|
Titel
2
|
#2 Identitet i det senmoderne samfund (sociologi)
Forløbet har handlet, om hvordan mennesker, særligt unge mennesker, udvikler deres identitet i det senmoderne samfund. Fokus har bl.a. været på de udfordringer og kendetegn, som opstår i forbindelse med senmoderniteten, hvilket eleverne har lært om vha. teorier fra Giddens, Ziehe og Beck. Foruden dette har eleverne beskæftiget sig med de socialiseringsudfordringer unge med en anden kulturel baggrund end dansk har. I den forbindelse har eleverne undersøgt og diskuteret dansk nationalidentitet samt analyseret eksempler på unge, der har stået over for kulturmøder i det danske samfund. Analyserne har haft teori om socialisering, anerkendelse, integrationsformer og identitetsvalg som omdrejningspunkt.
Eleverne har desuden beskæftiget sig med projektarbejde, hvor de har undersøgt, hvilke udfordringer børn/unge møder under deres identitetsdannelse. Eleverne har anvendt empiri i form af podcast til deres projekt, som deruodver skulle belyses gennem selvvalgt teori fra forløbet. Eleverne har formidlet deres undersøgelse i form af en podcast.
Afslutningsvist har eleverne arbejdet med et prøveeksamenssæt, hvor de har besvaret spørgsmål på forskellige taksonomiske niveauer.
Kernestofområder der har været berørt:
• Identitetsdannelse og socialisering
• Sociale og kulturelle forskelle
• Kvantitativ og kvalitativ metode
|