|
Titel
3
|
Politik og demokrati
Vi arbejder med forskellige styreformer, herunder argumenterne, fordele og ulemper ved direkte demokrati, repræsentativt demokrati, deliberativt demokrati og konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati.
Desuden arbejder vi med de danske partiers fordeling på henholdsvis den fordelings- og værdipolitiske akse. Vi arbejder desuden med udviklingen i partityper og forklaringer på hvorfor partierne har udviklet sig fra klassepartier, til catch-all-partier og markedspartier.
Med udgangspunkt i den parlamentariske styringskæde arbejdes med hvordan magten er fordelt i det danske samfund mellem borgere, Folketinget, regeringen og forvaltningen.
Vi arbejder således med borgerne som vælgere og vælgeradfærdsteori, herunder udviklingen i vælgertyper: kernevælgere, marginalvælgere og issue-votere. Vi anvender vælgeradfærdsteorierne: Downs model med fokus på den rationelle egoistiske vælger og issue-voting-teorien som netop betoner vælgerens fokus på issues, som det væsentligste for deres valg af parti, samt retnings-og nærhedsmodellen.
Vi arbejder med partiadfærd og partiadfærdsteorierne: Downs stemmemaksimeringsteori, Kaare Strøms model for partiadfærd (vote seeking, office seeking og policy seeking), samt Molins model for partiadfærd. Konkret analyseres de tre regeringspartiers holdning til at ophæve EU-forbeholdene eller at lade dem være.
I næstsidste del af forløbet er der særlig fokus på mediernes magt, medialisering, forskellige typer af spin. Vi berører også det ændrede mediebillede hvor de sociale medier er kommet til at spille en langt større rolle i formidling af nyheder, i at sætte dagsorden og i at fungere som medie/kommunikationskanal mellem borgere og politikere. Vi arbejder også med hvordan det ændrede mediebillede både udvikler og udfordrer demokratiet i Danmark. Blandt andet som en konsekvens af overvågningskapitalismen opstår ekkokamre og fake news, der udfordrer demokratiet på forskellig vis.
I sidste del af forløbet er fokus på hvordan demokratiet i Danmark er udfordret på forskellig vis. Vi arbejder med følgende fem udfordringer for demokratiet: Den faldende demokariske selvtillid blandt unge, den manglende deltagelse i foreningslivet, det faldende medlemstal i politiske partier, den dalende tillid til politikerne og til det politiske system og sidst med den stigende polarisering mellem højre- og venstrefløjen i politik.
Materiale:
Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: ”Vores samfund”, Columbus 2024, s 34-39, 41-43, 114-122, 125-138, 146-152, 158-166
|