Holdet G2023 HI/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Niels Steensens Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Janine Fliess Nørregård, Jonas Skovlykke Jensen
Hold G2023 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Danmarkshistorier
Titel 3 Modstandsbevægelsen
Titel 4 Holocaust
Titel 5 Revolutioner
Titel 6 Middelalderen og korstog
Titel 7 Første Verdenskrig
Titel 8 Den tidlige Kolde Krig og Ungarn
Titel 9 Kina under Mao
Titel 10 Demokratiet i det antikke Grækenland
Titel 11 Ukrainekrigen i et historisk perspektiv
Titel 12 Kronologi- og opsamlingsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

Dette forløb er en kort introduktion til væsentlige dele af historiefaget. Eleverne har med udgangspunkt i første kapitel af bogen "Fra fortid til historie" (2. udg.) arbejdet med særligt erindringshistoriske begreber, såsom historiebrug, historiesyn, kollektiv erindring, national identitet og erindringspolitik. Ud fra disse begreber har eleverne undersøgt aktuelle diskussioner og konflikter.

Forløbets introducerende karakter gør, at det ikke egner sig som eksamensforløb og vil derfor ikke kunne trækkes af eleverne til eksamen.

Materiale
- Kapitel 1 i "Fra fortid til historie" (2. udg.), som findes på iBog.dk
- Artiklen "Rom, Venedig og Kina: Dårlige ledere har gang på gang fået historiens største imperier til at kollapse" (2020)
- Klippet "Christmas Truce of 1914, World War 1 - For sharing, for Peace", som findes på youtube.com
- Klip fra De Uaktuelle Nyheder om Rejseholdet og mordet i Finderup Lade, som findes på DR.dk
- Facebook-opslag fra folketingspolitiker Henrik Dahl om minkskandalens ligheder med Titanic.
- Citat om filmen "Skyggen i mit øje"
- Citat fra artiklen "Enhedslistens fremgang er udtryk for historieløshed"
- Afsnittet "Den franske tragedie" i DR-podcasten Genstart (3. november 2020)
- Artiklen "Muhammedtegningerne skal som en selvfølge indgå i undervisningen" fra danskfolkeparti.dk
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmarkshistorier

Dette forløb har omhandlet danmarkshistorien fra Vikingetiden til og med det 20. århundrede. Undervejs i forløbet har eleverne udfyldt et skema om begivenheder og kendetegn ved forskellige perioder i danmarkshistorien ud fra fremstillingen Grundbog til Danmarkshistorie (2010). Udover at skabe et overblik over de store linjer i danmarkshistorien har fokus særligt været på bogens periodiseringsvalg og -begrundelser. Derudover har eleverne undersøgt forskellige nedslag i danmarkshistorien, som har givet anledning til en refleksion over hvordan historien tolkes og skildres forskelligt afhængig af afsender, kontekst og formål. Således har eleverne arbejdet med følgende nedslag: 1) Forskellige opfattelser af vikingetiden, 2) Saxos historieskrivning, 3) kønshistorisk historieskrivning om hekseafbrændinger i 1600-tallet, 4) populærhistorie om bøndernes forhold i 1700-tallet og 5) DR’s danmarkshistorie om besættelsen og årtierne derefter. Eleverne har således arbejdet med at inddrage den kontekst, hvori de forskellige danmarkshistorier er blevet til samt den enkelte historikers tendens og tilgang. Konkret har eleverne stiftet bekendtskab med følgende tilgange: politisk historieskrivning, materialistisk historieopfattelse og kønshistorie.

Materiale
- Kapitlet ”11. Danmarkshistorien i korte træk” i Grundbog til Danmarkshistorien (2010) fra iBog.dk
- ”Uddrag af afsnit om periodisering fra Historiefaglig arbejdsbog (2019)” (se word-dokument)
- De første 12 min. af afsnittet ”Gåden om Danmarks første konge” på dr.dk
- Kort videoforedrag ”Historieskrivningens historie 1” fra Danmarkshistorien.dk
- ”Uddrag fra Saxos fortale til Gesta Danorum (Danernes Bedrifter) fra ca. 1200” & ”Saxo om erobringen af Rügen, 1168” (se word-dokument)
- ”A.D. Jørgensen om vikingetiden (1882)”, ”Th. Knudsen om vikingetiden (1940)” & ”Uddrag af Det arbejdende folks kulturhistorie (1987)” (se word-dokument)
- Afsnittet ”Kønshistorie” i Historiefaglig arbejdsbog (2019) fra iBog.dk
- ”Karsten Sejr Jensen – Trolddom i Danmark, 1988” (se word-dokument)
- Filmen Grev Axel (2001)
- ”Historien om Danmark: Velfærd og kold krig” af DR
- Uddrag af følgende artikler om sidste afsnit af DR’s Historien om Danmark: ”Usandheder og manipulation af DRs historieserie”, ”Morten Messerschmidt tordner mod DR – disse tre navne skulle have været med”, ”Historien om Danmark blev det bedste argument for public service længe” og ”Historien om Danmark-afsnit skal fjernes fra dr.dk, mener DF. I strid med grundloven, mener venstrefløjen”. (se word-dokument)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Modstandsbevægelsen

Forløbet har omhandlet den danske modstandsbevægelse under den tyske besættelse af Danmark mellem 1940-1945, som også har været DHO-emne. Eleverne har indledningsvis arbejdet med deres egen historiebevidsthed om modstandsbevægelsen samt med at forstå samarbejdspolitikken samt opfattelsen af denne i eftertiden. Dernæst har eleverne arbejdet med at systematisere væsentlige begivenheder under besættelsen i kronologisk rækkefølge ud fra fremstillingsmateriale. I forbindelse med dette har eleverne kort arbejdet med begreberne brud og kontinuitet. Derudover har eleverne undersøgt modstandsbevægelsens synspunkter ud fra en række samtidige satiretegninger samt undersøgt og diskuteret stikkerlikvideringer baseret på nyere beretninger fra modstandsfolk. Eleverne har også analyseret brugen af historien om modstandsbevægelsen i eftertiden ud fra forskellige kilder samt undersøgt forskellige tolkninger af modstandsbevægelsens betydning. Derudover har de også set filmen Flammen og citronen med sigte på at vurdere, hvordan filmen bidrager til erindringen af modstandsbevægelsen.

Som en overbygning på forløbet har eleverne i forbindelse med deres DHO arbejdet med skrive- og opgavetekniske færdigheder såsom litteratursøgning, litteraturhenvisninger og opbygning af en akademisk opgave. Derudover har fokus også været på historiefagets metodiske aspekter med særlig fokus på hvordan man skriver en historisk redegørelse, en kildekritisk analyse baseret på det funktionelle kildebegreb samt en historiefaglig diskussion. I DHO'en har eleverne redegjort for udviklingen af modstandsarbejdet under besættelsen, analyseret udvalgte breve fra modstandsfolk og diskuteret erindringen af modstandsbevægelsen i eftertiden.  

Materiale:
- s. 97-107 i fremstillingen ”Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel” (2014)
- Kapitel ”7. Den illegale presse og industrisabotagen” og ”8. Likvideringer og jernbanesabotage” i fremstillingen ”Modstandsbevægelsen” (2019), som findes på iBog.dk
- Kilderne: ”Europa betalte prisen for vores egoisme” (2004), ”Citat fra Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003” (2003), ”Uddrag af Aage Trommers bog ’Disse fem år’ om jernbanesabotagen” (2001), ”Uddrag fra artiklen Modstandsbevægelsens sejr og nederlag” (2015), ”Kapitlet Modstandskampens betydning i Jacob Sørensens bog Modstandsbevægelsen” (2019), ”Modstandsbevægelsens sejr og nederlag” (2015) og ”Usselhed har erstattet vores heltemod i vores forståelse af besættelsen” (2015)
- Kildesamling med satiretegninger fra den illegale presse
- Hjemmesiden illegalpresse.dk
- De første 20 min. af dokumentarfilmen ”Med ret til at dræbe” (2003)
- Trailer fra filmen ”Hvidstensgruppen” (2012)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Holocaust

I dette forløb om Holocaust har eleverne:

- gjort sig erindringshistoriske overvejelser om hvorfor, de, ifølge læreplanen, skal undervises i dette emne

- lært om antisemitisme før nazismens magtovertagelse i Tyskland

- lært om nazisme som ideologi og i forlængelse heraf kort analyseret Nürnberglovene

- arbejdet med kronologi og begreberne brud og kontinuitet med fokus på udviklingen frem mod og under Holocaust.   

- arbejdet med Wannsee-konferencen ud fra fremstillingsmateriale og samtidige kilder

- analysereret og reflekteret over brugen af historien om ”Den endelige løsning” i populærmusik

- lært og anvendt erindringshistorisk tilgang og begreber til at analysere og reflektere over den tyske bearbejdning af historien i forbindelse med studietur til Berlin, særligt med udgangspunkt i KZ-lejren i Sachsenhausen, det jødiske museum og erindringshistoriske mindesmærker nær Brandenburger Tor.

- lært om forskellige skoler indenfor synet på Holocausts gerningsmænd og i den forbindelse reflekteret over hvad, der får almindelige mennesker til at deltage i folkedrab.  

- arbejdet med holocaustbenægtelse og forholdt sig kritisk til korte holocaustbenægtende kilder.

- lyttet til en podcast om nynazisme på internettet og reflekteret derefter.

- læst om Stantons teori om folkedrab i stadier og anvendt denne på Holocaust


Materiale: Grundbogsmateriale (fremstillinger) og leksikonopslag står under "kernestof", mens kilder og andet materiale står under "supplerende stof"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Revolutioner

Forudsætninger:
• Stormen på Bastillen indgår i historiekanonen i folkeskolen.
• I 1g har eleverne haft et oversigtsforløb om danmarkshistorien, herunder enevælden, stændersamfund og den danske revolution.

Faglige mål der berøres i forløbet:
• ”redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie”
• ”redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling”
• ”skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper”
• ”reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende”
• ”analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne”
• ”anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie”
• ”formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg”
• ”demonstrere viden om fagets identitet og metoder”

Kernestof:
• ”forandringer i levevilkår”
• ”forskellige styreformer og samfundsorganiseringer”
• ”stats- og nationsdannelser”
• ”nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer”
• ”politiske og sociale revolutioner”
• ”demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv”
• ”politiske ideologier”
• ”historiebrug og -formidling”
• ”historiefaglige teorier og metoder”

Forløbet har hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900 og tager udgangspunkt i samfund og kulturer i Europa og USA.

Indhold:
• Oplysningstiden
• Den amerikanske revolution
• Den franske revolution
• Hvad er en revolution og årsagsforklaringer
• Projektarbejde med selvvalgt revolution
• Komparativ analyse – generaliserbare årsagsforklaringer
• Videnskabsteoretisk diskussion af historiefagets tilgang – nomotetisk vs ideografisk.
• Diskussion af historiebevidsthed omkring revolutioner.

Metode:
Forløbet starter ud med en relativ høj grad af lærerstyring og gruppearbejde med arbejdsspørgsmål. Her veksles mellem læreroplæg, gruppe-, par- og individuelt arbejde. Opsamlinger veksler mellem lærerstyret opsamling og mere elevgenereret opsamling via padlet. Senere i forløbet er den styrende metode projektarbejde med selvvalgte revolutioner. Her sættes eleverne fri og læreren indtager en vejledende funktion. Forløbet afsluttes med diskussionsgrupper og fælles diskussion og opsamling af bredere almene historiefaglige emner og videnskabsteoretiske tilgange.


Materiale: Grundbogsmateriale (fremstillinger) står under "kernestof", mens kilder og andet materiale står under "supplerende stof"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Middelalderen og korstog

Dette forløb har handlet om Middelalderen og korstogene. I forløbet har eleverne:

- arbejdet med periodiseringsprincipper og i den forbindelse bl.a. lært at skelne mellem dansk og europæisk Middelalder, samt at reflektere over hvorfor der er forskel i periodebestemmelserne.

- arbejdet med den feudale samfundsstruktur samt kristendommens rolle i Middelalderen.

- undersøgt de fem korstog med udgangspunkt i en kildeanalyse af Pave Urban II’s tale i 1095. Eleverne har kigget på udviklingen frem mod korstogene, hvordan de enkelte korstog gik, samt hvilke motiver der var for at tage på korstog.  

- undersøgt selve kulturmødet i korsfarerstaterne ved hjælp af fremstillingsmateriale

- trukket tråde frem til nyere historie, herunder hvordan forholdet mellem den vestlige og muslimske verden har udviklet sig samt hvordan korstogene er blevet brugt i nyere konflikter af George W. Bush og Osama bin Laden.

- lært om den middelalderlige forståelse af retfærdig krig og i dialogcirkler reflekteret over retfærdig krig dengang og i dag

- undersøgt karikaturkrisen i 2005/2006 og diskuteret den ud fra en samtidig kilde samt trukket tråde frem til mordforsøget på Salman Rushdie i 2022

- reflekteret over hvilke positive træk kulturmøder kan medbringe samt forholdt sig til nyere historieformidling om kulturmødet mellem den vestlige og muslimske del af verden

- arbejdet tværfagligt med biologi om et projekt under Københavns Universitet, hvor eleverne har skulle artsbestemme dyreknogler. I den forbindelse har de reflekteret over forskellen på historie og arkæologi.


Materiale: Grundbogsmateriale (fremstillinger) står under "kernestof", mens kilder og andet materiale står under "supplerende stof"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Første Verdenskrig

Dette forløb har handlet om Første Verdenskrig. I forløbet har eleverne:

- arbejdet med at forstå de europæiske stormagters interesser, fjendskaber og indbyrdes alliancer i optakten frem til krigsudbruddet

- undersøgt forskellige årsagsforklaringer på krigens udbrud, herunder forholdet mellem aktører og strukturer

- beskæftiget sig med den indledende krigsbegejstring, som de har reflekteret over ved hjælp af forskellige fagbegreber

- lært om forholdende i skyttegravskrigene, hvor eleverne har forholdt sig til hvilke kildekritiske overvejelser, man bør have for øje, når man arbejder med samtidige kilder fra krigen samt bagudskuende kilder fra eftertiden

- arbejdet med væsentlige begivenheder i 1917, herunder USA’s indtrædelse og den russiske revolution samt haft fokus på forløbet frem mod krigens våbenstilstand

- arbejdet med Versaillesfreden, hvor de har opstillet og besvaret problemstillinger ud fra et kildesæt, som de så har fremlagt for hinanden to og to

- læst om og reflekteret over udvalgte myter, som har fulgt krigen.


Materiale: Grundbogsmateriale (fremstillinger) står under "kernestof", mens kilder og andet materiale står under "supplerende stof"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den tidlige Kolde Krig og Ungarn

Dette forløb har handlet om den tidlige kolde krig og Ungarn i forbindelse med en studietur til Budapest. I forløbet har eleverne:

- arbejdet med forskellige periodiseringer af Den Kolde Krig

- fået et overblik over væsentlige begivenheder under Den Kolde Krig samt konfliktens centrale indhold, herunder ideologiske forskelligheder.

- redegjort for centrale udviklingslinjer i overgangen fra Anden Verdenskrig til Den Kolde Krig.

- lært om koldkrigsskoler og i forlængelse heraf analyseret forskellige kilder.

- læst om de lange linjer i Ungarns historie fra 1800-tallet og frem til i dag

- lært om Ungarn i dag

- besøgt og fået rundvisning på museerne House of Terror  og Hospital in the Rock, som begge omhandlede Ungarns tid under Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig. Eleverne besøgte også Nationalmuseet, hvor de ligeledes fik en rundvisning. Rundvisningen gik længere tilbage i tiden, men havde også et fokus på Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig.

- undersøgt og analyseret en række monumenter nær Frihedspladsen i Budapest ved hjælp af erindringshistoriske begreber. I den forbindelse har fokus været på Orbans historiebrug, som eleverne også har hørt en podcast om hjemmefra.

- lært om opstanden i Budapest i 1956 og reflekteret over dens betydning i den ungarske kollektive erindring.


Materiale: Grundbogsmateriale (fremstillinger) står under "kernestof", mens kilder og andet materiale står under "supplerende stof"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kina under Mao

Dette forløb har hovedsageligt handlet om Kina i perioden 1949-1976, hvor Mao havde magten i landet. I forløbet har eleverne:

- lært landet og dets kultur at kende ved at læse om forskellige kulturelle strømninger, der har været med til at præge befolkningen i dag

- set en dokumentar om Maos vej til magten samt hans regeringstid

- lært om maoisme som ideologi

- arbejdet med fremstillingsmateriale om Kina i 1950erne med fokus på forskellige politiske kampagner, herunder Det store spring fremad

- arbejdet med Kulturrevolutionen. Først har eleverne læst om revolutionen i fremstillingsmateriale, og derefter har de arbejdet med et kildesæt, hvor de har opstillet problemstillinger og besvaret dem på en kreativ måde, som de har fremlagt for resten af klassen.

- undersøgt hvordan maoismen har spredt sig til resten af verden. I den forbindelse har eleverne læst en artikel og set klip fra en spillefilm.

- kort lært om tiden i Kina mellem Mao og Xi Jinping

- analyseret forskellige kilder med fokus på at undersøge hvordan Mao i dag erindres i Kina, herunder erindringen fra Xi Jinping og kommunistpartiet.


Materiale: Grundbogsmateriale (fremstillinger) står under "kernestof", mens kilder og andet materiale står under "supplerende stof"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Demokratiet i det antikke Grækenland

Dette forløb har omhandlet demokratiet i antikke Athen. I forløbet har eleverne:

- indledningsvist lært om det antikke samfund, herunder kvinder og slavers position i samfundet. I den forbindelse har eleverne arbejdet med og reflekteret over forskellige former for historieformidling

- lært om, hvad der kendetegner den græske bystat samt hvordan Athens demokrati har fungeret med fokus på de forskellige demokratiske institutioner.

- lært om det antikke samfund og det athenske demokrati ved at se dokumentaren Akropolis (2022)

- fået et indblik i hvordan tidens tanker og holdninger så ud i det antikke Athen gennem en ”tidsrejse”, hvor de blev bekendte med fiktive samtaler mellem historiske personer. Eleverne har efterfølgende reflekteret over styrker og svagheder ved denne form for historieformidling.

- stiftet bekendtskab med forskellige styreformer og analyseret en længere kilde omhandlende samtidens debat om hvilken styreform, der bør foretrækkes

- analyseret Perikles gravtale med fokus på kontekst og afsender.

- sammenlignet og diskutere det athenske demokrati op imod det moderne demokrati, vi kender fra i dag. Diskussionen har taget udgangspunkt i Mogens Herman Hansens synspunkter

- arbejdet med begrebshistorie og analyseret begrebet ”Democracy” og dets omskiftelige betydning i forskellige kilder og kontekster.


Materiale: Grundbogsmateriale (fremstillinger) og leksikonopslag står under "kernestof", mens kilder og andet materiale står under "supplerende stof"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Ukrainekrigen i et historisk perspektiv

Dette forløb har omhandlet Ukrainekrigen ud fra et historisk perspektiv. I forløbet har eleverne:

- undersøgt de lange linjer i det ukrainsk-russiske forhold. Dette er gjort ved hjælp af en artikel, et leksikonopslag og en kritisk analyse af Vladimir Putins udlægning af forholdet samt hans historiebrug. I den forbindelse har eleverne arbejdet med begreber som stat, nation, nationalisme og nationale mindretal.

- lært om den nyere historie i det ukrainsk-russiske forhold efter Sovjetunionens sammenbrud. Fokus har her været på Ukraines positionering mellem Vesten og Rusland samt på Ruslands forandring under Putin.

- arbejdet med den russiske annektering af Krim i 2014. I den forbindelse har de fået kendskab til Folkeretten og opstillet og besvaret problemstillinger til to kilder om krimafstemningen.

- stiftet bekendtskab med perioden 2014-2022 ved bl.a. at se og fælles reflektere over dokumentarfilmen Olegs krig (2017)

- undersøgt årsagsforklaringer på krigsudbruddet i 2022 og i denne forbindelse analyseret Putins udlægning i sin krigserklæring.

- analyseret Putins historiebrug i forbindelse med krigen.

- lavet en skriveøvelse, hvor de ud fra to artikler har diskuteret betydningen af NATO’s udvidelser efter Den Kolde Krig.

- undersøgt Zelenskyys historiebrug i taler til det britiske og tyske parlament.

- opstillet og besvaret problemstillinger ud fra et kildesæt omhandlende Krimkrisen. Eleverne har fremlagt for hinanden to og to, som var det et eksamensoplæg.

- undersøgt udviklingen i det russiske samfund ud fra en dokumentarfilm

- lyttet til podcast og i forlængelse heraf reflekteret over betydningen af Ukrainekrigen for den fremtidige verdensorden samt for deres egen generation.     


Materiale: Grundbogsmateriale (fremstillinger) og leksikonopslag står under "kernestof", mens kilder og andet materiale står under "supplerende stof"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kronologi- og opsamlingsforløb

I dette afsluttende korte forløb har fokus været på at skabe overblik over tidligere forløb samt at forberede eleverne til eksamen. Eleverne har indledningsvist lavet gruppearbejde, hvor hver grupper har genbesøgt et enkelt forløb med fokus på at undersøge vigtigste begivenheder, aktører og problemstillinger, som forløbet har omhandlet. Grupperne har derefter fremlagt det, de er kommet frem til.
Efterfølgende har eleverne arbejdet med at placere de forskellige forløb på en dansk og global periodeoversigt og har i den forbindelse arbejdet med periodisering.
Derudover har eleverne samlet op på de metodiske begreber, som vi har arbejdet med i løbet af undervisningen.

Eleverne er blevet informeret om eksamensformen og har afprøvet eksamenssæt, hvor de har opstillet, undersøgt og diskuteret problemstillinger, som de efterfølgende har fremlagt overfor hinanden.

Forløbet kan ikke trækkes til eksamen grundet forløbets karakter.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer