Holdet 1c ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Niels Steensens Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Sarah Lundsfryd Astrup
Hold G2025 ng/c (1c ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvorfor ændrer klimaet sig, og hvad kan vi gøre?
Titel 2 Bæredygtig energi?
Titel 3 Hvorfor bliver tropiske orkaner kraftigere?
Titel 4 Hvorfor er kontinenterne ældre end havbunden?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvorfor ændrer klimaet sig, og hvad kan vi gøre?

Forløbstitel: Hvorfor ændrer klimaet sig, hvad har vi målt og observeret, og hvad kan vi gøre (klimateknologi eller nedsætte forbrug)?

Følgende begreber, teori og modeller bliver gennemgået og trænet via. figurer, animationer og opgaver på GO Naturgeografi:

- Hvorfor er det vigtigt at kunne forudsige vejret? (aktualitet)
- Forskellen på vejr og klima (definition)
- Atmosfærens opbygning og egenskaber (Troposfæren, Tropopausen, stratosfære, drivhuseffekt, langbølget stråling, ozonlaget, kortbølget stråling)
- Forskellen mellem ozonlaget og drivhuseffekten
- Forskellen på naturlig og menneskeskabt drivhuseffekt
- Drivhusgasser (kuldioxid, vanddamp, metan, lattergas, CFC-gasser)
- Tilbagekoblingsmekanismer (positiv og negativ tilbagekobling f.eks. is-albedo)
- Konsekvenser af global opvarmning - f.eks. havniveaustigninger, ændrede klimatiske forhold (nedbør, temperatur og vind), optøning af permafrost og afsmeltning af havis og indlandsis.
- IPCC, klimapolitik, COP-møder, klimamodeller og scenarier
- Klimaløsninger - teknologi og/eller aftaler om CO2-reduktion?
- Naturlige klimaforandringer - målinger: proxydata, isborekerner, træringe - Årsager: solpletter og vulkanisme
- Hvordan reagerer oceanerne på klimaforandringer? Golfstrømmen og El Nino og La Nina.
- Hvordan anvender man klimatilpasningsværktøjet KAMP til at se, hvordan mere nedbør eller stormfloder kan påvirke den adresse, man bor på?

Kernestof:
Nedenstående afsnit fra GO Naturgeografi, naturgeografi.goforlag.dk
- afsnit C.0. Indledning
- afsnit C.1. Hvad er vejr og klima?
- afsnit C.2. Atmosfæren
- afsnit 1.1. Global opvarmning
- afsnit 1.2. Menneskeskabte klimaændringer
- afsnit 1.3. Fremtidens klima
- afsnit 1.4. Klimapolitik
- afsnit 1.5. Klimaløsninger
- afsnit 1.6. Naturlige klimaændringer
- afsnit 1.7. Årsager til klimaændringer
- afsnit 1.8. Oceanerne og den globale temperatur
- afsnit 1.9. Oversigt over årsager
- Artiklerne: "Albedo"  fra portalen I klimaforskerens fodspor, ikff.dk
- KAMP - et klimatilpasningsværktøj og arealanvendelsesværktøj, kamp.klimatilpasning.dk, https://kamp.klimatilpasning.dk/frahavet/havvandpaaland?value=havvandpaaland_1_3

Supplerende materiale:
- "Vores atmosfæren", Planet Science, 2014, DR3, streames fra cfu.dk
- Artikel fra dmi.dk. Scharling, M. m.fl. 2021: "Vores klima har aldrig været varmere og vådere i dansk vejrhistorie", dmi.dk, https://www.dmi.dk/nyheder/2021/vores-klima-har-aldrig-vaeret-varmere-og-vaadere-i-dansk-vejrhistor/
- Små videoer om f.eks. albedo, drivhuseffekt, tipping-points, feedbackmekanismer og klimaforandringer på portalen. I klimaforskerens fodspor, ikff.dk
- TV-udsendelse fra dr.dk, Den grønne optur, "Kan vi støvsuge himlen?",  4. afsnit, 3. sæson (om CO2-lagring på Island).
- Gille, A.D.: 16/10 2025, "Recordmeget CO" i atmosfæren sidste år", DR.dk: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/rekordmeget-co2-i-atmosfaeren-sidste-aar-det-leder-til-mere-ekstremt-vejr
Kirkegård, F.K. 14/1 2026: "De seneste tre år har overskredet central klimagrænse - det er meget bekymrende, DR.dk: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/de-seneste-tre-aar-har-overskredet-central-klimagraense-det-er-meget-bekymrende
- Lille video om proxydata på engelsk "Climate proxy - an introduction on ways to measure the atmosphere", YouTube,

Øvelser:
Drivhuseffekt kontra ozonlag - to små øvelser
- Eleverne har skulle tegne en model af Jorden og atmosfæren, hvor både langbølget kortbølget stråling indtegnes med forskellige signaturer, og hvor drivhusgasser og ozon skrives på de rigtige steder. Deres modeltegninger er efterfølgende klistret op på væggen, og så har hele holdet skulle se på hinandens tegninger/modeller, og de har fået lærerfeedback
- Lille leg hvor en fjerdedel af klassen er langbølget stråling, en fjerdedel er kortbølget stråling, en fjerdedel er drivhusgasser og en fjerdedel er ozon. "Gas-eleverne" skal herefter gå hen til den strålingstype, som deres gas absorberer. Legen gentages med nye elever.

Eksperimentelt/empirisk arbejde:
1. Eleverne har i grupper lavet et forsøg, der viser is-albedo-tilbagekoblingsmekanismen, og skrevet en rapport.

2. I klassen har eleverne lavet en bladøvelser, der illustrerer, hvordan man kan bestemme fortidens klima vha. fossile og nutidige blade.

Empiri-, repræsentations-, -modellerings, -perspektiverings- og kommunikations-kompetencerne trænes i dette forløb.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tegn en model af energibalancen 20-11-2025
Rapport om is-albedo-tilbagekoblingsmekanisme 05-12-2025
Bladøvelse - bestemmelse af fortidens temperatur 23-01-2026
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Bæredygtig energi?

Følgende begreber, spørgsmål og temaer har eleverne arbejdet med:
- Energienheder - joule, kwh og toe
- Hvad er energi og kan den gå tabt?
- Energiformer - potentiel og kinetisk energi
- Energityper - Ikke fornybare energikilder (gas, kul, olie, atomkraft)/fornybare energikilder (solenergi, vindenergi, vandkraft, bølgeenergi, biomasse, geotermi)
- Kulstoffets kredsløb
- Energikildernes anvendelsesmuligheder og teknologi
- Energikilderne klima- og miljøbelastning
- Verdens landes energireserver og forbrug  - globalt og nationalt
- Sammenhængen mellem erhvervsudvikling og energiforbrug - og sikkerhedspolitik
- Forskellen på reserver og ressourcer, ressourceforbandelsen, olieprisen og årsager til dens udsving.
- Olie- og gasdannelse
- FN´s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling - bæredygtighedsbegreber (social, økonomisk og økologisk bæredygtighed, miljømæssigt råderum. klimaaftryk, bæreevne, økologisk fodaftryk)

Kernestof:
- Kristiansen, A. N. m.fl. 2021: Kernekapitel E. Energi på GO Naturgeografi, goforlag.dk.
- Jørgensen, J. W. & Møller, C. S 2018: Afsnittene 7.0, 7.1, 7.2, 7.3, 7.5, 7.6 plus selvvalgt energitype i NaturgeografiGrundbogen C, Systime.
- Energistatistik for lande og verden samlet: "International Energy Agency" iea.org
- Kristiansen, A. N. m.fl. 2021: "Afsnit F.0-F.7" i kernekapitel F. Bæredygtighed på GO Naturgeografi, goforlag.dk.
- FN´s 17 mål for bæredygtighed, verdensmaalene.dk

Supplerende materiale:
- "Sådan er olie og gas blevet dannet", Økolariet, YouTube, 1:30 min.
- "Kan vi bygge solen på Jorden?" Den grønne optur, sæson 2, afsnit 1, 33 min., dr.dk
- "Kan vi støvsuge himlen?", Den grønne optur, sæson 3, episode 4 (28 min), dr.dk
- "Energiformer og forbrug", pdf med oversigt over de forskellige energitypers energiformer ( fra ukendt grundskolelærebog).
- "Dyb geotermi i Danmark", Geoviden, 2019, geoviden.dk (anvendes af gruppen med geotermi)
- To afsnit fra "Guld og grønne skove", DR.Lyd om CCS og biogas.
- "Vindmøller", kapitel 8 i GO Naturgeografi, goforlag.dk (anvendes af gruppen med energitypen, vind.)
- Kapitel 7.7, 7.8, 7.9, 7.10, 7.11, 7.12 (vedvarende energityper) i "NaturgeografiGrundbogen C", Systime.dk, Jørgensen, J. W. & Møller C. S.
- Pdf fra oplæg med Finn Arler om multifunktionelle arealer, der er en løsning på DK´s mangel på plads til alle vores fremtidige behov (fra Geografisk Årskursus i Vejle, nov. 2024).

Empiribaseret arbejde:
- Øvelsen med beregning af porøsiteten af tre bjergarter, sandsten, kridt og lersten, og efterfølgende vurdering af, hvilke bjergarter, der er bedst til reservoirbjergarter og hvilken, der er bedst til seglbjergart/kildebjergart.
- Gruppeoplæg om en selvvalgt energitype, hvor eleverne besvarer nogle spørgsmål om deres energitype, og selv indhenter og analyserer oplysninger om bl.a. teknologier, produktion og forbrug på hjemmesiden "International Energy Agency", iea.org
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Beregning af porøsiteten for forskellige bjergarte 23-02-2026
Noter og oplæg til selvvalgt energitype 11-03-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvorfor bliver tropiske orkaner kraftigere?

Eleverne har arbejdet med følgende underproblemstillinger:
- Hvorfor er der temperaturforskelle på Jorden?
- Hvordan opstår trykforskelle, vinde og (tropiske) orkaner?
- Hvorfor bliver tropiske orkaner kraftigere?
- Hvorfor regner det? Fokus på konvektionsregn.
- Hvorfor var den tropiske orkan Kathrina så ødelæggende? Tværfaglig forløb med naturgeografi og engelsk i 4 moduler á 90 min.

Følgende begreber, teori og modeller bliver gennemgået og trænet via. figurer, animationer og opgaver på GO Naturgeografi:
- Hvorfor er der temperaturforskelle på Jorden?
- Hvad skaber lufttryk?
- Hvad skaber forskelle i tryk?
- Dannelse af termisk lavtryk og -højtryk
- Hvordan opstår vinde?
- Søbrise og landbrise
- Corioliseffekten og afbøjning rundt om lavtryk og højtryk på hhv. den nordlige- og sydlige halvkugle.
- Det globale tryk- og vindsystem med fokus på de termiske lavtryk ved ækvator, de subtropiske dynamiske højtryk ved ca. 30 graders bredde, subtropisk jetstrøm, passatvinde og ITK.
- Nedbørsdannelse, konvektionsnedbør og vandets kredsløb
- Vejret omkring Ækvator, ITK, tropiske orkaner og konvektionsnedbør

Kernestof:
- "Afsnit C.4., C.5., C.6., C.8. og C.10." i kernekapitel C. Vejr og klima og Afsnit "D.2." i kernekapitel D. Vand på GO Naturgeografi, goforlag.dk.

Supplerende materiale:
- Jordens kredsløb om Solen, Hældningen - ca. 15 minutters klip fra udsendelsen om hældning, BBC, 2012, der viser, hvordan Jordens hældning opstod, og hvordan den giver os vores årstider (solhvervene og jævndøgnene).

- Jordens kredsløb om Solen, Rotationen - ca. 20 minutters klip, BBC, 2012, der viser coriolis-effekten og det globale vind- og tryksystem.

Forsøg:
- Dannelse af termiske tryk i et konvektionskammer.

Skriftlige opgaver:
- Rapport om dannelse af termiske tryk

Empiri-, repræsentations-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikations-kompetencerne trænes i dette forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvorfor er kontinenterne ældre end havbunden?

I dette forløb trænes følgende emner, modeller og begreber:

- Jordens opbygning og tidlige udvikling
- De to bjergarter, granit og basalt
- Den geologiske cyklus (exogene og endogene processer) og tre typer bjergarter: Magmatisk, metamorf og sedimentær.
- Kontinentaldrift
- Den pladetektoniske model, derunder de tre pladegrænsetyper: Konstruktiv, destruktiv og bevarende.
- Hotspotvulkanisme og drivkraft i jordens kappen.

Kernestof:
Mangelsen, J. m.fl. 2016, "afsnit A.0-A.6. (til og med "Drivkraft")" i kernekapitel A på GO Naturgeografi, goforlag.dk

Supplerende materiale:
- "Det geologiske kredsløb", YouTube-video, https://www.youtube.com/watch?v=5qu8KjxTOkY
- Sang om Alfred Wegener: https://www.youtube.com/watch?v=T1-cES1Ekto
- Jordskælv og dinosaur på Bornholm, Viden Om, DR2, 2010, 30 min.
- Google Earth, og kmz-fil med pladegrænser fra usgs.us
- Bjergartsnøgle i Word-fil og i "Sten på Stranden", Natur og museum

Øvelse:
- Skitse af Jordens opbygning
- Beskrivelse og klassifikation af bjergarter (individuel).
- Pladetektonik med Google Earth

Forsøg:
- Måling af densitet af granit og basalt.

Feltarbejde:
- Kort feltarbejde, hvor eleverne observerer og dokumenterer (via fotos) forskellige bjergarter og mineralske materialer i de lokale omgivelser på Østerbro. Efterfølgende indsættes fotos i et gruppedokument, og de kommer med et bud på, hvilken type bjergart eller mineralsk materiale, det er, de har observeret.

Skriftligt arbejde:
- Opgave om densitetsforsøget
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Beskrivelse og klassifikation af bjergarter 16-04-2026
Pladetektonik med Google Earth 08-05-2026
Densitetsforsøg med granit, basalt og periodotit 22-05-2026
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer