Holdet 4i HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anders Troelsen
Hold 2023 HI/i (2i HI, 3i HI, 4i HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fortidens imperier
Titel 2 En patriarkalsk verden
Titel 3 Familie, ægteskab & seksualitet i DK, 1700 til...
Titel 4 Kolonitidens kulturmøder
Titel 5 Statsdannelse, nationsdannelse og demokratisering
Titel 6 Fra imperialisme til afkolonisering
Titel 7 Ideologier i konflikt
Titel 8 Udfordringer mod den liberale orden (Kina & Rusl.)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fortidens imperier

Om fortidens store imperier: etablering, storhedstid, nedgangsperioder.

Cases: Romerriget, de muslimske kalifater og det kinesiske kejserrige.

OVERORDNEDE PROBLEMSTILLINGER:
- Hvordan opstod fortidens store imperier, hvordan udøvede de magt, hvorledes blev de præget af perioder med fremgang, hvordan blev fremgang afløst af tilbagegang og forfald, hvorfor og hvordan kollapsede imperier, og hvad fulgte efter sammenbrud?

INDHOLD:
Generelle pointer om fortidens imperier:
Hvad er imperier, hvilken arv har fortidens imperier efterladt, og hvilke fællestræk er der mellem de tre cases, som belyses i forløbet?

Romerriget:
- Hvordan voksede det romerske verdensrige frem?
- Hvordan forblev det romerske imperium stabilt i
århundreder?
- Hvad kendetegnede Romerrigets storhedstid?
- Hvilke udfordringer prægede Romerriget de sidste
århundreder af imperiets levetid?
• Hvordan faldt det romerske imperium og den romerske
verden fra hinanden?
• Hvad var arven fra Romerriget?

Kalifaterne (fokus på især det tidlige kalifat, Umayyadekalifatet og Abbasidekalifatet):
• Hvordan opstod i 6-700-tallet et muslimsk verdensimperium, og hvordan blev det styret?
• Hvad kendetegnede den islamiske guldalder, og hvorfor opstod den?
• Hvorfor brød kalifatet sammen, og hvornår og hvorfor ophørte islams guldalder?

Kina (fokus på især Qindynastiet, Handynastiet og Songdynastiet)
• Hvordan opstod et kinesisk verdensimperium, og hvad kom til at kendetegne det kinesiske kejserriges opbygning og styre?
• På hvilke måder muliggjorde imperiedannelsen, at Kina adskillige gange blev kendetegnet ved nye guldalder?
• Hvorfor skete der en bemærkelsesværdig økonomisk udvikling under Songdynastiet, og hvorfor førte denne guldalder ikke til en tidlig kinesisk industrialisering?

Afsluttende fokus:
- Hvorfor forblev verden gennem årtusinder præget af fattige og hierarkiske landbrugssamfund? (om strukturer der modvirkede forandring)

FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiefaglige teorier og metoder.

GRUNDBOGSMATERIALE:
- Anders Troelsen: Fortidens imperier. Upubliceret manus, Sankt Annæ Gymnasium 2023, s1-46
- Om kildekritik, Handout fra Troelsen og Ditlevsen, Historielaererens oevelsesbog, Forlaget Columbus 2017, 56-59
- Kildekritik i praksis - et eksempel, Handout fra Troelsen og Ditlevsen, Historielaererens oevelsesbog, Forlaget Columbus 2017, 60-63

KILDER:
- Res Gestae Divi Augusti, 14 e.v.t. (uddrag)
- Tacitus: Historier IV, kap 74.
- Flavius Josefus: Om triumftoget i Rom, 71 e.v.t.
- Om den beboede verdens geografi, uddrag af Hudud al-Alam, persisk tekst fra slutningen af 900-tallet
Sima Qian: Om styringen af Qin-Kina (nedskrevet ca. 91 f.v.t.)
- Jia Yi: Om den første kejser (nedskrevet i 2. århundrede f.v.t.)
- Forårsfest op ad floden, Nationalmuseets interaktive udgave af en qingmingrulle fra 1600-tallet. https://natmus.dk/qingming/

ØVRIGT:
- Animated History of the Roman Empire 510 BC - 1453 AD. EarthDirect, Youtube 18. jan. 2013 https://www.youtube.com/watch?v=GylVIyK6voU
- ROME - Scene First 3 Minutes, klip fra første afsnit af HBO-serien Rome (2005). Udgivet af Shooter1k på Youtube 23. nov. 2010. https://www.youtube.com/watch?v=pJO2UfG9KcI
- Kejsere, afsnit 1 i dokumentarserien 'Kina mellem triumf og kaos' (mitcfu)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 En patriarkalsk verden

køn, magt og religion i førmoderne samfund

Formålet med forløbet har været at belyse patriarkalske strukturer i førmoderne samfund, med henblik på at forstå, hvordan og hvorfor disse strukturer har medvirket til at forme menneskers liv.

CENTRALE PROBLEMSTILLINGER
- Hvordan, hvornår og hvorfor opstod patriarkalske strukturer?
- På hvilke måder var den politiske magt i traditionelle samfund præget af kønsulighed, og hvordan kom forestillinger om maskulinitet og femininitet til udtryk i det politiske liv?
- På hvilke måder har konfucianisme, kristendom og islam historisk medvirket til at forme kønsforhold og kvinders liv i henholdsvis Kina, Europa og Mellemøsten?

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer i verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiefaglige teorier og metoder

GRUNDBOGSMATERIALE:
- Anders Troelsen: En patriarkalsk verden: Køn og magt fra de tidligste samfund til moderne tid, Upubliceret manus, Sankt Annæ Gymnasium 2023, s. 1-29 (teksten ligger uploadet som samlet fil i sidste modul af forløbet).
- Om kildekritik, Handout fra Troelsen og Ditlevsen, Historielaererens oevelsesbog, Forlaget Columbus 2017, 56-59

KILDER
- Seksualitet og ægteskab i Hammurabis lov, 18. århundrede f.v.t.
- Seksualitet og ægteskab i den jødiske lov, 7. århundrede f.v.t.
- Barbara Smuts: The Evolutionary Origins of Patriarchy. Udgivet i
tidsskriftet Human Nature. 1995. Uddrag (s. 22)
- Ban Zhao, Formaninger for kvinder (uddrag), ca. 48-116
- Beretning om indsnørede fødder fra slutningen af 1800-tallet
- Om Adam og Eva i Edens have. Uddrag af biblen
- Gratian, Mand og kvinde i kirkens lov, 1100-tallet
- Koranen om kvinders stilling, 600-tallet
- Nasir Al-Tusi, Idealer for hustru og ægtemand, 1200-tallet

OMFANG: 43 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Familie, ægteskab & seksualitet i DK, 1700 til...

TITEL: Familie, ægteskab og seksualitet i Danmark, 1700 til i dag

OVERORDNET FOKUS
Forløbet belyser de væsentlige forandringer der er sket i Danmark (med udblik til Europa og den vestlige verden) hvad angår seksualmoral og seksuallovgivning, romantiske følelser, familieliv, ægteskabsnormer, kønsroller og synet på børn, fra ca. 1700 til i dag.

INDHOLD
- Om ægteskabs- og seksuallovgivningen i Danmark omkring år 1700 (med perspektiver tilbage til 15-1600-tallet).
- Om hvordan og hvorfor ægteskabs- og seksuallovgivningen ændrede sig i løbet af 1700-tallet (i lyset af bl.a. Oplysningstiden)
- Om familieidealer og ægteskabsmønstre i Danmark i 1700-tallet.

- Om baggrunden for 1800-tallets følelsesrevolution, og om hvordan følelsesrevolutionen medførte begyndende ændringer i ægteskabsidealer, forældre-barn-relationer og kvinderollen.

- Om hvordan og hvorfor danske kvinder opnåede øget juridisk og politisk ligestilling i de første 100 år efter folkestyrets indførelse
- Om skiftede kønsroller, familieidealer og synet på børn i Danmark og den vestlige verden i samme periode
- Om seksualmoralen i Danmark og de øvrige vestlige lande mellem 1850 og 1950, og på hvilke måder seksualiteten blev sat til debat i Danmark i perioden.

- Om hvordan og hvorfor de familie-, køns- og seksualnormer, der dominerede i 1950ernes Danmark, blev udfordret i de efterfølgende årtier.
- Om hvordan normbruddet i 1960erne og 1970erne medvirkede det til at skabe det samfund, vi lever i nu?

FREMSTILLINGER/GRUNDBOGSMATERIALE
- Anders Troelsen: Familie, ægteskab og seksualitet i Danmark. Upubliceret manus. Sankt Annæ Gymnasium 2024. s1-34 (teksten findes i separate filer, samt i én samlet fil - sidste modul i forløbet).
- Nina Koefoed og Mette Frisk Jensen, ‘Enevælde, 1660-1814. Samfundets sociale struktur.’ Artikel udgivet på danmarkshistorien.dk 2020. Uddrag

KILDER
- Nicolaus Palladius: Det hellige ægteskabs ordensregler, 1557. Trykt i Egon Nyrup Madsen et al.: Dansk historie og litteratur. Systime 2010, s. 38-40
- Sone Hansen: Advarsel mod hor, Trykt i Egon Nyrup Madsen et al.: Dansk historie og litteratur. Systime 2010, s. 40
- Maleri af Ole Worms familie, 1647. Trykt i Egon Nyrup Madsen et al.: Dansk historie og litteratur. Systime 2010, s. 39
- Luise og hendes to mænd, Artikeluddrag og foto fra ALT for damerne 28- 07-2017. https://www.alt.dk/artikler/gift-og-bor-med-to-maend
- Mette Margrethe Rasmusdatters supplik til kongen, 2/9 1790. Udgivet på danmarkshistorien.dk
- Kongelig forordning 10. dec. 1790. (om uægte børns fædre). Trykt i Schous forordninger.
- Niels Kayser Nielsen: ”Når bønder elsker” – nogle nedslag i ægteskaber og kærlighed på landet i Danmark i 1700- og 1800-tallet. Landbohistorisk Tidsskrift årg. 8. nr. 2 (2011) 56-80, uddrag s. 62-64
- Ægteskabeligt paradis, Balthasar Bangs erindringer om sin vielse, nedskrevet i 1830erne. Trykt i Nyrup Madsen et al.: Dansk historie og litteratur. Systime 2010, s. 65
- Brevveksling mellem Johanne Kirstine Rasmussen og Rasmus Pedersen 1879-1884. Trykt i Anne Løkke og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark 1600-1980. Systime 1986. s. 119-122
- A.C. Meyer, Revolutionære Mænd og sædelige Kvinder. Debatindlæg i Social-Demokraten, 16. april 1887. Udgivet på danmarkshistorien.dk. Uddrag
- Plan over borgerlig lejlighed i København, 1853. Trykt i Anne Løkke og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark 1600-1980. Systime 1986
- Poul Henningsen: Man binder os på mund og hånd. 1940. Udgivet på hojskolesangbogen.dk
- Elvis Presley synger Hound Dog på The Ed Sullivan Show
https://www.youtube.com/watch?v=aNYWl13IWhY
- ‘Min Fanstjerne’ DR-program om fans og idoldyrkelse, 1961 (2:25 til 4:30)
https://www.danskkulturarv.dk/dr/min-fanstjerne-1/
- Bob Dylan: The Times they are A-Changin’ (1964)
https://www.youtube.com/watch?v=TlPV4wtZ6HE
- Resolution til Folketinget, 1964 (ungdomsorganisationer kræver seksualundervisning)
- Hvad betyder ændringen af pornografiloven? DR klip 1969.
https://www.youtube.com/watch?v=0IN8Ft0qNqE
- Videoklip fra dokumentaren Det stærke køn. Afsnit 2 - Hvad er et hjem uden en mor?, 13:15-24:45
https://www.dr.dk/drtv/se/det-staerke-koen_-hvad-er-et-hjem-uden-en-mor_426290
- Familielivet i tal, diverse figurer

ØVRIGT MATERIALE
- Historien om Danmark, afsnit 7: Enevælde og oplysningstid. DR dokumentarserie. 2017.
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_474370

OMFANG: 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kolonitidens kulturmøder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Statsdannelse, nationsdannelse og demokratisering

DK 1400-1920

OVERORDNET PROBLEMSTILLING
Hvordan udviklede Danmark sig til en moderne, centraliseret, demokratisk nationalstat?

INDHOLD
- Lidt om politiske forhold i europæisk middelalder.
- Centralisering af magten og udviklingen af statsstrukturer i Danmark og Europa ca. 1400-1700. Betydningen af byvækst, kirkens kriser, den militære udvikling, ideer om suverænitet (Bodin, Hobbes), samt enevældens indtog i Danmark.
- Teoretiske vinkler på, hvornår en dansk national identitet opstod (perennialisme, modernisme, etnosymbolisme).
- Udviklingen af nationalstaten 1800-1920 (Tabet af Norge, Helstaten under pres i 1840erne, Slesvigske krige, Genforeningen)
- Udviklingen af det danske demokrati (fra landboreformer, over indførelsen af Grundloven 1849 til grundlovsændringen 1915).
- Om historiebrug og erindringshistorie

REDIGERES...

FAGLIGE MÅL (FRA LÆREPLANEN)
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF (FRA LÆREPLANEN):
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer̶
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

GRUNDBOGSMATERIALE
- Om kirke og verdslig magt i europæisk middelalder. Uddrag fra Anders Troelsen: ’En patriarkalsk verden’ Upubliceret manus, 2023 (s. 20-21)
- Anders Troelsen: Konger, krige, stater og folk. Stats- og nationsdannelse i Danmark og Europa 500-1900. Upubliceret manus, Sankt Annæ Gymnasium marts 2024, side 18-34.
- Anders Troelsen: ’6.4 Danmarks demokratisering 1800-1915’ Kapitel fra Vejen til
demokrati, upubliceret manus, 2024, side 30-36.
- Kristian Iversen og Ulla Nedergaard Pedersen, Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Forlaget Columbus 2014, s12-22 (om erindringshistorie som forskningsfelt)
- Historiebrug. Opslag i Christian Lund og Brian Dupont Larsen, På sporet af historien, Systime 2019-21, s70-74.
- Om kildekritik, Handout fra Troelsen og Ditlevsen, Historielaererens oevelsesbog, Forlaget Columbus 2017, 56-59
- Den gode problemstilling, handout fra Troelsen og Ditlevsen, Historielaererens oevelsesbog, Columbus 2017, s68-70

KILDER
- Ryd Klosters Årbog, uddrag fra 1241-1288
- Thomas Hobbes: Leviathan, 1651. Uddrag.
- Saxo Grammaticus: Om Kong Svend (nedskrevet i begyndelsen af 1200-tallet). Uddrag af Gesta Danorum
- F. C. C. Birch: Naturen, Mennesket og Borgeren. Læsebog til Almueskolen, 1837. Uddrag.
[findes i kompendium)

- Ideen om et nationalhistorisk museum. Professor Ferdinand Meldahl om et møde med Carlsbergs grundlægger, brygger J.C. Jacobsen, 1877.
- Laurits Tuxen (1853-1927): Arkonas indtagelse af Valdemar den Store og biskop Absalon. Malet 1894 til det nationalhistoriske museum på Frederiksborg Slot.
- F.C. Lund: Stormen på København. Malet 1887 til det nationalhistoriske museum på Frederiksborg Slot
(findes i dokumentet Arbejdsark til modul om erindringshistorie, historiebrug og national identitet i Danmark i 1800-tallet)

- Frihedsstøtten, illustration fra beg. af 1800-tallet samt inskription på søjlen, 1792
- Johan Wegener: Tale ved indvielsen af folkehøjskolen i Rødding, 7. november 1844. Uddrag.
(findes i dokumentet Kildesæt til nationsdannelse og demokratisering)

ØVRIGT
- Grænseland: Kampen om folket (1:4). Dokumentar udgivet af DR, 2020 (kan ses på mitcfu)
- Historien om Danmark, afsnit 8: Grundloven, folket og magten. Dokumentar udgivet af DR 2017 (kan ses på mitcfu)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Fra imperialisme til afkolonisering

OVERORDNET PROBLEMSTILLING
Hvordan gik det til, at store dele af Afrika og Asien i løbet af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev erobret af europæiske imperier? Hvordan blev livet i de asiatiske og afrikanske kolonier præget af imperiemagten? Hvorfor og hvordan løsrev de asiatiske og afrikanske samfund sig i løbet af 1900- tallet og blev til selvstændige lande? Og i hvilket omfang blev disse landes videre politiske og økonomiske liv formet af arven fra imperialismen?

INDHOLD
- Den europæiske ekspansion i af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet
- Eksempler på andre former for imperialisme i samme periode
- Livet under europæisk herredømme i de asiatiske og afrikanske kolonier
- Afkoloniseringsprocessen i 1900-tallet.
- De økonomiske konsekvenser af imperialismen

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer̶
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

GRUNDBOGSMATERIALE
- Anders Troelsen: Fra imperialisme til afkolonisering. Upubliceret manus, Sankt Annæ Gymnasium 2025. s. 1-41.
- Om kildekritik, Handout fra Troelsen og Ditlevsen, Historielaererens oevelsesbog, Forlaget Columbus 2017, 56-59
Den gode problemstilling, handout fra Troelsen og Ditlevsen, Historielaererens oevelsesbog, Columbus 2017, s68-70

KILDER
- Cecil Rhodes om det engelske folk, 1870
- Jules Ferry forsvarer imperialismen, 1885
- Den tyske regeringsleder, rigskansler von Bülows tale til Rigsdagen 11. december
1899
- Tabel over moderlandes og koloniers areal og indbyggertal
- Niall Ferguson om Det Britiske Imperiums værdifulde arv. 2003
- Kehinde Andrews om Vestens racistiske udnyttelse af resten af verden. 2021
- Christina Nordvang Jensen: En afrikansk identitet, der ikke er skabt af andre, er vigtig for vores politiske, økonomiske og sociale udvikling. Artikel på Information.dk, 25. oktober 2021

ØVRIGT MATERIALE
- Johnny Harris: How Europe Stole Africa so Quickly, Mapped. Youtubevideo 2022 (de første ca. 18 minutter).
- Arven efter imperiet - Gode gerninger. Dokumentar. 2012.
- Don't Panic: The Truth About Population. 2013. https://www.youtube.com/watch?v=r6m81dIF75Q

Omfang: 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ideologier i konflikt

Om det 20. århundredes kamp mellem ideologier

INDHOLD:
- Om hvordan Første Verdenskrig udgjorde et historisk brud
- Om Sovjetunionen i Mellemkrigstiden: ideologi, politik, økonomi
- fascismen og nazismens fremvækst, samt ideologiernes kendetegn
- Generelt om forskellige samfundssystemer i Mellemkrigstiden
- 2. Verdenskrig og holocaust
- FNs grundlæggelse og formål
- Den kolde krig (opståen, kendetegn, væsentlige begivenheder, afslutning)

FAGLIGE MÅL (FRA LÆREPLANEN):
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie̶
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

KERNESTOF (FRA LÆREPLANEN):
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.

GRUNDBOGSMATERIALE
- Abrahamsen et al., Portal Verdenshistorie - Bind 2. Verden efter 1914, Forlag Malling Beck 2006, s40-47 og s50-55
- Thorkild Smitt og Christian Vollmond: Verdens historie 2. Fra moderne til nyeste tid. Lindhardt og Ringhof 2015, s121-136

KILDER
- Telegram fra Lenin, 11-08-1918
- Buxton om situationen 1920 (Abrahamsen et al: Portal Verdenshistorie. Bind 2. Verden efter 1914, s. 42)
- Stalin om industrialisering, 04-02-1931
- Benito Mussolini – Om den fascistiske lære (1935)
- NSDAP: Om racerne (uddrag)
- Tysk propandaplakat fra 1930erne
- Vorwärts, Vorwärts - Hitlerjugend-sangen (1933). Uddrag.

ØVRIGT MATERIALE:
- Eric Hobsbawm: ”The Age of Extremes – A History of the World, 1914-1991.” Udgivet 1994. Uddrag.
- Niels Arne Sørensen: ”Den Store Krig. Europæernes Første Verdenskrig.” Udgivet 2005. Uddrag.
- Versaillestraktaten 1919 - Fredsaftalens indhold - lex.dk, https://denstoredanske.lex.dk/Versaillestraktaten_1919
- Mellemkrigstidens samfundssystemer - oversigt, v. Anders Troelsn, Sankt Annæ Gymnasium (upubliceret)
- World War 2 in Colour. Part 1. The Gathering Storm. Dokumentar. 2010
- Neil Halloran: The Fallen of World War 2. Infografisk video. 2015. https://vimeo.com/128373915?embedded=true&source=video_title&owner=22627560
- Matti Geschonneck: Wannsee-konferencen. Spillefilm. Produceret af Constantin Television og ZDF. 2021.
- Filmanalyse. Opslag fra Lund og Dupont Larsen, På sporet af historien, Systime 2019-21, s53-59
- Klaus Hillenbrand, Helt almindelige bureaukrater, artikel fra taz.de, 23.1.2022
- Historien bag den kolde krig. 1. afsnit. 1945-1969: En verden styret af frygt. Tysk dokumentarserie, 2019.
- Aktoer og struktur, Handout fra Troelsen og Ditlevsen, Historielaererens ovelsesbog, Columbus 2017, s143


Omfang: 85 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Udfordringer mod den liberale orden (Kina & Rusl.)

Udfordringer mod den liberale orden - Træk af Kina og Ruslands udvikling siden 1990erne

OVERORDNEDE PROBLEMSTILLINGER
- Hvad kendetegnede 1990ernes liberale optimisme?
- Hvorfor førte markedsøkonomi og øget velstand ikke til mere demokrati i Kina fra 1990erne og frem?
- Hvordan har Kina siden 2010erne på forskellig vis søgt at udfordre den liberale verdensorden?
- Hvorfor udviklede Rusland sig i 1990erne og 2000erne ikke til at stabilt demokrati?
- Hvorfor blev Rusland i løbet af 2000erne og 2010erne stadigt mere aggressivt overfor sine naboer, kulminerende med invasionen af Ukraine i 2022?

INDHOLD
- Om liberal optimisme i 1990erne (demokratibølger, Fukuyamas End of History).
- Aspekter af Kinas historie siden 1949, herunder dels økonomi og politik, dels Kinas udenrigspolitiske adfærd fra 1990erne og frem.
- Aspekter af Ruslands historie siden 1991, herunder dels økonomi og politik, dels Ruslands udenrigspolitiske adfærd frem til Ukrainekrigen.

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer̶
- politiske og sociale revolutioner̶
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

GRUNDBOGSMATERIALE
- Anders Troelsen: Udfordringer mod den liberale orden. Upubliceret manus. Sankt Annæ Gymnasium 2025. s.1-36.

KILDER
- Åben erklæring om sultestrejke, maj 1989
- Referat fra møde i KKP’s topledelse, 2. juni 1989
- Deng Xiaopings takketale, 9. juni 1989
- Bill Clinton - Om økonomiske og politiske reformer i Kina. Uddrag af tale, 8. marts 2000
- Mikhail Gorbatjov og Boris Jeltsins forskellige syn på markedsreformer. Satiretegning i Jyllandsposten, 24. september 1990.
- Tale af Boris Jeltsin, 31. december 1999
- En samling af Vladimir Putins udtalelser om NATO-udvidelser mv., 2001-2025
- 10 minutes of hate: Russian propagandists talk about Ukraine. 12. dec. 2023. (et sammenklip af forskellige udsagn sagt på russiske statsmedier i 2022 og 2023)
https://www.youtube.com/watch?v=CEDMbF-F4lo
- Vladimir Solovyov says Ukraine is not a real country. 22. okt. 2025. Youtube.com
https://www.youtube.com/watch?v=RLhMmg6Hoh4&list=PLLWQyEN3YRo7bpdyPlWscpvx2O8qSu0T1&index=9
- Sergey Mikheyev says most Russians want to nuke Europe and Ukraine. 28. dec. 2025. Youtube.com
https://www.youtube.com/watch?v=JQmXsn9nepE
- Vladimir Putin: Om russere og ukraineres historiske enhed. 12. juli 2021. Uddrag.
- Citat af Lars Ehrensvärd Jensen, major, i Jyllands-Posten 14. december 2021.
- Citat af Marie Krarup, folketingsmedlem for DF, i Politiken, 3. februar 2022.
- Historiker og Rusland-ekspert: Ja, det er faktisk synd for russerne. Altinget.dk 13-02-2022. Uddrag.

ØVRIGT MATERIALE
- Diverse statistik om styreformer:
https://ourworldindata.org/grapher/countries-democracies-autocracies-row
https://ourworldindata.org/grapher/freedom-score-fh
https://ourworldindata.org/grapher/liberal-democracy-index?time=2024
- Kold krig med Kina? Afsnit fra tv-nyhedsserien Clement kalder Jorden. 2. Feb 2021
- Mr Nobody against Putin. Episode 1. Dokumentarserie i to afsnit. 2025.

Omfang: 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer