Holdet 3e DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Julie Debois
Hold 2023 DA/e (1e DA, 2e DA, 3e DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 SOCIOLINGVISTIK - MULTIETNOLEKT
Titel 2 RETORIK OG TALER
Titel 3 LITTERATUR FØR 1800-TALLET: FOLKEVISE - OPLYSNING
Titel 4 KORTFILM
Titel 5 DHO OM DANMARK & GRØNLAND
Titel 6 LITTERATUR I 1800-TALLET: ROMANTIK OG ROMANTISME
Titel 7 ARGUMENTATION OG DEBAT
Titel 8 LITTERATUR I SLUTN. AF 1800:DET MODERNE GENNEMBRUD
Titel 9 DOKUMENTARFILM
Titel 10 ESSAYISTIK
Titel 11 LITTERATUR OMKRING 2000-TALLET: MINIMALISME
Titel 12 EPOKALE NEDSLAG I DANSK LITTERATUR 1900-1950
Titel 13 BLIK FOR KØN
Titel 14 EPOKALE NEDSLAG I DANSK LITTERATUR 1950-2000
Titel 15 NYHEDSFORMIDLING
Titel 16 VÆRKLÆSNING Institionaliseret

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 SOCIOLINGVISTIK - MULTIETNOLEKT

FORLØBSBESKRIVELSE
I dette korte danskforløb arbejder vi med sproget som kulturel identitetsmarkør og skal stille spørgsmålene: Hvad betyder vores egen og andres sprogbrug for identiteten? Hvordan bruger vi dialekt, sociolekt, kronolekt og andre sprogvariationer til at konstruere og forhandle denne identitet? Vi stiller skarpt på multietnolekt og de sprogholdninger, der knyttes til dette nyere fænomen.

INDHOLD:
Dialekt, kronolekt og sociolekt
Sprogholdninger
Multietnolekt:
- Artikel af Pia Quist: "Nydansk på Nørrebro", publiceret i Mål og Mæle (2000).
- Podcasten "Klog på sprog" om multietnolekt på DRLYD: "https://www.dr.dk/lyd/p1/klog-paa-sprog/klog-paa-sprog-2023/klog-paa-sprog-wallah-jeg-chopper-dig-11032307075
- Artikel "Perkerdansk' er ikke noget værd i skolen", Lotte Thorsen 10. april 2018 Politiken.
- Ordliste fra Ordbog over gadedansk
https://heartbeats.dk/shababs-sinds-og-skejs-tobias-cadin-har-lavet-en-ordbog-over-gadedansk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 RETORIK OG TALER

Forløbsbeskrivelse
Det her forløb, som hører hjemme i danskfagets sproglige perspektiv, handler om retorik. Retorik er et fag, der især beskæftiger sig med taler, og derfor skal vi arbejde med forskellige former for taler. Det er vigtigt at vide noget om retorik af flere grunde: For det første for selv at kunne fremføre et mundtligt oplæg og argumentere overbevisende for et synspunkt. For det andet for at kunne redegøre for og vurdere eller gennemskue andres synspunkter og måden, de fremfører dem på i forskellige kommunikationssituationer fx i avisers debatindlæg, i politiske taler, på X eller i P1Debat. Vi skal både selv skrive og fremføre taler og analysere andres.


PRIMÆRTEKSTER/TALER:
1) Talemanuskript til elevtale holdt af Sigurd og Anna ved dimissionen på Sankt Annæ 23. juni 2023
2) Prins Christians tale til sin 18-års fødselsdag, 17. oktober 2023
https://www.youtube.com/watch?v=8SxxoYvGBAk
3) Anna Bjerre Johansens (aktivist i Den Grønne Studenterbevægelse) demonstrationstale ved indledningen til en sultestrejke på Ofelia Plads i København 20/5 2021.
4) Sara Omars nytårstale: tv-transmission på DR2 Deadline 1/1 2018.
5) Mette Frederiksens nytårstale 1/1 2024

SEKUNDÆRTEKSTER:
1) DR.DK-udsendelse: Taler du kropssprog:
https://www.dr.dk/drtv/se/taler-du-kropssprog_47355
2) Læringsvideo om retoriske virkemidler https://www.youtube.com/watch?v=Vlgpe6h6jNc
3) De første ca. 20 minutter af radioudsendelsen Klog på sprog:
https://www.dr.dk/lyd/p1/klog-pa-sprog/klog-pa-sprog-2023-05-19
4) https://www.dansketaler.dk/soeg?q=nordisk+talefest


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 LITTERATUR FØR 1800-TALLET: FOLKEVISE - OPLYSNING

FORLØBSBESKRIVELSE:
I dette forløb introduceres I til den ældste del af dansk litteraturhistorie, for vi skal læse to folkeviser fra middelalderen og en baroksalme. Vi ser også kort på renæssancen og Jammersminde.
Derefter arbejder vi med oplysningstiden og læser dramaet Jeppe på bjerget.

Tekster:
1) Folkevisen Roselil i den oprindelige middelalderversion og en feministisk fra 1971 (forfattere ukendt).
2) Salmen Hver har sin skæbne (Thomas Kingo, 1681).
3) Jammersminde (Leonora Christina Ulfeldt, 1686) (lille uddrag)
4) Jeppe på bjerget (Ludvig Holberg, 1722) VÆRK 1/6
    Jeppe på bjerget - filmatisering (1981)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 KORTFILM

Forløbsbeskrivelse:
I det her forløb arbejder vi inden for det mediemæssige perspektiv i danskfaget.
Først skal vi sætte os ind i, hvad fortælleteori går ud på.
Vi skal dernæst undersøge, hvad der kendetegner kortfilmgenren, se nogle eksempler på danske kortfilm og foretage filmanalyse af dem.

FAGBEGREBER OG METODER:
Genreteori om kortfilm ved Richard Raskins 7 parametre.
Filmanalyse af dramaturgi og virkemidler, shot-to-shot og næranalyse

KORTFILM:
1) Kuppet, Dennis Petersen, Frederik Nørgaard, 2000, 6 min.
2) Amala, Nivetha Balasubramaniam, 2022, 18 min.
3) Middagen, Marco Lawson, 2022, 19 min.
4) Nødsporet, Lisa Svelmøe, 2018, 11 min.



4) Nødsporet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 DHO OM DANMARK & GRØNLAND

DHO-emnet om Grønland og Danmark skal vi arbejde flerfagligt med i historie og dansk.
Det langstrakte forløb starter i dag og varer resten af skoleåret. Vi vil dykke ned i Danmark og Grønlands fælles fortid fra den danske stats kolonisering af Grønland, over moderniseringen og daniseringen og frem til i dag og undersøge udviklingen i landenes relation.
Forløbet handler om postkolonialisme, som bliver vores overordnede tilgang til de forskellige materialer. Vi skal nemlig se gamle og nye dokumentarfilm, høre podcast, læse historiske dokumenter, romanuddrag, raptekster, avisartikler m.m.


DANSKFAGETS INDHOLD:

1) Kolonisering af Grønland fra 1700-tallet til Anden Verdenskrig
Fauna Groenlandica - leksikon (1780)
Kunnuk og Naja - roman af B.S. Ingemann (1842)
Profeterne i Evighedsfjorden - roman af Kim Leine (2012)

Modernisering og danisering af Grønland fra Anden Verdenskrig og frem
Eksperimentet - spillefilm af Louise Friedberg (2010)
Tabita - roman af Iben Mondrup (2020)

Grønlandsk selvstændighed og identitet i dag
Den dag Daniel døde - avisartikel af Flemming Christiansen (2014)
Tupilak - raptekst og musikvideo af Josef Tarrak Petrussen (2017)
Blomsterdalen - roman af Niviaq Korneliussen (2020)
Ivalu - kortfilm af Kasper Kiertzner (2023)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 LITTERATUR I 1800-TALLET: ROMANTIK OG ROMANTISME

FORLØBSBESKRIVELSE
Efter oplysningstiden og rationalismen i 1700-tallet, bryder perioden romantikken og idealismen igennem og varer det meste af 1800-tallet. I forløbet læser vi de berømte og repræsentative tekster, som kendetegner romantikken, og I skal lære om universalromantik, nyplatonisme, national-romantik og biedermeier.
MEN midt i perioden - fra 1830-1850 - findes romantismen som en slags understrøm, og her skal I stifte bekendtskab Blicher, Aarestrup og Kierkegaard og med begrebet ´det interessante´.

Tekster til universal- og nationalromantik:

1) Adam Oehlenschläger: Guldhornene (1802) og Lær mig O skov at visne glad (1813)

2) Shack von Staffeldt: Indvielsen (1804)

3) HC. Andersen: Klokken (1845) og I Danmark er jeg født (1850)

4) Grundtvig: Det er så yndigt at følges ad (1855)

Tekster til romantisme:

5) Emil Aarestrup: En Middag (1835)

6) Søren Kierkegaard: Uddrag af Enten-Eller (1843)

7) St. St. Blicher: Novellen Sildig Opvågnen (1828) VÆRK 2/6

Sekundærtekster:
Fagbogen Litteraturens veje udleveres og bruges løbende som litteraturhistorisk opslagsværk, dvs. kapitel 5-6.
Rather Homemades stop motionfilm: Romantikken – hvad fanden skete der lige dér?:
https://www.youtube.com/watch?v=bMeBVNkgBmM
Liv Thomsens dokumentarudsendelse om 1800-tallet: Store tanker –Trange tider:
https://www.youtube.com/watch?v=UL4hfjTgay4
Gymnasielærer Søren V. Christensen om romantikken:
https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 ARGUMENTATION OG DEBAT

Forløbsbeskrivelse:
Det her forløb, som hører hjemme i danskfagets sproglige perspektiv, hedder argumentation. Argumentation handler om at argumentere for et synspunkt; at overbevise nogen om noget.
I skal først lære om de redskaber og begreber, man anvender, og forhåbentlig bliver det et forløb, der kan gøre jer til endnu mere debatlystne og samfundsengagerede unge mennesker. I bliver bedre mundtlige formidlere (vi bygger oven på retorikforløbet fra 1.g) og skarpere til at forholde jer kritisk og kvalificeret til andre, der deltager i en debat. Og vi vil også træne den skriftlige dimension i danskfaget, hvor genren den debatterende artikel er at finde til skriftlig eksamen.

Tekster:
1) Nyhedsartikel: "Otte unge klimaaktivister sultestrejker for klimaet" (DrNyheder 2021)
2) Debatindlæg: "Tiktok er en ven, jeg hader", af Annika Hansen i Politiken (2023)
3) Tekster til debat om snus (2024)
4) Podcasten Sofie og de nye tider, episode 1: interview med Bjarne Corydon (2024)
5) Nyhedsartikel: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/udtrykkene-sladrer-om-en-udbredt-tendens-i-tiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 LITTERATUR I SLUTN. AF 1800:DET MODERNE GENNEMBRUD

FORLØBSBESKRIVELSE:
I dette forløb, som hører hjemme i det litterære perspektiv, arbejder vi med perioden Det moderne gennembrud, der var et markant paradigmeskifte i dansk litteraturhistorie.
Vi skal lære om realisme og om naturalisme, når vi på baggrund af Georg Brandes´ forelæsninger fra 1871 undersøger, hvordan gennembrudsforfatterne følger programmet om at sætte problemer under debat. Vi læser kanonforfatterne J.P. Jakobsen, Henrik Pontoppidan og Herman Bang. Og i denne periode slår kvinderne dørene ind til kunstverdenen, så vi skal læse Amalie Skram og Victoria Benedictsson. Og endelig skal vi arbejde med Henrik Ibsens Et Dukkehjem.


Primærlitteratur:
J.P Jakobsen: Et Skud i Taagen (1882)
Herman Bang: Den sidste balkjole (1887)
Herman Bang: Impressionisme. En lille replik (1890)
Henrik Pontoppidan: Ørneflugt af (1893)
Henrik Pontoppidan: Uddrag af Lykke-Per (1898-1904) og filmatisering af Bille August, Netflixversionens minuttal 1.20-1,24 (2018)
Amalie Skram: Karens Jul  (1885)
Amalie Skram: Professor Hieronimus (1895) uddrag af kap-5-6.
Victoria Benedicttson: af Dagbogen (1886)
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem (1879) VÆRK 3/6


Sekundærlitteratur:
1) Litteraturens veje: Kapitlet "Det moderne gennembrud" af Johannes Fibiger og Gerd Lütken
2) DR-dokumentaren 1800-tallet på vrangen
https://www.youtube.com/watch?v=kZFIoEXzu6U
3) Uddrag af Brandes´ forelæsningsrække (1871)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 DOKUMENTARFILM

FORLØBSOVERBLIK:
Der findes mange forskellige faglige tilgange til feltet dokumentarisme.
I danskfagets læreplan står, at I skal ”demonstrere kendskab og forholde [jer] reflekteret til mediebilledet i dag”, og at I skal lære at ”foretage medieanalyse og -fortolkning, herunder af basale filmiske virkemidler og sidst, at dette skal gøres på en dokumentarfilm, der behandles som et værk.
Lærerproduceret kompendium om dokumentarfilm, der er bearbejdede uddrag af tre forskellige lærebøger: Zoom – en grundbog i medier af Henrik Poulsen og Jette Meldgaard Harboe (2001), Dokumentaren i undervisningen af Jan Foght Mikkelsen og Kirsten Andersen (2009) og Historier fra virkeligheden af Christa Lykke Christensen (2011).
Indledningsvist vil vi opnå viden om dokumentarisme-begrebet, om faktakriteriet og lære at kende forskel på de mest udbredte genrekonstituerende kendetegn ved forskellige dokumentarfilm.
Dernæst vil vi bruge analysemetoderne shot-to-shot- og næranalyse på et par dokumentarfilm.

Tekster til dokumentarfilmgenre og træning af filmiske virkemidler:
1) Uddrag af Nanook of the North: https://www.youtube.com/watch?v=oEajMPZy_0Q
2) Uddrag af Man with a movie camera (fra minut 5-10): https://www.youtube.com/watch?v=cGYZ5847FiI
3) Anslaget til:
https://www.dr.dk/drtv/se/de-saerligt-farlige_-droemmen-om-frihed_407800
4) Sekvens fra minut 37- 43:
https://www.dr.dk/drtv/episode/kontant_-den-falske-kraeftlaege_131834

Dokumentarfilm i fuld længde eller længere uddrag:
1) Dokumentarfilmen Bedraget i Helmand (2023)
2) Dokumentarfilmen Kandis for livet (2021)
3) Dokumentarfilmen Flugt (2021) VÆRK 4/6
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 ESSAYISTIK

FORLØBSOVERBLIK:
I det her forløb skal vi læse essays. Vi skal læse om essaygenrens historie, der startede helt tilbage i 1500-tallet, og lære at genkende og beskrive de essayistiske kendetegn i tekster fra vores egen tid. Og vi skal selv lære at skrive inden for denne genre, for til eksamen i skriftlig dansk indgår opgaven ”den reflekterende artikel”, der i høj grad minder om essayet i den virkelige verden så at sige.

Materialer og tekster:
Klaus Rifbjerg: "Glæden ved vin" (1993)
Karl Ove Knausgård: "Gummistøvler," fra samlingen Om efteråret (2015)
Mathilde Walther Clark: uddrag af "Huset uden ende" (2020):
DR-udsendelsen Bøger der gør en forskel:
https://www.dr.dk/drtv/se/boeger-der-goer-en-forskel_-mathilde-walter-clarks-huset-uden-ende_198178
Wilma Sandness Johansen: "Clean girl, dirty girl, vil bare gerne trives-girl. Hvad jeg lærte om at være ung i en TikTok-tid", Zetland (2023).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 LITTERATUR OMKRING 2000-TALLET: MINIMALISME

PRIMÆRT:
Værklæsning: København af Katrine Marie Guldager (2004)

SEKUNDÆRT:
1) Læringsvideo af Søren Vrist om minimalisme:
https://www.youtube.com/watch?v=P-zosnKjMUo
2) JD´s tekst som indfører i nykritik og læserorienteret metode
3) Portræt af Katrine Marie Guldager: "Mennesket i verden" på
https://litteraturportalen.gyldendal.dk/forfattere/12_den_globale_tidsalder/guldager-katrine-marie
4) Artiklen "Har vi stadig ansvar for hinanden? Eller passerer vi bare hinanden uden at se?"
på https://litteratursiden.dk/anmeldelser/kobenhavn-af-katrine-marie-guldager

Reflekterende artikel:
Skriv en reflekterende artikel, hvori du undersøger kunst, der beskæftiger sig med København. Din artikel skal tage udgangspunkt i novellesamlingen København (2004) af Katrine Marie Guldager og inddrage centrale passager i værket.
Undersøg hvordan byen indgår og bruges til hos Guldager.

Inddrag desuden to af følgende tekster:
a) Uddrag af dokumentaren Nattens Engel (1981)
https://www.youtube.com/watch?v=t54q9Qm5nCc
b) ”København” af Carl Emil Pedersen (2011)
c) Billeder af Nørreport
d) ”Himlen over København” af Annika Aakjær (2020)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 EPOKALE NEDSLAG I DANSK LITTERATUR 1900-1950

FORLØBSBESKRIVELSE:
Dette forløb hører hjemme i danskfagets litterære perspektiv, for vi arbejder med litteraturhistorien i første halvdel af 1900-tallet. Vi skal erhverve viden om begrebet modernisme og se det komme til udtryk i mellemkrigstiden hos de danske digtere Johannes V. Jensen, Tom Kristensen og Emil Bønnelycke - det såkaldte Valby-parnas. Derfor er det fagtermerne, modernisme, ekspressionisme og futurisme - både i billedkunst og i digtning - I skal mestre for at forstå datidens avantgardistiske kunstformer. Vi læser også en krigsreportage af Karin Michaëlis og den grafiske roman Forvandlingen af den tjekkiske forfatter Franz Kafka, som foregår i Prag. Vi skal også forbi Tove Ditlevsen og realismen; modernismens modsætning.
Vi slutter hos Heretica, der behandler arrene efter Anden Verdenskrig.

TEKSTER:
1) Johannes V. Jensen: Modernismens start i DK
"Interferens", fra Digte 1906 (1906)

2) Franz Kafka: Verdenslitteratur i oversættelse som værklæsning
Forvandlingen,(1915) - som grafisk roman af  af Søren Jessen (2020)
Er Gregor et kryb eller er han som et kryb? Erik Skyum Nielsen (2018)
https://www.information.dk/kultur/2018/05/gregor-kryb-kryb

3) Tom Kristensen: Ekspressionisme
”Det blomstrende slagsmål” (1918)
”Landet Atlantis” (1920)

4) Karin Michaëlis: Fortællende journalistik
Ungarns invalider (1916)
Kapitel 3 i DR´s Bøger der gør en forskel:
https://www.dr.dk/drtv/episode/boeger-der-goer-en-forskel_-karin-michaelis_136517

5) Emil Bønnelycke: Futurisme
”Aarhundredet” (1918) og "Vesterbrogade" (1918)

6) Tove Ditlevsen: Realisme
"Til mit døde barn" (1939)

7) Martin A. Hansen: Heretica
Agerhønen (1947)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 BLIK FOR KØN

FORLØBSKRIVELSE:
I dette forløb, der hører hjemme i danskfagets sproglige og mediemæssige perspektiver, skal vi arbejde med, hvordan sproget afspejler og påvirker vores forståelser af køn. Vi bygger videre på forløb, der handlede om retorik og argumentation, med en ny og udvidet teoretisk ramme.
De faglige mål er: At blive bevidstgjort om, hvordan sproget udtrykker normer og forventninger til køn. At kunne foretage sprogbrugsanalyse af argumentationer og diskurser og at kunne mestre  den debatterende artikel.

MATERIALER OG TEKSTER:
1) Undervisningsmateriale udarbejdet af KØN (museum i Århus)
2) Uddrag Ditte Campions Blik for køn s, 10-21, 44-56, 62-64 (2018)
3) Læringsvideo på danskplay: https://danskplay.systime.dk/?id=141#c292
4) Dansk Folkepartis kampagnemateriale til  "Det er ok at være normal" (2022)
https://www.facebook.com/danskfolkeparti/videos/422880516362568/
5) Artiklen "Kampen for almindeligheden skal genrejse et vingeskudt Dansk Folkeparti: - Krænkelseshysteriet er ved at blive en bred tendens", af Kasper Løvkvist i AvisenDanmark.dk 14. jun. (2022 )
6) Vil Du Med...", Suspekt (2020)
7) Såd´n der, Tessa (2020)
8) Debatindlæg af Ayman Ahmad Mouhammad: "Den ene dag synger vi "Lad mig kneppe dig for din skede spjætter" den næste siger vi stop sexisme" Politiken 23/8 (2025)
9) Prædikentekst af præst William Salicath, afholdt i København (2023)
10) kortfilmen Svans, lavet af Martin Reinhard https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/svans/ (2016)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave til DF´s kampagne 18-11-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 EPOKALE NEDSLAG I DANSK LITTERATUR 1950-2000

FORLØBSOVERBLIK:
Vi genoptager det litteraturhistoriske forløb og foretager epokale nedslag i litteraturen fra 1950erne og frem til år 2000.

TEKSTER:
1) Karen Blixen: Poetik:
Det ubeskrevne blad (1957)

2) Klaus Rifbjerg: Tressermodernisme og konfrontationsmodernisme
"Terminologi" og "Livet i badeværelset" (1960)

3) Peter Seeberg: Tressermodernisme og absurdisme
Patienten (1962)

4) Inger Christensen: Systemdigtning
Uddrag af "Alfabet" til med N (1980)

5) Trille: Kvindelitteratur i 1970erne:
”Øje i det høje” (1970)
6) Vita Andersen: Kvindelitteratur i 1970erne
5 digte fra samlingen Tryghedsnarkomaner (1977): "Søndag", "abort", "Aftenerne var næste de værste", ”Depression” og "Det er snart fredag".
7) Caspar Eric: "Jeg går ud på badeværelset" ( 2014) - perspektiverende tekst til ovenstående.

8) Michael Strunge:  Firserpoesi
”Natmaskinen ” (1981)

7) Kirsten Hamann: Postmodernisme i 1990erne
”Jeg civiliserer mig om morgenen ”(1992)

8) Jan Sonnergaard: Postmodernisme og upålidelig fortæller
Polterabend (1997) og Reprise på Krogs Fisserestaurant (2000).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 NYHEDSFORMIDLING

FORLØBSBESKRIVELSE:
I læreplanen for dansk A stx står:

"Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier".

Dette forløb hører hjemme i danskfagets mediemæssige og sproglige perspektiver. Og vores materialer er fra de skriftlige nyhedsmedier: både de etablerede og de sociale.

De faglige mål er:
Redegøre for nyhedsbegrebet
Kunne nyhedskriterierne
Skelne mellem de klassiske nyhedsgenrer (informerende og opionstekster)
Beskrive kendetegn ved det journalistiske sprog
Reflektere over journalistik i en AI-virkelighed

Materiale:
Lærerproduceret powerpoint med lærerbearbejdede fagtekster fra "Ryd forsiden" af Olsson og Poulson (2008) og "Medietid 2.0" af Christensen og Kristensen (2009).

Statistik over unges forbrug af nyhedsmedier:
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=46997

Dokumentarudsendelse om avispraktikanter på tre danske dagblade, DR (2019):
https://www.dr.dk/drtv/episode/ryd-forsiden_-doedstrusler-og-deadlines_147965

”Partiernes AI-videoer vækker opsigt: Valgkampen præges af 'slopaganda' ” af Kevin Shakir publ. på DR/nyheder (28/2 2026):
https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/partiernes-ai-videoer-vaekker-opsigt-valgkampen-praeges-af-slopaganda

Lederen ”Den måske egnede” af Knud Brix i Ekstrabladet (28/2 2026).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 VÆRKLÆSNING Institionaliseret

FORLØBSBESKRIVELSE:

Det sidste værk i dansk er en digtsamling skrevet af Haidar Ansari, nemlig debuten Institutionaliseret fra 2022.

Sekundærmaterialer:
Om Ansaris baggrund samt forfattersamtale på forfatterweb.dk:
https://forfatterweb.dk/ansari-haidar    
Anmeldelsen "20-årige Haidar Ansari skriver om de børn, der ikke får lommepenge på en bankkonto" af Kamilla Löfström i Information 25/3 2022.
Interview med Haidar Ansari ved lektor Louise Lindhardtsen, 21. februar 2022 tilgået på https://litteraturportalen.systime.dk/?id=1683
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer