Holdet 3h re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Tobias Vilbrand Dam
Hold 2025 re/h (3h re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til religion
Titel 2 Buddhisme
Titel 3 Islam
Titel 4 Kristendom
Titel 5 Sekter

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til religion

FORLØBSBESKRIVELSE:
Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i religionsfagets indhold og metoder samt religionens rolle i det senmoderne samfund, eleverne er en del af. Fokus vil være på, hvordan religion undersøges, hvilke teorier og kilder, man kan benytte sig af i denne forbindelse og hvordan religion kan defineres og eleverne vil blive introduceret for de tre videnskabelige tilgange til religion (religionsfænomenologisk tilgang, religionssociologisk tilgang og religionshistorisk tilgang). Herudover vil eleverne blive introduceret for de to religionsfænomener myter og ritualer og få indsigt i disses karakter, funktion og sammenspil. I arbejdet med religionens rolle i det senmoderne samfund vil vi primært arbejde med den udvikling, mange vestlige lande har oplevet mod både en stigende sekularisering og individualisering af religion. Forløbet vil afsluttes med en gruppeøvelse, hvor eleverne skal skabe deres egen religion med inspiration fra Ninian Smarts model og præsentere den mundtligt for klassen. Eleverne skal herigennem overveje, hvad en religion er og hvad en religion gør.

INDHOLD:
- Indefra- og ude fra-synsvinkler
- Religionsfænomenologi, -sociologi og -historie
- Sekularisering/afsekularisering
- Affortryllelse/genfortryllelse  
- Individualisering
- Synkretisme
- Eklekticisme
- Institutionaliseret og ikke-institutionaliseret religion
- Den religiøse aktør
- Polarisering
- Medialisering
- Ninian Smarts syv dimensioner
- Jan Hjärpes model
- Myter
- Ætiologi
- Oprindelsesmyter
- Problemmyter
- Løsningsmyter
- Ritualer
- Overgangsritualer
- Afværgeritualer
- Udvekslings- og tilbedelsesritualer
- Årstidsritualer
- Et rituals personlige, sociale og samfundsmæssige kontekst
- Van Genneps model for overgangsritualer
- Mircea Eliades myte-rite-teori
- Småt belyste teoretikere ifm. ritualer: Emilie Durkheim, Bronislaw Malinowski, Clifford Geertz, Mary Douglas, Catherine Bell

FAGLIGE MÅL:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

GRUNDBØGER:
- Madsen Lene og Reimick Sofie, 2024, Grundbogen til religion C (ibog), Systime, 1. Klar-parat-religion
- Motzfeldt Dorthe Thelander, Religion: Teori, fænomenologi, metode (ibog), Systime, 4. Fænomen: Ritualer + 5. Fænomen: Myter

KILDER:
- Højsgaard Morten Thomsen mfl., 2019, ”Danskernes tro i 2019 – spørgsmål og svar”, Kristeligt Dagblad
- Hizb ut-Tahrir.dk, 1953, Hizb -ut-Tahrir – Danmark, URL: http://www.hizb-ut-tahrir.dk/content.php?contentid=102     
- Shawn Hazelet, 2017, “Meet the Real Jedi Who Devote Their Lives to The Force”, Elite Daily, https://www.elitedaily.com/life/the-real-jedi/1320918
- National Geographic: Rites of Manhood: Crocodile Scars, https://www.youtube.com/watch?v=oJDOh3VSoxQ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Buddhisme

FORLØBSBESKRIVELSE:

Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i de grundlæggende sider ved buddhistisk tro, etik og praksis samt buddhismens historiske udvikling. Undervisningen vil som udgangspunkt fokusere på de tre juveler, buddha, dharma og sangha og i forbindelse med disse temaer behandle buddhismens forståelse af livet som lidelse (dukkha), dens soteriologi og dens tre hovedretninger Theravada, Mahayana og Vajrayana. Eleverne samtidig få indsigt, hvordan buddhismen som monistisk, individorienteret og til dels polyteistisk religion uden et fast helligskrift kan sammenlignes med kristendommen og islam. Herefter vil vi fokusere på buddhismens særlige evne til at tilpasse sig den kultur, den udvikler sig i og særligt dens udvikling i det senmoderne samfund i forhold til munketilværelsen. I denne forbindelse vil vi beskæftige os med Ole Nydahls tibetanske buddhisme og besøge center for tibetansk buddhisme i København Phendeling og gennem dem forstå, hvordan buddhismen kan kombineres med moderne dansk livsførelse.



INDHOLD:

- Soteriologi

- Monisme

- Polyteisme

- Dukha

- Buddha

- Dharma

- Sangha

- Anatman

- De 5 skhandaer

- Lignelser

- Cirkulær og lineær tidsopfattelse

- Nirvana

- Parinirvana

- Livshjulet

- Samsara

- Karma

- De fire ædle sandheder

- Den otteledede vej

- De tre sindsgifte

- Trosbekendelsen – de 3 juveler

- Theravada, Mahayana, Vajrayana

- Boddhisatva

- Buddhanatur

- Mara

- Lama



FAGLIGE MÅL:

- Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi  

- Redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse  

- Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber  

- Karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver   

- Karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter  

- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



KERNESTOF:

- Væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster  

- Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.



GRUNDBOGSMATERIALE:

- Poulsen A. mfl., 2010, Religion og kultur- en grundbog, 2. udgave, Systime, s.  59-70

- Poulsen A. mfl., 2010, Religion og kultur- en grundbog, 1. udgave, Systime, s. 56-57, 60-66
- Højholdt L., 2000, Buddhas lære - og den tibetanske buddhisme, Systime, s. 12-17, 26-30


KILDER:

- Bruun J. mfl., 1984, Buddhisme, Gyldendal, tekst 6 (jordklumpelignelsen) og 9 (mangolignelsen)

- Lindhardt S., 1999, Mennesket og magterne, Gyldendal, tekst 11 (Nirvana)

- Billede af livshjulet
- Hjemmeside: Lama Ole Nydhal, Questions to Lama Ole, Budhist practice + Sexuality, https://www.lama-ole-nydahl.org/questions.html



ANDET:

- DR-TV, 5 skarpe om buddhismen, https://www.dr.dk/studie/religion/programmer-om-buddhisme  

- The Eightfold Path to Buddhism, Meaning of Religion, https://www.youtube.com/watch?v=zaoNamDm6wM  

- CFU-film, DR2, 2009, Det udvalgte barn

- Borup J., 2013, Buddha er et godt brand, Videnskab.dk, https://videnskab.dk/kultur-samfund/buddha-er-et-godt-brand/  

- DR-dokumentar, 5 skarpe om buddhismen, https://www.dr.dk/studie/religion/programmer-om-buddhisme

- Anne Klysner - På Herrens Mark, TV-syd, https://www.youtube.com/watch?v=bTUTj-MuWmM
- Hjemmeside: Diamantvejsbuddhisme, Karma Kadjy-linjen, BUDDHISME, https://buddha.dk/hvad-er-buddhisme/   
- Jørn Borup, 2005, Buddhisme i Danmark og Vesten, Religion.dk,  https://www.religion.dk/buddhisme/buddhisme-i-danmark-og-vesten
- Heidi Dachs, 2013, ”Buddha-figur skaber tysk debat. Kunstner protesterer imod kommercialisering af religiøse symboler”, Kristeligt Dagblad, https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/buddha-figur-skaber-tysk-debat.-kunstner-protesterer-imod-kommercialisering-af-religi%C3%B8se
- Undervisningsmateriale: INTRODUKTION til BUDDHISMEN, 2007, Getsulma Tenzin Drolkar og PHENDELING - Center for tibetansk buddhisme  
- The Eight Fold Path of Buddhism, Youtube:
https://www.youtube.com/watch?v=zaoNamDm6wM
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam


FORLØBSOVERBLIK
Vores obligatoriske forløb i islam på 11 moduler starter som et religionshistorisk arbejde med formativ islam. Vi skal erhverve viden om religionens oprindelse i 600-tallet på den arabiske halvø og religionsstifteren Muhammed, samt læse Koran- og hadithuddrag med fokus på trosforestillinger og dogmer.
Derefter vil vi arbejde mere fænomenologisk og sociologisk med levende islam, dvs. den religiøse praksis i dag, hvor vi skal arbejde med forskellige moderne kilder: artikler, hjemmesider og film. Her har vi fokus på den diversitet, som naturligvis er at finde blandt muslimerne i forhold til emner som islam som minoritetsreligion, integration, tørklæde og konversion.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kristendom

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i de grundlæggende sider ved kristen tro, etik og praksis samt kristendommens historie og udvikling fra en jødisk sekt til verdensreligion. Fokus vil indledningsvis ligge på overgangen fra ideen om jødisk pagt til ideen om en kristen religion for alle samt forholdet mellem den jødiske bibel og den kristne. Dernæst vil vi arbejde med Paulus ensretning og udbredelse af kristendommen og efterfølgende med de store splittelser inden for den kristne kirke med særligt fokus på reformationen og den protestantiske trosretnings brud med den katolske kirke. Vi vil primært se reformationen ud fra et luthersk perspektiv og undersøge, hvordan den lutherske kristendom adskiller sig fra den katolske, men samtidig vil forløbet også give eleverne en begrænset indsigt i andre protestantiske retninger, der opstod under reformationen og de mange andre reformatorer, der var med til at forme udviklingen; fx Jean Calvin og hans reformerte kristendom. Afslutningsvis vil forløbet sætte fokus på, hvordan kristendommen har udviklet sig i Danmark frem til nutiden og hvordan befolkningens forhold til den danske folkekirke har udviklet sig. Vi vil her anvende teorien om senmoderne religiøsitet, som eleverne har fået præsenteret i foregående forløb og se, hvordan kristendommen kan udforme sig i et senmoderne samfund som det danske. Vi vil i den forbindelse få besøg af unge kristne repræsentanter fra organisationen KFS, som eleverne vil få mulighed for at interviewe og gennem hvilke eleverne på helt tæt hold vil kunne undersøge og få indsigt i måder at være kristen på i et senmoderne samfund. Forinden vil undervisningen gøre eleverne i stand til at benytte interviewet som feltarbejde og en vis ide om, hvordan den kvalitative metode og den kvantitative metode kan give forskellige svar på et religionsfagligt spørgsmål.

Indhold:
- Monoteisme
- Forholdet mellem NT og GT
- Kristendommens udgangspunkt som jødisk sekt
- Frelse
- Messiasforventning
- Syndefaldsmyten som problemmyte og Jesus korsdød som løsningsmyte
- Abrahamsmyterne
- Pagtstanken
- Næstekærlighed
- Det dobbelte kærlighedsbud
- Den gyldne regel
- Gerningsretfærdighed
- Jesus radikalisering af jødernes moselov
- Paulus
- Den hårde men retfærdige gud i GT og den kærlige og tilgivende gud i NT
- Martin Luther
- Frelse gennem troen (sola fide)
- Skriften alene (sola scriptura)
- Nadver
- Transsubstantionslære
- Konsubstantionslære
- Sakramenter (7/2)
- 2-regimentelæren
- Helgener
- Relikvier
- Skærsild
- Aflad
- Den katolske tradition (alt andet end bibelen)
- Andre reformatorer (John Wycliff, Jan Hus og Jean Calvin)
- Luthersk protestantisme
- Katolcisme
- Reformert kristendom
- Ortodoks kristendom
- Patriarker (ortodoks)
- Guddommeliggørelse af mennesket (ortodoks)
- Ikoner (ortodoks)
- Sekularisering - Kristendommens og Folkekirkens rolle i Grundloven
- Affortryllelse/genfortryllelse
- Individualisering
- Institutionaliseret og ikke-institutionaliseret kristendom
- Jan Hjärpes model
- N.F.S. Grundtvig
- Utilitarisme, deontologi og sindelagsetik
- Biblicistisk etik og situationsetik
- Næstekærlighed som individuel pligt og social forpligtelse
- Kvalitativ og kvantitativ metode - interview og spørgeskema som eksempler


Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- Redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- Karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- Karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:
- Kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Grundbøger:
- Haaning K. og Lauersen K. S., 2016, Kristendom – tro og praksis, Systime, s. 184-85, 199-207
- Poulsen A. mfl., 2010, Religion og kultur- en grundbog, 2. udgave, Systime, s.  143-69
- Frederiksen H., 2001, Den katolske kirke i kunstens spejl, Systime, s. 11-14
- Lund. B., 1998, Da gud slog i bordet, Gyldendal, s. 119-131
- Madsen L. mfl., 2013, Grundbog til religion C, I-bog, “Kristen etik: Hvad er næstekærlighed - og hvad er næsten?”, Systime, sidst besøgt 2022

Kilder:
- 1. mosebog, 2-3, 15-19, 1-28 + 21, 1-21 + 22, 1-19
- Bjerprædikenen, Matthæus 5-7, 22, 36-37
- Paulus brev til romerne 2, 12-29 + 3, 21-31
- Paulus omvendelse, Michelangelo
- Winter J., 1970, Reformation og modreformation, “Til den kristelige adel af den tyske nation 1520” + “De 95 teser 1517”, Gjellerup
- Nyholm A. og Rebild C., 1968, Martin Luther: Tekster i udvalg, uddrag af Martin Luther: “Von den guten Werken”, “Von der Freiheit eines Christenmensch” 1520   
- Calvin J., 2010, Le Catechisme Francais De Calvin (1878) (English edition), Kessinger’s Rare Reprints, s. 18-19 + 45-46
- Danmarks Riges Grundlov af 1953, paragraf 4, 6, 66, 67, 69, 70

Andet:
- Nørhøj, 2009, ”De ti vigtigste ting om den ortodokse kirke”, Kristelig dagblad https://www.kristendom.dk/den-ortodokse-kirke/de-ti-vigtigste-ting-om-den-ortodokse-kirke
- Youtube-klip: Sacraments 101: Eucharist (how we receive), https://www.youtube.com/watch?v=qdGkTdv4Dt4
- Youtube-klip: Online nadver: Sankt Hans kirke i Odense, https://www.youtube.com/watch?v=waRuURC7B_4
- Youtube-klip: They let me film their Orthodox wedding Ceremony and it was epic!, https://www.youtube.com/watch?v=iWS7_31kDyw&list=RDiWS7_31kDyw&start_radio=1
- DR-TV, De unge præster (1:4), https://www.dr.dk/drtv/serie/de-unge-praester_18957
- Mogens S. Mogensen, 2010, ”Om konversionsteorier”, IKON nr 7
- Tulinius, 2018, ”Thorkild Grosbøll: Jeg udsatte bare kristendommen for et religionskritisk blik”, Kristeligt Dagblad
- Hansen, 2019, ”Per Ramsdal blev folkekirkens første ungdomspræst: ”Kirken var et eksperimentarium”, Kristeligt Dagblad
- Drengsgaard, 2022, ”Rundspørge: Det mener Enhedslisten om kirkepolitik”, Kirke.dk
- Nielsen, 2023, ”For knap ni år siden anbefalede ny kirkeminister at adskille kirke og stat. Nu har piben fået en anden lyd”, Altinget
- Indre Mission.dk, Det tror vi på + FAQ: Hvad er forskellen på Indre Mission og Folkekirken?, https://indremission.dk/
- Tidehverv.dk, Tidehvervs anliggende, https://tidehverv.dk/tidehvervs-anliggende-topmenu-41
- Borup, 2011, ”Religionerne ligger under for individualisering”, Religion.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sekter

FORMÅL

De fleste har sikkert stiftet bekendtskab med sekter som fænomen, enten gennem sociale medier, film, serier eller podcast og her lært dem at kende gennem en linse af foragt, fordømmelse og sensationel fremstilling. Forløbets formål er imidlertid at give eleverne en bredere og mere videnskabeligt forankret indsigt i, hvad der kendetegner disse både dragende og skræmmende religiøse grupper og hvordan gruppens struktur og indre dynamik former det religiøse indhold. Ud fra religionssociolog Meredith Mcguires teori vil eleverne indledningsvis få forståelse for, hvordan religiøse grupper kan inddeles i fire overordnede kategorier (kirke, sekt, kult og denomination) og derigennem hvordan sekten adskiller sig fra andre religiøse grupper ved på en gang at insistere på en unik legitimitet, have et problematisk forhold til det øvrige samfund, have en klar hierarkisk struktur, have en bred rolle i medlemmets liv og fordre en virtuos religiøsitet og dedikeret stræben efter perfektion hos medlemmet. Derudover vil vi også beskæftige os med, hvordan sekter kan opstå og udvikle sig som et resultat af deprivation, social afkobling og socioøkonomiske forandringer og hvordan succesfulde sekter tit afhænger af karismatisk ledelse, gode rekutteringsmuligheder, forståelige og let tilgængelige budskaber/ideologier samt klart etablerede os og dem-forhold. I denne forbindelse vil vi også komme ind på forskellige dilemmaer ved sekters institutionalisering og potentiale for at udvikle sig til andre gruppekategorier, hvoraf denominationen er mest oplagt. Endelig vil den teoretiske del af undervisningen også fokusere på, hvordan sekter med de førnævnte karakteristika i højere grad end nogle andre grupper rummer potentialet for ekstremisme og radikalisering af medlemmerne. Vil her se på push- og pull-faktorer for radikalisering og undersøge såvel hjernevaskteoriens som socialiseringsteoriens mulighed for at forklare sektmedlemmers radikalisering og ekstremistiske adfærd. Sideløbende med den teoretiske del af undervisningen vil vi med udgangspunkt i teorien analysere flere forskellige eksempler på sekter, henholdsvis den oprindelige kristendom, Scientology, Moon-bevægelsen og Faderhuset. Afslutningsvis vil vi diskutere sekters popularitet inden for vestlig kultur (særligt underholdningsbranchen) og hvilken betydning medialiseringen og mediernes fascination af sekter har for vores opfattelse af sekterne og religiøse mennesker i det hele taget.


Indhold:

- Kirke
- Sekt
- Kult
- Karismatisk ledelse
- Denomination
- Deprivation
- Social afkobling
- Socioøkonomiske forandringer
- Institutionalisering
- Radikalisering
- Ekstremisme
- Hjernevask
- Socialisering
- Medialisering

Faglige mål:

- Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi  

- redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne

- Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber  

- Karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver   

- Karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter  

- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



Kernestof:

- væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori

- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.


Grundbogsmateriale:

Mcguire Meredith, 1981, Religion, The Social Context, Waveland Pr., 116-135
- Stærke Fællesskaber – Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme, https://xn--strkefllesskaber-vobe.dk/foreninger/baggrundsviden/religios-ekstremisme/
- Hjernevaskteorien og Eileen Bakers forkastelse af teorien, Hove Christina, 2020, uudgivet undervisningsmateriale

Kilder:
- DR-dokumentar: Mit hemmelige liv i Moon-bevægelsen, https://www.dr.dk/drtv/se/mit-hemmelige-liv-i-scientology_-mit-hemmelige-liv-i-moon_bevaegelsen_285705
- Dokumentar: Scientology and The Prison of Belief, https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=3&pageSize=6&search=Scientology&orderby=title&SearchID=62e67c72-8161-41b7-80b9-f298739edbb5&index=6
- Ruths hus, Third Ear, afsnit 1 + 2, https://thirdear.studio/da/pods/ruth


Andet:

- Kristendommen - Fra Kristus til Konstantin, Historica, Kristendommens oprindelse 3, https://historica.dk/kristendommen-fra-kristus-til-konstantin/
- DRLYD: Anmelderne, Er Ruth Kaput?, https://www.dr.dk/lyd/p1/anmelderne/anmelderne-2024/anmelderne-er-ruth-kaput-11162417104
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer