|
Titel
3
|
Seneca og stoicismen - eksamensemne 2
Seneca og stoicismen: eksamensemne 2
Lucius Annaeus Seneca (ca. 4 f.Kr. – 65 e.Kr.) var en romersk filosof, forfatter, dramatiker og politiker – og en af de mest kendte stoikere i Romerriget. Han levede under det tidlige kejserrige, især under kejser Nero, som han i en periode var rådgiver for. Seneca endte dog i politisk fald, og han blev tvunget til selvmord i år 65 e.Kr., anklaget for sammensværgelse mod Nero.
Seneca og stoicismen:
Seneca var en stoisk tænker, og hans filosofi kredser om, hvordan man opnår indre ro og sjælelig frihed midt i en verden fuld af uretfærdighed og lidelse.
Nogle centrale træk ved hans filosofi:
• Fornuften som vejviser: Mennesket skal leve i overensstemmelse med naturen og sin fornuft – det giver sindsro og frihed.
• Kontrol over følelserne: Vi bør lære at kontrollere følelser som vrede, frygt og begær, da de skaber uro i sjælen.
• Lykken er indre: Lykken findes ikke i rigdom eller magt, men i dyd og sjælelig ro (tranquillitas animi).
• Livet er kort – brug det rigtigt: I værket De Brevitate Vitae (“Om livets korthed”) minder Seneca os om, at vi spilder livet på ligegyldigheder – vi skal bruge tiden på det væsentlige.
Seneca og hans tid:
Seneca skrev og levede i en tid præget af magtmisbrug, dekadence og vold, især under Nero. Det skabte en kontrast mellem hans filosofiske idealer og det korrupte samfund. Seneca blev ofte kritiseret for selv at leve i luksus – en slags spænding mellem ideal og praksis.
Latinsk tekst:
Epistula 1, del 1 + 2 (Fra ’Seneca – stoiske tanker’, Susanne Høeg og Margit Kiil Jørgensen)
Epistula 50 ( Fra ’Latin her og nu’, Katri Bügel Jørgensen og Louise Torp-Pedersen Jensen.
Statarisk: 50.1, 50.2,.50.3.
kursorisk: resten af brevet
Perspektivtekster
Breve til Lucilius, brev 63
Breve til Lucilius, brev 47
Tacitus, Annales 15. bog, 62-64 - "Senecas død"
Baggrundslitteratur:
https://denstoredanske.lex.dk/breve
Om Seneca, fra Latin her og nu, side 169-176
Andreasen og Poulsen, Paideia, Filosofi, side 159-170.pdf
- Lund, Allan A., I seng med romerne – Køn og sex i det antikke Rom, kapitel 5, Hor og utroskab, side 109-120
|