Holdet 3e HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Nærum Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Karen Saugbjerg, Thomas Løbger
Hold 2023 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Danmarkshistorien - fra oldtid til demokrati
Titel 3 Danmark under to verdenskrige
Titel 4 DHO: Danmark under besættelsen
Titel 5 terrorisme
Titel 6 Danmark som kolonimagt
Titel 7 USA
Titel 8 Holocaust
Titel 9 Romerriget
Titel 10 Den russiske revolution og Sovjetunionen
Titel 11 Islams ekspansion og korstogene
Titel 12 Den sicilianske mafia

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

Introduktion til historiefaget med fokus på fagets identitet og formål. Forløbet tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan man grundlæggende arbejder med historiefaget i gymnasiet.

Grundbog:
Kapitel 1-3 (s. 17-22 fra kap. 1 og s. 34-35 fra kap. 2 undtaget) i Fra fortid til historie af Anders Hassing og Christian Vollmond, Columbus, 2015.

Grundbogen er suppleret med følgende tekster om historiebrug (NB! Teksterne ligger tilgængelige under næste forløb om danmarkshistorien):
Nielsen, Sune: ”Historiebrug” (uddrag) på historiegaming.dk, ingen dato.
Thomsen, Kasper: ”Historiebrugsformer” (uddrag) i Historiefaglig arbejdsbog, Systime, 2018.

Kilder:
Seks små kilder til kildeøvelse om Christian 10.s hvide hest (se lektion).

Faglige mål, som forløbet bringer i spil:
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at (udvælge og) analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- historiebrug og historieformidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Supplerende kernestof:
- forskellige former for historiebrug (videnskabelig, eksistentiel, politisk, ikke-brug, misbrug, underholdende/kommerciel) med udgangspunkt i Klas-Göran Karlssons kategorisering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmarkshistorien - fra oldtid til demokrati

Indføring i danmarkshistorien fra oldtid og frem til indførelsen af demokrati. Eleverne skal opnå forståelse for Danmarks historiske udvikling ud fra både politiske, økonomiske, sociale og kulturelle perspektiver, og de skal kunne danne sig et overblik over forløbets forskellige perioder.

Grundbog:
Kapitel 1-6 i Grundbog til Danmarkshistorien af Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Systime, 2006.

Grundbogen er suppleret med uddrag fra DR’s dokumentarserie Historien om Danmark, 2017:
Historien om Danmark: Tidlig middelalder (00:00-22:05).
Historien om Danmark: Sen middelalder (25:48-37:00 og 43:18-47:50).
Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten (00:00-24:00).

Spillefilm:
En kongelig affære, instrueret af Nikolaj Arcel, 2012.

Kilder:
Gravkammeret i jættestuen "Rævehøj" i Vestsjælland (bondestenalder).
Solvogn fundet i Trudholm mose (bronzealder).
Saxo: fortale (uddrag) til Gesta Danorum (ca. 1200).
Fortale (uddrag) til Jyske Lov (1241).
Laurits Tuxen: Arkonas indtagelse (1894).
Statsdokument (uddrag) til stadfæstelse af Margrete som Danmarks regent (1387).
Frederik IIIs håndfæstning (1648).
Kongeloven (1665).
Digitaliseret arkivmateriale om den danske slavehandel fra SlaveVoyages.com.

Faglige mål, som forløbet bringer i spil:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale og regionale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at (udvælge og) analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger (og relatere disse til elevernes egen tid)
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganisationer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
- historiebrug og -formidling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark under to verdenskrige

Historisk overbliksforløb som optakt til DHO om besættelsestiden i Danmark. Forløbet fokuserer på Første og Anden Verdenskrig i dansk perspektiv.

Grundbog:
Kapitel 8 i Grundbog til Danmarkshistorien af Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Systime, 2006.

Kilder:
Arthur Christensen: ”Levende billeder” (1915)
Ugerevyer (1917)
Valgplakat: ”Stauning eller Kaos” (1935)
Cigarreklame: ”En god Cigar styrker Tanken” (1936)

Faglige mål, som forløbet bringer i spil:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO: Danmark under besættelsen

DHO-forløb om besættelsestiden i Danmark. Grupperne arbejder selvstændigt med at vælge emne, finde materialer og udfærdige problemformulering. Som en del af forløbet skal vi desuden besøge Frihedsmuseet, hvor klassen skal deltage i undervisningsforløbet "Til Modstand?".

Sekundærlitteratur:
Kapitlet ”2. Danmark besat – et overblik” i Modstandsbevægelsen, Jakob Sørensen, Systime, 2019.

Kilder:
John Christmas Møllers radiotale (1942).

Faglige mål, som forløbet bringer i spil:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 7 USA

USA historie, selvforståelse og identitet. Forløbet viser både at USA var en ide før landet blev til og hvordan denne ide løbende justeres efter forskellige   begivenheder i landet.

En del af kildematerialerne er samtidsunderholdning som minstrelshows, tegnefilm, reklamer, spillefilm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Holocaust

Forløb med fokus på Holocaust og Holocaustbenægtelse. Jødernes vilkår gennem Holocaust er fokus - mellemkrigstiden og 2. verdenskrig er baggrunden.
Desuden inddrages Holocaustbenægtelse og der arbejdes med Schindler's List som et eksemplarisk bud på hvordan brug af kilder kan se ud.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse - Litteraturen er et niveau sværere i forhold til tidligere forløb.
  • Formidling - Hvordan bruges kilder fra Holocaust?
  • Selvrefleksion - Hvad ville vi selv have gjort, hvis vi var menige tyskere i 30'ernes og 40'ernes Tyskland?
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning


Titel 10 Den russiske revolution og Sovjetunionen

Forløb om den russiske revolution, Sovjetunionen og Stalin. Fokus på det eksperimentelle i kommunismen og Sovjetunionens opbygning, Stalins paranoia, Den store fædrelandskrig, manipulation og propaganda samt Sovjetunionens rolle i den kolde krig.
Filmen Stalins Død (2017) har været brug for at undersøge filmens brug af historisk viden trods for dens fiktive karakter og komiske udtryk.
Der vil være en perspektivering til Putins Rusland i dag og den russiske selvforståelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Islams ekspansion og korstogene

Forløbet har 3 delforløb i sig:
Islams ekspansion, europæisk middelalder og korstogene.

Fokus på Islams udbredelse, afviklingen af korstogene, de overvejelser der lå som motivation hos de implicerede grupper, Mellemøstens betydning i Kristendommens historie og de forskellige konsekvenser korstogene havde.
Perspektivering til den politiske brug af korstogsbegrebet i dag.

Forløbet rummer også træning i at læse ældre og mere komplekse kildertekster.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Den sicilianske mafia

Forløbet om den sicilianske mafia sigter på at forklare de særlige omstændigheder på og for Sicilien, der kan forklare hvorfor mafiaen havde særlige gode betingelser der. Forløbet omhandler

Mafiaens adfærd set i en social, politisk og økonomisk sammenhæng
Mafiaens selvforståelse og æresbegreber
Siciliansk selvforståelse og historie
Italiens samling
Klientelismen
Kirkens rolle i Italien
Fascismen
Løsrivelsesbevægelsen
Bekæmpelsen af mafiaen
De metodiske udfordringer ved at arbejde med mafiaen i historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer