Holdet g1 nv (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Niels Steensens Gymnasium
Fag og niveau Nat. grundf. -
Lærer(e) Jan Høst, Morten Blendstrup Persson, Morten Brydensholt, Sarah Lundsfryd Astrup
Hold G2025 nv g1 (g1 nv, g1 nv- fy, g1 nv-bi, g1 nv-ke, g1 nv-ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 NV fy & ke - opvarmning og afkøling i hverdagen
Titel 2 NV bi og ng - Sollys, planter og byens overflader

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 NV fy & ke - opvarmning og afkøling i hverdagen

KEMI

Overordnet emne (fælles m. fysik): Varme i hverdagen – opvarmning og afkøling.
Emner: Reaktionsskemaer og tilstandsformer; Faseovergange; Endo- og exoterme reaktioner; Atomets opbygning og oktetreglen; Ioner og fældningsreaktioner; Titrering.

Fokuspunkter:
- Redegøre for, og anvende, almene naturvidenskabelige begreber som f.eks. model, hypotese og datatyper.
- Anvende modeller og diskutere deres anvendelsesmuligheder og begrænsninger.
- Skelne mellem observation og fortolkning.
- Opsamle, systematisere og behandle kvalitative og kvantitative data, og skelne mellem disse to typer.
- Udføre simple laboratorieeksperimenter under hensyntagen til sikkerhed, herunder en titrering.
- Give relevante eksempler på anvendelse af matematik indenfor naturvidenskaben, herunder lineære modeller.
- Give en beskrivelse af hvad kemifaget går ud på, og sammenligne det med andre naturvidenskabelige fag.
- Beskrive omdannelsen af stof som kemiske reaktioner og relatere dette til simple reaktionsskemaer, med angivelse af tilstandsformer.
- Redegøre for koncepterne endo- og exoterme reaktioner og relatere dette til praktiske eksempler.
- Skelne mellem tilstandsformer og beskrive faseovergange og energiforbrug og -frigivelse ved disse.
- Anvende oktetreglen og det periodiske system til at forklare dannelse af simple ioner ud fra grundstofferne.
- Beskrive reaktionstyperne opløsning og fældning med inddragelse af betragtninger om ionforbindelser og deres struktur.

Tekster og øvelser:
I gang med kemi (ibog, systime, https://igangmedkemi.ibog.nucleus.dk/), afsnittene 1, 1.2, 1.3.1, 1.7.1, 4.1.1, 4.1.2, 4.5 og 4.6

NV-bogen, 3. udgave (uddeles som kopier), s. 140-142 & 153



Elevforsøg:
- Fældningsreaktioner: Kvalitativt forsøg. Små forsøg til at skelne ml. let- og tungtopløselige salte + med endo- og exoterm opløsning.
- Titrering af ”sved”: Kvantitativt forsøg. Udarbejdelse af standardkurve (lineær sammenhæng) og herefter måling på ”sved”prøve.

Andre elevøvelser:
- Phetøvelse om atomers opbygning (https://phet.colorado.edu/sims/html/build-an-atom/latest/build-an-atom_da.html): Atomers opbygning, atomsymboler, atomer vs. ioner.
- Quizlet med begreber fra forløbet (https://quizlet.com/dk/938927328/nv-kemi-opvarmning-og-afkoling-flash-cards/?i=1s43iw&x=1qqt)

Demonstrationsforsøg:
- Demonstration af varme- og kuldeposer (observationer, datatyper, endo- og exoterme reaktioner)
- Afbrænding af magnesium (dannelse af ioner + kvalitative observationer)
- Opløsning af salt i vand (ioner i opløsning vs. iongitter, mættet og umættet opløsning + kvalitative observationer)
- Overmættet opløsning af natriumacetat (fældning, exoterm reaktion + kvalitative observationer)

Til NV-portfolio:
1. Tegninger af dannelse af magnesiumioner (i timen)
2. Modeller på submikroskopisk niveau af salt & ioner i opløsning (i timen).
3. Simpel rapport med metode, resultater og konklusion fra fældningsforsøg (1,5 timers fordybelsestid)
4. Resultater, grafer og beregninger fra titreringsforsøg (1,5 timers fordybelsestid + arbejde i timen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 NV bi og ng - Sollys, planter og byens overflader

NV bi og ng - Hvordan kan vi forhindre, at byen bliver for varm? - Sollys, planter og byens overflader.

Forløbet er et tværfagligt forløb med fagene biologi og naturgeografi, som omhandler den urbane varmeø-effekt.

I forløbet arbejder vi med biologi og naturgeografi som naturvidenskabelige fag.
Vi laver undersøgelser og øvelser i felten og i laboratoriet. Vi træner naturvidenskabelig tankegang, metode og begreber f.eks. Den naturvidenskabelige metode, hypotesedannelse, reproducerbarhed, typer af videnskabelige undersøgelser, systematisk iagttagelse, laboratorieeksperimenter, feltarbejde, kvantitative-, kvalitative- og ordnede datatyper, kontrollerede forsøg, afhængig- og uafhængig variabel, modeller, databehandling og tolkning.

I biologi tager vi udgangspunkt i planters fotosyntese som basis for alt liv på Jorden.
Gennem forløbet arbejder vi med planten Vandpest som gennemgående modelorganisme i hele forløbet.
Til sidst snakker vi om hvordan planter kan bruges i by-design.

I naturgeografi er emnet: Hvordan påvirker solens lys, overflader og materialer i en by? De centrale begreber i nv ng er: Varmeø-effekten, albedo, evapotranspiration, porøsitet og varmekapacitet.

Øvelser i biologi:
Observation og Beskrivelse - Tegning og Beskrivelse af Spritpræparater
Mikroskopi af vandpest
Fotosyntese og Respiration hos Vandpest
Kromatografi af blade fra skyggeplanter og lysplanter
Naturvidenskabelig metode - i praksis

Dækket kernestof fra biologi C:
̶  cellebiologi: overordnet opbygning af pro- og eucaryote celler
̶  biokemiske processer: fotosyntese, respiration
̶  økologi: C-kredsløb

Øvelser i naturgeografi:
Systematisk iagttagelse af en klassekammerat
Beskrivelse og klassifikation af en bjergart
Rapport om byens overflader og materialer
Rapport om kontrolleret albedoforsøg.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Systematisk beskrivelse af en klassekammerat 09-09-2025
Beskrivelse og klassifikation af en bjergart 10-09-2025
Vandpest i Mikroskop 16-09-2025
Renskrevet feltjournal 19-09-2025
Rapport om byens overflader og materialer 30-09-2025
Kontrolleret albedo-forsøg 01-10-2025
Respiration-fotosyntese 06-10-2025
Kromatografi af blade 09-10-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer