Holdet Ng Laura (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Niels Steensens Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e)
Hold 2025 Ng Laura (Ng Laura)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvorfor ændrer klimaet sig i fortid og nutid?
Titel 2 Kan vi tilpasse os klimaforandringer?
Titel 3 Hvordan beskytter vi grundvandet?
Titel 4 Hvorfor bliver vejret mere ekstremt ved Ækvator?
Titel 5 Kan regnskoven dyrkes bæredygtigt?
Titel 6 Bæredygtig energi?
Titel 7 Mineralske råstoffer nok?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvorfor ændrer klimaet sig i fortid og nutid?

Forløbstitel: Hvorfor ændrer klimaet sig, hvad har vi målt og observeret, og hvad er konsekvenserne?

Følgende begreber, teori og modeller bliver gennemgået og trænet via. figurer, animationer og opgaver på GO Naturgeografi, GO Forlag, NaturgeografiGrundbogen C, Systime og portalen I klimaforskerens fodspor, ikff.dk

- Hvorfor er det vigtigt at kunne forudsige vejret? (aktualitet)
- Forskellen på vejr og klima (definition)
- Atmosfærens opbygning og egenskaber (Troposfæren, Tropopausen, stratosfære, drivhuseffekt, langbølget stråling, ozonlaget, kortbølget stråling)
- Forskellen mellem ozonlaget og drivhuseffekten
- Forskellen på naturlig og menneskeskabt drivhuseffekt
- Drivhusgasser (kuldioxid, vanddamp, metan, lattergas, CFC-gasser)
- Tilbagekoblingsmekanismer (positiv og negativ tilbagekobling f.eks. is-albedo)
- Konsekvenser af global opvarmning - f.eks. havniveaustigninger, ændrede klimatiske forhold (nedbør, temperatur og vind), optøning af permafrost og afsmeltning af havis og indlandsis.
- IPCC´s klimamodeller og scenarier
- Naturlige klimaforandringer - målinger og proxydata som f.eks. isborekerner, træringe, vulkanisme og takker på blade.

- Perspektivering til stormfloden d. 20. oktober 2023, hvor mange kyster i Sydøstdanmark blev ramt.

Øvelser:
- Undersøg udviklingen af CO2-indholdet i atmosfæren via data fra Mouna Loa og satellitbilleder.
- Bladøvelse med recente og fossile blade, der viser en sammenhæng mellem temperatur og andelen af helrandede blade.

Empiri-, repræsentations-, -modellerings, -perspektiverings- og kommunikations-kompetencerne trænes i dette forløb.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bladøvelse - bestemmelse af fortidens temperatur 22-08-2025
NG Øvelse. Måling af CO2-indholdet i atmosfæren 05-09-2025
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Kan vi tilpasse os klimaforandringer?

Hvordan tilpasser vi byen til at modstå konsekvenserne af klimaforandringer?

Formål:
I dette forløb skal eleverne have fokus på klimatilpasning f.eks. teknologiske løsninger, som LAR-projekter, der kan afhjælpe kloaksystemerne i byen under skybrud.

Eleverne skal i felten og beskrive/dokumentere nogle LAR/klimatilpasnings-projekter på Østerbro (Bryggervangen, Sankt Kjelds Plads og Tåsinge plads), der er Københavns første klimakvarter. Fokus er på byens klima bl.a. den urbane varmeø-effekt.

Derefter undersøger de og besvarer en række spørgsmål, der handler om, hvorfor er der behov for klimatilpasning i DK og i verden, hvilke løsninger findes der og hvilke løsninger er valgt lokalt på Østerbro. Alt dette dokumenteres i en rapport "Rapport om klimatilpasning".

Til slut skal de på idéplan designe deres eget LAR-projekt i forbindelse med deres eget hjem f.eks. have, gård eller vej med udgangspunkt i den viden, de har fået fra deres feltarbejde om LAR-projekter til Østerbro.

Dette projekt fremlægges for de andre elever på holdet.

Kernestof:
Nedbørsdannelse og variationer i afsnit 5.6 i NaturgeografiGrundbogen C
Emnekapitel "11. Klimatilpasning" på GO naturgeografi

Supplerende materiale:
- DinGeo.dk
- Den danske højdemodul - sdfikort.dk

Feltarbejde:
- Eleverne har i grupper observeret og beskrevet hvert deres LAR-projekt på Østerbro, KBH. Deres resultater danner baggrund for en rapport om LAR på Østerbro, og et forslag til et lignende projekt ved deres eget hjem.

Skriftligt arbejde:
- Resultater fra feltarbejde om LAR på Østerbro
- Rapport om klimatilpasning
- Mit eget LAR-projekt ved siden af deres hjem (innovativ opgave),
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport om klimatilpasning (LAR) 07-10-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvordan beskytter vi grundvandet?

Dette forløb indeholder følgende centrale problemstillinger:
- Hvordan dannes grundvand?
- Hvorfor er der primært sand i Vestjylland og moræneler i resten af Danmark?
- Hvordan opstår istider og mellemistider?
- Hvordan skabte isen det danske landskab?
- Hvordan former floder landskabet?
- Hvilken jordtype er bedst til at beskytte grundvandet og dyrke landbrug i?
- Hvad truer det danske drikkevand, og hvordan kan vi beskytte det?

I dette forløb er følgende begreber og modeller gennemgået:
- Vands tilstandsformer, Vandets kredsløb, Vandbalanceligningen, nedbør, evaporation, evapotranspiration, over- og underjordisk afstrømning, grundvandsreservoir
- Hydrotermfigurer fra Chile, Købenavn og Indien
- Grundvand, porøsitet og permeabilitet
- Naturgrundlaget i Danmark
- Det danske landskabs dannelse under istiderne Saale og Weichsel
- Forskellige glaciale landskabsformer, smeltevandsslette, randmoræne, bundmoræne, dødislandskab, tunneldale og -åser.
- Trusler mod vandressourcen: Forurening (punktforurening, fladeforurening og linjeforurening), klimaforandring (saltindtrængen) og overforbrug.
- Beskyttelse af grundvand vha. grundvandsparker

Kernestof:
- Kernekapitel D. Vand på GO Naturgeografi, goforlag.dk.
- Afsnit 9.2. Naturgrundlaget, i emnekapitel 9. Dansk landbrug på GO Naturgeografi, goforlag.dk.
- Afsnittene B.0-B.7 (glacialmorfologi), B.11. Fluvialmorfologi og B.13. Den danske jordbund i kernekapitel B. Landskabet på GO Naturgeografi, goforlag.dk.

Supplerende materiale:
- "Er vores drikkevand i fare?". Jorden kalder, DR TV, dr.dk, sendt d. 26. august 2024, 25 min.
- Video: "Explainer: Så farligt er giftstoffet PFAS", DR TV, 2. dec. 2021, dr.dk
- Artikel: "Hvad er BAM", mst.dk
- Artikel "Værd at vide om pesticider", Miljøstyrelsen, mst.dk
- Artikel fra DN om sprøjtegifte i drikkevand, "Sammen kan vi sikre fremtidens rene drikkevand", https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/drikkevand/sprojtegift/ (besøgt d. 5/1 2025).
- Artikel: "PRM _ Miljøminister_ Stop for brug af sprøjtemidler ved drikkevandsboringer, Ritzau, 6. juni 2023.pdf
- Film: "Når landskabet skaber sig - Istider og menneskets påvirkning", dk4 2015, 28 min.

Øvelse:
- "Vandkvalitet". GEUS, geus.dk. Øvelse med brug af Jupiter-databasen fra GEUS, hvor eleven undersøger status på drikkevandsboringer i eget lokalområde.

Eksperimentelt arbejde/skriftligt arbejde:
- Genkend glaciale landskabsformer
- Rapport om infiltrationshastighed i sand- og lerjord
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport om infiltrationshastighed i sand og ler 17-11-2025
Genkend glaciale landskabsformer 21-11-2025
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvorfor bliver vejret mere ekstremt ved Ækvator?

Eleverne har arbejdet med følgende underproblemstillinger:
- Hvorfor har vi regnskove ved 0 graders bredde (ækvator) og ørkner ved ca. 30 graders bredde?
- Hvorfor regner det meget over Ækvator?
- Hvorfor bliver tropiske orkaner kraftigere?
- Hvorfor bliver vejret mere ekstremt i Kenya?
- Hvordan kan lokale bønder i Kenya (f.eks. Kisilu) modvirke klimaforandringers konsekvenser?

Følgende begreber, teori og modeller bliver gennemgået og trænet via. figurer, animationer og opgaver på GO Naturgeografi:
- Hvad skaber lufttryk?
- Hvad skaber forskelle i tryk?
- Dannelse af termisk lavtryk og -højtryk
- Hvordan opstår vinde?
- Søbrise og landbrise
- Corioliseffekten og afbøjning rundt om lavtryk og højtryk på hhv. den nordlige- og sydlige halvkugle.
- Det globale tryk- og vindsystem med fokus på de termiske lavtryk ved ækvator, de subtropiske dynamiske højtryk ved ca. 30 graders bredde, subtropisk jetstrøm, passatvinde og ITK.
- Vejret omkring Ækvator, ITK, tropiske orkaner og konvektionsnedbør

Kernestof:
- "Afsnit C.4., C.5., C.6., C.8. C.9. og C.10." i kernekapitel C. Vejr og klima på GO Naturgeografi, goforlag.dk.

- Temasider om - Kenyas skove og vandressourcer, fjernenaboer.dk

Supplerende materiale:
- Jordens kredsløb om Solen, Hældningen - ca. 15 minutters klip fra udsendelsen om hældning, BBC, 2012, der viser, hvordan Jordens hældning opstod, og hvordan den giver os vores årstider (solhvervene og jævndøgnene).

- Jordens kredsløb om Solen, Rotationen - ca. 20 minutters klip, BBC, 2012, der viser coriolis-effekten og det globale vind- og tryksystem.

- Dokumentarfilmen "Thank You For The Rain" (60 min) fra temapakken om Kenya fra "Fjerne naboer". Filmen handler om bonden Kisilu, der forsøger at få sit lokalsamfund af småbønder til at plante træer for at modvirke klimaforandringers påvirkning af deres marker.

Forsøg:
- Dannelse af et termisk lavtryk. Forsøg i et konvektionskammer (lukket klar plastikkasse med to skorstene) med et tændt stearinlys under den ene skorsten og cirkulerende røg fra rygende køkkenrulle.

Skriftlige opgaver:
- Rapport om dannelse af termisk lavtryk
- Gruppenote til oplæg om Kenya i krise
- Analyse af vejret omkring Ækvator (ITK-zonens bevægelse)

Empiri-, repræsentations-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikations-kompetencerne trænes i dette forløb.

I forløbet repeteres vandets kredsløb i forhold til træplantning i Kenya.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Modelskitse af sø- og landbrise (mikromonsun) 14-01-2026
Modelskitse af global vind- og tryksystem 16-01-2026
Analyse af vejret omkring Ækvator 06-02-2026
Rapport om termiske tryk 10-02-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kan regnskoven dyrkes bæredygtigt?

Dette forløb handler om, hvad der karakteriserer en regnskov, hvad dens funktion er i forhold til klima og vandets kredsløb, hvad der truer den og hvad vi kan gøre ved det?

Kernestof:
- "Emnekapitel 5. Regnskoven" på GO Naturgeografi
- "Kernestofkapitel F. Bæredygtighed" på GO Naturgeografi.

Empiribaseret arbejde:
- Eleverne har lavet en øvelse om overvågning af tropiske regnskove via satellitbilleder, hvor de selv skal overvåge og analyse en regnskov via satellitbilleder. F.eks. årsager til skovbrande - er de naturlige eller menneskeskabte?

Skriftligt og mundtligt arbejde:
Eleverne har trænet opgaver på GO Naturgeografi om emnerne: "Hvad er en regnskov?". "Næringsstofcyklus" og "Hvilken betydning har regnskoven for klima og vandets kredsløb?".

Eleverne har i grupper fremlagt forskellige underemner indenfor regnskovs-emnet.

Perspektivering til forrige forløb om det tropiske vejr og påvirkning af den tropiske klimazonen pga. klimaforandringer med case i Kenya.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Bæredygtig energi?

Følgende begreber, spørgsmål og temaer har eleverne arbejdet med:
- Energienheder - joule, kwh og toe
- Hvad er energi og kan den gå tabt?
- Energiformer - potentiel og kinetisk energi
- Energityper - Ikke fornybare energikilder (gas, kul, olie, atomkraft)/fornybare energikilder (solenergi, vindenergi, vandkraft, biomasse, geotermi)
- Kulstoffets kredsløb
- Energikildernes anvendelsesmuligheder og teknologi
- Energikilderne klima- og miljøbelastning
- Verdens landes energireserver og forbrug  - globalt og nationalt
- Sammenhængen mellem erhvervsudvikling og energiforbrug
- Sammenhæng mellem olieprisen og konflikter i Mellemøsten
- FN´s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling - bæredygtighedsbegreber (social, økonomisk og økologisk bæredygtighed, miljømæssigt råderum. klimaaftryk, bæreevne, økologisk fodaftryk)
- Demografi bæredygtighed
- Den demografiske transitionsmodel
- Multifunktionel arealanvendelse - hvordan skal vi forvalte Dk´s arealer i forhold til alle de  behov vi har for flere grønne energianlæg, mere fødevareproduktion, mere vild natur, mere infrastruktur og større byer?

Kernestof:
- Kristiansen, A. N. m.fl. 2021: "Afsnit F.0-F.7" i kernekapitel F. Bæredygtighed på GO Naturgeografi, goforlag.dk.
- FN´s 17 mål for bæredygtighed, verdensmaalene.dk
- Kristiansen, A. N. m.fl. 2021: Kernekapitel E. Energi på GO Naturgeografi, goforlag.dk.
- Kristiansen, A. N. m.fl. 2021: "Afsnit 3.14. Oliepriser" i emnekapitel 3. Olie på GO Naturgeografi, goforlag.dk.
- Lykke-Andersen, A m.fl. 2007, ”Kap. 9. Energi, produktion og forbrug”, Naturgeografi – Jorden og mennesket, 2. udg. GO Forlag, s. 245-256 (vedhæftet i Lectio, pdf).
- Energistatistik for lande og verden samlet: "International Energy Agency" iea.org

Supplerende materiale:
- "Sådan er olie og gas blevet dannet", Økolariet, YouTube, 1:30 min.
- "Kan vi bygge solen på Jorden?" Den grønne optur, sæson 2, afsnit 1, 33 min., dr.dk
- "Kan vi støvsuge himlen?", Den grønne optur, sæson 3, episode 4 (28 min), dr.dk
- "Energiformer og forbrug", pdf med oversigt over de forskellige energitypers energiformer ( fra ukendt grundskolelærebog).
- "Dyb geotermi i Danmark", Geoviden, 2019, geoviden.dk (anvendes af gruppen med geotermi)
- "Vindmøller", kapitel 8 i GO Naturgeografi, goforlag.dk (anvendes af gruppen med energitypen, vind.)
- Kapitel 7 (Energi) i "NaturgeografiGrundbogen C", Systime.dk, Jørgensen, J. W. & Møller C. S.
- Pdf fra oplæg med Finn Arler om multifunktionelle arealer, der er en løsning på DK´s mangel på plads til alle vores fremtidige behov (fra Geografisk Årskursus i Vejle, nov. 2024).

Empiribaseret arbejde:
- Gruppeoplæg om en selvvalgt energitype, hvor eleverne besvarer nogle spørgsmål om deres energitype, og selv indhenter og analyserer oplysninger om bl.a. teknologier, produktion og forbrug på hjemmesiden "International Energy Agency", iea.org
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Beregning af porøsiteten for tre bjergarter 17-04-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Mineralske råstoffer nok?

Titel: Er der mineralske råstoffer nok?  Sand til beton og REE til den grønne omstilling?

Forløbet handler om mineralske råstoffer, deres dannelse, anvendelse og betydning i forhold til den grønne omstilling af samfundet til vedvarende energi, og hvilke menneskelige konsekvenser minedrift har i specielt fattige lande/svage stater.

I dette forløb er følgende emner, begreber og modeller gennemgået:

- Det geologiske kredsløb, mineraler og bjergarter, magmatiske bjergarter
- Sammenhæng mellem pladegrænser (geologiske stormiljøer), vulkanform, magmatyper og mineralforekomster f.eks. sjældne jordarters metaller (REE).

- Hvad er sand, hvordan dannes sand og hvorfor kan man ikke anvende afrundede sandkorn i betonfremstilling?
- Hvorfor bliver der stjålet sand - ofte af fattige mennesker, der er styret af kriminelle.

- Hvad bruger vi råstoffer til, og hvilken betydning har de for den grønne omstilling (f.eks. sjældne jordarters metaller og lithium?
- Hvad er kritiske råstoffer?
- Forskellen mellem ressourcer og reserver

- Perspektivering (mundtligt) til handelskrig mellem USA og Kina, der har monopol på REE.

Kernestof:
- Mangelsen, J. m.fl. 2016: Afsnittene "A.0 - A.8.", GO Naturgeografi, naturgeografi.go.dk.
- Tema om sjældne jordarters metaller på Geoviden: https://www.geoviden.dk/sjaeldnejordarter
- Mineralske råstoffer, Geoviden, nr. 4, 2012.

Supplerende materiale:
- Film: "Sandkrigen", sendt på DR2, streames fra cfu.dk
- "Cement", Wikipedia.org
- Foldekort fra GEUS med DK´s geologi og med angivelse af de forskellige typer af kornstørrelser og afrundingsgrad.
- "Råstofferne - samfundets byggesten". Film fra MiMa om mineralske råstoffer og deres anvendelse, 20 min.
- "Skal vi åbne en mine?" Film fra MiMa, GEUS
- PowerPoint med figurer, der viser sammenhængen mellem geologiske stormiljøer (f.eks. pladegrænser), magmatype, mineralindhold, vulkantype, eksplosivitet og mineralforekomster.

Eksperimentelt/empirisk arbejde:
- Eleverne beskriver to sandprøver i mikroskop. En sandprøve A fra en dansk strand med afrundede mineralkorn, og en sandprøve B fra en færøsk strand med kantede mineralkorn. De efterfølgende vurderer, hvilken af prøverne, der kan anvendes til betonfremstilling. De skriver "Rapport om sand".
- Skitser af pladegrænser, hotspot, hvor vulkantyper, magmatyper og eksplosivitet kobles på.

Skriftligt arbejde:
- I grupper har eleverne besvaret og fremlagt arbejdsspørgsmål til forskellige artikler om:
- Sjældne jordarters metaller
- Mineralske råstoffer, hvad vi bruger dem til, hvor de dannes og om de er kritiske (ressourcer/reserve-begreb).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport om sand 27-04-2026
Skitser af pladegrænser og deres vulkaner 28-04-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer