Holdet 2024 3g Ps 2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Nørre Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Ulrich Offersen
Hold 2024 3g Ps 2 (3g Ps 2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Rets- og vidnepsykologi
Titel 2 Præstationernes psykologi
Titel 3 Klinisk psykologi, højhastigheds samfund og diag.
Titel 4 Lykke og det gode liv
Titel 5 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Rets- og vidnepsykologi

Dette tema omhandler rets- og vidnepsykologien, og undersøger hukommelse og perception med fokus på anvendelsen af vidneudsagn i retssager. Dette fordrer, at eleverne får kendskab til, hvordan hukommelsen er opbygget, hvordan hjernen bearbejder informationer, og hvilke videnskabelige tilgange, der anvendes, når man skal opnå viden om hukommelsen.
Retspsykologiens tema skal give en forståelse for hvordan retspsykologer og -psykiatere arbejder, hvilke metoder de anvender og hvordan man egentlig kan "kende" forskel på psykisk sygdom og psykopati. Temaet giver desuden en indsigt i hvad det vil sige at være sindsyg i gerningsøjeblikket og hvilke psykiske lidelser som oftest optræder i forbindelse med kriminalitet. Eleven for en dybere forståelse for personlihedsforstyrrelsen Dyssocial personlighedsforstyrrelse samt hvad der kan får "normale" mennesker til at begå voldsomme forbrydelser.

Forløbet rummer viden om:

- Grundlæggende teorier/forsøg om hukommelsen (Bartlett, Skemateori, Brewer og Treyens’ Office Schema)
- Neurologi og hjernens strukturer, herunder især amygdala og hippocampus
- LTH, KTH, Sansehukommelse, arbejdshukommelse
- Hukommelsens pålidelighed
- Kognitive skemaer, assimilation, akkomodation
- Følelser, kognition og hukommelse
- Blitzærindringer
- Stereotyper og fordomme
- Postinformationseffekt og konformitet.
- Det kognitive interview og afhøringsteknikker
- Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen i en vidnepsykologisk kontekst
- Relevante patienthistorier, der har givet indsigt i hukommelsen
- Relevante forsøg indenfor kognitionspsykologi
- Relevante retssager, hvor vidneudsagns har været anvendt som bevisførelse
- Mulige måder, hvorpå man kan øge retssikkerheden i forhold til vidneudsagns anvendelse i retten.
- Kan man se om nogen lyver
- Mentalobservation og metoder
- Forskel på psykisk sygdom og psykopati
- Hvad er dyssocial personlighedsforstyrrelse
- Robert Hares psychopatic checklist
- Geners (og MMOA´s) betydning for udvikling af ASPD
- Hjerneskader og ændret personlighed (Phineas Gage)
- Miljøets betydning for udvikling af ASPD
- Køn og kriminalitet (forskelle hormonelt, social kognition, fordomme og socialisering)
- Hjernen og psykopati
- Hvordan tænker psykopater
- Kan man behandle psykopati?
- Sindsyg i gerningsøjeblikket
- Motiver til drab (jalousi, begær, profit, hævn, udstødelse, fanatisme, spænding)
- Gerningsmandsprofilering.


Materialer og links (120 ns):

Magnus Riisager - PsykB. kap. 9 (312-326 + 328-336 + 345-350 + 352-361) - 37 ns
Magnus Riisager - PsykB. kap. 10  (39.1 ns)
Enhancing memory: https://www.youtube.com/watch?v=dZxGi8eMaw0&ab_channel=flactemb (3 ns)
Flashbulb memory https://www.youtube.com/watch?v=evj6q0eCdd8 (1 ns)
Can you pass this multitasking test: https://www.youtube.com/watch?v=z-8JdsNWZiM
Ted Talk (Elisabeth Loftus): https://www.ted.com/talks/elizabeth_loftus_how_reliable_is_your_memory?language=en (10 ns)
DR" VIDEO Hvor godt kan fire vidner gengive et slagsmål?" https://www.dr.dk/levnu/psykologi/video-hvor-godt-kan-fire-vidner-gengive-et-slagsmaal (3 ns)
Conformity: https://www.youtube.com/watch?v=o8BkzvP19v4 (3 ns)
Julia Shaw on "Memory Hackers" Nova - https://www.youtube.com/watch?v=NfPLTtlo2oY&t=48s (4 ns)
Eyewitness Testimony Part 1(Ronald Cotton) https://www.youtube.com/watch?v=u-SBTRLoPuo&t=645s (10 ns)
Peter Lundin - En morder vender hjem https://www.youtube.com/watch?v=UZdLzE1nueY&t=582s (10 ns)
What Really Happened to Phineas Gage?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Præstationernes psykologi

Beskrivelse
Forløbet skal give eleverne et psykologisk indblik hvordan man optimere præstationsevnen hos såvel individer som teams. Begrebet præstation bliver belyst ud fra et individniveau, et team-/gruppeniveau og et træner-/lederniveau. Forløbet afsluttes med et projekt hvor eleverne skal måle motivation ifht følgende eksperimnet:  "Hvilken påvirkning har det på gymnasielever når læreren bestemmer hvor man skal sidde i klasselokalet og pladserne hele tiden skifter"

Kernestof:
Socialpsykologi – Social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion samt social indflydelse og kommunikation i sociale sammenhænge.

Kognition og læring – psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for angst, spænding, bekymring. Følelser og kognition – perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen i en præstations-kontekst

Personlighed og identitet – selv, identitet og personlighed – individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping

Psykologisk metode – undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af data.

T. Ziehe (individualisering, kulturelt frisat, selvobservation, selvverden, psykologisk resonans)
A.Giddens (refleksivt projekt, narrativ)
J.P. Sartre (frihed, valg, identitet - Valget som identitetsskabende)
Motivationsprocessen
Attributionsteori
M.Seligman - Forklaringsstile (Pessimistisk/Optimistisk; Indre, Stabil, Global, Ydre, Ustabil, Lokal
Self efficacy (A.Bandura) - Erfaring, Modellering, Social feedback, Arousal
Målorientering: Konkurrenceorientering, Opgaveorientering, konkurrenceklima, mestringsklima
Motivation: Indre/ydre motivation.
SDT: Kompetence, relationer, autonomi
SMARTe mål
Målsætningstyper (Resultatmål, præstationsmål, procesmål)
Akut stress (adrenalin, kortisol, kamp-/flugt-reaktion)
Arousal og spænding
Den omvendte U-kurve
Præstationsangst
Spændingsregulering (Kognitive omfortolkninger, Den kognitive diamant, affirmationer, visualisering, kropslige teknikker)


Arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppearbejde, søgning af information på nettet,  træning af mundtlige kompetencer gennem fremlæggelser. Projektarbejde og rapportskrivning

Faglige mål:
- demonstrere indgående kendskab til psykologiske teorier og undersøgelser samt opnå forståelse for hvilken rolle angst og spænding individet påvirkes af i en præstationskontekst.
- gøre rede for selvtilliddens betydning i en præstationskontekst, og aktivt kunne kvalificere denne hos en given udøver/deltager.
- arbejde aktivt med spændingsreguleringsteknikker med henblik på at forstå hvordan individer præstere under pres.
- at belyse gruppeprocesser, adfærd, roller og kommunikation i såvel konstruktive grupper, samt udvikle en forståelse for sammenhængskraft (kohesion) i grupper og teams.
- at arbejde med roller, relationer og teamwork i en praktisk kontekst.
- at gøre rede for forskellige motivationsteorier som har betydning i en præstationskontekst
- forstå og anvende psykologiske redskaber og spørgeskemaer i en præstationskonstekst.
- beskrive hvilke psykologiske parametre som er medvirkende til at skabe et motiverende præstationsmiljø. - Empowering og disempowering træningsmiljø og forståelse af Whole Brain
- udvikle forståelse for hvilke basale psykologiske faktorer som bidrager til individets glæde ved en given aktivitet.
- foretage et projektarbejde med en 1.g klasse. hvor der på eksperimentalt niveau arbejdes med én af følgende temaer: 1) Angst/spænding. 2) Roller/Relationer 3) Trænings-/ledermiljø

Materialer: (86 ns)
Riisager PsykB. kap 6 (158-215) - 47.3 ns
Bandura: Self-efficacy s. 279-283 i D.Feltz: Self-confidence and sport-performance. 8 ns
https://selfdeterminationtheory.org/research/
Gyldendals Idrætspsykologi (2007): s. 31-45 (20 ns)
A complete guide to goalsetting - https://www.youtube.com/watch?v=XpKvs-apvOs - 4 ns

Empowering Coaching (video og youtube)

Modeller, undersøgelser og sportspsykologiske redskaber:
Competitive trait anxiety questionnaire - Spørgeskema (1 ns)
Whole Brain (4 ns)
Self-efficacy-modellen
Stress/spændingskurven
IZOF - Individuel Zone of Optimal Functioning - https://academy.sportlyzer.com/wiki/arousal-and-performance/individual-zones-of-optimal-functioning-izof/ (2 ns)
Kropslige afspændingsteknikker
Kognitive afspændingsteknikker
Empowering Model & spørgeskemaer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Klinisk psykologi, højhastigheds samfund og diag.

Beskrivelse: Forløbet blev indledt med en overordnet forståelse af psykisk sygdom. Startende med et historisk og kulturelt perspektiv. Herefter tog forløbet en klinisk drejning,- og ærindet i den forbindelse var at give eleverne en indføring i såvel klassifikations-system samt udvalgte kliniske diagnoser, samt at give en forståelse af hvor svært det er at lave psykiatriske diagnoser.

Temaet sluttede med et selvstændigt gruppearbejde hvor eleverne selv skulle gå i dybden med en udvalgt psykiatrisk diagnose. Projektet blev afsluttet med en minirapport

Kernestof:
Personlighed og identitet
– Hvilke biologiske årsager kan ligge til grund for udvikling af din personlighed

Udviklingspsykologi
– Menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur

Psykologisk metode
– undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af data.

Supplerende stof
– Neuropsykologi
– Klinisk psykologi

Materiale (96 ns):
Riisager Psyk. B . Kap 11 s. 408-458 (39,6 ns)
Riisager Psyk. B . Kap 12 s. 458-478 (19,6 ns)

Børn af forældre med psykiske problemer kæmper oftere selv med psyken og får lavere uddannelse (DR) (3 ns). https://www.dr.dk/nyheder/indland/boern-af-foraeldre-med-psykiske-problemer-kaemper-oftere-selv-med-psyken-og-faar

Begrebet validitet og anvendelse af begrebet i praksis - https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/arkiv/sygeplejersken-2008-15/begrebet-validitet-og-anvendelse-af-begrebet-i-praksis/ (3 ns)
Forbyd praktiserende læger at stille psykiatriske diagnoser og udskrive psykofarmaka - https://www.information.dk/debat/2022/04/forbyd-praktiserende-laeger-stille-psykiatriske-diagnoser-udskrive-psykofarmaka (2 ns)

Fagbegrebe, teorier og centrale emner:
- Historisk perspektiv på psykiatri og behandlingsformer
- Kulturelle forskelle bl. Hikikomori fra Japan
- Psykologiske perspektiver på årsager (psykoanalyse, humanistisk tilgang, behaviorisme, kognitiv tilgang)
- Forskellen mellem gal og normal.
- Psykologiske normtyper (statistisk, ideal, funktionel)
- Stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom
- Klassifikationssystemet (ICD 10 og DSM5)
- Hvordan stilles diagnose (symptomer: Adfærd, følelser, tanker, somatisk)
- Validitet og reliabilitet ifht at stille en diagnose
- Fordele/ulemper ved at få stillet en diagnose (cases)
- Samspillet mellem arv/miljø og risiko-/beskyttelsesfaktorer ifbm udvikling af psykisk lidelse.
- Multifaktoriel forklaring (biologisk, psykologisk, sociale faktorer mm)
- Børn af psykisk syge forældre (forældrefunktioner, risikofaktorer, beskyttelsesfaktorer, konsekvenser, tilknytning)
- Diagnosesamfund (patologiseringsforklaring, epidemiforklaring)
- Hartmut Rosa (teknologisk acceleration, Acceleration af social forandring, Acceleration af livets tempo, konkurrencen/præstationen, resonans)
- Angst (årsager, symptomer og behandling)



Klassifikation af sygdomme - https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/rammer-og-retningslinjer/om-klassifikationer/sks-klassifikationer/klassifikation-sygdomme (4 ns)
De diagnostiske klassifikationssystemer: https://www.pjkp.dk/om-pjkp/hvad-er-kognitiv-terapi/de-diagnostiske-klassifikationssystemer/ ( 3 ns)
ICD 11 - https://icd.who.int/browse11/l-m/en (3 ns)
Diagnoser A-Z - https://www.psykiatrifonden.dk/viden/diagnoser.aspx ( 4 ns)
Når klasselokalet giver angst - https://gymnasieskolen.dk/articles/naar-klasselokalet-giver-angst/ (4 ns)
Cases - Danske patienter. https://danskepatienter.dk/sites/danskepatienter.dk/files/media/Publikationer%20-%20Egne/A_Danske%20Patienter/B_Indspil_cases_unders%C3%B8gelser/casekatalog_psykiske_problemer_low-res1.pdf (10 ns)
Børn med angst. https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/corona/udvalgte-malgrupper/born-med-angst/cases (1 ns)


Videomateriale (15 ns):

DR-program: I følelsernes vold (Angst). https://www.dr.dk/drtv/se/i-foelelsernes-vold_-angsten_51301 (43 min / 15ns)

Arbejdsformer: pararbejde, læreroplæg, fremlæggelser, quiz og byt, repetitionsøvelser med begrebsark, kreativ skriveøvelse: brevkasse, test

Alt materiale er tilgængelige på hvert enkelt modul.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Klinisk psyk. - Diagnoseprojekt 09-01-2025
Digitaltest Klinisk psykologi 14-01-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Lykke og det gode liv

Dette forløb undersøger problemformuleringen:
I HVILKET OMFANG KAN TEORIER OG UNDERSØGELSER OM LYKKEN FORKLARE, HVORFOR DANSKERNE I FLERE ÅR HAR LIGGET HØJT PÅ DEN NATIONALE LYKKESKALA?

Forløbet afsluttes med en undersøgelse hvor de enkelte grupper undersøger en selvvalgt variabel og dets påvirkning på individets lykke. Undersøgelse laves som en correlationstest.

Kernestof: individuelle forskelle i livstil og håndtering af udfordringer; selvet og identitet; menneskets udvikling; perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af omverdenen; kulturens betydning i menneskelig adfærd;

Faglige mål
• demonstrere kendskab til et nyt stofområde inden for psykologiforskning
• forklare og kritisk forholde sig til psykologiske teorier og begreber og undersøgelser, herunder metodiske og etiske problemstillinger  
• udvælge og anvende psykologisk viden på konkrete problemstillinger og aktuelt stof og kunne forholde sig kritisk til disse på et fagligt grundlag
• inddrage forskellige perspektiver herunder biologiske til forklaring af psykologiske problemstillinger  
• vurdere betydningen af historiske og kulturelle faktorer i forhold til menneskers adfærd
• formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
• være i stand til at designe et kort feltarbejde, samt indsamle og analysere data

Desuden er der i dette forløb et indbygget fokus på de forskellige forskningsmetoder, faget anvender.

Arbejdsmetoder: klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde, synopsisskrivning, elevstyrede moduler

Centrale begreber og teorier:
- Seligmann: Det behagelige liv, Det engagerede liv, Det meningsfulde liv
- Positiv psykologi
- Baumeister og kritik af sammenkobling af lykke og meningsfuldhed
- Seligmann og Lyubomirksys teknikker: Negative emotioner, Mindfullness, Positive ting og oplevelser, Gøre noget godt for andre, Taknemmelighed
- SatisfactionWithLifeScale
- Honneth og anerkendelse
- Yalom og eksistentielle livsvilkår
- Hartmut Rosa og resonans
- FLOW
- Hindringer for det gode liv: Medfødte, opvækst, tankemønstre, strukturelle
- Adfærdsdesign som bidrag til et bedre liv
- Kahnemanns dobbeltprocesteori
- Foggs adfærdsmodel
- Gamification
- Kulturforskelle på det gode liv.

Materialer i alt: 78 ns

Materialer (Grundbog)
Magnus Riisager: Psyk B. s.215-252 (40 ns)

Intro til temaet: Hvad er lykke? Lykkens psykologi? Er danskere specielt lykkelige? Hvad gør os lykkelige?

Materiale (artikler + undersøgelser)

- Kristeligt Dagblad 25.5.2007 Lykken er at være dansk (3ns)
- Positiv psykologi (handout) (7 ns)
- Forståelse og analyse af egne styrker gennem VIA Survey (https://www.viacharacter.org/Account/Register) - (4 ns)
- Carol Dweck - Mindset (3.3 ns)
- Kan positive briller øge livsglæden. Forskningsnyt fra Psykologi 2003, 12 (4 ns)
- Brinkmann (2014). Fokusér på det negative i dit liv, fra bogen Stå Fast (9 ns)
- Hvad giver lykke i dagliglivet. Forskningsnyt fra Psykologi 2000 (2.5 ns)
- Vender lykkefølelsen altid tilbage til det normale. Forskningsnyt fra Psykologi 2003, 12(4) - (2.5ns)
- Kristeligt Dagblad 10.4. 2017: Afrikanere har flere gode dage end europæere. Kombineret med tekst om Hoftstedes kulturelle dimensioner. (3 ns)
- Smil til verden og du bliver glad (1 ns)

Materiale (video) - 5ns:
What is gamification - https://www.youtube.com/watch?v=_Gh5D1Qu774 (4.5 min - 2ns)
The Piano Stairs experiment - https://www.youtube.com/watch?v=brkvMCJcQuI (3 min - 2 ns)
Plastic cup waste - https://www.youtube.com/watch?v=1g1TKbRCvKU&t=4s  (2 min - 1 ns)
How To Perform A Pearson Correlation Test In Excel - https://www.youtube.com/watch?v=Ev86DMtLXOk (5 min - 4ns)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Eksamensprojekt

Undervisningsåret afsluttes med et eksamensprojekt i grupper.
Grupperne skal ved hjælp af selvvalgt materiale udarbejde en problemstilling og en poster.
Det selvvalgte materiale udvælges i én af årets fire temaer:

- Rets- og vidnepsykologi
- Præstationernes psykologi
- Klinisk psykologi
- Lykke og det gode liv

Grupperne skal ved afslutning af forløbet præsentere deres materiale i en 10 minutters fremstilling og derefter eksamineres af en opponentgruppe.

Grupperne vurderes på såvel fremstilling som deres evne til at eksaminere. Vurderingsgrundlag er nedenstående.

SOM EKSAMINANDER:

1. Bilagsmateriale (indhold)

2. Bilagsmateriale (konvertering)

3. Synopsis (design / kreativitet)

4. Synopsisindhold - Problemstilling, teorier, begreber

5. Mundtlig fremstilling af synopsis

6. Eksamensdialog med oppositionsgruppe



SOM EKSAMINATORER:

1. Brug af relevante teorier, begreber og valg af spørgsmål til eksamensgruppen

2. Indsigt i emnet

3. Brug af uddybende/opklarende spørgsmål

4. Evne til at få FLOW i eksamensdialogen

5. Inddrage metode eller kernestofområder som ikke er blevet berørt og evt kan belyse problemstillingen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer