Holdet 2024 Id/1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Nærum Gymnasium
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Maria Kindt
Hold 2024 Id/1 (3g Id/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fodbold og sundhed
Titel 2 Atletik
Titel 3 Anaerob og aerob træning samt alpin og langrend.
Titel 4 Hip hop og OL
Titel 5 Redskabsgymnastik og dansk idrætshistorie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fodbold og sundhed

Formålet med dette forløb er at give eleverne et indblik i fodboldspillet samt dets fysiologiske krav til den moderne fodboldspiller. Hertil knyttes sundhedsbegrebet og generelle sundhedsdiskurser.

Forløbet kobler både det praktiske (og tekniske) fodboldspil og det teoretiske blik for aerob og anaerob træning sammen mht. de fysiologiske effekter.

I forløbet undervises der praktisk i fodbold og derudover inddrages foldbold-fitness også i forløbet.

Undervisningen tager både afsæt i den teoretiske og praktiske vinkel af fodbold samt de fysiologiske effekter af fodboldtræning generelt og fodbold-fitness.

Sundhed kobles teoretisk til dette forløb, og der undervises i begrebet sundhed samt sundhedsdiskurser.

Derudover er der fokus på:
1. Fodboldspillets tekniske og taktiske dimensioner. Herunder er der fokus på følgende elementer:

Tekniske aspekter:
- Spark og tæmning: indersidespark - tæmning og ydersidespark og tæmning, lodret vristspark, halvtliggende vristspark samt driblinger, afleveringer og finter.

Taktiske aspekter:
- Angrebsprincipper (bandespil/boldovertagelse, overlap, krydsløb og modløb)
- Angrebsspil (opspil/bredde/dybde/kontra),
- Forsvarsprincipper (opbakning og sikring) og forsvarsspil (persondækning/områdeopdækning) samt spilsystemer.

2. Praktisk elevundervisning:

- Eleverne stifter bekendtskab med at skulle planlægge, tilrettelægge, gennemføre og evaluere egen undervisning af andre samt udarbejdelse af drejebøger.
- Derudover udarbejdes der en teoretisk præsentation af forskellige sundhedsfaglige problematikker, hvor eleverne arbejder med selvvalgte fokusområder og præsenterer dem for klassen.

Særlige fokuspunkter: Dette forløb har fokus på samarbejde og dialog eksamensgrupperne i mellem.

Arbejdsformer:
Eleverne skal både arbejde individuelt, i par og i grupper.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sundhed og livsstil: Oplæg 23-09-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Atletik

Formålet med forløbet er at præsentere eleverne for tre atletik-discipliner: længdespring, højdespring og hæk.

Eleverne har i de enkelte discipliner fokus på: tilløb, afsæt, svæv og landing. Derudover arbejdes der i hæk med svingbenet, afsætsbenet, overkrop, diagonalt armtræk samt overkroppens position.

Disciplinernes faseopdeling, fejlretning i par og større grupper forfines og øves. Perfektionering og øvning af det færdige spring samt videooptagelser og elevfejlretning udføres.
Der er fokus på den teoretiske tilgang til den praktiske udførsel af atletik-disciplinerne. Eleverne planlægger, gennemfører og evaluerer på deres egen praktiske og teoretiske undervisning.

Forløbet arbejder med de forskellige fysiologiske aspekter ved træning og testning, jf. DIF's testningskompendium.

Eleverne skal også teoretisk arbejde med at:
- opnå viden om menneskekroppens opbygning med fokus på knogler, led og muskler.
- udarbejde bevægelsesanalyser af enkle bevægelser med henblik på at opnå forståelse for kroppens bevægelsesmuligheder og potentialer.
Særlige fokuspunkter:
Arbejdsformer:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Anaerob og aerob træning samt alpin og langrend.

Formålet sigter imod at give eleverne en forståelse af både det praktiske og teoretiske element af disciplinen: det alpine skiløb og langrend. Derudover knyttes aerob og anaerob træning til forløbet.

Eleverne arbejder hen i mod det gode skiløb og afslutter forløbet med en skitur til Idre Fjäll i 4 dage i uge 4. I Idre er elevernes fokus på det samlede skiløb. Fokuspunkterne er følgende:

- Skiløb med kontrol af god fart, svingradius og retning med afrundede sving.
- Dynamisk 2 bens-skiløb med tydelig kantning (vinkler ift. underlaget) og belastning (be- og aflastning, man kan ikke flytte tyngdepunktet, hvis ikke man aflaster),
- stabil (dal-orienteret) overkrop og brug af stavisæt. I faldlinjen og i balance.

Dvs. hvad er det for et skiløb vi gerne vil se:
• Kontrol af ”god”fart
• Svingradius og retning
• Afrundede sving
• I faldlinjen
• 2 bens-skiløb
• dynamisk rolig overkrop.

Fokus har været på det alpine skiløbs tekniske elementer:
- grundposition, kantning, vertikalt arbejde og stav-i-sæt.
- Afhængigt af niveau har der været fokus på storslalom sving og kortsvingsteknik.

Langrend:
- fokus på dobbeltstav-isæt, skøjte-teknik, balance og koordinering af arme og ben.

Videooptagelser filmet af eleverne selv i Sverige laves undervejs. Vi samler efterfølgende op på generelle fokuspunkter for det gode skiløb.

Derudover har de udviklet deres kropsbevidsthed og forståelse for kroppens tyngdepunkt og bevægelse hen over skien. De har prøvet at mestre det alpine skiløb i forskelligt terræn samt indgået i forskellige typer af samarbejdsrelationer.
Eleverne stifter også bekendtskab med langrend og basale langrendsteknikker.

Teoretisk har eleverne også arbejdet med at:
- opnå viden om menneskekroppens opbygning med fokus på knogler, led og muskler.
- udarbejde bevægelsesanalyser af enkle bevægelser med henblik på at opnå forståelse for kroppens bevægelsesmuligheder og potentialer.
- Arbejdstræningsfysiologi: med fokus på aerob og anaerob træning.

Materiale:
Vi har taget udgangspunkt i Dansk Ski-forbund, Alpint teorikompendium 1992, 4.udgave. s.3-40 samt NAG's eget udarbejdede ski-kompendium + landrendsteknik.

OBS: Alpint ski og langrend er desvære ikke længere mulige eksamensdiscipliner!
Særlige fokuspunkter:
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bevægelsesanalyse 12-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hip hop og OL

Hip hop og OL

Fokuspunkter i hip-hop:
Planer i rummet, koordination, fod- og benarbejde, rotationer, drejninger, balance, kropsholdning, aktion/reaktion, Labans bevægelseskvaliteter og teori, kreativitet samt samarbejde i hip-hop.

Eleverne arbejder i plenum og i grupper med instruktion af koreografi i hip hop, hvor takter, tælling, fodarbejde og rytme er i fokus.

Eleverne skal udarbejde en selvstændig instruktionsvideo til hip-hop, hvor koreografi, tælling, rytme, takter og visuel visning af trinene er fokuspunkter.

Teori:
OL og megaevents. Særligt fokus på vinter OL i Sochi og Bejing. Vi arbejder med Putins games og tilhørende arbejdsspørgsmål.
Særlige fokuspunkter: mundtlige kompetencer ift. præsentationer og pararbejde.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ski og videooptagelse + fejlretning 28-02-2025
Caseopgave 2 27-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Redskabsgymnastik og dansk idrætshistorie

Dette forløb...
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer