|
Titel
2
|
Kristendom
Faglige mål:
- anvende elementær religionsfaglig terminologi. Efter dette forløb skal I kunne redegøre for de religiøse fænomener myte (som en privilegeret talesituation) og ritual (som symbolske handlinger og her fokus på kultdrama)
- Kunne redegøre for grundmyten med udgangspunkt i de tre myter: grundlæggelsesmyten - skabelsen af verden; problemmyten - syndefaldsmyten; løsningsmyten - Jesu Kristi opstandelse
- I skal kunne karakterisere, analysere og fortolke klassiske og repræsentative kilder i kristendommen.
- I skal have et indblik i de centrale jødiske forestillinger (pagt og messiasforventning) og forstå, hvordan kristendommen genfortolker disse forestillinger.
- I skal kunne redegøre for kristendommens frelseshistorie, herunder problem- og løsningsmyte.
- I skal kunne redegøre for Jesus om historisk person og Kristus som mytisk person
- I skal have kendskab til centrale aspekter af Jesu forkyndelse med hovedvægt på Jesu etik
- I skal kunne analysere ritualer som dåb gennem det religionsfænomenologiske begreb kultdrama.
- I skal kunne redegøre for, hvordan kristendommen fortolkes på nutidige og senmoderne præmisser i Danmark og globalt (her fokus på pentekostal kristendom).
Undervisningsoversigt:
GRUNDMYTEN: en skitse over verdens skabelse, syndefaldet og Jesu opstandelse
Underemne: Skabelsen og Syndefaldet
Fokus på hvordan grundmyten udgør den basale forståelse af, hvad der kendetegner kristendommen. Begreber som kaos – kosmos, differenteringsproces og myte fremhæves samt fokus på menneskesynet som konsekvens af syndefaldet ved kildegennemgang af syndefaldet (1. mosebog, kap. 3, v. 1-24)
Baggrundsstof:
- Læs faktaboks i Grundbogen til Religion C, s. 69-70
- Sammenklippet dokument om grundmyten, baseret på Kristendom: tro og praksis
- Syndefaldet 1. mosebog, kap. 3, v. 1-24: arbejde med i klassen i fællesskab/grupper
Underemne: Jesu Kristus som stedfortrædende lidelse
Herefter fokuseres på ”3. tilstand” hvor Jesu Kristi ses som løsningen på problemet med kulmination i hans opstandelse (han påtager sig menneskets synder). For at kunne forstå hvordan Jesu fungerer som stedfortrædende lidelse via hans død og opstandelse inkluderes og fremhæves de kristne forestillinger som særligt indebærer følgende centrale koncepter/begreber: Gudsforståelse ift. treenighedsdogmet og monoteisme, Jesus Kristus: To-naturlæren, Helligånden og arvesynd
Baggrundsstof:
Læs i Grundbogen til Religion C, s. 89-92. Mens du læser s. 89-92 lav da noter til de centrale begreber/forestillinger: Gudsforståelse ift. treenighedsdogmet og monoteisme, Jesus Kristus: To-naturlæren, Helligånden og arvesynd
DEN MYTOLOGISKE JESUS
Fokus på den mytologiske Kristus-skikkelse. Herunder introduceres hvad et ritual er samt begrebet ritualisering, kultdrama og ritualet som meningsløst. Derefter et zoom in på en kultdrama analyse af Johannes Døberen og Jesu dåb (se kildetekst).
Baggrundsstof:
- Religioner lever, side 60-61, "Evangeliernes Jesus", og side 66-68
Skriv noter til følgende: hvem var Jesus (som Messias, historiefortæller, helbreder, messiaskonge)?
- Kilde: Mark. 1,1-13
JESU KRISTI SOM HISTORISK PERSON – en jødisk prædikant
Fokus på hvordan de jødiske forestillinger omfortolkes af de kristne. Herunder særligt fokus på Jesus som den Messias, som jøderne også havde ventet på, men med tilføjelsen af, at Jesus både kunne være sejrende og lidende, levende og afgå ved døden. Herunder inkluderes Paulus som en vigtig kristen skikkelse der med sine breve (Paulus’ breve, 50 e.v.t) tolkede Jesus som jødiske forudbestemte Messias og Paulus' efterfølgende store betydning for den kristne missionering og fundament for den kristne menighed
Baggrundsstof:
- Religioner Lever, side 58-60 og side 64-66
- "Fem skarpe om Jesus" fra DR. Her fokus på "de fem skarpe": 1. Jesus - verdens største brand; 2. Den historiske Jesus; 3. Profet, filosof og revolutionær; 4. Evangeliernes Jesusbilleder; 5. Manden med de tusind ansigter
JESU FORKYNDELSE OG VIRKE
Fokus på:
- Jesu tolkning af loven: han radikaliserer og skærper, han psykologiserer og han anses som en provokerende rebel
- Nytestamentlig etik om næstekærlighed og umenneskelige krav, der kræver troen på gud for at opnå frelse
Baggrundsstof:
- Læselektie: Læs fra side 64 til og med side 68 i Religioner Lever
- Kilde: Bjergprædiken (etik), Matt. Kap. 5. Gruppearbejde om en af de syv udleverede teser: om loven, om vrede, om ægteskabsbrud, om skilsmisse, om at sværge, om gengældelse og om fjendekærlighed
KØN OG KRISTENDOM
Her er blevet læst artiklen, "Kvindelige præster i den danske folkekirke" fra DR som baggrundforståelse og inddraget en modificeret udlægning af Jens Formans tekst, "To evangelier". Herudover er de tre nedenstående kildetekster inddraget i et matrixgruppearbejde
"Kvindelige præster i den danske folkekirke": https://www.dr.dk/nyheder/indland/folkekirken-maa-helt-lovligt-frasortere-kvindelige-praester-nu-siger-biskopper-stop
Kildetekster til matrixgruppearbejde:
- https://www.dr.dk/nyheder/indland/filip-mener-ikke-kvinder-kan-vaere-praester-hvis-der-blev-ansat-en-kvindelig-praest#!/
- https://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-12-27-mandlig-praest-jeg-kan-ikke-staa-og-vaere-med-til-at-give-kvinder-et-embede
- https://www.tv2bornholm.dk/artikel/provst-kirken-er-bannerfoerer-for-aabenhed
GLOBAL KRISTENDOM
Fokus på pentekostale fænomener som eksempel på revitalisering, den subjektive vending og global kristendom. Komparativt arbejde med ”The Creed” af Hillsong og den apostolske trosbekendelse. Begreber som helligånden, tungetale, nådegave og undere er i fokus
Baggrundsstof:
- Læselektie: læs fra s. 87-90 i Religioner Lever.
- Kilder: Hillsong: The Creed, 2017 https://www.youtube.com/watch?v=EjWDsyCwiSc og den apostolske trosbekendelse kristendom
STUDIETUR
Klassen har været på studietur i Dublin med engelsk og religion. Det religionsfaglige fokus i et forberedende modul har været på den historiske baggrund for det katolsk og protestantiske, deres interne forskelle, religion og herunder særligt det katolske i en irsk kontekst samt en metodisk tilgang til analyse af bygninger og rum. På selve studieturen har eleverne været på en religionsfaglig walking tour med fire stop ved fire (forskellige) kirker og en billedopgave med opfølgende spørgsmål til hver kirke. Afslutningsvis skulle de reflektere over kirkernes rolle og position i det offentlige rum samt hvilken påvirkning og indvirkning (så) markante kirkelige bygninger har for et tidligere splittet og konfliktramt Irland (og Nordirland). Herudover har vi også besøgt Belfast og haft en guidet walking tour af murals, hvor fokus også var på splittelsen/konflikterne mellem den katolske og protestantiske befolkning
|