Holdet 3a HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Alexander Hagel Thorn Bardrum
Hold 2023 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 0. Hvordan vinkles historien (Supplerende stof)
Titel 2 1. Slavehandel, erindringer og Danmarks rolle
Titel 3 2. Køn, ægteskab og ligestilling i hist
Titel 4 3. Kold Krig
Titel 5 4. Imperier
Titel 6 5. Demokrati gennem historien
Titel 7 6. De danske vikinger
Titel 8 7. Kina og Vesten
Titel 9 8. Holocaust
Titel 10 9. Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 0. Hvordan vinkles historien (Supplerende stof)

Dette er baggrundsviden og er IKKE et selvstændigt eksamensemne
Forløbsplan
https://docs.google.com/document/d/1_Hl-9GVEblnPybBPEwYtqwI1s8JCX8Uzo5eVJwgPfSM/edit?usp=sharing
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1. Slavehandel, erindringer og Danmarks rolle

Formål
Forløbets formål har været at undersøge hvordan den europæiske handelskolonialisme udviklede sig. Herunder også på det menneskesyn der gjorde sig gældende i perioden. Dernæst har vi undersøgt den danske slavehandel og hvordan og hvorfor man valgte at afskaffe slaveriet. Sidst har vi undersøgt hvordan dansk slavehandel erindres, herunder i det københavnske byrum (byvandring) og hvordan man har bearbejdet en fortid med slavehandel i nutiden.

Problemstillinger
Hvad kendetegnede den europæiske handelskolonialisme, og hvad var dens forudsætninger og motiver?
Hvordan så europæerne på afrikanere i perioden?
Hvordan var slaveriet i (Vest)Afrika?
Hvordan var rejsen over Atlanten? (middle passage)
Hvad mødte slaverne i Amerika?
Hvordan og hvorfor afskaffede man slaveriet i DK? og de vestindiske øer?
Hvordan erindres dansk slavehandel i det københavnske byrum?
Hvordan har man bearbejdet/bearbejder man Danmarks slavehandelsfortid?


Fagbegreber
Historisk bevidsthed
Historiebrug
Erindringshistorie og erindringssteder

Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-globalisering
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder
-materiale på engelsk

hovedvægt på tiden ca. 1500-1900 og kobling til tiden efter 1900.

Både Danmarks, Caribiens og Vestafrikas historie, med perspektivering til andre europæiske kolonimagter

Faglige mål
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

herunder i særdeleshed
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Materialer
Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914, (Århus: Systime, 2010), 157-179

Byvandring: "Kompendium"

Green, John, "The Atlantic Slave Trade: Crash Course World History #24", CrashCourse, YouTube, uploadet 6. juli 2012, video, https://www.youtube.com/watch?v=dnV_MTFEGIY&t=1s

Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen,Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel, (København: Forlaget Columbus, 2020), 47-54 og 71-74

Pedersen, Evander, "Giver det mening at undskylde for slaveriet i Dansk Vestindien?", Kristeligt Dagblad, 4.januar 2017

Rostgaard, Marianne, "Den transatlantiske slavehandel og slaveriets afskaffelse" i Europa og de andre, redigeret af Ulrik Grubb og David Klyng (København: Gyldendal, 2012), 97-100 og 106-109

Unge For Menneskerettigheder, "Filmen Historien om Menneskerettigheder", YouTube, uploadet 3. marts 2014, Video, https://www.youtube.com/watch?v=tiAc52Rkviw

Kilder
Byvandring: "Kompendium"

Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day på St. Croix, 31. marts 2017 - den engelske version

Pieter Marees om afrikanere som handelspartnere
Frederiksen, Peter, Grundbog til historie. Verden uden for Europa, (Århus: Systime, 2013), 140-141

"Forordning om negerhandelen," Danmarkshistorien.dk, Senest ændret 12. oktober 2022, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/forordning-om-negerhandelen-1792/#note2end
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 2. Køn, ægteskab og ligestilling i hist

Forløbsplan ligger på dette link

Dette forløb har koblet til DHO
https://docs.google.com/document/d/1EsnsaOr_JHvaeD0x6aoVQEgvQqia7VER-7EgoLd9neg/edit?usp=sharing

Fokuspunkter:
diakront forløb, brud/kontinuitet, klassisk kildekritik
kønshistorie, antikkens Grækenland, middelalderens Europa, Danmark i 1700-tallet, Danmark 1849-1915

Materiale:
Arnórsdóttir, Agnes S., "Ærens Vej" i Køn i Historien, red. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff (Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2004)

Chakravarty, Dorthe og Hanne Mortensen, De danske
kvinders historie
(Århus: Systime, 2014), 31-37

Henrichsen, Thomas Roger, Instruktør, Historien om Danmark: Det svære demokrati, DR, 2017, 11:30-17:45, [url]https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_145573 11:30-17:45[/url]

Koefoed, Nina ”Svigtede kvinder og ukærlige barnefædre” i Køn i Historien, red. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff (Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2004)

Lund, Henning Romme, "11 Sparta og Athen i Assassins Creed Odyssey", Historienørd, Podcast, 39:40-1:07:30, https://open.spotify.com/episode/7yDceMZv4mKyBGDl0t4xj6?si=cf59c311276b44e9

Nørgaard, Anne Engelst, "1915: demokrati og valgret - historien om "de syv F'er"", Danmarkshistorien.dk, senest redigeret 17. januar 2018, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/1915-demokrati-og-valgret-historien-om-de-syv-fer

Nielsen, Denise Lindegaard og Elisabeth Lollike Ørsted, Kampe for Ligestilling, (København: Forlaget Columbus), 9-15

Scott, Joan W. “Gender: A Useful Category of Historical Analysis.” The American Historical Review 91, no. 5 (1986), 1053–75


Kilder:
"Mette Margrethe Rasmusdatters supplik til kongen, 2. september 1790", Danmarkshistorien.dk, senest redigeret 16. marts 2012, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/mette-margrethe-rasmusdatters-supplik-til-kongen-2-september-1790

Chakravarty, Dorthe og Hanne Mortensen: “Interpellationer” i De danske
kvinders historie
(Århus: Systime, 2014), 122
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3. Kold Krig

Forløbsplan ligger her

Om forløbet
Faglige fokuspunkter:
1. Formidling (skriftligt og mundtligt)
2. Materialesøgning
3. Kildekritik

fra læreplanen
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

̶redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

-anvende en metodiskkritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i
dag

-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

-politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

-historiebrug og -formidling

-historiefaglige teorier og metoder.

Materiale
Grønne, Martin, "Bakspejl | Kolonien 1:3 - Statsministerens godnatsang", DR LYD, 23. maj 2022, https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-50 (8ns)

Larsen, Joy Fryd, "Husker du tegnefilmen 'Anastasia'? Dette skete der i virkeligheden", BT.dk, 30. april 2017, https://www.bt.dk/film-og-tv/husker-du-tegnefilmen-anastasia-dette-skete-der-i-virkeligheden (2ns)

Mortensen, Henrik Wiwe og Lars Peter Visti Hansen, Verden. Det 20. og 21. århundrede (København: Lindhardt og Ringhof Uddannelse, 2014), 213-217 (10ns)

Olsen, Knud Ryg og Olaf Søndberg, Grundbog til Historie. Fra Kold Krig Til Globalisering (Århus: Systime, 2009), 74-80 (8ns)

Kilder
"Kildesæt_Fra kold luft til kold krig.docx" (6ns)

Kildesæt: Fronterne trækkes op "kilde sæt modul 2.docx" (3ns)

"Khrustsjovs erklæring af 28/10 1962"  I. Bertelsen og K. Jakobsen, Cuba-krisen 1962, s. 77-79 verdenidanskperspektiv.systime.dk
Link: https://koldkrig.systime.dk/?id=1905 (1ns)

"Præsident Reagans tale om forholdet til Sovjetunionen, Orlando,
Florida d. 8. marts 1983", https://koldkrig.systime.dk/?id=1953 (1ns)

Uddrag af brochure fra Danmarks Kommunistiske Parti, 1970. "Kilde 5.pdf" (2ns)

i alt: 41 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 4. Imperier

Link til forløbsplan: https://docs.google.com/document/d/1vmOVPPn65Bt3w5bZx4uQ36WoeS7kwOAgBG_qnZQn3h8/edit?usp=sharing

FORLØBSBESKRIVELSE:
Vi skal I dette forløb arbejde med imperier. Forløbet tager udgangspunkt i forskellige teorier om imperiers strategier, opbygning, magt mm. Vi tager derefter udgangspunkt i Romerriget som et arketypisk eksempel på et imperium. Vi behandler Romerriget teoretisk og analytisk ud fra udvalgte kilder. Dernæst påbegyndes et større fremlæggelsesprojekt, hvor man i grupper får lov at beskæftige sig indgående med en af andre imperiedannelser:
-Middelhavs-områdets muslimske imperier
-det danske imperium
-Det spanske imperium
-Det britiske imperium
-Den nazistiske imperiedrøm
-Franske imperier
-Imperier i dag

Formål
At kunne forstå og anvende imperieteori på tværs af forskellige imperiedannelser i Europas og verdens historie gennem tiden, med særlig hovedvægt på det romerske imperium.

Problemstillinger
-Hvad er et imperium?
-Hvad kendetegnede den romerske republik?
-Hvilke imperielle træk havde republikken?
-Hvorfor gik republikken under?
-Hvordan konsoliderede romerriget sig som imperium?
-Hvad var truslerne mod det romerske imperium?
-Hvordan og hvorfor gik det romerske imperium under?


Fagbegreber
Klassisk kildekritik
Imperieteorier

Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-historiefaglige teorier og metoder

hovedvægt på tiden før ca. 500
Geografisk: Europa og verden

Faglige mål

-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

og i særdeleshed:
̶formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg


Materiale og kilder:
Fibiger Bang, Peter, Imperier: Fra oldtid til nutid, (København: Forlaget Columbus) (180ns)

Thomsen, Kasper, Historiefaglig Arbejdsbog, (Århus: Systime, 2018), 38-53 (14ns)

i alt: 194 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 5. Demokrati gennem historien

Forløbsplan ligger på dette link

Formål

Problemstillinger
Hovedproblemstilling: Hvordan har forståelsen af begrebet “demokrati” udviklet sig fra antikken, oplysningstiden og frem til demokratiet i Danmark?

-Hvad dækker "begrebshistorie" over, og hvorfor er denne teori og metode relevant i forhold til begrebet "demokrati"?
-Hvordan blev demokrati udøvet i det antikke Athen?
-Hvad betyder ordet “demokrati”?
-Hvad var karakteristisk ved det athenske demokrati?
-Hvilken begrebshistorisk betydning havde demokrati i Athen?
-Hvornår bliver Rom til et middelhavsimperium? Hvad var motiverne bag Roms imperialistiske politik? Hvem fik mest ud af denne politik
-Hvilke økonomiske, sociale og politiske konsekvenser fik Roms imperialistiske ekspansionspolitik? (=erobringspolitik)
-Hvordan fremstiller Polyb forskellige styreformer og på hvordan hænger dette sammen med hans syn på den romerske forfatning?
-Selv om Augustus bevarer de republikanske institutioner er Rom ikke længere en republik, men et enevældigt diktatur, - hvorfor?

-Hvordan blev idéen om demokrati genopfundet i Oplysningstiden, og på hvilke måder er den amerikanske revolution et eksempel på dette?
-Hvilken ny betydning fik ordet “demokrati” under den franske og amerikanske revolution?
- Hvad dækker betegnelsen ”oplyst enevælde” over?- Hvad kan siges at være karakteristisk for den periode, hvor Danmark bliver et demokrati?
-Hvordan fremstilles vejen mod demokrati i DRs dokumentarserie Historien om Danmark?  


Fagbegreber
Begrebshistorie

Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-politiske og sociale revolutioner̶
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-globalisering
-historiebrug og -formidling
̶historiefaglige teorier og metoder

hovedvægt på tiden:
før ca. 500
tiden mellem ca. 1500 og 1900


Faglige mål
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



Baggrundsmateriale
Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914, Kapitel 1, Det gamle Grækenland, s. 15-23 (4ns)
Christiansen, Erik, Den romerske republiks sidste hundrede år, Gjellerup, 1981, spalte 6-16 (7ns)
DRTV - Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten, https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572, Tilgået 10/10, 2023 (10ns)
Frederiksen, m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien, kapitel 6, Den danske revolution, side 123-125 og 133-135 (5ns)
Green, John, Tea, Taxes, and The American Revolution: Crash Course World History #28, YouTube, https://youtu.be/HlUiSBXQHCw?si=vDZyEWFmVB9WhnXB, Uploadet 2/8, 2012 (2ns)
Hassing, Anders, Da Demokratiet blev opfundet og genopfundet, s. 3-33 (24ns)
Helles, Knud et al, Overblik, Gyldendal 2005, 33-37 (5ns)
Lund, Henning Romme, 'Den romerske republiks politiske system', YouTube, https://www.youtube.com/watch?v=px51yZoKbpU&t, uploadet 28/4, 2016 (1ns)
National Geographic, 'Ancient Rome 101', YouTube, https://youtu.be/GXoEpNjgKzg?si=KgvLvMQWiID13p3D, Uploadet 23/2, 2018 (1ns)
Noter til den romerske republiks sidste 100 år (1ns)
Noter til den romerske forfatning (1ns)


Kilder:
Amnesty.dk, FN's Verdenserklæring, https://amnesty.dk/vores-arbejde/fns-verdenserklaering-om-menneskerettigheder/, tilgået 30/11, 2022 (5ns)
uddrag af: Thukydid, Perikles: Gravtale for de falne, Den peloponnesiske Krig, 2. Bog, 36-41 (1ns)
Uddrag af: Den Gamle Oligark, Athenernes Statsforfatning (1ns)
Polybios om den romerske forfatning i Christiansen, Erik, Den romerske republiks sidste hundrede år, Gjellerup, 1981, spalte 85-87 (2ns)
Model over anakyklosis (1ns)
Uddrag af Augustus' Monumentum Ancyranum i Thomsen, Rudi, Det augustæiske principat, Gyldendal, 1963 (2ns)
Uddrag af Den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776 (2ns)
Uddrag af Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789 (2ns)

i alt: 77 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 6. De danske vikinger

DE DANSKE VIKINGER

SPREDNINGSKRAV: Forløbet har fokus på Danmark i perioden 500-1500 (og, i erindringshistorisk øjemed, Danmark fra 1800-tallet og frem)

OMFANG: 49 ns

FORLØBSPLAN: https://docs.google.com/document/d/1vnP78Q74F0TD7IQowWKQr2Ty8bcjMb6xg4m7NDxnInU/edit?usp=sharing

FORMÅL
Formålet med dette forløb er at introducere eleverne til den erindringshistoriske teori og metode. Ved at bruge Vikingetiden som erindringsfelt undersøger forløbet, hvordan dette samfund er blevet fremstillet igennem tiden, og hvordan vikingerne bruges i dag – og hvorfor, de bruges, som de gør.

Eleverne skal kunne redegøre for:
- Vikingetidens samfund
- 1800-tallets "opfindelse" af Vikingetiden
- Nutidig historiebrugseksempler af vikingerne
- Debatten om Vikingetiden som en passende betegnelse for perioden
- Erindringshistorie som en teori og metode i historiefaget

Historiefaglige begreber og metoder:
- Kildeanalyse
- Erindringshistorisk teori og metode (herunder begreberne: kollektiv erindring, erindringsfællesskab, forestillede fællesskaber, opfundne traditioner, erindringssteder og  erindringspolitik)
- Fakta og fiktionskoder
- Diakron og synkron historiografi
- Historiebrug
- Brud og kontinuitet

MATERIALE

Fremstillinger:
- Frederiksen, Peter, m.fl., Kapitel 2: Vikingetiden, Grundbog til Danmarkshistorien, i-bog, Systime, s. 27-32 (5 ns)
- Frederiksen, Peter, Uddrag om vikingetogter fra kapitel 2: Danmark bliver til, Vores Danmarkshistorie, i-bog, Forlaget Columbus, 2021 (3 ns)
- Hansen, Anders Lund, Sølv, Blod og Kongemagt – Bag om vikingemyten, Gyldendal, 2018, s. 102-105 og s. 276-278 (6 ns)
- Rasmus Falbe-Hansen, Historie i levende billeder, Forlaget Columbus, 2013, s. 25-27 (3 ns)
- Iversen, Kristian og Pedersen, Ulla Nedergård, Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, s. 35-39 (5 ns)

Kildemateriale:
- Alkuin af York, om angrebet på Lindisfarne, ca. 793 (fra Carl Harding Sørensen, Vikinger of togter, Gyldendal 1999, side 81) (0.5 ns)
- Uddrag af den angelsaksiske krønike om angrebet på Lindisfarne, 793 (Carl Harding Sørensen, Vikinger og togter, Gyldendal 1999, side 81) (0.5 ns)
- A.D. Jørgensen, 40 fortællinger om fædrelandets historie, 1882 (uddrag) (Fra Iversen og Pedersen, Kapitel 2: Vikingetiden – en moderne opfindelse af en gylden fortid, Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, s. 56) (1 ns)
- Rikke Agnete Olsen, 41 fortællinger om fædrelandets historie, 2004 (uddrag) (Fra Iversen og Pedersen, Kapitel 2: Vikingetiden – en moderne opfindelse af en gylden fortid, Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, s. 56) (1 ns)

Andet:
- Lærerpræsentation: Erindringshistorie (PPT) (24 slides) (5 ns)

Billedmateriale (i alt 2 ns)
- Plakat fra DNSAP's Landsstævne 1938.
- Dansk valgplakat ved Genforeningen i 1920 – Vaagn op og stem for Danmark
- Trøje fra det danske tøjfirma Danefæ
- Logo for Mad Viking
- Den danske fodboldspiller Daniel Aggers rygtatovering
- Logo for det danske firma Stryhn’s
- Logo for det danske flyttefirma Holger Danske

Podcast:
- Historienørd, Afsnit 8: Vild med vikinger, del 1, Historielærerforeningen, 8. oktober 2018, (35 min) (5 ns)

Dokumentarer og TV:
- Vikings, Sæson 1, Afsnit 2, HBO (set på mitcfu.dk. Her er det Afsnit 1 fra minut 42:00 og frem) (45 min) (4 ns)
- Historien om Danmark, Afsnit 3: Vikingetiden, DR, 2017 (59 min) (8 ns)

FAGLIGE MÅL
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- Hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 7. Kina og Vesten

Forløbsplan ligger på dette link

Formål

Problemstillinger
Hvilken betydning har  kinesisk kultur og religion (konfucianisme mm) haft for det kinesernes mentalitet og samfundsdannelse?
Hvordan var det kinesiske kejserriges ogbygning og struktur?
Hvad katakteriserede overgangen fra det kinesiske kejserrige til den kommunistiske stat?
Hvad kendetegnede Mao Zedongs politik, og hvilken rolle har Mao i kinesisk historie og erindring?
Hvilken retning har Kinas politiske og økonomiske kurs taget efter Maos død?



Fagbegreber
Kildekritsk analyse
Brud og kontinuitet
Historiebrug
Erindringshistorie
Historisk forklaring

Kernestof
- hovedlinjer verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering


hovedvægt på tiden
Forløbet berører det kinesiske kejserdømme, men har hovedvægt på perioden efter 1900. Forløbet anlægger et ikke-vestligt perspektiv.


Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶
- fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Baggrundsmateriale
Bech, Lene S., Signe L. Holmgaard & Christian Nielsen, Kina – temaer i moderne kinesisk historie, Systime, 2022, s. 122-137 (12ns)
Bryld, Carl-Johan, Civilisationernes Verdenshistorie - Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500, Systime, 2019, s. 198-203, 282-288 (11ns)
'Genstart: Kinas nye kejser', DR LYD, https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-dr-s-nyhedspodcast-2021-03-19, Udgivet 19/3, 2021 (2ns)
Boutrup, Christina, 'Formanden hyldes stadig, i Berlingske, https://www.berlingske.dk/kultur/formanden-hyldes-stadig, Senest opdateret 7/9, 2006 (3ns)
'Ondskabens Ansigter: Mao Zedong', DRKultur, https://kp.mitcfu.dk/TV0000108027, Sendt 11/9, 2017 (8ns)
Brud og kontinuitet_Kina reformeres.docx (2ns)
'Kobra: Enebørn revolutionerer Kinas kulturliv', DRKultur, https://kp.mitcfu.dk/TV0000109634, Sendt 21/12, 2017 (5ns)

kilder:
Kildesæt_Den kinesiske drøm (3ns)
Bech, Lene S., Signe L. Holmgaard & Christian Nielsen, Kina – temaer i moderne kinesisk historie, Systime, 2022, s. 14-16, 22-35 (13ns)
Kilde: Wei Jingshengs beretning om Det Store Spring Fremad (1ns)
Kildesæt: Kulturrevolutionen (1966-76) (4ns)
Kildesæt: Hvad skete der på den himmelske freds plads i Beijing i 1989 (7ns)

i alt: 68 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 8. Holocaust

FORMÅL
Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i årsagerne bag såvel som erindringen om et af historiens mest ikoniske og rædselsvækkende folkedrab, Holocaust.

OM FORLØBET
Forløbet skitserer indledningsvis NSDAP’s og Hitlers vej til magten i Tyskland, den nazistiske raceideologi og den deraf følgende jødeforfølgelse i det nazistiske Tyskland.
Vi ser på, hvordan antisemitismen i Tyskland radikaliseredes og hvordan den udviklede sig fra diskrimination og tvangsudvisning, til ghettodannelse og internering i KZ-lejre og i sidste ende til systematisk masseudryddelse.
Udover forståelsen for den konkrete historiske ramme og de forskellige aktørers og strukturers rolle, fokuserer forløbet også i et bredere perspektiv på spørgsmålene om:
-hvordan et fænomen som Holocaust i det hele taget kan forekomme?
-hvordan mennesker kan få sig selv til at behandle hinanden på den måde?
-og hvordan ofrene reagerede på den absolutte undertrykkelse.

Med hjælp fra psykologisk og samfundsvidenskabelig teori vil eleverne få en række mulige svar på disse store eksistentielle spørgsmål og både stifte bekendtskab med Primo Levis og Viktor Frankls bud på, hvordan ofre overlevede udryddelseslejrene samt tre teorier, der forklarer gerningsmændenes ”ondskab”, henholdsvis:
-Hannah Arendts teori om ondskabens banalitet,
-Stanley Milgrams lydighedsdilemma
-og Albert Banduras teori om moralsk frakobling.
Som en samlende kilde analyserer vi den prisbelønnede film ”Sauls søn” og bruger den både til at forstå fortiden såvel som eftertidens erindring om Holocaust.

Afslutningsvis vil vi beskæftige os med den danske vinkel på Holocaust og se på både Danmarks flygtningepolitik før krigen, samarbejdspolitikken, redningen af 95% af de danske jøder i 1943 og de ”glemte” danskere, der blev sendt til koncentrationslejren Theresienstadt.
I denne forbindelse vil erindringshistorien spille en stor rolle og omdrejningspunktet for denne del af forløbet vil være at give eleverne indsigt i, hvordan Danmarks betydning for de herboende jøder kan betragtes på vidt forskellige måder og i høj grad afhænge af historiesyn og historiebrug.
Særligt vil vi fokusere på debatten mellem den borgerlige og konservative fløj og den socialdemokratiske og radikale fløj spørgsmålet om samarbejdspolitikken samt forskellene mellem den folkelige fortælling om redningen af de danske jøder og den akademiske.

FORLØBETS FOKUS:
- Historiefaglige problemstillinger
- Teorianvendelse
- Metodeanvendelse: Kildekritik, erindringshistorie, filmanalyse og kontrafaktisk historieskrvning

FAGLIGE MÅL:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

KERNESTOFOMRÅDER:
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.

SPREDNINGSKRAV:
Forløbet placerer sig i tiden efter år 1914.

MATERIALE:

FREMSTILLINGER:
Bak, Sofie Lene: Nazisme og holocaust, Undervisningsforløb fra Historieportalen, Systime, kap. 1-7 (ca. 36 s.)

KILDER:
- "En tysk skolepiges syn på jøderne", https://historieportalen.systime.dk/?id=1566#c4553
- Kildesæt: Gerningsmændene under Holocaust – Holocaust-uddannelse.dk, The Danish Center for Holocaust and Genocide Studies
- Kildesæt: Best – bedst eller bæst? (sammensat af kilder om Werner Best fra ”Jødeaktionen”, Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/temaer/oktober-43-flugten-til-sverige/kilder-til-oktober-43/joedeaktionen)
- Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003
(Fra: Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003)
- Uddrag af Mogens Lykketofts klumme i Berlingske, 2023
(Fra: Lykketoft M., 2023, ”Mogens Lykketoft: Derfor bør Fogh ikke besøge Taiwan”, Berlingske)
- Artikel fra turistbureauet VisitNordsjælland, ”Flugten over Sundet – redningen af de danske jøder i oktober 1943”
(Fra: https://www.visitnordsjaelland.dk/nordsjaelland/oplevelser/flugten-over-sundet-redningen-af-de-danske-joeder-i-oktober-1943)
- Magnus Panduro Juhl, 2016, ”Danske flygtningehjælpere dengang og nu”, Politiken
- Mindesmærker i Jerusalem til minde om redningen af de danske jøder (Fra: Bøgh Louise S., 2016, ”Jødeaktionen og evakueringen af de danske jøder i oktober 1943”, danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/joedeaktionen-og-evakueringen-af-danske-joeder-i-oktober-1943)

ANDET:
- Artikel: "Sonderkommandoet i Auschwitz – dødsfabrikkens arbejdsmænd", Folkedrab.dk. Link: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/fokusartikler-om-holocaust/sonderkommandoet-auschwitz (senest set d. 8/8 2024)
- Film: "Sauls søn", 2016 (105 min.)
- Podcast: “Hvad nu hvis den jødiske stat var blevet grundlagt på Madagaskar?" (S2, E1) fra DR-podcasten “Hvad nu hvis…?” Vært: Adam Holm, gæst: Bent Blüdnikow (55 min.)
- Radiomontage: På besøg i Auschwitz-Birkenau. Af Lasse Soll Sunde for DIIS. Link: https://folkedrab.dk/temaer/fokus-paa-auschwitz/radiomontage-paa-besoeg-auschwitz-birkenau (17 min.)
- Video: "Omveje til Sverige", Folkedrab.dk. Link: https://www.youtube.com/watch?v=zAZDe7QnNYc (6 min.)
- Video: "The Power of Nazi Propaganda", Reason.tv, 2010, https://www.youtube.com/watch?v=Af44Slin7lg (6 min.)
- Nazi-planen om at flytte jøder til Madagaskar, Greenlane.com, Historie og kultur, 2019, https://www.greelane.com/da/humaniora/historie-og-kultur/nazi-madagascar-plan-1779669
- Rünitz L., 2008, ”Danmark og de jødiske flygtninge 1938-1945: Flygtningestop”, Folkedrab.dk
- Blüdnikow B., 2013, ”Kronik: Opgør med den danske hjemstavnshistoriker”, Politiken      
- Theresienstadt – Danske børn i nazistisk fangenskab, Folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/danske-joeder-theresienstadt/se/se  

Klassen har desuden været på ekskursion til Mosaisk Vestre Begravelsesplads (jødiske kirkegård) på Vestre kirkegård og arbejde erindringshistorisk med monumentet for de 52 danske jøder, der døde i Theresienstadt under 2. verdenskrig.

FORLØBETS OMFANG: 104 normalsider


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 9. Kronologiforløb

Formål
stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk
sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper

Litteratur med fokus på metode, som har været anvendt i alle forløb
Lund, Christian og Brian Dupont Larsen, På Sporet Af Historien, Systime, 2. udgave (50ns)

samlet litteratur på holdet:
665 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer