Holdet 3f HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Nærum Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Karen Saugbjerg, Thomas Løbger
Hold 2023 HI/f (1f HI, 2f HI, 3f HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Danmarkshistorien - fra oldtid til demokrati
Titel 3 Danmark under to verdenskrige
Titel 4 DHO: Danmark under besættelsen
Titel 5 USA
Titel 6 Holocaust
Titel 7 Den russiske revolution og Sovjetunionen
Titel 8 Afrikas historie
Titel 9 Romerriget
Titel 10 Mødet mellem den kristne og muslimske verden
Titel 11 Oplysningstiden
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

Introduktion til historiefaget med fokus på fagets identitet og formål. Forløbet tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan man grundlæggende arbejder med historiefaget i gymnasiet.

Grundbog:
Kapitel 1-3 (s. 17-22 fra kap. 1 og s. 34-35 fra kap. 2 undtaget) i Fra fortid til historie af Anders Hassing og Christian Vollmond, Columbus, 2015.

Grundbogen er suppleret med følgende tekster om historiebrug (NB! Teksterne ligger tilgængelige under næste forløb om danmarkshistorien):
Nielsen, Sune: ”Historiebrug” (uddrag) på historiegaming.dk, ingen dato.
Thomsen, Kasper: ”Historiebrugsformer” (uddrag) i Historiefaglig arbejdsbog, Systime, 2018.

Kilder:
Seks små kilder til kildeøvelse om Christian 10.s hvide hest (se lektion).

Faglige mål, som forløbet bringer i spil:
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at (udvælge og) analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- historiebrug og historieformidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Supplerende kernestof:
- forskellige former for historiebrug (videnskabelig, eksistentiel, politisk, ikke-brug, misbrug, underholdende/kommerciel) med udgangspunkt i Klas-Göran Karlssons kategorisering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmarkshistorien - fra oldtid til demokrati

Indføring i danmarkshistorien fra oldtid og frem til indførelsen af demokrati. Eleverne skal opnå forståelse for Danmarks historiske udvikling ud fra både politiske, økonomiske, sociale og kulturelle perspektiver, og de skal kunne danne sig et overblik over forløbets forskellige perioder.

Grundbog:
Kapitel 1-6 i Grundbog til Danmarkshistorien af Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Systime, 2006.

Grundbogen er suppleret med uddrag fra DR’s dokumentarserie Historien om Danmark, 2017:
Historien om Danmark: Tidlig middelalder (00:00-22:05).
Historien om Danmark: Sen middelalder (25:48-37:00 og 43:18-47:50).
Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten (00:00-24:00).

Spillefilm:
En kongelig affære, instrueret af Nikolaj Arcel, 2012.

Kilder:
Gravkammeret i jættestuen "Rævehøj" i Vestsjælland (bondestenalder).
Solvogn fundet i Trudholm mose (bronzealder).
Saxo: fortale (uddrag) til Gesta Danorum (ca. 1200).
Fortale (uddrag) til Jyske Lov (1241).
Laurits Tuxen: Arkonas indtagelse (1894).
Statsdokument (uddrag) til stadfæstelse af Margrete som Danmarks regent (1387).
Frederik IIIs håndfæstning (1648).
Kongeloven (1665).
Digitaliseret arkivmateriale om den danske slavehandel fra SlaveVoyages.com.

Faglige mål, som forløbet bringer i spil:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale og regionale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at (udvælge og) analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger (og relatere disse til elevernes egen tid)
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganisationer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
- historiebrug og -formidling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark under to verdenskrige

Historisk overbliksforløb som optakt til DHO om besættelsestiden i Danmark. Forløbet fokuserer på Første og Anden Verdenskrig i dansk perspektiv.

Grundbog:
Kapitel 8 i Grundbog til Danmarkshistorien af Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, Systime, 2006.

Kilder:
Arthur Christensen: ”Levende billeder” (1915)
Ugerevyer (1917)
Valgplakat: ”Stauning eller Kaos” (1935)
Cigarreklame: ”En god Cigar styrker Tanken” (1936)

Faglige mål, som forløbet bringer i spil:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO: Danmark under besættelsen

DHO-forløb om besættelsestiden i Danmark. Forløbet fokuserer på tre temaer: samarbejdspolitikken, modstandskampen og livet under besættelsen, som danner grundlag for de problemformuleringer, grupperne kan vælge mellem. Som en del af forløbet skal vi desuden besøge Frihedsmuseet, hvor klassen skal deltage i undervisningsforløbet "Til Modstand?".

Sekundærlitteratur:
Kapitlet ”2. Danmark besat – et overblik” i Modstandsbevægelsen, Jakob Sørensen, Systime, 2019.
Kapitlet ”Barn og ung” i Spærretid. Hverdag under besættelsen 1940-45, Esben Kjeldbæk og Henrik Lundbak, Nationalmuseet, 2005.

Kilder:
Statsminister Vilhelm Buhls antisabotagetale (1942)
John Christmas Møllers radiotale (1942)
”Jeg har dræbt nogle stikkere” fra det illegale blad Fri Presse (1944)
”Nyt fra hele landet – kort fortalt” fra De frie Danske (1944)
”En folkelig skikkelse, et historisk eksempel paa Jyllands sejghed under fremmedherredømmet” fra De frie Danske (1944)
Gerda Bekker Iserhorst: Dagbog (uddrag) fra besættelsen (1995)
Annelise Jepsen: Erindringer (uddrag) om perioden 1924-1944 (1995).

Faglige mål, som forløbet bringer i spil:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA

USA historie, selvforståelse og identitet. Forløbet viser både at USA var en ide før landet blev til og hvordan denne ide løbende justeres efter forskellige   begivenheder i landet. Forløbet omhandler også hvordan USA ser sig selv i forhold til omverdenen.

Selvom forløbet også afspejler kronologi (og slutter i forbindelse med at den kolde krig slutter), er forløbet primært tænkt tematisk.

En del af kildematerialerne er samtidsunderholdning som minstrelshows, tegnefilm, reklamer, spillefilm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Holocaust

Forløb med fokus på Holocaust og Holocaustbenægtelse. Jødernes vilkår gennem Holocaust er fokus - mellemkrigstiden og 2. verdenskrig er baggrunden.
Desuden inddrages Holocaustbenægtelse og der arbejdes med Schindler's List som et eksemplarisk bud på hvordan brug af kilder kan se ud.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse - Litteraturen er et niveau sværere i forhold til tidligere forløb.
  • Formidling - Hvordan bruges kilder fra Holocaust?
  • Selvrefleksion - Hvad ville vi selv have gjort, hvis vi var menige tyskere i 30'ernes og 40'ernes Tyskland?
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 7 Den russiske revolution og Sovjetunionen

Forløb om den russiske revolution, Sovjetunionen og Stalin. Fokus på det eksperimentelle i kommunismen og Sovjetunionens opbygning, Stalins paranoia, Den store fædrelandskrig, manipulation og propaganda samt Sovjetunionens rolle i den kolde krig.
Filmen Stalins Død (2017) har været brug for at undersøge filmens brug af historisk viden trods for dens fiktive karakter og komiske udtryk.
Der vil være en perspektivering til Putins Rusland i dag og den russiske selvforståelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Afrikas historie

Forløb om Afrikas historie fra før mødet med europæerne og med nedslag frem til i dag. Med forløbet forsøger vi at nærme os en forståelse af, hvorfor det afrikanske kontinent ser ud, som det gør i dag, og vi forholder os løbende til spørgsmålet om, hvordan vi som europæere kan (eller ikke kan) bevæge os væk fra et eurocentrisk perspektiv. Undervejs i forløbet inddrager vi erindringshistorie og postkolonial historie som historiefaglige tilgange.

Grundbog:
Munk, Morten Hilligsø: Afrikas historie. Mødet mellem sorte og hvide, s. 9-21, 27-31, 34-39, 47-59, 62, 69-76, 80, 87-99, 127-132, 135-137, 145-153, 159, Systime, 2016.

Kilder:
Brev fra Manikongo, juli 1526.
Brev fra Manikongo, oktober 1526
Al-Bakris beskrivelse af Ghanariget, 1068
Ibn Battutas beskrivelse af Maliriget, 1355.
Dansk opfattelse af de sortes karaktertræk, 1902-05.
Danske maskinister i Congo, ca. 1900.
Hergé: Tintin i Congo, 1931/1946/1975.
Lumumbas tale ved Congos selvstændighedsceremoni, 1960.
Selvstændighedsceremonien i Congo, 1960.
Hvorfor er Afrika så fattigt?, 2004.

Andet materiale:
Kasper Thomsen: ”2.6. Postkolonial historie” (uddrag) og ”2.10. Erindringshistorie” (uddrag) i Historiefaglig arbejdsbog, Systime, 2018.
Christoffer Guldbrandsen: Tyveriet af Afrika, dokumentar (ca. 05:30-07:30), 2012.
DR-dokumentar: Slave af Danmark, episode 1 (00:00-10:00), 2025.
Mette Dahlgaard: ”Modstræbende ser Belgien sin blodige fortid i øjnene”, Berlingske, 22. december 2019.
MIT: ”MIT Study Reveals Why Africa Is Still Poor”, video (ca. 00:00-03:30), 2024.
Niels Brimnes: ”Slave af Danmark: »Jeg vil argumentere for, at det caribiske slaveri var noget særligt – og noget særlig brutalt«”, essay i Politiken, 2. marts 2025.
Niels Hein: ”Har danskerne svært ved at påtage sig kollektiv skyld?”, Kristeligt Dagblad, 27. marts 2025.
Therese Bach Øvlisen m.fl.: ”Danske slaveejere var brutale – men den historie skal skoleelever ikke lære”, DR, 23. marts 2025.

Faglige mål, som forløbet bringer i spil:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- forløb med udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romerriget

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Mødet mellem den kristne og muslimske verden

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Oplysningstiden

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kronologiforløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer