Holdet 3h HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anders Troelsen
Hold 2023 HI/h (1h HI, 2h HI, 3h HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer
Titel 2 Kolonitidens kulturmøder
Titel 3 Familie, ægteskab og seksualitet i DK, 1700-1950
Titel 4 Familie, køn og seksualitet i DK - 1950 til i dag
Titel 5 Rigsdannelse og statsdannelse i DK og Europa
Titel 6 Nationsdannelse og demokratisering i DK 1800-1920
Titel 7 Fra imperialisme til afkolonisering
Titel 8 Ideologier i konflikt
Titel 9 Liberale drømme & autoritært tilbageslag (Rusland)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer

Om landbrugsrevolutionen, om de samfund der hermed blev skabt og om hvordan det gik til, at verden blev præget af hierarkiske, ulige og mandsdominerede samfund. Forløbet fungerer samtidig som introduktion til historiefaget i gymnasiet.

FORLØBETS OVERORDNEDE PROBLEMSTILLINGER
- Hvordan gik det til, at menneskeheden tog afsked med jæger-samlertilværelsen for at leve i landbrugssamfund?
- Hvorfor førte dette skifte på den ene side til mere komplekse civilisationer præget af fx lærdom, nedskrevne love og avancerede bygningsværker, men på den anden side også til samfund der viste sig mindre sunde, mere hierarkiske og mere ulige?
- Hvordan har videnskabens syn på jæger-samlere, landbrugere og landbrugsrevolutionen ændret sig over tid?

INDHOLD
- Om begrebet 'landbrugsrevolutionen' (et hensigtsmæssigt begreb eller ej?). Om hvor, hvornår og hvorfor landbrugsrevolutionen fandt sted, samt om dens umiddelbare konsekvenser (fx: flere bofaste samfund, befolkningsvækst, øget omformning af naturen, sygdomme, arbejdsdeling, mere komplekse samfund).
- Om videnskabens skiftende syn på jæger-samlere, på landbrugere og på
landbrugsrevolutionen de sidste ca. 150 år (fra 1800-tallets fremskridtstro og nedvurdering af jæger-samlere over 1960ernes idealisering af jæger-samlere til de seneste årtiers nuancerede indsigter om tidlige samfund)
- Om typiske kendetegn ved førmoderne hierarkiske landbrugssamfund (de grundlæggende materielle rammer, hierarki og ulighed mellem samfundsgrupper, relativt fjerne stater og betydningen af slægt, lidt om typiske trosforestillinger)
- Om hierarkiet og ulighedens oprindelse. a) Årsager til statsudvikling (betydningen af befolkningsvækst, derudover: funktionalistiske forklaringer overfor konfliktteori). b) Årsager til økonomisk ulighed (især: politisk magt muliggør berigelse).
- Om patriarkalske strukturer, herunder årsager til at patriarkalske strukturer opstod (evolutionspsykologisk forklaring overfor samfundsorienterede forklaringer).

FAGLIGE MÅL (FRA LÆREPLANEN):
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF (FRA LÆREPLANEN):
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner̶
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

GRUNDBOGSMATERIALE
- Anders Troelsen: Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer, Upubliceret manus, Sankt Annæ Gymnasium 2023, s. 1-25
- Om kildekritik, handout fra Troelsen og Ditlevsen, Historielærerens øvelsesbog, Forlaget Columbus 2017, 56-59
- Den gode problemstilling, handout fra Troelsen og Ditlevsen, Historielærerens øvelsesbog, Columbus 2017, s68-70
- Anders Troelsen: En patriarkalsk verden, Upubliceret manus, Sankt Annæ Gymnasium 2023, s. 2-9
- Anders Hassing og Christian Vollmond, Fra fortid til historie, Columbus 2013, 13-16

KILDER
- Verdenshistorien 1. del: En plads på jorden (kan ses på mitcfu)
- P. Munch: Lærebog i verdenshistorie. København 1910. Uddrag.
- Bondeliv i Kina, 178 f.v.t.
- Om bønder og skat i Romerriget, nedskrevet ca. 315 e.Kr.
- Om bønder og skat i Frankrig, 1558
- Forordning fra Japan, 1649
- Juleevangeliet.
- Seksualitet og ægteskab i Hammurabis lov, 18. århundrede f.v.t.
- Seksualitet og ægteskab i den jødiske lov, 7. århundrede f.v.t.

ØVRIGT MATERIALE
- Guns, Germs, and Steel. Part One: Out of Eden.

OMFANG: 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kolonitidens kulturmøder

Om mødet mellem europæiske og ikke-europæiske samfund i Amerika, Afrika og Asien ca. 1500-1800

FORLØBETS OVERORDNEDE PROBLEMSTILLINGER
- Hvad kendetegnede kulturmøderne i Amerika, Afrika og Asien fra ca. 1500 til 1800?
- Hvordan gav kulturmøderne anledning til etableringen af globale handelsstrømme og af europæiske koloniriger?
- Hvorfor blev det lige Europa, der i disse århundreder øgede sin magt rundt om på kloden?

INDHOLD:
- baggrunden for de europæiske opdagelser (motiver og teknologiske forudsætninger)
- europæerne i Amerika, især spanierne i 14-1500-tallet (Caribien og Azteker- og Inkarigets fald, missionsvirksomhed) samt om den videre kolonisering i 15-, 16- og 1700-tallet).
- Europæerne i Afrika - specifikt den atlantiske slavehandel (baggrund, omfang, betydning for Afrika, ophør)
- Europæerne i Asien - om globale handelsstrømme, voldelige konflikter, erobringer, samarbejde og isolation indtil ca. 1800.
- Om årsager til, at det blev Europa der koloniserede verden - bl.a. Jared Diamonds biogeografiske fokus, asiatiske imperier vs. europæisk statssystem, betydningen af ikke-statslige aktører (handelsmænd og missionærer).

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie̶
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincippe̶r  
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.

GRUNDBOGSMATERIALE
- Anders Troelsen: Kolonitidens kulturmøder 2022, s1-35. Upubliceret mannus. Teksten ligger uploadet i forløbet.

KILDER
- Columbus' dagbog, 1492, uddrag (trykt i Grubb et al.: Europa og de andre. Historie på tværs. Gyldendal 2012)

- Bartolomeus de Las Casas om spaniernes erobringer og indianernes karakteristika
- Juan de Sepúlveda om indianernes karakteristika
- Bartolomeus De La Vega: Opsummering af Processen i Valladolid
(ovenstående tre kilder findes i dokumentet Kilder til spanierne i Amerika og processen i Valladolid)

- Søren Mørch: Det europæiske hus. Bind 1. Civilisationen. Uddrag.
- David Landes: The Wealth and Poverty of Nations. Uddrag.
- Citater fra de konfucianske analekter, 5. til 1. århundrede f.v.t.
(ovenstående tre kilder findes i dokumentet Kildesæt til europæiske og kinesiske ekspeditioner)

ØVRIGT MATERIALE
- Guns, Germs, and Steel. Conquest. Dokumentarserie om Jared Diamonds teori. Kan ses på mitcfu (titel: Våben, hvede og stål). Serien ligger som en samlet video. Afsnit 2 begynder 50:11 og varer ca. 50 minutter.
- Slavenation Danmark. Afsnit 1-3. Dokumentarserie. Kan ses på mitcfu og på dr.dk: https://www.dr.dk/drtv/serie/slavenation-danmark_196955
- Om kildekritik. Handout fra Troelsen og Ditlevsen, Historielaererens oevelsesbog, Forlaget Columbus 2017, 56-59

OMFANG: 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Familie, ægteskab og seksualitet i DK, 1700-1950

OVERORDNET FOKUS
Forløbet belyser de væsentlige forandringer der skete ift. seksualmoral og -lovgivning, romantiske følelser, familieliv, ægteskabsnormer, kønsroller og synet på børn i Dk (med udblik til Europa og Vesten) i forbindelse med modernitetens fremvækst.

Det tidslige fokus er på perioden ca. 1700 til 1950, med perspektiver tilbage til 15-1600-tallet.

INDHOLD
- Om ægteskabs- og seksuallovgivningen i Danmark omkring år 1700 (med perspektiver tilbage til 15-1600-tallet).
- Om hvordan og hvorfor ægteskabs- og seksuallovgivningen ændrede sig i løbet af 1700-tallet (i lyset af bl.a. Oplysningstiden)
- Om familieidealer og ægteskabsmønstre i Danmark i 1700-tallet.

- Om baggrunden for 1800-tallets følelsesrevolution, og om hvordan følelsesrevolutionen medførte begyndende ændringer i ægteskabsidealer, forældre-barn-relationer og kvinderollen.

- Om hvordan og hvorfor danske kvinder opnåede øget juridisk og politisk ligestilling i de første 100 år efter folkestyrets indførelse
- Om skiftede kønsroller, familieidealer og synet på børn i Danmark og den vestlige verden i samme periode
- Om seksualmoralen i Danmark og de øvrige vestlige lande mellem 1850 og 1950, og på hvilke måder seksualiteten blev sat til debat i Danmark i perioden.


FREMSTILLINGER/GRUNDBOGSMATERIALE
- Anders Troelsen: Familie, ægteskab og seksualitet i Danmark. Upubliceret manus. Sankt Annæ Gymnasium 2024. s1-23.
- Nina Koefoed og Mette Frisk Jensen, ‘Enevælde, 1660-1814. Samfundets sociale struktur.’ Artikel udgivet på danmarkshistorien.dk 2020. Uddrag

KILDER
- Nicolaus Palladius: Det hellige ægteskabs ordensregler, 1557. Trykt i Egon Nyrup Madsen et al.: Dansk historie og litteratur. Systime 2010, s. 38-40
- Sone Hansen: Advarsel mod hor, Trykt i Egon Nyrup Madsen et al.: Dansk historie og litteratur. Systime 2010, s. 40
- Maleri af Ole Worms familie, 1647. Trykt i Egon Nyrup Madsen et al.: Dansk historie og litteratur. Systime 2010, s. 39
- Luise og hendes to mænd, Artikeluddrag og foto fra ALT for damerne 28- 07-2017. https://www.alt.dk/artikler/gift-og-bor-med-to-maend
- Mette Margrethe Rasmusdatters supplik til kongen, 2/9 1790. Udgivet på danmarkshistorien.dk
- Kongelig forordning 10. dec. 1790. (om uægte børns fædre). Trykt i Schous forordninger.
- Niels Kayser Nielsen: ”Når bønder elsker” – nogle nedslag i ægteskaber og kærlighed på landet i Danmark i 1700- og 1800-tallet. Landbohistorisk Tidsskrift årg. 8. nr. 2 (2011) 56-80, uddrag s. 62-64
- Ægteskabeligt paradis, Balthasar Bangs erindringer om sin vielse, nedskrevet i 1830erne. Trykt i Nyrup Madsen et al.: Dansk historie og litteratur. Systime 2010, s. 65
- Brevveksling mellem Johanne Kirstine Rasmussen og Rasmus Pedersen 1879-1884. Trykt i Anne Løkke og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark 1600-1980. Systime 1986. s. 119-122
- A.C. Meyer, Revolutionære Mænd og sædelige Kvinder. Debatindlæg i Social-Demokraten, 16. april 1887. Udgivet på danmarkshistorien.dk. Uddrag
- Plan over borgerlig lejlighed i København, 1853. Trykt i Anne Løkke og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark 1600-1980. Systime 1986
- Poul Henningsen: Man binder os på mund og hånd. 1940. Udgivet på hojskolesangbogen.dk

ØVRIGT MATERIALE
- Historien om Danmark, afsnit 7: Enevælde og oplysningstid. DR dokumentarserie. 2017.
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_474370

OMFANG: 54 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Familie, køn og seksualitet i DK - 1950 til i dag

Forløbet har haft fokus på forandringer i familie, kønsroller og seksualitet fra 1950 til i dag, med hovedfokus på udviklingerne ca. 1960-1980.

Forløbet har indeholdt et væsentligt element af citizen science, hvor eleverne gruppevis har skullet interviewe ældre mennesker om deres oplevelser mht. køn og familieliv under den såkaldte familierevolution 1960-1980. Dette er foregået i samarbejde med SDU.

INDHOLD
- Om hvordan og hvorfor de familie-, køns- og seksualnormer, der dominerede i 1950ernes Danmark, blev udfordret i de efterfølgende årtier (ungdomsoprør, seksualrevolution, familierevolution).
- Om udviklingen de følgende årtier, herunder hvordan normbruddet i 1960erne og 1970erne medvirkede det til at skabe det samfund, vi lever i nu.

FAGLIGE MÅL:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

MATERIALE:
En del af forløbets kilder og videoer findes på denne platform:
https://libguides.sdu.dk/vh2024/start
-koden er: vh2024

FREMSTILLINGER:
- Anders Troelsen: Familie, ægteskab og seksualitet i Danmark, upubliceret manus, Sankt Annæ Gymnasium 2024, s. 25-34 (kapitel 10.4) (siderne ligger som separate filer på forskellige moduler samt som én samlet fil på sidste modul i forløbet).
- Petersen, Klaus: "Vores historie" https://libguides.sdu.dk/vh2024/start
- Bjerre, Cecilie, "En ny familie", video SDU, senest tilgået 11. maj, 2025, https://libguides.sdu.dk/vh2024/velfaerd_familiepolitik
- Jønson, Heidi Vad, "Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet", senest opdateret 3. februar, 2025, https://libguides.sdu.dk/vh2024/kvinder_arbejde
- Bjerre, Cecilie: "Den ufuldendte revolution? En podcast om kønsroller, ligestilling og familieliv" SDU, https://libguides.sdu.dk/vh2024/velfaerd_familiepolitik
- Kildeovervejelser til livshistorie-interviews (Oral History) (v. Anders Troelsen, 2024)

KILDER:
- Elvis Presley synger Hound Dog på The Ed Sullivan Show
https://www.youtube.com/watch?v=aNYWl13IWhY
- Han får dem til at gå amok. Artikel fra ugebladet Se og Hør 2. november 1956.
- Otto Brandenburg og Dario Campeotto i reklamer for Teenagestrømper fra 1962. Trykt i ungdomsmagasinet Tempo 5. juni 1962 og 22. maj 1962.
- ‘Min Fanstjerne’ DR-program om fans og idoldyrkelse, 1961 (2:25 til 4:30)
https://www.danskkulturarv.dk/dr/min-fanstjerne-1/
- Bob Dylan: The Times they are A-Changin’ (1964)
https://www.youtube.com/watch?v=TlPV4wtZ6HE
- Resolution til Folketinget, 1964 (ungdomsorganisationer kræver seksualundervisning)
- Hvad betyder ændringen af pornografiloven? DR klip 1969.
https://www.youtube.com/watch?v=0IN8Ft0qNqE
- Giese, Suzanne og Maria Marcus, "Det stærke køn: Hvad er et hjem uden en mor?", dokumentar udgivet af DR, 1975, https://www.dr.dk/drtv/se/det-staerke-koen_-hvad-er-et-hjem-uden-en-mor_426290, 13:15-24:45
- Spies, Margrethe (1965): ”Sådan siger danske kvinder – Den moderne kvindes dilemma III”, Alt for damerne, nr. 14, s. 54-55, 102-106. (https://libguides.sdu.dk/vh2024/modernekvinde)
- Familielivet i tal, diverse figurer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Rigsdannelse og statsdannelse i DK og Europa

Om udviklingen af kongeriger og statsstrukturer i DK og Europa - ca. 400-1700

OVERORDNEDE PROBLEMSTILLINGER
Hvem havde magten i middelalderens europæiske kongeriger, når der ingen stater fandtes? Hvordan opstod, i udkanten af Europa, et dansk kongerige? Og hvordan blev Danmark og de øvrige europæiske kongeriger gradvist omdannet til moderne stater?

INDHOLD
- Om den politiske magt i europæisk middelalder, herunder begrebet feudalsamfund.
- Om den danske rigsdannelsesproces 500-1400, herunder fremvæksten af centralmagt, kristendommens indtog, kongemagtens forsøg på at styrke sig mellem 1000 og 1300 samt tidens hyppige udbrud af vold og kaos.
- Centralisering af magten og udviklingen af statsstrukturer i Danmark og Europa ca. 1400-1700. Betydningen af byvækst, kirkens kriser, den militære udvikling, ideer om suverænitet (Bodin, Hobbes), samt enevældens indtog i Danmark.
- Om hvorfor Europa efter Romerrigets fald aldrig på ny blev domineret af et stabilt imperium

GRUNDBOGSMATERIALE
- Anders Troelsen: Konger, krige, stater og folk. Stats- og nationsdannelse i Danmark og Europa 500-1900. Upubliceret manus, Sankt Annæ Gymnasium juni 2024, s. 1-25 og s. 36-42

KILDER
- Udsnit af Bayeux-tapetet, 1070erne.
- Den Store Jellingsten, rejst omkring 965
- Ryd Klosters Årbog, uddrag fra 1241-1288
- Thomas Hobbes: Leviathan, 1651 (uddrag)
(alle ovennævnte kilder findes i udleveret kompendium)

ØVRIGT MATERIALE
- Kasper H. Andersen: Miniforedrag - Danmarks oprindelse. danmarkshistorien.dk 2011 (nu udgivet på lex.dk)
https://www.youtube.com/watch?v=4wVl-jiRr94
- Anders Olling og Hans Erik Havsteen: Kongerækken #16: Erik Plovpenning
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/konger%C3%A6kken-16-erik-plovpenning/id1398872340?i=1000464505728
- Anders Olling og Hans Erik Havsteen: Kongerækken #18: Christoffer 1.
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/konger%C3%A6kken-18-christoffer-1/id1398872340?i=1000464505710
- Historien om Danmark afsnit 4: Tidlig middelalder. Dokumentar udgivet af dr.dk 2017 (kan ses på mitcfu).

Omfang: 55 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nationsdannelse og demokratisering i DK 1800-1920

OVERORDNET PROBLEMSTILLING
Hvordan udviklede Danmark sig til en demokratisk nationalstat?
(Forløbet har hovedfokus på DK i perioden 1800-1920, med blik tilbage til middelalder og tidlig moderne tid)

INDHOLD
- Om historiebrug og erindringshistorie
- Teoretiske vinkler på, hvornår en dansk national identitet opstod (perennialisme, modernisme, etnosymbolisme).
- Udviklingen af nationalstaten 1800-1920 (Tabet af Norge, Helstaten under pres i 1840erne, Slesvigske krige, Genforeningen)
- Udviklingen af det danske demokrati (fra landboreformer, over indførelsen af Grundloven 1849 til grundlovsændringen 1915).

FAGLIGE MÅL (FRA LÆREPLANEN)
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF (FRA LÆREPLANEN):
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer̶
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

GRUNDBOGSMATERIALE
- Anders Hassing og Christian Vollmond: ’Historiebevidsthed.’ Uddrag fra Fra fortid til historie, Ibog, Columbus 2021
https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140
- Kristian Iversen og Ulla Nedergaard Pedersen, Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Forlaget Columbus 2014, s12-22 (om erindringshistorie som forskningsfelt)
- Historiebrug. Opslag i Christian Lund og Brian Dupont Larsen, På sporet af historien, Systime 2019-21, s70-74.

Anders Troelsen: ’Nationsdannelse i Danmark og Europa.’ Kapitel fra Konger og krige, stater og folk, Upubliceret manus, 2024, side 26-34
- Anders Troelsen: ’6.4 Danmarks demokratisering 1800-1915’ Kapitel fra Vejen til
demokrati, upubliceret manus, 2024, side 30-36.
- Om kildekritik, Handout fra Troelsen og Ditlevsen, Historielaererens oevelsesbog, Forlaget Columbus 2017, 56-59
- Den gode problemstilling, handout fra Troelsen og Ditlevsen, Historielaererens oevelsesbog, Columbus 2017, s68-70

KILDER
- Ideen om et nationalhistorisk museum. Professor Ferdinand Meldahl om et møde med Carlsbergs grundlægger, brygger J.C. Jacobsen, 1877.
- Laurits Tuxen (1853-1927): Arkonas indtagelse af Valdemar den Store og biskop Absalon. Malet 1894 til det nationalhistoriske museum på Frederiksborg Slot.
- F.C. Lund: Stormen på København. Malet 1887 til det nationalhistoriske museum på Frederiksborg Slot
(findes i dokumentet Arbejdsark til modul om erindringshistorie, historiebrug og national identitet i Danmark i 1800-tallet)

- Saxo Grammaticus: Om Kong Svend (nedskrevet i begyndelsen af 1200-tallet). Uddrag af Gesta Danorum
- F. C. C. Birch: Naturen, Mennesket og Borgeren. Læsebog til Almueskolen, 1837. Uddrag.
[findes i kompendium)

- Frihedsstøtten, illustration fra beg. af 1800-tallet samt inskription på søjlen, 1792
- Johan Wegener: Tale ved indvielsen af folkehøjskolen i Rødding, 7. november 1844. Uddrag.
(findes i dokumentet Kildesæt til nationsdannelse og demokratisering)

ØVRIGT
- Grænseland: Kampen om folket (1:4). Dokumentar udgivet af DR, 2020 (kan ses på mitcfu)
- Historien om Danmark, afsnit 8: Grundloven, folket og magten. Dokumentar udgivet af DR 2017 (kan ses på mitcfu)

OMFANG: 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fra imperialisme til afkolonisering

OVERORDNET PROBLEMSTILLING
Hvordan gik det til, at store dele af Afrika og Asien i løbet af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev erobret af europæiske imperier? Hvordan blev livet i de asiatiske og afrikanske kolonier præget af imperiemagten? Hvorfor og hvordan løsrev de asiatiske og afrikanske samfund sig i løbet af 1900- tallet og blev til selvstændige lande? Og i hvilket omfang blev disse landes videre politiske og økonomiske liv formet af arven fra imperialismen?

INDHOLD
- Den europæiske ekspansion i af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet
- Eksempler på andre former for imperialisme i samme periode
- Livet under europæisk herredømme i de asiatiske og afrikanske kolonier
- Afkoloniseringsprocessen i 1900-tallet.
- De økonomiske konsekvenser af imperialismen

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer̶
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

GRUNDBOGSMATERIALE
- Anders Troelsen: Fra imperialisme til afkolonisering. Upubliceret manus, Sankt Annæ Gymnasium 2025. s. 1-41.
- Om kildekritik, Handout fra Troelsen og Ditlevsen, Historielaererens oevelsesbog, Forlaget Columbus 2017, 56-59
Den gode problemstilling, handout fra Troelsen og Ditlevsen, Historielaererens oevelsesbog, Columbus 2017, s68-70

KILDER
- Cecil Rhodes om det engelske folk, 1870
- Jules Ferry forsvarer imperialismen, 1885
- Den tyske regeringsleder, rigskansler von Bülows tale til Rigsdagen 11. december
1899
- Tabel over moderlandes og koloniers areal og indbyggertal
- Dadabhai Naoroji - The Benefits of British Rule, 1871
- Raden Adjeng Kartinis brev til Stella Hartshalt-Zeehandelaar, 1899. Uddrag.
- Rapport om tvangsarbejde i Portugals kolonier i Afrika. 1925. Uddrag.
- Niall Ferguson om Det Britiske Imperiums værdifulde arv. 2003
- Kehinde Andrews om Vestens racistiske udnyttelse af resten af verden. 2021

ØVRIGT MATERIALE
- Johnny Harris: How Europe Stole Africa so Quickly, Mapped. Youtubevideo 2022 (de første ca. 18 minutter).
- Arven efter imperiet - Gode gerninger. Dokumentar. 2012.
- Don't Panic: The Truth About Population. 2013. https://www.youtube.com/watch?v=r6m81dIF75Q
- Diverse online-statistik: World Bank Income Groups (siden 1987), Share of population living in extreme poverty (siden 1963), State Capacity index (Siden 1960), Corruption Perceptions Index (siden 2012), Cultural Diversity levels (2003), Literacy rate (Siden 1473)

Omfang: 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ideologier i konflikt

Om det 20. århundredes kamp mellem ideologier

INDHOLD:
- Om hvordan Første Verdenskrig udgjorde et historisk brud
- Om Sovjetunionen i Mellemkrigstiden: ideologi, politik, økonomi
- fascismen og nazismens fremvækst, samt ideologiernes kendetegn
- Generelt om forskellige samfundssystemer i Mellemkrigstiden
- 2. Verdenskrig og holocaust
- FNs grundlæggelse og formål
- Den kolde krig (opståen, kendetegn, væsentlige begivenheder, afslutning)

FAGLIGE MÅL (FRA LÆREPLANEN):
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie̶
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

KERNESTOF (FRA LÆREPLANEN):
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.

GRUNDBOGSMATERIALE
- Abrahamsen et al., Portal Verdenshistorie - Bind 2. Verden efter 1914, Forlag Malling Beck 2006, s40-47 og s50-55
- Thorkild Smitt og Christian Vollmond: Verdens historie 2. Fra moderne til nyeste tid. Lindhardt og Ringhof 2015, s121-136

KILDER
- Telegram fra Lenin, 11-08-1918
- Buxton om situationen 1920 (Abrahamsen et al: Portal Verdenshistorie. Bind 2. Verden efter 1914, s. 42)
- Stalin om industrialisering, 04-02-1931
- Benito Mussolini – Om den fascistiske lære (1935)
- NSDAP: Om racerne (uddrag)
- Tysk propandaplakat fra 1930erne
- Vorwärts, Vorwärts - Hitlerjugend-sangen (1933). Uddrag.
- De forenede nationers pagt, oktober 1945, uddrag

ØVRIGT MATERIALE:
- Eric Hobsbawm: ”The Age of Extremes – A History of the World, 1914-1991.” Udgivet 1994. Uddrag.
- Niels Arne Sørensen: ”Den Store Krig. Europæernes Første Verdenskrig.” Udgivet 2005. Uddrag.
- Versaillestraktaten 1919 - Fredsaftalens indhold - lex.dk, https://denstoredanske.lex.dk/Versaillestraktaten_1919
- Mellemkrigstidens samfundssystemer - oversigt, v. Anders Troelsn, Sankt Annæ Gymnasium (upubliceret)
- World War 2 in Colour. Part 1. The Gathering Storm. Dokumentar. 2010
- Neil Halloran: The Fallen of World War 2. Infografisk video. 2015. https://vimeo.com/128373915?embedded=true&source=video_title&owner=22627560
- Matti Geschonneck: Wannsee-konferencen. Spillefilm. Produceret af Constantin Television og ZDF. 2021.
- Filmanalyse. Opslag fra Lund og Dupont Larsen, På sporet af historien, Systime 2019-21, s53-59
- Klaus Hillenbrand, Helt almindelige bureaukrater, artikel fra taz.de, 23.1.2022
- Aktoer og struktur, Handout fra Troelsen og Ditlevsen, Historielaererens ovelsesbog, Columbus 2017, s143

Omfang: 82 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Liberale drømme & autoritært tilbageslag (Rusland)

Liberale drømme og autoritært tilbageslag - træk af Ruslands historie siden 1991

OVERORDNEDE PROBLEMSTILLINGER
- Hvorfor udviklede Rusland sig i 1990erne og 2000erne ikke til at stabilt demokrati?
- Hvorfor blev Rusland i løbet af 2000erne og 2010erne stadigt mere aggressivt overfor sine naboer, kulminerende med invasionen af Ukraine i 2022?

INDHOLD
- Forløbet belyser aspekter af Ruslands historie siden 1991, herunder dels økonomi og politik, dels Ruslands udenrigspolitiske adfærd frem til Ukrainekrigen.

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer̶
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

GRUNDBOGSMATERIALE
- Anders Troelsen: Udfordringer mod den liberale orden. Upubliceret manus. Sankt Annæ Gymnasium 2025. s.23-36.

KILDER
- Mikhail Gorbatjov og Boris Jeltsins forskellige syn på markedsreformer. Satiretegning i Jyllandsposten, 24. september 1990.
- Tale af Boris Jeltsin, 31. december 1999
- En samling af Vladimir Putins udtalelser om NATO-udvidelser mv., 2001-2025
- 10 minutes of hate: Russian propagandists talk about Ukraine. 12. dec. 2023. (et sammenklip af forskellige udsagn sagt på russiske statsmedier i 2022 og 2023)
https://www.youtube.com/watch?v=CEDMbF-F4lo
- Vladimir Putin: Om russere og ukraineres historiske enhed. 12. juli 2021. Uddrag.
- Citat af Lars Ehrensvärd Jensen, major, i Jyllands-Posten 14. december 2021.
- Citat af Marie Krarup, folketingsmedlem for DF, i Politiken, 3. februar 2022.
- Historiker og Rusland-ekspert: Ja, det er faktisk synd for russerne. Altinget.dk 13-02-2022. Uddrag.

ØVRIGT MATERIALE
- Mr Nobody against Putin. Episode 1. Dokumentarserie i to afsnit. 2025.

Omfang: 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer