Holdet 3g4i la 2b (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Latin C
Lærer(e) Julie Sylow
Hold 2025 la/3g4i la 2b (3g4i la 2b)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til latin (IKKE EKSAMENSEMNE)
Titel 2 Catul og den svære kærlighed (Eksamensemne 1)
Titel 3 Seneca og stoicismen - eksamensemne 2
Titel 4 Ovid:  Pyramus et Thisbe (Eksamensemne 3)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til latin (IKKE EKSAMENSEMNE)

I dette forløb har vi læst en række korte konstruerede tekster med udgangspunkt i bogen 'Latin - her og nu', af Katri Brügel og Louise Torp-Pedersen Jensen.
Der har været fokus på den grundlæggende grammatik samt forskellige læsestrategier med henblik på at knække koden til læsning af originaltekster.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Catul og den svære kærlighed (Eksamensemne 1)

Catul og den svære kærlighed: eksamensemne 1

Gaius Valerius Catullus (Catul) var en romersk digter, der levede i det 1. århundrede f.v.t., cirka 84–54 f.Kr. Han skrev i senrepublikken – en tid præget af politisk uro og personlig strid, hvor figurer som Julius Cæsar, Pompejus og Cicero dominerede scenen.
Catullus tilhørte en gruppe unge digtere kendt som neoterikerne, der brød med de gamle episke traditioner og i stedet skrev kortere, personlige digte. Hans filosofi var inspireret af græske idealer om poetisk skønhed, personlig følelse og kunst for kunstens skyld. Han betonede følelser som kærlighed, sorg, had og begær, ofte med et intenst og direkte sprog.
Et centralt tema i hans digte er hans lidenskabelige og ofte smertefulde kærlighed til en kvinde, han kalder Lesbia – et pseudonym for Clodia, en aristokratisk kvinde med en berygtet livsstil. Deres forhold var turbulent og inspirerede både ømme kærlighedsdigte og bitre, hånlige vers. Gennem Lesbia-skikkelsen udtrykker Catullus både kærlighedens ekstase og dens destruktive kraft.
Catul er farvet af epikuræismen, især i sin dyrkelse af kærlighed, venskab og sanselige glæder. Men han er samtidig en digter, ikke en filosof, og han giver sig hen til følelser og lidenskab på en måde, som en ægte epikuræer ville advare imod.


Latinsk tekst:

Carmen 5: Lad os leve og elske
Carmen 8: Stakkels Catul
Carmen 3: Sørg alle kærlighedsguder
Carmen 85: Odi et amo
Carmen 58: Min Lesbia


Perspektivtekster

Cicero: Forsvarstale for Caelius
Lucrets: Om Verdens natur
Robert Herrick, To the Virgins, to Make Much og Time (1648)

Baggrundslitteratur:

Andreasen og Poulsen, Paideia, Filosofi, side 159-170.pdf
-  Lund, Allan A., I seng med romerne – Køn og sex i det antikke Rom, kapitel 5, Hor og utroskab, side 109-120


 
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Seneca og stoicismen - eksamensemne 2

Seneca og stoicismen: eksamensemne 2

Lucius Annaeus Seneca (ca. 4 f.Kr. – 65 e.Kr.) var en romersk filosof, forfatter, dramatiker og politiker – og en af de mest kendte stoikere i Romerriget. Han levede under det tidlige kejserrige, især under kejser Nero, som han i en periode var rådgiver for. Seneca endte dog i politisk fald, og han blev tvunget til selvmord i år 65 e.Kr., anklaget for sammensværgelse mod Nero.
Seneca og stoicismen:
Seneca var en stoisk tænker, og hans filosofi kredser om, hvordan man opnår indre ro og sjælelig frihed midt i en verden fuld af uretfærdighed og lidelse.
Nogle centrale træk ved hans filosofi:
• Fornuften som vejviser: Mennesket skal leve i overensstemmelse med naturen og sin fornuft – det giver sindsro og frihed.
• Kontrol over følelserne: Vi bør lære at kontrollere følelser som vrede, frygt og begær, da de skaber uro i sjælen.
• Lykken er indre: Lykken findes ikke i rigdom eller magt, men i dyd og sjælelig ro (tranquillitas animi).
• Livet er kort – brug det rigtigt: I værket De Brevitate Vitae (“Om livets korthed”) minder Seneca os om, at vi spilder livet på ligegyldigheder – vi skal bruge tiden på det væsentlige.
Seneca og hans tid:
Seneca skrev og levede i en tid præget af magtmisbrug, dekadence og vold, især under Nero. Det skabte en kontrast mellem hans filosofiske idealer og det korrupte samfund. Seneca blev ofte kritiseret for selv at leve i luksus – en slags spænding mellem ideal og praksis.
Latinsk tekst:

Epistula 1, del 1 + 2 (Fra ’Seneca – stoiske tanker’, Susanne Høeg og Margit Kiil Jørgensen)
Epistula 50 ( Fra ’Latin her og nu’, Katri Bügel Jørgensen og Louise Torp-Pedersen Jensen.
Statarisk: 50.1, 50.2,.50.3.
kursorisk: resten af brevet

Perspektivtekster
Breve til Lucilius, brev 63
Breve til Lucilius, brev 47
Tacitus, Annales 15. bog, 62-64 - "Senecas død"

Baggrundslitteratur:
https://denstoredanske.lex.dk/breve
Om Seneca, fra Latin her og nu, side 169-176
Andreasen og Poulsen, Paideia, Filosofi, side 159-170.pdf
-  Lund, Allan A., I seng med romerne – Køn og sex i det antikke Rom, kapitel 5, Hor og utroskab, side 109-120
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ovid: Pyramus et Thisbe (Eksamensemne 3)

Ovid og metamorfoserne: Eksamensemne 3

Publius Ovidius Naso (43 f.Kr. – ca. 17/18 e.v.t.) var en af Romerrigets mest berømte digtere. Han levede i overgangen mellem republik og kejserrige, under kejser Augustus, en tid præget af moralsk reform, politisk stabilisering – og stor kunstnerisk produktion (samtidig med Vergil og Horats).
Ovids liv og stil:
Ovid var kendt for sin spillende, elegante og ironiske stil, som ofte gik på tværs af den moral, Augustus ønskede at fremme. Han skrev især om kærlighed, lyst, forvandling og kunst. Hans mest berømte værker er Ars Amatoria (Kunsten at elske), Amores og det episke storværk Metamorfoser. Han blev landsforvist af Augustus i år 8 e.Kr. – ifølge ham selv "på grund af et digt og en fejltagelse" (carmen et error). Årsagen er stadig uklar.
Metamorfoser:
Metamorfoser er Ovids hovedværk – et langt episk digt på 15 bøger, der samler over 250 myter fra verdens skabelse til hans egen tid. Alle myterne har ét fælles tema: forvandling (metamorfose) – mennesker, guder eller natur fælder deres form, men bevarer ofte deres essens.
Nogle vigtige pointer:
• Forvandling som grundvilkår: Alt i verden forandrer sig – krop, identitet, kærlighed, magt – men noget består. Det er et poetisk udtryk for livets ustabilitet.
• Kærlighed og begær: Mange historier kredser om vildt begær og dets konsekvenser (fx Apollon og Dafne, Narcissus, Pygmalion). Det viser både skønheden og faren i følelser.
• Gudernes magt og uretfærdighed: Guderne griber ind i menneskers liv, ofte lunefuldt eller voldsomt – hvilket Ovid fremstiller med både ironi og ærefrygt.
• Poetens rolle: Ovid placerer sig selv i afslutningen som en udødelig digter: "Jeg vil leve videre gennem mit navn." (bog 15)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer