|
Titel
2
|
Makronæringsstoffer
Makronæringsstoffer
Eleverne har arbejdet med de tre makronæringsstoffer kulhydrat, fedt og protein. DNA er taget sammen med genetikforløbet senere på året. I dette forløb har eleverne ligeledes arbejdet med et word-dokument, der lige som før ud over spørgsmål også indeholder korte uddybende kommentarer og relevante figurer, samt videoklip.
Kulhydrat
Eleverne har svaret på spørgsmål om kulhydrater og de forskellige typer af kulhydrat, samt hvordan de dannes ved planternes fotosyntese. Selve forsøget med fotosyntese og respiration, der nok naturligt hører til økologiforløbet, er kort som en del af NV-forløbet som alle klasser gennemgår uanset studieretning.
Eleverne har set på de tre typer af monosakkarider, de har set på disakkarider og oligosakkarider, samt de forskellige typer af polysakkarider.
I forhold til polysakkarider har vi set på forskellen i opbygningen af amylose og amylopektin samt hvilken betydning det har i forhold til nedbrydelse af stivelse i fordøjelsen. Eleverne har også set på den meget beskedne forskel der er mellem amylose og cellulose, i forhold hvor specifikke enzymernes aktive center er i fordøjelsen.
Eleverne har set på glykogenets opbygning og hvorfor dette er hensigtsmæssigt i forhold til energilevering under hårdt arbejde. De har lært om vigtigheden af plantefibre for en sund tarmflora samt reduceret risiko for tarmkræft og produktionen af k-vitamin.
Fedt
Eleverne har set på fedtmolekylernes opbygning, med udgangspunkt i triglycerid (Eleverne har også lært om fosforlipider i cellebiologi og deres kemiske egenskaber). Eleverne har set på de tre typer af fedtsyrer, mættet, umættet og polyumættet, samt hvilken betydning der har for blandt andet smeltepunkter og risikoen for åreforkalkninger. Eleverne er blevet gjort opmærksomme på at placeringen af dobbeltbindingen afgøre, hvilken type af omega fedtsyre der er tale om. Eleverne har også lært hvilken betydning sammensætningen af fedtsyre i cellemembranen har for dennes fleksibilitet og hvorfor det giver god mening at fisk der lever i kaldt vand, har et højt indhold af umættede og polyumættede fedtsyrer.
Der har været sat fokus på at mættet fedt ikke er usundt, men at vi nemt dækker vores behov for denne ved almindelig kost, hvor de umættede og polyumættede er sværere at få nok af.
Protein
Eleverne har set på opbygningen af proteiner og deres byggesten (aminosyrer) Der har været sat fokus på at der er 8 essentielle aminosyrer, hvilket betyder at vi skal have dem fra kosten og 12 ikke essentielle aminosyrer, fordi vi selv kan udskifte radikalet og derved lave de aminosyrer kroppen har behov for. Eleverne har set på grundstrukturen af en aminosyre og hvordan radikalet er det der giver aminosyren sin kemiske egenskab. Her har vi blandt andet fremhævet en vandkanal i cellemembranen, hvor aminosyrerne radikal, der peger ud med fedtsyrerne i fosforlipiderne nødvendigvis bliver nød til at være hydrofobe, mens aminosyrerne inde i selve kanalen skal være hydrofile for at lade vandmolekylerne passere.
Eleverne har set på proteinernes primær, sekundære, tertiære og kvartinære strukturer, men fokus har været på den primære struktur og eleverne så overfladisk på proteinsyntesen, som blev undersøgt yderligere i et senere forløb om genetik.
Enzymer og fordøjelsessystemet
For at afslutte makronæringsstofferne har eleverne set på enzymernes rolle i kemiske processer som f.eks. fordøjelsen. Fokus har været på enzymernes opbygning og her især det aktive site som gør enzymerne enormt substratspecifikke. Eleverne har set på grundstrukturen i et enzym og hvordan de enten kan klippe et molekyle (substrat) over i to molekyler (produkt) eller omvendt, kan klistre, sætte to substrater sammen i et produkt.
Eleverne har efterfølgende fået udleveret en figur der viser nedbrydning af hhv. kulhydrat, protein og fedt og hvor i fordøjelsessystemet dette sker. (Figur 40 i biologi til tiden) Her har eleverne arbejdet med at forstå figurens implicitte informationer og beskrive hvordan hvert makronæringsstof nedbrydes igennem fordøjelsessystemet. Eleverne har også set på enzymernes temperaturoptimum og det samme i forhold til pH.
Eleverne har yderligere set på hvordan proteiner holdes sammen af stærke svovlbindinger og svage hydrogenbindinger og hvordan det sure miljø i mavesækken sætter gang i en denaturering af proteinerne.
Eleverne har lavet et kvalitativt forsøg, hvor de har tilsat brintoverilte til kalvelever der var henholdsvis frossen, stuetemperatur eller havde været i mikrobølgeovnen i 5 minutter. Her har de kunnet se enzymaktiviteten som funktion af temperatur, men også hvordan varme kan denaturere proteiner og derved ødelægge dem. Eleverne var selv med til at skrive deres øvelsesvejledning og afleverede en rapport om emnet.
Undervisningen tager udgangspunkt i bogens (Biologi i udvikling) kapitel 5, side 74-92. Dertil er der brugt videoer fra youtube og sider fra biotechakademi.dk. Links med mere kan findes i arbejdsdokumentet.
|