Holdet 3b HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Tobias Vilbrand Dam
Hold 2023 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie
Titel 2 Hvordan fortæller vi historien? - Vikingetiden
Titel 3 Fra kongerige til nationalstat 400-1900
Titel 4 Grønland og Danmark
Titel 5 Imperier - Fra Rom til Rusland
Titel 6 Kina - Riget i midten
Titel 7 Holocaust og andre folkedrab
Titel 8 Russisk revolution og kold krig
Titel 9 Sydafrika - Regnbuenationens rødder
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historie

Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i historiefagets identitet og metode samt træne dem i fagets mest grundlæggende metode; den klassiske kildekritik. Fokus vil i denne forbindelse være på historiefagets identitet som videnskabeligt fag og hvordan man gennem videnskabelig behandling af et kildemateriale kan besvare en historiefaglig problemstilling. Forløbet bygges op omkring en detektivøvelse, hvor eleverne på baggrund af et kildemateriale skal tage stilling til, hvordan og hvorfor Erik Klipping blev myrdet i Finderup lade i 1286.



Indhold:

- Kildekritik
- Førstehånds- og andenhåndskilde
- Primær- og sekundærkilde
- Tendens
- Repræsentativitet
- Kommunikationsanalyse (afsender, modtager, budskab, kontekst, genre, indhold)
- Levn og beretning

Grundbogsmateriale:

- Danmarkshistorien.dk, Anders Bøgh, Erik Klipping 1249-1286, sidst redigeret 2016, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/erik-5-klipping-1249-1286

- Kim Beck Danielsen, 2006, Fokus Kernestof i historie, Gyldendal, s. 11-13

- Christian Lund og Brian Dupont Andersen, 2021, På sporet af historien, Systime, s. 106-112

Kildemateriale:

- Kildesæt med små uddrag af kilder og fremstillinger om Erik Klippings død
- Kildesæt med kilder til vestfrontens soldaters erindringer om skyttegravene under 1. verdenskrig
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvordan fortæller vi historien? - Vikingetiden

VÆSENTLIGSTE HISTORIEFAGLIGE PROBLEMSTILLINGER:
- Hvor stammer vores kendskab til de danske vikinger fra, og i hvilket omfang er der tale om troværdige kilder?
- Er vikingetiden en reel historisk periode eller en konstruktion?
- Hvordan er den kollektive erindring om de danske vikinger?
- Hvordan bruges og formidles vikingetiden i dag?

FORLØBETS FOKUS:
- Kildekritik
- Erindringshistorisk teori og metode
- Historievidenskab og –bevidsthed
- Vikingetiden som periode – reel eller opfundet?
- Diakron og synkron historiografi
- Historiebrug

FAGLIGE MÅL (FRA LÆREPLANEN):
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF (FRA LÆREPLANEN):
- hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

SPREDNINGSKRAV:
Forløbet placerer sig i perioden år 500-1400 og fokuserer på Danmarks historie.

MATERIALE:

GRUNDBOGSMATERIALE:
- Adriansen, Inge mfl., Fokus - Kernestof i historie 2, 2016, s. 11-13
- Hansen, Jensen & Thomsen. Overblik. Danmarkshistorie i korte træk, Gyldendal, 2012, s. 19-30
-Hansen, Anders Lundt, Sølv, Blod og Kongemagt – Bag og vikingetiden, Gyldendal, 2018, s. 50-57 (Om skibet og sejlet); 102-105 (Om angrebet på Lindisfarne); 276-278 (Om V-ordet)
- Roesdahl, Else, 'The Vikings', 2016, s. 62-65

KILDER:
- Billeder af Jellingestenene samt deres indskrifter
- Uddrag af Widukind: Saksernes historie, ca. slutningen 900 Uddrag fra
- Alkuin af York, om angrebet på Lindisfarne (Carl Harding Sørensen, Vikinger og togter, Gyldendal 1999, side 81)
- Uddrag af Adam af Bremens Krønike, De hamburgske ærkebispers historie og Nordens beskrivelse, ca. 1070
- Plakat fra DNSAP's Landsstævne 1938
- Dansk valgplakat ved Genforeningen i 1920
- Logoer fra Danefæ, Mad Viking, Holger danske flyttefirma og Stryhns
- Ibrahim Ibn Ya ’qub at Turtushis beretning om Hedeby, ca. 950, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/en-arabisk-koebmands-beretning-om-hedeby/
- Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke, ca. 922, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/
- Uddrag af Den angelsaksiske krønike 789-954.F6 Link: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-angelsaksiske-kroenike-787-954/

ANDET:
- Petersen, Irene, 'Hvordan så vikingerne egentlig ud?', Videnskab.dk, https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-sa-vikingerne-egentlig-ud
- “Mød vikingerne. Debat: Hvor går grænserne mellem fiktion og fakta?” fra Nationalmuseet 2018. Link: https://www.youtube.com/watch?v=OUEdI1Ziewo
- TV-serie: Vikings ep. 1 (angrebet på Lindisfarne – 1:07:22-1:22:30)
- 'Did female vikings go on Raids?', Scandinavian Facts, https://scandinaviafacts.com/did-female-vikings-go-on-raids/
- 'Hvordan så vikingerne ud?', Nationalmuseet, https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/udseende-og-hygiejne/
- 'Hvad spiste vikingerne?', Nationalmuseet, https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mad/
- 'Vikingernes togter', Nationalmuseet, https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/togter/



FORLØBETS OMFANG: 50 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fra kongerige til nationalstat 400-1900

Forløbet omhandler især politiske udviklinger i Danmark fra 400-1920 – med udblik til Europa.

OVERORDNET PROBLEMSTILLING
Hvordan udviklede Danmark sig fra et feudalt middelalderkongerige til en moderne nationalstat?

INDHOLD
- Politiske forhold i Danmark og Europa ca. 400-1300, herunder begrebet feudalsamfund.
- Centralisering af magten og udviklingen af statsstrukturer i Danmark og Europa fra 1300-tallet til 1600-tallet. Betydningen af byvækst, kirkens kriser, den retslige udvikling og den militære udvikling. Om modstand fra adelen, fx håndfæstninger og oprør (DK).
- Videre statsudvikling: Den suveræne territorialstat 1600-1800. Ideer om suverænitet (Bodin, Hobbes), enevældens indtog i Danmark, den enevældige stat i praksis, fx ensretning af lov og skat, kamp mod korruption, øget regulering af indbyggerne og ideen om staten som selvstændig institution.
- Lidt om andre aspekter af tiden 1660-1800 (landbosamfundet, oplysningstiden)
- Om skiftet fra multietnisk enevældig helstat til nationalstat med folkestyre: Nationalismens opståen (Fr. Rev. og tysk romantik), om nationalisme og nationalromantik i DK, om helstaten og de slesvigske krige, og om styrkelsen af national identitet via skolevæsen, højskolebevægelse mv.
- Om forskellige nationalismeteorier (primordialisme, perennialisme, modernisme, etnosymbolisme)
- Historiebevidsthed, historiebrug og historiesyn

GRUNDBOGSMATERIALE
- Anders Troelsen: Konger, krige, stater og folk. Stats- og nationsdannelse i Danmark og Europa 500-1900. Upubliceret manus, Sankt Annæ Gymnasium marts 2022, s. 1-42.
- Christiansen Palle Ove, Lykkemagerne, Gyldendal, s. 182-185
- Grubb Ulrik mfl., 2005, Overblik: Verdenshistorie i korte træk, Gyldendal, s. 112-115
- Anders Hassing og Christian Vollmond, Fra fortid til historie, Columbus 2013, 12-16.
Christian Lund og Brian Dupont Larsen, På sporet af historien, Systime 2019-21, s73-74
- Kühle Ebbe, 2008, Danmarkshistorie i et globalt perspektiv, Gyldendal, s. 171-175

KILDER
- Jyske Lovs fortale, 1241, Danamrkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jyske-lovs-fortale-1241
- Ludvig Holberg: Jeppe på Bjerget, akt 1 scene 1.
http://holbergsskrifter.dk/holberg-public/view?docId=skuespill%2FJeppe%2FJeppe_mod.page&toc.depth=1&brand=&chunk.id=act1sc1&toc.id=act1sc1&show.CommentLabel=true
- HC Andersen: I Danmark er jeg født. 1850.
- Blypladen fra Valdemar den Stores grav. 2. indskrift, ca. 1202. Uddrag.
- Poul Helgesen: En kort undervisning til en kristelig forening og forligelse, 1534. Uddrag.
- Ove Malling: Store og gode handlinger af danske, norske og holstenere, 1777. Uddrag.
- F. C. C. Birch: Naturen, Mennesket og Borgeren. Læsebog til Almueskolen, 1837. Uddrag.
- Marie Nielsen: ”For nationens skyld”, tidsskriftet Socialisten, nr. 12. juni 1914. Uddrag.
- Danmarks riges grundlov, 1849, Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1849-junigrundloven
- Introen til Danmarkshistorien.dk's temapakke om om 1915-grundloven, https://danmarkshistorien.dk/temapakker/1915-grundlov

ØVRIGT
- Grænseland: Kampen om folket (1:4). dr.dk 2020.

ARBEJDSFORMER
Eleverne har til hvert modul i grupper forberedt og udført en lektiegennemgang, hvor de på baggrund af en given lektietekst og mine arbejdsspørgsmål til har gennemgået materialet for klasen på en måde, der ikke kun udfolder sig som et læreroplæg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Grønland og Danmark

FORMÅL
Formålet med dette forløb er at give eleverne et indblik i det historiske forhold mellem Danmark og Grønland. Forløbet fører hen til årets DHO, hvor eleverne skal kun redegøre for dette forhold, analysere en kilde på baggrund af en given problemstilling, og vurdere/diskutere et relevant emne med inddragelse af både dansk og historie. Forløbet fokuserer på tre forskellige “tidsperioder” i forholdet mellem Danmark og Grønland: Koloniseringen (1721 - 1900-tallet), Daniseringen/Moderniseringen (1950erne-2009), og Selvstyre/Selvstændighed (2009 og frem). Forløbet fokuserer på mødet mellem danskere og grønlændere, danskernes syn på grønlænderne, og grønlændernes egen identitet.

FOKUS
Væsentligste historiefaglige problemstillinger:
- Hvordan har Grønlands relation til Danmark ændret sig gennem tiden?
- Hvordan har Danmark påvirket det grønlandske samfund?
- Hvilken betydning har den koloniale fortid for Grønland i dag?

Forløbets fokus:
- Det grønlandske samfund før den danske kolonisering
- Den danske kolonisering af Grønland
- Grønland under 2. verdenskrig
- Moderniseringen og daniseringen
- Afkoloniseringen af Grønland og bevægelsen frem mod øget selvstændighed (hjemmestyre, selvstyre og evt. fremtidig selvstændighed)
- Den politiske og økonomiske situation i Grønland i dag

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Spredningskrav: Forløbet tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA og dækker både perioden 1500-1900 og tiden efter 1900 med hovedvægt på sidste.

MATERIALE
Skriftlige fremstillinger:
- Inger Worsøe (1985): Inuit - Grønlændernes kultur og historie 900 til 1900. Herning: Systime. S. 13-14, 48-51.
- Rostgaard & Schou (2010): Kulturmøder - i dansk kolonihistorie. København: Gyldendal. S. 24-29.
- Tupaarnaq Rosing Olsen (2005): I skyggen af kajakkerne - Grønlands politiske historie 1939-79. Nuuk: Forlaget Atuagkat. S. 11-19.
- Gudbjerg-Hansen, Larsen & Lavtsen (2017): Grønland (Flere sider af KS). København: Lindhardt og Ringhof. S. 48-54.
- Augustesen & Hansen (2011): Det moderne Grønland - fra koloni til selvstyre. Frederiksberg: Frydenlund. S. 53-66 + 91-95.

Audiovisuelle fremstillinger:
- Podcast: Arktiske Historier 1: "Hvorfor er Danmark i Grønland?" Link: https://soundcloud.com/arktiskehistorier/01-hvorfor-er-danmark-i-gronland
- Podcast: Arktiske Historier 11: "Beskyttelsespolitikken: Rink, sælerne og "the white man's burden"" (indtil 00:00-13:33). Link: https://soundcloud.com/arktiskehistorier/11-beskyttelsespolitikken-rink-saelerne-og-the-white-mans-burden
- Dokumentarfilm: "Kampen om Grønland" fra 2020. Link: https://www.dr.dk/drtv/program/kampen-om-groenland_191776

Kilder:
- ”Instruxen af 19. april 1782”. Fra Bro (1993): Grønland - Kilder til en dansk kolonihistorie. København: Det grønlandske Selskab. S. 80-84.
- Reportagefilm fra 1954: ”Et nyt Grønland”. Link: https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/film/et-nyt-gronland
- "Lov om selvstyre" fra 2009.
- Naleraqs principprogram, 2021, https://naleraq.gl/da/principprogram/

Andet:
- DR-artikel: Ildor, 2021, ”Unge grønlændere går forrest i kampen om selvstændighed: 'Debatten har været rigtig intens og aggressiv'”
- Billede af hærværk på Hans Egede-statuen i Nuuk, 22-07 2020
- Niviana, 2017, Vi er nødt til at snakke om Grønland, OD-oplæg
- Altinget-artikel: Krogh, 2021, ”Rigsfællesskabets grønlandske fortalere kvier sig ved at hjemtage sagsområder”
- Altinget-debatartikel: Kærgaard, 2022, ”Historiker: Udredning er en sørgelig misforståelse, som i bedste fald vil falde fra hinanden”
- DR-artikel: Lindegaard, 2023, ”Grønlands regering har ikke travlt med at sætte en dato for selvstændighed”
- DR-artikel: Nielsen, 2020, ”Vilde ansigtstatoveringer breder sig blandt grønlændere: 'Det er en superfed måde at vise, hvem jeg er'”

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Imperier - Fra Rom til Rusland

FORLØBSBESKRIVELSE:

Vi skal I dette forløb arbejde med imperier. Forløbet tager udgangspunkt i forskellige teorier om imperiers strategier, opbygning, magt, udfordringer og forhold til deres erobrede områder. Vi tager derefter udgangspunkt i Romerriget som et arketypisk eksempel på et imperium. Vi behandler Romerriget teoretisk og analytisk ud fra udvalgte kilder med fokus på årsagerne til Romerrigets succes som imperium, dets konsolidering af magten i imperiet, overgangen fra republik til kejserrige og det vestromerske riges undergang. Dernæst påbegyndes et større fremlæggelsesprojekt, hvor man i grupper får lov at beskæftige sig indgående med enten:

1) Muslimske imperier
2) Det spanske imperium
3) Det danske imperium
4) Det britiske imperium
5) Det franske imperium
6) Den nazistiske imperiedrøm
7) Imperier i dag

Efter fremlæggelserne afrundes forløbet med en perspektivering til Putins russiske imperium suppleret af den sidste gruppes projekt.

INDOLD

- Imperier
- Imperialisme
- Kolonialisme
- Center og perferi
- Erobring
- Konsolidering
- Hård magt og blød magt
- Centraliseret og decentraliseret magt
- Kulturmøder
- Assimilation
- Machiavellis tre herredømmestrategier
- Lenins imperieteori
- Poul Kennedys teori om ”Imperial overstretch”
- Edward Saids ”Orientalisme”

PROBLEMSTILLINGER TIL FORLØBET
- Hvad definerer et imperium?
- Hvordan kan imperier opstå, bestå og gå til grunde?
- Hvordan udviklede Rom sig til et imperium og hvad kendetegnede den romerske republik som imperium?
- Hvordan var det politiske system i republikken indrettet?
- Hvorfor gik republikken i opløsning?
- Hvordan konsolideredes magten i det romerske kejserrige?
- Hvad kendetegnede forholdet mellem metropolen og provinserne?
- Hvilken rolle spillede kejseren i imperiet?
- Hvordan og hvorfor gik Romerriget under?
- Hvordan har det ukrainske område fra Kievrigets opløsning til i dag gentagende gange været underlagt eller forbundet til det russiske område?
- Hvordan forstår Putin sig selv, Rusland og Vesten
- Hvordan kan man argumentere for, at Rusland i dag er en imperiemagt og at landets politik er imperialistisk?
- Hvordan og i hvor høj grad kan man benytte vestlige kilder til at vurdere, om Rusland er en imperiemagt?
Hvilke forskelle og ligheder er der mellem Rusland og et klassisk imperium som Romerriget?
Hvordan bruger Putin historien til at retfærdiggøre sin imperialistiske ekspansion (sin krig mod Ukraine)?

FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie  
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling  
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie   
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden  
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid  
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg  
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag  
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer    
- globalisering  
- historiebrug og -formidling  
- historiefaglige teorier og metoder

SPREDNINGSKRAV:
Forløbet har hovedvægt på perioden før år ca. 500.

MATERIALE:

GRUNDBOGSMATERIALE:
- Bang Peter Fibiger, 2019, Imperiet – en global historie fra oldtid til nutid, Columbus


ANDET:
- Uffe Gardel, 2022, trykt i ”Europas Gamle mand”, Politikken Historie, nr. 25, JP/Politikkens hus
- Samuel Rachlin, 2022, Sydinvest, Horisont, https://www.sydinvest.dk/nyheder/magasinet-horisont/putins-plan-genrejsning-af-rusland-som-imperium
- DR-artikel: Forstå Ukraines blodige fortid: Krigen udkæmpes ikke kun med geværer og kampvogne - også historien er et våben, https://www.dr.dk/historie/webfeature/ukraine-historisk
- Russia’s Wars (part 3), tysk dokumentar serie, 2023: https://www.dr.dk/drtv/se/rusland-i-krig_-den-russiske-foederation_440836

FORLØBETS OMFANG: 80 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kina - Riget i midten

FORMÅL
Forløbet har til formål at give eleverne et indblik i og et overblik over Kinas historie med vægt på tiden efter 1800-tallet. Motivationen bag er at skabe et fundament for elevernes forståelse af et af verdens mest indflydelsesrige lande, som vi i Vesten ved forbavsende lidt om. Med udgangspunkt i grundbogsmateriale, podcast og kildemateriale skal eleverne kunne redegøre for kendetegn ved det kinesiske kejserrige, Kinas interne og eksterne problemer i 1800-tallet, årsagerne til kejserriges fald i starten af 1900-tallet, optakten til Mao Zedongs magtovertagelse i 1949, og Det Store Spring Fremad samt Kulturrevolutionen som eksempler på Maos kommunistiske politik. Derudover skal de også have et overordnet kendskab til Deng Xiaoping og Xi Jin pins regeringsperioder efter Maos død samt hvordan de har forholdt sig til Mao og mindet om ham. Forløbet vil have et særligt metodisk omdrejningspunkt, hvor hvert modul vil bestå af en analyse af et eksamensorienteret kildesæt om dagens emne.

FOKUS
- Overgangen fra det kinesiske kejserrige til kommunistisk stat.
- Mao Zedongs og hans politiske projekter i form af Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen
- Mindet om Mao i eftertidens Kina og i Vesten

KERNESTOF
- hovedlinjer verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

MATERIALE
Fremstillinger:
- Bryld, C-J. (2019). Civilisationernes Verdenshistorie – Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500. Systime. s. 10-13, 16, 20-23, 25-31, 198-203, 282-288 (29 sider)
- Hansen, C. B., Madsen, L. og Reimick, S. (2019). Brud og kontinuitet i Kinas historie. Kultur og samfund. Systime, s. 280 - 297 (17 sider)
- Fruergaard Oliver, 2019, Kina har skrevet massakren på Den Himmelske Freds Plads ud af historiebøgerne, DR-udland, https://www.dr.dk/nyheder/udland/kina-har-skrevet-massakren-paa-den-himmelske-freds-plads-ud-af-historieboegerne

Kilder:
- Ch'oe Pus dagbog (1454-1504). Uddrag fra Bryld, C-J. (2019). Civilisationernes Verdenshistorie – Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500. Systime. (½ side)
- Hongwus erklæring til den byzantinske kejser (1372). Uddrag fra Bryld, C-J. (2019). Civilisationernes Verdenshistorie – Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500. Systime. (½ side)
- Zheng Hes inskription ved Yangtze (ca. 1405-1433). Uddrag fra Bryld, C-J. (2019). Civilisationernes Verdenshistorie – Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500. Systime. (½ side)
- Kort over Zheng Hes rejser (1405-1433). Uddrag fra Bryld, C-J. (2019). Civilisationernes Verdenshistorie – Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500. Systime. (½ side)
- Billede af Zheng Hes skib til sammenligning med Columbus’ skib Santa Maria. Taget fra artiklen: Zheng He – the Chinese Muslim Admiral (2001, 1. december). Muslimheritage.com. (½ side) https://muslimheritage.com/zheng-he-the-chinese-muslim-admiral/
- Centralkomiteen for det kinesiske kommunistparti. (August 1966). 16-punkts programmet fra Kulturrevolutionen. Uddrag fra Kinas historie - kilder til Kinas historie, udvalgt og oversat af Otto Leholt. (1 ½ side)
- Zedong, M. (1954). Folkerepublikken Kinas grundlæggelse. His2.dk. Uddrag. (½ side) https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-23/
- Mikkelsen, M. (2011, 13. november). Hollandsk forsker opjusterer antallet af formand Maos ofre. Kristeligt Dagblad. (1 side) https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hollandsk-forsker-opjusterer-antallet-af-formand-maos-ofre?fbclid=IwAR2k48TpuR7FaYOrMtmoj02EDkRnlE05r4Rl_IfWvgGe3-V55ilYX10A8LM
- Statistikker over Kinas og Europas befolkningstal fra år 0-1600 - baseret på følgende undersøgelser: Banister Judith. "An analysis of recent data on the population of China." Population and Development review (1984) 10#2: 241-271 ; Broadberry Stephen, Hanhui Guan, and David Daokui Li. "China, Europe, and the great divergence: a study in historical national accounting, 980–1850." Journal of Economic History 78.4 (2018): 955–1000 ; Maddison Angus, The World Economy: Historical Statistics, Statistical Appendix
- Vægmaleri, Kejserens genkomst, Paludan Ann, 1998, Chronicle of the Chinese Emperors: The Reign-by-Reign Record of the Rulers of Imperial China, London: Thames & Hudson
- Kinesisk guvernør Ssu-yu Teng og John K. Fairbank: China's Response to the West. Harvard University Press, 1972
- Print fra træsnit om hungersnøden i det nordlige Kina 1876-79, The Famine in China, Committee of the China Famine Relief Fund, London: C. Kegan Paul and Co., 1878
- Uddrag af Nanjingtraktaten 1842, Kilder til Kinas historie, Otto Lerholt, https://kina-historie.dk/download-kina-tekster
- Artikel fra den kommunistiske avis i Yan’an, Emancipation Daily, “Without Democracy There Will Not Be Peaceful Reconstruction”, 1945, The National Archives UK: https://www.nationalarchives.gov.uk/education/resources/the-chinese-civil-war/
- Uddrag af Taipings økonomiske program, 1853-1864, Asia for Educators, Columbia University, http://afe.easia.columbia.edu – de Bary Theodore, Lufrano Richard, 2000, From 1600 Through the Twentieth Century, 2. udg., nr. 2, New York: Columbia University Press
- Artikel fra canadiske Goumindangs avis, The New Republic, “Inside Yenan”, 1944, The National Archives UK: https://www.nationalarchives.gov.uk/education/resources/the-chinese-civil-war/ - Artikel: Inside Yenan, The New Republic, August 1944, KMT
- Andelen af bybefolkningen i Kina fra 1960-2023, UN Population Division – World Bank Group, Data, https://data.worldbank.org/indicator/SP.URB.TOTL.IN.ZS?locations=CN
- Artikel fra New York Times, British seek US Help for Plan to Contain Chinese Communism, udlandskorrespondent Benjamin Welles, 6. Januar 1949, The New York Times, https://www.nytimes.com/1949/01/07/archives/british-seek-u-s-help-for-plan-to-contain-chinese-communism.html
- Amerikansk propaganda-plakat fra 2. verdenskrig, Library of Congress, https://www.loc.gov/pictures/item/2007678376/
- Sangen: The East is Red
- Billede af kantine i en folkekommune, 1958-1976, Store Norske Leksikon, https://snl.no/Folkekommune
- Billede af spurvejagt i folkekommunerne, 1958, Folkets Dagblad
- Amerikansk dokumentar ”Evolution of Evil”, afsnit 3: Mao Zedong, 2015, MitCFU
- Billeder fra den kinesiske kulturrevolution, 1966-76, Fra: Uncovering the Cultural Revolution’s Awful Truths, The Atlantic, 2021, https://www.theatlantic.com/magazine/archive/2021/01/chinas-rebel-historians/617265/
- Det amerikanske magasin Varietys anmeldelse af filmen ”1921”, Rebecca Davis, 10. juni 2021, ” Chinese Propaganda Film ‘1921’ Bounces Back Despite Prior Nationalist Boycott”, https://variety.com/2021/film/news/1921-boycott-shanghai-film-festival-1234994130/
- Artikel i Information, ”Xi Jinping ser Mao-rødt”, Martin Gøttske, 2013

Film og video:
- Tyran, podcast, DR LYD, Mao, https://www.dr.dk/lyd/p3/tyran-mao-6640392283904

OMFANG
73.5 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Holocaust og andre folkedrab

FORLØBETS FORMÅL:
Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i årsagerne bag såvel som erindringen om et af historiens mest ikoniske og rædselsvækkende folkedrab, Holocaust. Forløbet vil indledningsvis skitsere NSDAP’s og Hitlers vej til magten i Tyskland, den nazistiske raceideologi og den deraf følgende jødeforfølgelse i det nazistiske Tyskland. Vi vil se på, hvordan antisemitismen i Tyskland radikaliseredes og hvordan den udviklede sig fra diskrimination og tvangsudvisning, til ghettodannelse og internering i KZ-lejre og i sidste ende til systematisk masseudryddelse. Udover forståelsen for den konkrete historiske ramme og de forskellige aktørers og strukturers rolle, vil forløbet også i et bredere perspektiv fokusere på spørgsmålene om, hvordan et fænomen som Holocaust i det hele taget kan forekomme, hvordan mennesker kan få sig selv til at behandle hinanden på den måde og hvordan ofrene reagerede på den absolutte undertrykkelse. Med hjælp fra psykologisk og samfundsvidenskabelig teori vil eleverne få en række mulige svar på disse store eksistentielle spørgsmål og både stifte bekendtskab med Primo Levis og Viktor Frankls bud på, hvordan ofre overlevede udryddelseslejrene samt tre teorier, der forklarer gerningsmændenes ”ondskab”, henholdsvis Hannah Arendts teori om ondskabens banalitet, Stanley Milgrams lydighedsdilemma og Albert Banduras teori om moralsk frakobling. Som en samlende kilde vil vi analysere den prisbelønnede film ”Sauls søn” og både bruge den til at forstå fortiden såvel som eftertidens erindring om Holocaust. Afslutningsvis vil vi beskæftige os med den danske vinkel på Holocaust og se på både Danmarks flygtningepolitik før krigen, samarbejdspolitikken, redningen af 95% af de danske jøder i 1943 og de ”glemte” danskere, der blev sendt til koncentrationslejren Theresienstadt. I denne forbindelse vil erindringshistorien spille en stor rolle og omdrejningspunktet for denne del af forløbet vil være at give eleverne indsigt i, hvordan Danmarks betydning for de herboende jøder kan betragtes på vidt forskellige måder og i høj grad afhænge af historiesyn og historiebrug. Særligt vil vi fokusere på forskellene mellem den apologetiske og den revisionistiske fløj i spørgsmålet om samarbejdspolitikken og Danmarks ansvar for Holocaust samt forskellene mellem den folkelige fortælling om redningen af de danske jøder og den akademiske. Forløbet vil afsluttes med et projektforløb, hvor eleverne hver især i grupper får lov at undersøge og formidle viden til de andre om et selvvalgt folkedrab, der kan perspektiveres til Holocaust.  

INDHOLD:
Versailles-traktaten 1919
Krigsskadeerstatning
Demilitarisering
Ydmygelse af det tyske folk
NSDAP
Adolf Hitler
Führer
SA (Sturmabteilung)
SS (Shcutztaffel)
Gestapo (Geheime Statspolizei)
SD (Sicherheitsdienst)
Werner Best
Nazisme
Jødespørgsmålet
Arieseringskampagne
Antisemitisme
Racelære
Socialdarwinisme
Eugenik
Eutanasi
Positiv racehygiejne
Negativ racehygiejne
Racesegregation
Zion Vises protokoller
Antikommunisme
Propaganda
Tvangsflytning/ -udvandring
Madagaskar-planen
Radikalisering
Ghetto
Koncentrationslejr
Udryddelseslejr
Auschwitz
Sonderkommando (fra Auschwitz)
Theresienstadt
Masseudryddelse
Folkedrab
Annektering
Einsatzkommando
Radikalisering af jødepolitikken
Primo Levis “Dem der går til og dem der overlever”-doktrin
Viktor Frankls “logoterapi” - viljen til frihed, viljen til mening og mening med livet
Beslutningstagerne
“Skrivebordsmorderne”
De dødsnære gerningsmænd (bødlerne)
Systemisk forklaring - Ondskabens banalitet
Social forklaring - Lydighedens dilemma
Individuel forklaring - Moralsk frakobling
Stram indvandringspolitik over for jøder inden 2. verdenskrig
Samarbejdspolitikken i DK (1940-43)
DK = mønsterprotektorat/arisk glansbillede
Det tyske ultimatum (1943)
Suverænitet
Modstandskamp
Jødeaktionen (1943)
Apologetisk historiesyn
Den socialdemokratiske og radikale historiografiske fløj
Revisionistisk historiesyn
Den borgerlige og konservative historiografiske fløj

FORLØBETS FOKUS:
- Historiefaglige problemstillinger
- Teorianvendelse
- Metodeanvendelse: Kildekritik, erindringshistorie, filmanalyse og kontrafaktisk historieskrivning

FAGLIGE MÅL:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

KERNESTOFOMRÅDER:
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.

SPREDNINGSKRAV:
Forløbet placerer sig i tiden efter år 1914.

MATERIALE:

Grundbogsmateriale:
Bak, Sofie Lene: Nazisme og holocaust, Undervisningsforløb fra Historieportalen, Systime, kap. 1-7 (ca. 36 s.)

Kilder:
- "En tysk skolepiges syn på jøderne", Historieportalen.systime.dk
- Kildesæt: Gerningsmændene under Holocaust – Holocaust-uddannelse.dk, The Danish Center for Holocaust and Genocide Studies
- Kildesæt: Best – bedst eller bæst? (sammensat af kilder om Werner Best fra ”Jødeaktionen”, Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/temaer/oktober-43-flugten-til-sverige/kilder-til-oktober-43/joedeaktionen)
- Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003
(Fra: Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003)
- Uddrag af Mogens Lykketofts klumme i Berlingske, 2023
(Fra: Lykketoft M., 2023, ”Mogens Lykketoft: Derfor bør Fogh ikke besøge Taiwan”, Berlingske)
- Artikel fra turistbureauet VisitNordsjælland, ”Flugten over Sundet – redningen af de danske jøder i oktober 1943”
(Fra: https://www.visitnordsjaelland.dk/nordsjaelland/oplevelser/flugten-over-sundet-redningen-af-de-danske-joeder-i-oktober-1943)
- Magnus Panduro Juhl, 2016, ”Danske flygtningehjælpere dengang og nu”, Politiken
- Mindesmærker i Jerusalem til minde om redningen af de danske jøder (Fra: Bøgh Louise S., 2016, ”Jødeaktionen og evakueringen af de danske jøder i oktober 1943”, danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/joedeaktionen-og-evakueringen-af-danske-joeder-i-oktober-1943)

ANDET:
- Artikel: "Sonderkommandoet i Auschwitz – dødsfabrikkens arbejdsmænd", Folkedrab.dk. Link: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/fokusartikler-om-holocaust/sonderkommandoet-auschwitz (senest set d. 8/8 2024)
- Film: "Sauls søn", 2016 (105 min.)
- Podcast: “Hvad nu hvis den jødiske stat var blevet grundlagt på Madagaskar?" (S2, E1) fra DR-podcasten “Hvad nu hvis…?” Vært: Adam Holm, gæst: Bent Blüdnikow (55 min.)
- Radiomontage: På besøg i Auschwitz-Birkenau. Af Lasse Soll Sunde for DIIS. Link: https://folkedrab.dk/temaer/fokus-paa-auschwitz/radiomontage-paa-besoeg-auschwitz-birkenau (17 min.)
- Video: "Omveje til Sverige", Folkedrab.dk. Link: https://www.youtube.com/watch?v=zAZDe7QnNYc (6 min.)
- Video: "The Power of Nazi Propaganda", Reason.tv, 2010, https://www.youtube.com/watch?v=Af44Slin7lg (6 min.)
- Nazi-planen om at flytte jøder til Madagaskar, Greenlane.com, Historie og kultur, 2019, https://www.greelane.com/da/humaniora/historie-og-kultur/nazi-madagascar-plan-1779669
- Rünitz L., 2008, ”Danmark og de jødiske flygtninge 1938-1945: Flygtningestop”, Folkedrab.dk
- Blüdnikow B., 2013, ”Kronik: Opgør med den danske hjemstavnshistoriker”, Politiken      
- Theresienstadt – Danske børn i nazistisk fangenskab, Folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/danske-joeder-theresienstadt/se/se  

Klassen har desuden været på ekskursion til Mosaisk Vestre Begravelsesplads (jødiske kirkegård) på Vestre kirkegård og arbejde erindringshistorisk med monumentet for de 52 danske jøder, der døde i Theresienstadt under 2. verdenskrig.

FORLØBETS OMFANG: 104 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Russisk revolution og kold krig

FORLØBSBESKRIVELSE
Med udgangspunkt i den ideologiske stormagtskonflikt mellem supermagterne USA og Sovjetunionen arbejder vi med den russiske revolution i 1917, Sovjetunionens dannelse og den kolde krig fra 1945-1991. Vi beskæftiger os med den russiske revolution som socialistisk revolution og undersøger drivkræfterne bag den. Vi beskæftiger os med Lenins og Stalins regeringsperioder i den formative del af Sovjetunionens historie og hvordan Sovjetunionen og dens kommunistiske ideologi udvikledes i denne tid. Vi beskæftiger os med de herskende og stridende ideologier under den kolde krig, det politiske og diskursive spændingsforhold mellem Vestblokken og Østblokken, stedfortræderkrigene (med særligt fokus på Vietnamkrigen), våbenkapløbet, spionageaktivitet og den kolde krigs afslutning. Vi vil afrunde forløbet med både at se på historiografien og erindringshistorien om den kolde krig og hvordan det nuværende spændingsforhold mellem Rusland og Vesten i kølvandet på Ruslands krig med Ukraine kan sammenlignes med den kolde krig.

INDHOLD
- Revolution
- Politisk revolution
- Socialistisk og borgerlig revolution
- James Davies revolutionsteori
- Lyford Edwards revolutionsteori
- Marxisme og marxismens revolutionsteori
- Materialistisk, idealistisk, progressivt, regressivt, marxistisk, aktørfunderet og strukturfunderet historiesyn
- Lenin og Stalin
- Liberalisme
- Kapitalisme
- Socialisme
- Kommunisme
- Stalinisme
- Den røde hær
- Planøkonomi
- Markedsøkonomi
- Verdensrevolution vs. revolution i et land
- Lenins krigskommunisme og NEP
- Stalins 5-årsplaner
- Personkult
- FN
- Trumandoktrinen (afløser Monroedoktrinen)
- Marshallplanen
- Østblokken og Vestblokken
- Inddæmningspolitik
- Tilbagrulningspolitik
- Dominoteori
- Stedfortræderkrig
- Atlantpagten/NATO + OEEC
- Warzawapagten + Comecon
- DK’s forsøg på neutralitetspolitik
- Øst- og Vesttyskland (BRD og DDR)
- Våbenkapløb
- Rumkapløb
- Kulturelle kapløb
- Cubakrisen
- Vietnamkrigen
- Spionage
- Mccarthyisme (The Red Scare)
- Diskursiv magt
- Dæmonisering
- Opstandene i Østeuropa
- Revolutionerne i Østeuropa
- Berlinmurens fald
- Cubakrisen
- Våbenkapløb
- Michail Gorbatjov
- Ronald Reagan
- Glasnost og perestrojka
- Traditionalisme
- Revisionisme
- Post-revisionisme
- Materialisme
- Idealisme
- Konstruktivisme
- Putins imperiedrømme

FORLØBETS FOKUS
- Udarbejdelse og besvarelse af historiefaglige problemstillinger ud fra et kildesæt
- Forståelse for forskellige historiesyn
- Perspektivering til egen tid

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
  
KERNESTOF
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

SPREDNINGSKRAV
Forløbet placerer sig efter år 1914

MATERIALE
Grundbogsmateriale mv.:
- Smitt Thorkild og Vollmond Christian, 2015, Verdens historie 2 – Fra moderne til nyeste tid, Lindhardt og Ringhof, s. 112-117, 131-136
- Carl-Johan Bryld, i-bog 2023, Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime, fra ”To tyske stater” til ”Danmark bliver medlem af Atlantpagten”
- Andreas Bonne Sindberg og Thor Banke Hansen, i-bog 2023, USA – Historie, samfund og religion, Kapitlet ”Den kolde krig 1947-1979” fra ”Fra inddæmning til Rollback” til ”Vietnamkrigen”
- Faktalink: Den kolde krigs sidste år - Uddrag af Jesper Samson, 2019, ”Den kolde krig”, artikel fra faktalink, https://faktalink.dk/titelliste/den-kolde-krig?check_logged_in=1 og uddrag af Jesper Samson, 2015, ”Berlinmuren”, artikel fra faktalink, https://faktalink.dk/titelliste/berlinmuren

Kildemateriale:
- FN-aftalen, 26. Juni 1945, fra Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime, 3. udg. 2016, s. 151
- Postdamaftalen, 1. august 1945, fra Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3, Columbus, 2020, s. 130.
- Telegram fra den sovjetiske ambassadør i USA, Nikolai Novikov til Sovjetunionens udenrigsminister Molotov, 27. sept. 1946, fra Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime, 3. udg. 2016, s. 153.
- Telegram fra den amerikanske diplomat George Kennan, der var ansat i den amerikanske ambassade i Moskva, til den amerikanske regering, februar 1946, fra Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime, 3. udg. 2016, s. 153
- Truman-doktrinen, 12. marts 1947, fra Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3, Columbus, 2020, s. 136
- Marshalls tale om genopretningen af Europa, 5. juni 1947, fra Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3, Columbus, 2020, s. 137
- Vyshinskys tale om USA’s politiske pression, september 1947, fra Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3, Columbus, 2020, s. 138
- Kort over det delte Europa under Den Kolde Krig, http://www.researchhistory.org/tag/map-of-iron-curtain/ (d. 18-10-22)
- Forsiden til “Is This Tomorrow?” published by Catechetical Guild Educational Society 1947
- Erklæring om det frie Vietnam, 1945, Allan W. Cameron (red.): Viet-Nam Crisis - A Documentary History. Bind 1: 1940-1956. Cornell University Press, 1971. 46-58 s. Oversat af Peter Frederiksen i: Vietnam fra drage til tiger. Systime, 1996. s. 19
- Statsminister Hans Hedtoft om den danske underskrivelse af Atlantpagten, His2rie.dk, https://www.his2rie.dk/kildetekster/danmark-under-den-kolde-krig/kildetekst-10/
- Dominoteorien, 1954, Jørgen Granum-Jensen og Lars Thorup: USA i Vietnam. Munksgaard, 1976
- Napalm-pigen, 1972
- Country Joe And The Fish I Feel Like I'm Fixin' To Die (også kendt som Vietnam Song), udgivet 1967, https://www.youtube.com/watch?v=WOo13RnfaMc
- Sovjetiske fremstillinger af USA brugt til folkeoplysning, gengivet af netmediet Russia Beyond, https://www.rbth.com/history/329103-15-soviet-anti-american-posters
- Ronald Reagans tale “Ondskabens imperium”, 1983, Transkriberet ved Miller Center. Millercenter.org
Oversat af Carl-johan Bryld
- Joseph McCarthys tale i Wheeling, West Virginia, 9. februar, 1950, United States Senate Archieves, https://www.senate.gov/about/powers-procedures/investigations/mccarthy-hearings/communists-in-government-service.htm
- Lenin beskriver visionen om en kommunistisk verdensrevolution, september 1914 (Fra: Bryld, Carl-Johan, 2014, Verden efter 1914, Systime, s. 62)
- Sovjetisk propagandaplakat, 1918, Gustav Gustavovich Klutsis, 1918, https://hishamsrevisionblog.wordpress.com/media-propaganda-and-religion/
- Ordre fra Lenin om undertrykkelse af kulakker, 11. august 1918 (Fra: Jensen, Bent: Gulag og Glemsel, Gyldendal 2002, side 68.)
- Nedkæmpning af bondeopstande, Dagsbefaling nr. 171, dateret den 11. juni 1921 (Fra: Courtois, Stéphane, Kommunismens sorte bog, København 2002, side 138-139.)
- Bolsjevikkernes dekret om opløsning af den grundlovgivende forsamling, januar 1918 (Fra: Bryld, Carl-Johan, 2014, Verden efter 1914, Systime, s. 63)
- Lenin om indførelsen af NEP (Ny økonomisk politik), 1921 (Fra: Bryld, Carl-Johan, 2014, Verden efter 1914, Systime, 69)
- Stalin-tale om industrialisering 1930, uddrag af: Om Industriledernes Opgaver – Tale paa den socialistiske Industris Funktionærers første Unionskonference 4. Februar 1931. Stalin, Josef: Leninismens problemer, København 1940, side 377-379.
- Resultater af planøkonomien (Fra: Bryld, Carl-Johan, 2014, Verden efter 1914, Systime, s. 71)
- John Scott, en amerikansk student og metalarbejders erindring om byggeriet i Magnitogorsk, 1951 (Fra: Bryld, Carl-Johan, 2014, Verden efter 1914, Systime, s. 72)
- Victor Kravchenko om hungersnøden 1932-33 (Fra: Bryld, Carl-Johan, 2014, Verden efter 1914, Systime, s. 73)
- Andel af bondebrug og opdyrket jord, som var kollektiviseret i Sovjetunionen (Fra: Christensen, Jørgen Peter: Sovjetunionens Økonomiske Historie, Herning 1994, side 105.)
- Muligheden for socialisme i et land - Stalin, 10. februar 1926, From J. V. Stalin, Works, Foreign Languages Publishing House, Moscow, 1954, Vol. 8, pp. 101 104., http://www.marx2mao.com/Stalin/PBS26.html  
- Stalin-propaganda fra Pisch, Anita (2016), The Personality Cult of Stalin in Soviet Posters, 1929–1953, Australian National Press.
- Ritzau, 2024, ”Putin advarer om ny missilkrise som under Den Kolde Krig”, Kristeligt Dagblad

Andet:
- Den blodige revolution, DRK (CFU), 2017
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=den%20blodige%20revolution&orderby=title&SearchID=79f75143-f789-4674-bfd0-ce157b37c66e&index=2
- Kold krig i Danmark 9:12, spionen der hoppede af, 2003 (DRTV):
https://www.dr.dk/drtv/se/danmark-i-den-kolde-krig_-spionen-der-hoppede-af_428293     
- Vibe Termansen, 2023, ” Det blodige herredømme: Putin og Stalin har forestillingen om en russisk interessesfære tilfælles”, Politikken HISTORIE #27
- Putin vs The West S2 E2, BBC, 2024 (via DRTV): https://www.dr.dk/drtv/se/putins-kamp-mod-vesten_-i-krig_435630
- How did the cold war end? Memotrix Academy:
https://www.youtube.com/watch?v=RyzMSrvaj_M

FORLØBETS OMFANG: 70 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Sydafrika - Regnbuenationens rødder

INDHOLD
Med hele 11 officielle sprog og mere end det dobbelte antal etniske grupper er befolkningen i Sydafrika et af de mest komplekse og mangfoldige i verden. At tale om ét land og ét folk i dette kolossale land, der strækker sig fra Kap Det Gode Håb til Zimbabwe, synes nærmest umuligt, men at skabe et samlet Sydafrika på tværs af myriader af kulturer og etniciteter har ikke desto mindre været kernen i den dominerende politiske ideologi og den dominerende selvopfattelse, der har præget Sydafrika siden 1990'erne; ideen om Sydafrika som en regnbuenation. Dette forløb vil belyse, hvordan Sydafrika har udviklet sig til dette omfattende multikulturelle samfund og give eleverne indsigt i, hvordan Sydafrikas historie siden jernalderen har været formet af kulturelle møder, udvekslinger og splittelser. De primære historiske nedslagspunkter vil være bantumigrationerne i jernalderen, boernes kolonisering, Den Sydafrikanske Union, apartheid-tiden og Nelson Mandelas regeringstid. Vi vil sluttelig undersøge, hvorvidt Sydafrika har formået at indfri Mandelas og Desmond Tutus vision om en regnbuenation.

FAGLIGE MÅL

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
- politiske og sociale revolutioner  
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.

MATERIALE

Grundbøger:
- Gorm Gunnarsen, 2004, Sydafrikas historie 2. udgave, Gyldendal

Kilder:
- Uddrag af gammel Khoisan-fortælling gengivet af en kvinde ved navn Nandi, Gail Nattrass, 2017, A Short History of South Africa
- Khoisan clicking sounds, https://www.youtube.com/watch?v=W6WO5XabD-s
- Xhosa tongue twisters, https://www.youtube.com/watch?v=gI6NaZRfnzU
- Emmanuel Akyeampong, 2015, History of African Trade, Harvard University Press and AFREXIMBANK, s. 14
- Billeder af Guldnæsehornet og ruinerne fra Mapungubwe
- Billede fra nutidig Khoisan-lejr fra turistbureauet Siyabona Africa
- Billeder af Khoisanspyd og -pilespidser
- Tabel over mængden af Khoisan i de østlige dele af Sydafrika 500-1500, Richard Elphicks, Settlers, Guns & Government: A Social History of European Immigration to South Africa
- Cecil Rhodes, His2rie, https://www.his2rie.dk/kildetekster/storbritannien-mellem-imperialisme-og-multikultur/tekst-3/
- Sydafrikas apartheid-love, https://globalaktion.dk/om-global-aktion/global-aktions-historie/sydafrika-under-apartheid/hvad-var-apartheid/apartheid-lovene/
- Den nazistiske raceideologi, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nazistiske-raceideologi
- Immorality Act, 1950, Trevor Noah, 2017, Born a Crime, Random House LCC
- Skilt i Durham 1940
- Uddrag fra kendelsen i Plessy vs. Fergusson
- Desmond Tutus tale ved det første møde for ”Truth and Reconciliation Commission”, 1995, https://www.justice.gov.za/trc/media/pr/1995/p951216a.htm
- Cyril Ramaposas tale ved 110-årsdagen for ANC’s oprettelse 2022, https://www.anc1912.org.za/statement-of-the-national-executive-committee-on-the-occasion-of-the-110th-anniversary-of-the-anc-2022/
- Solly Malatsis tale, “The Great Betrayal of our Rainbow Nation”, 14/2 2023, https://pmg.org.za/hansard/36315/



Andet:
- National Anthem of South Africa, https://www.youtube.com/watch?v=Gpc-9bM1RG4
- The Colonisation of South Africa, https://www.youtube.com/watch?v=Mi93LjuQbMM
- A Brief History of The Boer Wars, https://www.youtube.com/watch?v=fr8AqCxB0J8
- Apartheid: The rise and fall of South Africa's 'apartness' laws, https://www.youtube.com/watch?v=kJOU9YYMzpw
- President Nelson Mandelas innauguration speech May 10, https://www.youtube.com/watch?v=pJiXu4q__VU
- “Kampen om historien | Desmond Tutu og forsoning med fortiden | DR LYD, https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/kampen-om-historien-desmond-tutu-og-forsoning-med-fortiden-11032215032
- Happy Feet: Gumboot dancing used to educate children, https://www.bbc.com/news/av/world-africa-39532308
- L2K - Jerusalema Chorégraphie Officiel., https://www.youtube.com/watch?v=11e4sW-Q4Ns
- Sydafrika som ‘The Rainbow Nation’: Myte eller realitet?, https://videnskab.dk/kultur-samfund/sydafrika-som-the-rainbow-nation-myte-eller-realitet/
- Billeder fra Soweto
- Weekendavisen, Anne Kidmose, ”Fagre hvide verden”, 21/5, 2023
- Street art fra Bokaap
- Opgørelse over arbejdsløshed i procent fordelt i forhold til hudfarve
- Udviklingen i Sydafrikas ulighed (målt ud fra Gini-koefficienten)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer