Holdet 3f DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Birthe Bjørnskov, Kirstine Ersbøll Meyhoff
Hold 2023 DA/f (1f DA, 2f DA, 3f DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Middelalder og folkeviser
Titel 2 Retorik og taleskrivning
Titel 3 Lyrik
Titel 4 DHO-forløb
Titel 5 Podcastforløb: Dér, hvor vi kommer fra
Titel 6 Diskursanalyseforløb: Fællesskab?
Titel 7 Litteraturhistorieforløb: Enere
Titel 8 Den skandinaviske krimitradition
Titel 9 Essayet og den reflekterende artikel
Titel 10 Litterær metode og værklæsning: Snydt ud af næsen
Titel 11 Det 20. århundredes realisme og modernisme
Titel 12 Dokumentarfilmgenren
Titel 13 CRIP
Titel 14 Repetition
Titel 15 Digitale hjælpemidler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Middelalder og folkeviser

Forløbet er har fokus på folkevisegenren - både tekst og musik - og klassen læser eksempler på både ridderviser og trylleviser fra Middelalderen som opfølgning på et KULT-forløb om folkeviser og folkemusik med folkemusik-trioen Stundom, hvorunder der afholdes kreative skriveworkshops og danses.

https://www.youtube.com/watch?v=SWdYdAXsQig&ab_channel=SanktAnn%C3%A6Gymnasium%E2%80%93officiel

Vi har arbejdet med følgende tekster:
- Ebbe Skammelsøn
- Ridderens Runeslag

Vi har arbejdet med middelalderen som litteraturhistorisk periode med fokus på folkevisernes overlevering og nedskrivningsperioder.

I analysearbejdet har vi arbejdet med folkevisernes genretræk, kategoriseringen i visetyper (her primært ridder- og trylleviser), samt analyse af miljø og struktur (fokus på den trefasede struktur).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Retorik og taleskrivning

Forløbet er det bekendtgørelsesfastlagte forløb i mundtlighed.

I første del af forløbet introduceres til kommunikation helt overordnet og situation og kontekst. Herefter præsenteres talen, oplægget og det mundtlige foredrag via taler på Youtube. Jakobsons kommunikationsmodel præsenteres i forbindelse med de mediebårne taler, de tre talegenrer (den informerende, den politiske og lejlighedstalen) introduceres, og eleverne arbejder med tekst og kontekst, det retoriske pentagram og appelformerne samt stilistik og retoriske og sproglige virkemidler i udvalgte taler og i kreative opgaver.

I anden del af forløbet udarbejder eleverne i par en tale, som i konkurrence med 4 andre 1g klasser dyster om at blive valgt og holdt ved skolens orienteringaften i januar. Her er fokus på fælles idégenerering og de fem forarbejdningsfaser. Eleverne arbejder med at give hinanden respons undervejs i forløbet, ligesom de får faglig respons inden konkurrencen.

Formålet er, at eleverne skal kunne:
* beherske de faglige begreber knyttet til retorik
* analysere og vurdere udvalgte taler med anvendelse af de relevante faglige begreber
* disponere, udarbejde og holde en lejlighedstale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Lyrik

I forløbet er givet en introduktion til 1980'ernes lyrik. Klassen har læst Michael Strunges digtsamling "Vi folder drømmens faner ud" (1981) og i denne forbindelse arbejdet med grundbegreber indenfor analyse af lyrik.

Særligt fokus har været billedsprog, herunder sammenligning, metafor, billedplan, realplan, medbetydning, forskellige typer af metaforer samt semantik og semantiske felter.

I forbindelse med den generelle intro til lyrik og lyrikanalyse har klassen læst:
- ”Til en veninde”, Emil Aarestrup (1838)
- ”En kvindes frygt”, Tove Ditlevsen (1939)
- ”Alfabet” (uddrag), Inger Christensen (1987)
- ”Jeg æder mig selv som lyng”, Olga Ravn (2012)

I forbindelse med 1980’ernes lyrik har klassen læst:
- ”Søndag”, Vita Andersen (1977)
- ”Hamburg-Kölb”, Søren Ulrik Thomsen
- ”En ligegyldig duet af strenge”, F. P. Jac
- ”Ophøjet til fødsel”, Pia Tafdrup
- ”De fattige i kirken”, Arthur Rimbaud (1871)
- Vi folder drømmens faner ud, Michael Strunge (1981) - VÆRK
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO-forløb

Forløbet er det læreplansfastlagte forløb i samspil med historie og fungerer som optakt til DHO. Forløbets emne er familie, ægteskab og seksualitet og spænder over perioden 1530-1885. I tæt forbindelse hermed arbejder eleverne med deres skriftlige udtryksfærdighed, både gennem udarbejdelse af kreative og remedierede skriveøvelser og faglige, formidlingsbevidste og genrerelevante tekster.

Formålet med forløbet er, at eleverne skal :
* læse tekster i en historisk sammenhæng
* arbejde med litteraturanalyse og -fortolkning
* opnå kendskab til og kunne anvende relevante metoder (nykritisk, psykoanalytisk og socialhistorisk læsning)
* introduceres for forskellige tekstgenrer: salme, komedie, novelle, roman(uddrag)
* opnå et grundlæggende overblik over de centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark, knyttet til emnet
* kunne perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistorie
* styrkes i deres udtryksfærdigheder
Indhold Redigér
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Diskursanalyseforløb: Fællesskab?

I dette forløb har vi lært diskursanalysens grundbegreber og anvendt den diskursanalytiske tilgang til at afdække de diskurser om fællesskab, der præger en samtid kendetegnet ved større og større individualisering. Vi har for at gøre fællesskabsdiskurserne vedkommende koncentreret os om, hvordan begrebet fællesskab italesættes dels på elevernes eget gymnasium, Sankt Annæ Gymnasium, og på en række danske efterskoler, herunder nogle af dem, eleverne selv har gået på.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Litteraturhistorieforløb: Enere

Forløbet har koncentreret sig om en central figur i vores litteraturhistorie, nemlig eneren. Det singulære individ, der ikke er som folk er flest, og hvis skæbne det er at bevæge sig på tværs af konventionerne, forventningerne og samfundets normer. Eneren afspejler på mange måder den vestlige kulturs dyrkelse af individualismen og opgøret med flokmentalitet og konformisme. Samtidig er eneren i litteraturen også meget ofte en udsat skikkelse, hvis anderledeshed problematiseres, fordi den har en pris: udstødelse, afvisning og ultimativt undergang.

Forløbet er læst som et kanon- og periodeforløb fra Romantikken til og med 1960'ernes modernisme. Det læste værk, "Barnet", er af en af de "nye" kanonforfattere, Karin Michaëlis.  

Læste tekster:

Romantikken:
Oehlenschlæger: Hakon Jarl (digt, 1803)
St. St. Blicher: Hosekræmmeren (novelle)
H. C. Andersen: Tinsoldaten (kunsteventyr)
Grundtvig: Påskeblomst! (salme)

Det moderne gennembrud:
Henrik Pontoppidan: Lykke-Per (romanuddrag)
Herman Bang: Franz Pander (novelle)
VÆRK: Karin Michaëlis: Barnet (roman)

Det folkelige gennembrud:
Martin Andersen Nexø: Bigum Træben (novelle)
Johs. V. Jensen: Thomas i Spanggaarden (novelle)

Det 20. århundredes modernisme:
Karen Blixen: Dykkeren (novelle)
Martin A. Hansen: Hjemkomsten (novelle)
Peter Seeberg: Patienten (novelle)
Klaus Rifbjerg: Skyernes skygge rammer mig (novelle)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den skandinaviske krimitradition

Som led i elevernes forberedelse til studietur til Stockholm har vi i dette forløb undersøgt den særlige skandinaviske krimi med fokus på den svenske krimilitteratur i traditionen fra Sjöwall og Wahlöös politiske kriminalromaner og frem til vore dages masseindtjenende og globale "Nordic Noir"-genre på TV og film.

Læste tekster:

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Essayet og den reflekterende artikel

I dette forløb har vi beskæftiget os med essayet som genre som led i elevernes indføring i den reflekterende artikel som eksamensgenre. Eleverne har fået kendskab til centrale karakteristika ved essayet i traditionen fra Michel de Montaigne og har selv skrevet essays og udkast til essays i forlængelse af gåture i nærområdet (Vestre Kirkegård og Valbys forskellige kvarterer), hvor formålet har været at give en fornemmelse af den spontane, omkringvandrende, (tilsyneladende) improviserende og personlige stil, der er kendetegnende ved essayet.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reflekterende artikel: Mit kvarter 03-12-2025
Essay/reflekterende artikel: Vestre Kirkegård 23-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Det 20. århundredes realisme og modernisme

I dette forløb har vi dels koncentreret os om at forstå de to hovedspor i litteraturen fra slutningen af 1800-tallet og frem til idag, nemlig realisme og modernisme, dels at dykke ned i litteraturhistorien på ny og kigge nærmere på de forskellige tendenser og historiske begivenheder, der præger det 20. og 21.århundredes litteratur. Dermed tjener forløbet også i nogen grad som repetition af stof, som vi kom ind på i det litteraturhistoriske forløb i 2.g, men denne gang har der også været fokus på de store linjer, mens forløbet i 2.g i højere grad var tematisk funderet og havde til formål at indføre eleverne i kanonforfatterskaberne.

Kernestof:

Johs. V. Jensen: Interferens
Tom Kristensen: Landet Atlantis
Hans Kirk: Fiskerne (uddrag)
Tove Ditlevsen: Barndommens Gade (uddrag)
Hulda Lütken: Angst
Inger Christensen: Prolog til "Det" (uddrag)
Kirsten Thorup: baby (uddrag)
Vita Andersen: Hun ser godt ud
Michael Strunge: NAT I ELECTRI-CITY
Inger Christensen: Defolianterne findes (digt/uddrag)
Søren Ulrik Thomsen: Jeg er levende
Peter Høeg: Frøken Smillas fornemmelse for sne (uddrag)
Solvej Balle: Ifølge Loven (uddrag)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Dokumentarfilmgenren

I dette forløb har eleverne beskæftiget sig med dokumentaren som genre og fået en indføring i centrale begreber for forståelsen af dokumentarens måde at fremstille virkeligheden på. Samtidig har forløbet været en optakt til det afsluttende forløb om CRIP som teori og litteratur, idet det analyserede dokumentarværk har været "Wingman", der fremstiller livet som handicappet og de relationer, handicappede og ikke-handicappede kan have til hinanden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 Repetition

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Digitale hjælpemidler

Holdet har aktivt anvendt ordnet.dk i undervisningen og må derfor anvende dette i forbindelse med prøver og eksaminer.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer