Holdet 3h DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Nærum Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Karen Saugbjerg
Hold 2023 DA/h (1h DA, 2h DA, 3h DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Litteraturlæsning (værk 1)
Titel 2 Journalistik (værk 2)
Titel 3 Litteraturhistorisk optakt til DHO
Titel 4 DHO: Danmark fra enevælde til demokrati
Titel 5 Litterære metoder
Titel 6 Diskursanalyse
Titel 7 Kortfilm (værk 3)
Titel 8 På klasserejse
Titel 9 De nordiske sprog
Titel 10 FF3 (dansk og fysik)
Titel 11 Er vi stadig romantikere?
Titel 12 Hvornår blev vi moderne? (del 1)
Titel 13 Kreativ skrivning
Titel 14 Hvornår blev vi moderne? (del 2)
Titel 15 Repetition
Titel 16 Forløb#15

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Litteraturlæsning (værk 1)

Formålet med forløbet er at læse et litterært værk (Meter i sekundet (2020) af Stine Pilgaard) sammen og undervejs reflektere over skønlitteraturens potentiale. Samtidig arbejder vi med grundlæggende litteraturanalytiske begreber: motiv, konflikt, tid og miljø, personkarakteristik og -relationer, fortæller og synsvinkel, fremstillingsformer, tema og perspektivering. Dertil stifter vi bekendtskab med lyrikanalyse, og vi diskuterer vores skønlitterære værk som autofiktion med fokus på grænsen mellem fakta og fiktion. Vi afrunder forløbet med at se filmatiseringen af romanen og arbejder i den forbindelse med remediering.

Primærlitteratur:
Stine Pilgaard: Meter i sekundet (2020) (roman)
Interview med Stine Pilgaard (2021)
Hella Joof: Meter i sekundet (2023) (film)

Sekundærlitteratur:
Larsen, Ole Schultz: Kap. 2 ”Fakta og fiktion” (s. 20-23), kap. 3 ”Litteratur” (s. 38-45, 54-70), analysevejl. 2 ”Litterær analyse af digte” i Håndbog til dansk, 4. udgave, Systime, 2017.
Olsen, Mimi et al.: ”Remediering” (uddrag) i Dansk i tiden. Grundbog, Systime, 2020.

Kernestof:
- tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år (litterært perspektiv)
- litteraturanalyse og -fortolkning (litterært perspektiv)
- anvendelse af relevante litterære metoder (litterært perspektiv)
- værk 1: Meter i sekundet (roman) af Stine Pilgaard.

Vi bruger følgende hjemmeside i alle forløb:
https://ordnet.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Journalistik (værk 2)

Mediefagligt forløb med indføring i journalistik som et bredt og dynamisk felt. I første omgang fokuserer vi på klassisk avisjournalistik, hvor vi arbejder med reportagen og fortællende journalistik som to avisgenrer. Derefter beskæftiger vi os med fake news og SoMe og reflekterer i den forbindelse over, hvordan digitaliseringen påvirker journalistikkens felt. Endelig undersøger vi dokumentaren som genre og arbejder her med dokumentarfilmen Flugt (2021) som værk.

Primærlitteratur:
Weekendavisen: ”Vores dronning” (2024).
DR: ”Energidrik: Her er 10 tal, der er værd at kende” (2024).
Iben Maria Zeuthens Instagram-profil: ”Ryd fladen for klimaet”.
Johannes V. Jensen: Den gotiske renæssance (uddrag) (1901).
Information: ”Reportage fra Kijev: Blodet flyder på pladsen” (2014).
Puk Damsgaard: Hvor solen græder (uddrag) (2014).
Jonas Poher Rasmussen: Flugt (2021).

Sekundærlitteratur:
Larsen, Ole Schultz: Kap. 5 ”Medier” (s. 198-204, 222-226, 272-273) i Håndbog til dansk, 4. udgave, Systime, 2017.
Petersen, Jan Aasbjerg: ”Den klassiske reportage” på gymdansk.dk, opdateret 2023.
Skjold, Søren Boy: Kap. 1 ”Virkemidler i den journalistiske fortælling” (s. 13-15, 17-19, 30-31, 36-37) i Den journalistiske fortælling, Dansklærerforeningens Forlag, 2015.

Kernestof:
- nyhedsformidling (mediemæssigt perspektiv)
- dokumentar (mediemæssigt perspektiv)
- visuelle udtryksformer (mediemæssigt perspektiv)
- tekster fra sociale medier (mediemæssigt perspektiv)
- medieanalyse og -fortolkning, herunder filmiske virkemidler (mediemæssigt perspektiv)
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge (mediemæssigt perspektiv)
- værk 2: Flugt (dokumentar) instrueret af Jonas Poher Rasmussen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Litteraturhistorisk optakt til DHO

Litteraturhistorisk overbliksforløb som optakt til DHO om Danmark fra enevælde til demokrati. Forløbet laver tre nedslag i den danske litteraturhistorie frem mod 1800-tallet, der er omdrejningspunkt for DHO: middelalder, barok og oplysningstid. Formålet er at introducere eleverne til litteraturhistorie som felt og til de pågældende perioders forfattere og litteraturhistoriske særtræk.

Primærlitteratur:
H.C. Andersen: ”I Danmark er jeg født” (1850).
Folkevise: ”Agnete og Havmanden”.
Folkevise: ”Ebbe Skammelsøn”.
Thomas Kingo: ”Keed af Verden, og kier af Himmelen” (uddrag) (1681).
Ludvig Holberg: Erasmus Montanus (uddrag) (1723).

Sekundærlitteratur:
Bertelsen, Tinne Serup et al.: ”1000-1536: Middelalderen” (uddrag), ”1650-1720: Barokken” (uddrag) i Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime, 2012.
Berthelsen, Sune: ”Oplysningen” (video) og ”Komedierne” (video) på Rundt om Holberg.dk, opdateret 2019.
Forfatterweb: ”Folkeviser” (ingen dato).
Larsen, Ole Schultz: ”Litteraturhistorisk overblik” i Håndbog til dansk – Litteraturhistorie, Systime, 2023.

Kernestof:
- folkevise (litterært perspektiv)
- tekster fra tiden før 1700 (litterært perspektiv)
- tekster fra 1700-tallet, herunder oplysningstid (litterært perspektiv)
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiver (litterært perspektiv)
- Ludvig Holberg, H.C. Andersen (kanonforfattere).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO: Danmark fra enevælde til demokrati

DHO-forløb om Danmark fra enevælde til demokrati med vægt på demokratiets indførelse i 1849. Som en del af forløbet arbejder vi med 1800-tallets litteratur og berører i den forbindelse både romantikken og det moderne gennembrud som litteraturhistoriske perioder. Nedslagene knytter sig til de problemformuleringer, grupperne kan vælge mellem.

Primærlitteratur:
Johan Thomas Lundbye: ”Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde” (1847).
Christoffer Wilhelm Eckersberg: ”Landskab med stente, Møn” (1810).
Adam Oehlenschläger: ”Der er et yndigt land” (uddrag) (1819).
N.F.S. Grundtvig: ”Er lyset for de lærde blot?” (1839).
Peter Faber: ”Den tapre landsoldat” (1848).
Henrik Pontoppidan: ”Et grundskud” (1887).
Elisabeth Grundtvig: ”Nutidens sædelige Lighedskrav” (uddrag) (1887).
Georg Brandes: ”Engle”, ”Det ottende Bud”, ”En sidste Udluftning” (uddrag) (1887).

Sekundærlitteratur:
Bertelsen, Tinne Serup et al.: ”Romantikken” (uddrag) i Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime, 2012.
Christensen, Søren Vrist: ”Det moderne gennembrud – dansk litteratur”, video tilgængelig på Youtube, 2017.

Kernestof:
- tekster fra 1800-tallet, herunder romantik (litterært perspektiv)
- litteraturanalyse og -fortolkning (litterært perspektiv)
- anvendelse af relevante litterære metoder (litterært perspektiv)
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiver (litterært perspektiv)
- Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Henrik Pontoppidan (kanonforfattere).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Litterære metoder

Litterært forløb med fokus på forskellige litterære metoder. Vi skal arbejde med biografisk, nykritisk, strukturalistisk, psykoanalytisk og læserorienteret metode, som vi forsøger at anvende analytisk på samme tekst. Forløbets formål er først og fremmest at øge elevernes metodiske kompetencer i danskfaget. Samtidig skal forløbet træne elevernes evne til at analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster. Endelig skal forløbet styrke elevernes metodiske bevidsthed frem mod SRO og SRP.

Primærlitteratur:
Naja Marie Aidt: ”Som englene flyver” (1993).
H.C. Andersen: ”Tepotten” (1862).

Sekundærlitteratur:
Larsen, Ole Schultz: ”Litterære metoder” (s. 87-97, 98-99) i Håndbog til dansk, 4. udgave, Systime, 2017.

Kernestof:
- litteraturanalyse og -fortolkning (litterært perspektiv)
- anvendelse af relevante litterære metoder (litterært perspektiv).

Vi bruger følgende links i alle forløb:
https://ordnet.dk
https://www.ordbogen.com/da/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Diskursanalyse

2h DA 2024/25 – Diskursanalyse

Sprogligt forløb med fokus på sprogets betydning for vores opfattelse af virkeligheden. I forløbets første del arbejder vi med socialkonstruktivisme, som leder frem til anden del om diskursanalyse. Inden for diskursanalysen arbejder vi med følgende begreber: nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde, hegemoni, antagonisme og flydende betegner. Undervejs introduktion til den debatterende artikel som skrivegenre.

Primærtekster:
Reklameplakat for Marlboro med Robert Norris.
Sundhedsstyrelsens rygekampagne (2010).
Dagbladet Information: ”Kropspositiv aktivist: ’Vi er nødt til at anerkende, at alle kroppe er gode’” (25. juli 2015).
Power: Opslag om Black Friday på butikkens hjemmeside (2024).
Signe Wenneberg: Opslag om Black Friday på Instagram (2024).
Yahya Hassan: ”Barndom” (2013).
Foto fra Bosnisk fangelejr bragt i Daily Mirror (7. august 1992).
Klip fra tv-serien Borgen om prostitutionsdebat (sæson 3, afsnit 5, 30:50 – 34:15) (2013).

Sekundærlitteratur:
Larsen, Ole Schultz: ”Diskursanalyse” i Håndbog til dansk, 4. udgave, Systime, 2017.
Campion, Ditte: Kap 1 ”Socialkonstruktivisme og køn”, kap. 6 ”Socialkonstruktivismen til debat” i Blik for køn, 2. udgave, Dansklærerforeningens Forlag, 2018.
Rösing, Lilian Munk: ”Det eksistentielle køn” i Dagbladet Information, 2002.
Butler, Judith: ”Your Behavior Creates Your Gender”, tilgængelig på Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=Bo7o2LYATDc, 2011.

Kernestof:
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiver (litterært perspektiv)
- litterære og argumenterende tekster (sprogligt perspektiv)
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering (sprogligt perspektiv)
- visuelle udtryksformer (mediemæssigt perspektiv)
- tekster fra sociale medier (mediemæssigt perspektiv).

Vi bruger følgende links i alle forløb:
https://ordnet.dk
https://www.ordbogen.com/da/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kortfilm (værk 3)

Mediefagligt forløb om kortfilm. Vi arbejder teoretisk med kortfilmens DNA ud fra Cynthia Felandos tre formatspecifikke punkter (den lille enhed, den særlige karakterfremstilling og den særlige slutning) og med de tre kortfilmstyper præsenteret hos Dorte Granhild og Mette Wolfhagen (klassisk, slice of life og eksperimenterende). Vi ser forskellige kortfilm, heriblandt Ivalu, som vi arbejder med som værk: Vi undersøger kortfilmen både formatanalytisk, næranalytisk og komparativt, sidstnævnte med inddragelse af den grafiske novelle, som filmen bygger på. Undervejs træner vi den analyserende artikel ud fra en medieanalytisk tilgang.

Primærlitteratur:
Dario Fau: Papa (2023).
Jonatan Etzler: Jag följer dig (2015).
Teemu Nikki: Fantasia (2016).
Martin de Thurah: Color Me (2020).
Tom Noakes: Nursery Rhymes (2018).
Anders Walter: Ivalu (2022) (kortfilm).
Morten Dürr og Lars Horneman: Ivalu (2019) (grafisk novelle).

Sekundærlitteratur:
Granhild, Dorte; Wolfhagen, Mette: Kap. 1 ”Shorts” (uddrag) i Shorts – kortfilm i undervisningen, Systime, 2023.
Larsen, Ole Schultz: ”Dokumentarfilm og Mockumentary” i Håndbog til dansk, s. 228-233, 4. udgave, Systime, 2017.

Kernestof:
- visuelle udtryksformer (mediemæssigt perspektiv)
- medieanalyse og -fortolkning, herunder filmiske virkemidler (mediemæssigt perspektiv)
- værklæsning (kortfilm og grafisk novelle).

Vi bruger følgende links i alle forløb:
https://ordnet.dk
https://www.ordbogen.com/da/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 På klasserejse

Forløb om klasse og klasseforskelle i Danmark, som det kommer til udtryk i litteratur, sprog og medier. Forløbet går således på tværs af danskfagets tre perspektiver. Vi arbejder ud fra de klasseteoretiske begreber: respektabilitet, identifikation, disidentifikation og moralske diskurser, og vi trækker i den forbindelse på det tidligere forløb om diskursanalyse og socialkonstruktivisme. Formålet med forløbet er at introducere eleverne til et nutidigt samfundsanliggende og samtidig styrke deres forståelse af, hvordan vi med faget dansk kan undersøge forskellige holdninger, normer og værdier gennem litterære, sproglige og mediemæssige udtryksformer.

Primærlitteratur:
DR: Barndom på bistand (2:2) (2016).
Babak Vakili: Generationen (prolog og 1:4) (2021).
Kristian Bang Foss: Frank vender hjem (uddrag) (2019).
Lars Løkke Rasmussen: Nytårstale 2018 (uddrag) (2018).
Thomas Wilken: ”Polarisering handler ikke kun om ikkevestlige ghettoer” (2019).
Yahya Hassen: ”Lige før lukketid” (2013).
Yahya Hassen: ”Gåtur i ghettoen” (2019).
Glenn Bech: JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET (uddrag) (2022).

Sekundærlitteratur:
Albertsen, Anita Nell Bech et al.: Oppe og nede – på social sightseeing i Velfærdsdanmark, s. 6-10, 12-13, 15, 47-51, Dansklærerforeningen Forlag, 2023.

Kernestof:
- tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år (litterært perspektiv)
- litteraturanalyse- og fortolkning (litterært perspektiv)
- litterære og argumenterende tekster (sprogligt perspektiv)
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering (sprogligt perspektiv)
- dokumentar (mediemæssigt perspektiv)
- medieanalyse og -fortolkning, herunder filmiske virkemidler (mediemæssigt perspektiv)
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge (mediemæssigt perspektiv)
- værklæsning (roman).

Vi bruger følgende links i alle forløb:
https://ordnet.dk
https://www.ordbogen.com/da/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 De nordiske sprog

Komprimeret forløb om de nordiske sprog. Vi arbejder sproghistorisk med forskellene mellem dansk, norsk og svensk, og eleverne bliver præsenteret for nogle af de store, nordiske forfattere. Formålet med forløbet er at læse og høre tekster på norsk og svensk for derigennem at stifte et overordnet bekendtskab med nordisk sprog og litteratur.

Primærlitteratur:
Karl Ove Knausgård: Min Kamp, bind 1 (uddrag) (2009).
Edith Södergran: ”Landet som icke är” (1925).
Edith Södergran: ”Landet som ikke er”, oversat af Line Krogh og Merete Bækkelund (2021).
Julie Andem: Skam (sæson 1, episode 1, ca. 00:00-05:00) (2017).
Hannes Holm: En mand der hedder Ove (ca. 00:00-20:00) (2016).

Sekundærlitteratur:
Langdahl, Berit Riis et al.: ”Sprog og sproghistorie” (s. 171-173, 183-184) i Krydsfelt. Grundbog i dansk, Gyldendal, 2010.

Kernestof:
- tekster på norsk og svensk.

Vi bruger følgende links i alle forløb:
https://ordnet.dk
https://www.ordbogen.com/da/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Er vi stadig romantikere?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Hvornår blev vi moderne? (del 1)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 Hvornår blev vi moderne? (del 2)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Repetition

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Forløb#15

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer