|
Titel
1
|
Søjle 1: Kend dig selv, I
Søjlens titel refererer til inskriptionen på templet i Delfi, hvor det pointeres at mennesket skal kende sin plads i forhold til guderne. Tekstanalyserne bygger på det teoretiske grundlag, som udtrykkes hos Jon D. Mikalsons bog om religion hos Herodot (”Herodotus and Religion in The persian Wars”). Hos Mikalson er det ikke tilfældigt, at Solon introduceres som formidler af det religionssyn, der præger Herodot, og Mikalson bruger betegnelsen ”Det solonistiske lykkebegreb” eller ”lykkens omskiftelighed” som den væsentligste årsag til, at ting sker i Herodot.
Solon møder den første historiske person i Historie, Kong Kroisos, og efter Solons præsentation af sit livssyn får vi først et personligt eksempel, siden et ”nationalt” eksempel på, at Solon har ret i sin livsanskuelse. I sidste ende bliver det solonistiske lykkebegreb den altforklarende forklaring på, at perserne taber.
Det solonistiske lykkebegreb underbygges af en stærk religiøs samfundsorden, som Mikalson betegner som ”det litterært funderede religionssyn” (modsat ”det praktisk-kultiske”). Det styres i høj grad af gudernes misundelse (phthonos), der ligesom hybris kan resultere i gudernes vrede og straf. Guderne optræder – ligesom i tragedien – som et kollektiv og i anonymiseret form.
Eleverne skal gerne kunne trække en linje fra det arkaiske solon-digt til Herodot, og de skal kunne inddrage Antigone på lige fod og evt. bemærke forskellen på hybris og phthonos. Endvidere skal Antigone læses i lyset af en analysemodel baseret på Aristoteles. I mindre grad læses Herodot som historielæsning selvom vi selvfølgelig har talt om værkets historiske kontekst. I nogen grad kan det forventes at Herodot kan sammenholdes med Thukydid. Der er desuden læst en af Ovids metamorfoser (Actaeon), der begge kan forstås indenfor rammen.
|