|
Titel
5
|
København i 1700-tallet
I forløbet om København i 1700- og 1800-tallet har eleverne arbejdet med hovedstadens sociale, økonomiske og kulturelle udvikling under enevælden med særligt fokus på byliv, levevilkår, magtforhold og urbanisering og byhistorie. Forløbet har kombineret historiske fremstillinger, kildeanalyser af både malerier, men også byrum, samt barokkens arkitektur og kongemagtens/ enevældens selviscenesættelse i blandt andet Vor Frelser Kirke på Christianshavn.
Eleverne blev introduceret til enevældens samfund gennem læsning af uddrag fra I-bogen: Enevældens København og ikke mindst ”Gjeddes eleverede kort” som en indgang til at arbejdede med, hvordan kongemagten organiserede og kontrollerede samfundet i 1700-tallet og satte sit præg på udformningen af hovedstaden. Specifikt har vi arbejdet med enevældens styreform, sociale hierarkier og forholdet mellem stat, kirke og borgere. I forlængelse heraf undersøgte eleverne Københavns udvikling som handels- og administrationsby.
Der blev arbejdet med hverdagsliv og sociale forhold i byen gennem læsning af uddrag fra Hundemordet i Vimmelskaftet. Eleverne analyserede beskrivelser af byens befolkning, fattigdom, kriminalitet, støj, tiggere og sociale konflikter i 1700-tallets København. Gennem arbejdsspørgsmål og fælles diskussioner arbejdede eleverne med at forstå levevilkår og sociale spændinger i den voksende storby. Desuden arbejdede klassen med remediering af uddraget fra Hundemordet i Vimmelskaftet som blev omskrevet eller remedieret til henholdvis Et læserbrev fra 1801, en skillingsvise, en satiretegning, en billedcollage, en øjenvidneberetning fra en Københavner i 1700-tallet.
Forløbet omfattede desuden begrebet merkantilisme og økonomisk politik under enevælden, herunder statens regulering af handel og økonomi samt overgangen fra merkantilisme til frihandel. Der blev lagt vægt på sammenhængen mellem økonomisk politik, kolonihandel, byudvikling og statsmagt og vi forbandt dermed udviklingen i København med Danmarks kolonihistorie, som vi arbejdede med i 1. g (DHO).
Som en central del af forløbet deltog eleverne i en byvandring på Christianshavn, hvor de arbejdede med byens historiske udvikling, arkitektur og funktion under enevælden.
Eleverne holdt elevoplæg om udvalgte steder og arbejdede med historiske spor i byrummet. I forbindelse med byvandringen besøgte klassen Vor Frelsers Kirke, hvor der blev arbejdet med barokkens arkitektur og kirkens funktion som repræsentation af enevælden og kongemagten. Eleverne undersøgte blandt andet kirkens udsmykning, symbolik og placering i byen som udtryk for magt, religion og statens selvfremstilling i 1700-tallet.
Gennem forløbet har eleverne arbejdet med historisk metode, kildeanalyse og historisk formidling. Der er arbejdet både individuelt og i grupper med tekstanalyse,
arbejdsspørgsmål, elevoplæg og mundtlig formidling i forbindelse med byvandringen.
|