Holdet 2b ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Edward Pagh Pedersen
Hold 2025 ng/b (2b ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Katastrofers forskellige udfald 2025
Titel 2 Nedbørsdannelse i DK og betydning af denne 24-25
Titel 3 Olie i Arktis. Smart eller dumt?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Katastrofers forskellige udfald 2025

Forløb:
I geologiforløbet er der arbejdet med den pladetektoniske model. Den pladetektoniske model giver overblik over pladegrænser og dermed også overblik over forskellige typer af jordskælv og vulkaner, som forekommer ved de forskellige pladegrænser. Herfra har vi fokuseret hvordan det kan være at jordskælv forskellige steder i verden har så forskellige konsekvenser for befolkningen i de katastrofevalgte områder. Vi har i dette forløb arbejdet med Japan jordskælvet 2011, Haiti jordskælvet 2010 og Tyrkiet/Syrien jordskælvene 2023.
Undervejs er der arbejdet empiribaseret via Google Earth, hvor eleverne selv har skulle koble pladegrænser og jordskælv. Yderligere, så har vi densitetsbestemt bjergarterne basalt og granit mhp at undersøge hvorfor en oceanbundsplade subducerer under en kontinentalplade. Vi har også lavet tsunamiforsøg
Problemstillinger:
Hvorfor er jorden fortsat i en dynamisk udvikling?
Hvorfor kommer der et jordskælv?
Er det farligt at bo nær pladegrænserne?
Hvorfor kan der være forskel på dybde og størrelse af jordskælv ved pladegrænserne?
Hvorfor rammer jordskælv og vulkanudbrud så forskelligt i forhold til styrke og dødsantal.

Faglige mål
benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske
demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof
Jordens og landskabernes processer:
Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer

Der gennemføres klasseundervisning og gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Nedbørsdannelse i DK og betydning af denne 24-25

Forløbets overordnede problemstilling er
Hvilken betydning har nedbørsfordelingen i Danmark for landet og for vandforvaltningen?
Vi har over en ganske kort årrække set vejret afvige fra klimanormalen. Først ved en lang varm og meget tør periode i foråret og sommer 2018, for dernæst at have en vådeste måned i marts 2019. I 2023 har vi oplevet det vådeste og "tørreste" år!. Det har betydning for hvordan vi forvalter vores vand i Danmark.
I forløbet har vi talt om relativ og absolut vanddamp og hvordan nedbør dannes. Så har vi kigget på nedbørstyper og nedbørsdannelsen i Danmark. Dernæst har vi brugt den viden til at kigge nærmere på det hydrologiske kredsløb og fokuseret på grundvandsdannelsen ud fra vandbalanceligningen i Danmark. Flere af faktorerne i vandbalanceligningen bestemmes af jordtypen. Derfor har vi kigget kort på det danske istidlandskab, og lavet en grov adskilles af Øst og Vestdanmark i forhold til sandet og leret jord. Afslutningsvis har vi samlet ovenstående i en diskussion af hvordan vandforvaltningen er i Danmark.
Problemstillinger
Hvordan dannes nedbør?
Hvorfor regner det mere i Vest- end i Østdanmark?
Hvilken betydning har den ulige nedbør for grundvandsdannelsen i Danmark?
Hvorfor er der forskellige jordbundstyper i Danmark?
Hvilken rolle spiller nedbør og jordbund på forvaltningen af vandressourcer i Danmark?
Hvorfor ser det danske landskab ud som det gør? (meget overordnet)
Hvilke jordarter kommer der efter en gletsjer påvirkning?
Hvilken betydning har istiden haft på grundvandsdannelsen i Danmark?
Hvorfor er den udnyttelige ressource af vand højere i Vestjylland end Sjælland?
Forsøg:
Skydannelse i flaske, kondensationskerner
Infiltration i sandet og leret jord
Bestemmelse af relativ luftfugtighed vha glas, temperaturmåler og is

Faglige mål
benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske
demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder

Kernestof
Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Arbejdsformer
Klassearbejde og gruppearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Olie i Arktis. Smart eller dumt?

I takt med den globale opvarmning finder sted, så frigives store havområder, som hidtil har været isdækket i Arktis. Det betyder nye muligheder for skibstrafik i hidtil stærkt ufremkommeligt terræn og mulighed for lettere at udnytte den olie og gas der potentielt kan gemme sig under havbunden. Men er det overhovedet klogt at begynde at lede og indvinde fossile brændsler i Arktis? Verdens behov for energi er kraftigt stigende og der er umiddelbart store økonomiske gevinster er hente, men hvad hvis der kommer en oliekatastrofe - hvordan vil naturen i Arktis reagere på det og hvad med den globale opvarmning og drivhusgasser? I forløbet har vi kigget nærmere på de mange gletsjere i udkanten af indlandsisen for at se efter om den globale opvarmning kan ses der. Dernæst har vi kigget lidt på isens udbredelse i Arktis, og hvordan den over en 50 årig periode har ændret sig. Yderligere har vi forsøgt at koble is-albedo, energiforbrug og -produktion, strålingsbalancen, temperaturforandringer, CO2 i atmosfæren sammen for at danne et overblik over de udfordringer der er for produktionen af fossile brændsler og global opvarming.
Mulige løsninger går på CCS som teknologi, CO2 reduktioner og i forhold til adfærd, så har vi set Cowspiracy, hvor vi har fokuseret lidt på drivhusgassen Metan.
Indhold
Forsøg: Porøsitets- og permeabilitetsforsøg med tre bjergarter og strålingsbalancen på kirkegården
Ekskursion: Vandstand i Københavns havn (sat meget lidt i spil)
Empirisk arbejde: Gletsjeropmåling via Icefrontier
Grundbog: Olie og gas dannelse, strålingsbalancen, feedback-mekanismer
Artikler: konsekvenser ved olieudledning i Arktis mm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer