Holdet 3k HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 3k HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	X - Nærum Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Peter Stampe Langballe
Hold	2023 HI/k (1k HI, 2k HI, 3k HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Intro til historie
Titel 2	Oldtidskulturer og middelalderlige kulturmøder
Titel 3	Fra enevælde til demokrati i Danmark og DHO
Titel 4	Hekseprocesser i renæssancetiden
Titel 5	Mellemkrigstiden i Europa
Titel 6	Danmark under besættelsen
Titel 7	Velfærdsstaten i Danmark
Titel 8	Israel-palæstina konflikten
Titel 9	Ideologiernes kamp: Den kolde krig
Titel 10	Kina efter 1840
Titel 11	Terror i en globaliseret tidsalder
Titel 12	Industrielle og politiske revolutioner

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Intro til historie
Indhold	Kernestof: Kære 1K. Gennemgang af billederne over begivenhederne med start fra år 70 jf. Intro til historie kompendiet. Peter siger lidt om den nuværende konflikt mellem israelere og palæstinensere Vi fortsætter med begivenhedsrækken og er kommet til året 1968. Vi færdiggører begivenhederne og arbejder bagefter med kilderne om den hvide hest i "Intro til historie" kompendiet Vi færdiggører troværdighedsbarometret omkring kilderne om den hvide hest i "Intro til historie" kompendiet. Vi fik gennemgået personer og tider og grundlovsændring sidst og nu skal I rate de 6 kilder efter troværdighed. Alle kilderne skal være grund Vi arbejder videre med "Intro til historie" kompendiet og vi har afsluttet kilderne om den hvide hest og er kommet igang med begivenhedsrækken Vi fortsætter med intro til historie kompendiet og er kommet til Vietnamkrigen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Søge information Diskutere Almene (tværfaglige) Analytiske evner Personlige Selvtillid Sociale Samarbejdsevne IT Lectio
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Oldtidskulturer og middelalderlige kulturmøder Forløbet giver en introduktion til oldtidens romerrige i tiden omkring overgangen fra republikken til kejserstyret. Oldtidsundervisningen fokuserer især på en analyse af samspillet mellem mennesker og de politiske magtforhold samfund. Endvidere undersøger vi samspillet mellem de materielle forhold og mentalitet. Eleverne skal desuden opnå en forståelse for kulturmødet mellem den kristne og muslimske verden forud for og under Konstantinopels fald. De skal kunne danne sig et historisk overblik over kristendommens udvikling fra det vestlige Romerriges udvikling og frem til den muslimske erobring af den sidste del af det øst-romerske rige i 1453, hvorunder korstogene indgår. Introduktion til dansk og europæisk middelalder. Eleverne skal kunne danne sig et overblik over de kulturelle og religiøse forskelle mellem den kristne og muslimske verden; og forløbet lægger op til et efterfølgende kort forløb om de store opdagelser, hvori det det fremgår, at mødet mellem den kristne og muslimske kultur bl.a. resulterede i en genopdagelse af de naturvidenskabelige og humanistiske videnskaber i renæssancetiden
Indhold	Kernestof: Frederiksen, Ryg Olsen, Søndberg: Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund, Systime; sider: 75-87, 111-125, 140-143, 161-177, 191-196 Oversigtslæsning om Romerrigets opståen med fokus på udviklingen fra republik til kejserstyre og kunst som propaganda. Peter viser intro til Romerriget. Vi mangler at gennemgå spørgsmål 4 og 5 fra sidst. Derefter gennemgang af dagens lektie Oversigtslæsning om romersk bykultur, slaver og årsagerne til romerrigets fald. Arbejdsspørgsmål til dagens lektie: Se uddrag fra "Gladiator" Vi fortsætter med at se uddrag fra "Gladiator" og vi er kommet til det 58 minut, hvor Maximus er kommet til frem Collosseum i Rom Vi fortsætter med at se "Gladiator" fra 2 t og 8 min og derefter arbejder vi videre med grundbogen "Grundbog til historie - fra oldtiden til enevælden" Oversigtslæsning om tiden efter romerriget - middelalderen - med fokus på feudalsystemet og den katolske kirkes magtmonopol Oversigtslæsning om korstogstiden. Kilde: Pave Urban IIs tale om korstog korstog.pdf description Læs det vedlagte dokument med kilder om korstogene med fokus på myten om Dannebrog og forskellen på korsriddernes lægelige kunnen sammenlignet med de muslimske lægers kunnen. Arbejdsspørgsmål, som skal besvares til næste modul: 1) Hvad er definitione Vi gennemgår spørgsmålene fra forrige modul og derefter tager vi hul på dagens lektie Oversigtslæsning om renæssancetiden, de store opdagelser og aztekerriget Oversigtslæsning om stændersamfundet og reformationen og modreformationen. Vi bruger en del tid på at gennemgå aztekerriget, som vi ikke nåede sidste gang. Derfor skal I også nærlæse kilderne derom i dagens lektie Kilder: Motecuzomas opfattelse af de fremmede og Menneskeofringer. Arbejdsspørgsmål til dagens tekst: Vi starter op på gruppefremlæggelser af forskellige indianerstammer i form at en ppt præsentation på ca. 2 - 3 minutter. Brug hellere billeder end kun at læse op Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien, systime; sider: 73-84 I får bogen udleveret i modulet.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Diskutere Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner Overskue og strukturere Sociale Samarbejdsevne IT Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Fra enevælde til demokrati i Danmark og DHO Eleverne skal danne sig et overblik over de politiske, kulturelle og litterære træk i perioden fra enevældens indførelse i Danmark frem til og med enevældens afskaffelse og indførelsen af den første grundlov i Danmark. Fokus bliver på de nationale og nationalliberale strømninger i perioden.
Indhold	Kernestof: Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien, systime; sider: 97-108, 114-117, 123-140, 146-147, 153-167, 178-181 Oversigtslæsning om enevældens indførelse i Danmark og svenskekrigene. Kilder: Frederiks IIIs håndfæstning og Kongeloven 1665 Kilder vi ikke nåede at gennemgå i sidste modul: Frederik IIIs håndfæstning, 1648 og Kongeloven, 1665. Arbejdsspørgsmål til dagens kilder: Grundet foredraget fra ITU i forrige modul prøver vi lige igen med den samme lektie om kilder vi ikke nåede at gennemgå i sidste modul: Frederik IIIs håndfæstning, 1648 og Kongeloven, 1665. Arbejdsspørgsmål til dagens kilder: Oversigtslæsning om Danmarks og bondens økonomiske nedtur under enevælden Oversigtslæsning om oplyst enevælde, de store landboreformer og kravet om afskaffelsen af enevælden og indførelse af en grundlov. Vi skal også tale om begrebet nationalliberalisme. Arbejdsspørgsmål vi arbejder med i dagens modul: Vi ser uddrag fra "En kongelig affære" Vi ser uddrag fra "En kongelig affære". Vi arbejder med modul 2 i "Modulplan DHO videnskabsteori", hvor I skal læse s. 10 - 14 i "Kursus til DHO: Videnskabsteori" Oversigtslæsning om afskaffelsen af enevælden, junigrundloven 1849 og den reviderede grundlov fra 1866. Uddrag fra grundlovene er vedlagt: Kilde: Orla Lehmanns tale 30 januar 1841 (Falstertalen) Virtuelt modul. Fremlæggelse af arbejdsspørgsmålene fra forrige modul og derefter gennemgang af dagens lektie. Arbejdsspørgsmål til dagens lektie: Kilde: En ufaglært kvindes erindringer Vi arbejder med DHO-opgaveskrivningmaterialet. Vi er kommet til modul 4 i "Modulplan DHO videnskabsteori". Lektie: Læs s. 17 - 25 i "Kursus til DHO: Videnskabsteori" i DHO mappen under dokumenter i historie Læs s. 2 - 8 i "Kursus til DHO: Opgaveskrivning og s. 12 - 15 Udlevering af DHO-problemformuleringer. MBN kommer med i modulet. Problemformuleringer 1k DHO - til eleverne.docx description I skal arbejde i jeres grupper på jeres DHO ud fra den udleverede problemformulering. Peter er til rådighed i modulet til vejledning Skrivemodul i DHO. Vejledning for første 1h fra kl. 8.05 - 9.00. Vejledning for 1k fra 9.00 - 9.45. I arbejder i jeres grupper ud fra jeres problemformuleringer. Moduloverskud
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Hekseprocesser i renæssancetiden Der henvises til gymnasiets hjemmeside mht. kompetencer for det pågældende semester. Forløbet handler om mødet mellem renæssancetidens naturvidenskabelige landvindinger og renæssancetidens magisk-religiøse samfund med udgangspunkt i de akkusatoriske og inkvisatoriske procesformer. Emnet har fokus på begrebet mikrohistorie, hvor man ud fra de akkusatoriske procesformer kan diskutere, om disse procesformer kan forklares med lokalbefolkningens magisk-religiøse verdensopfattelse, hvor enkeltbegivenheder i dagligdagen som sygdom og naturfænomener og befolkningens kulturelle syn på kvinder og afvigere fra "det tætte samfund" kunne føre til anklager om hekseri. Ud fra de inkvisatoriske procesformer kan det diskuteres, om disse procesformer skal ses i en større religiøs kontekst i en brydningstid, hvor den katolske kirke presses af reformationen og hvor hekseanklagerne ofte handlede om, hvorvidt den anklagede udøvede den rette tro
Indhold	Kernestof: Heksekompendium.pdf description Kære 2k. Læs ark 1 - 9 i heksekompendiet (tallene med ring om). Tag gerne nogle noter, så I bedre kan huske de forskellige trosretninger og begreber mht. hekseprocesserne Læs ark 10 - 17 i heksekompendiet. Vi gennemgår dagens lektie og bagefter skal vi arbejde med Maren Spliid sagen Læs ark 19 - 23 i Heksekompendiet. Kilden kaldes "Heksehammeren". Derefter gennemgår vi ark 24 - 28 ud fra kilden af Peder Palladius. Læs ark 29 - 32 i Heksekompendiet om nogle danske retssager imod såkaldte hekse. Vi skal arbejde med forskellen på den akkusatoriske og inkvisatoriske procesform Læs ark 35 - 40 i heksekompendiet. Vi skal kigge på Christians IVs hekselov og historikernes bud på hvor mange troldfolk, der er blevet brændt igennem tiden. Spørgsmål vi arbejder med i modulet: Læs de sidste sider af heksekompendiet: Ark 41 - 44 om diskussionen af hvorfor hekseprocesserne stoppede.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Mellemkrigstiden i Europa Der henvises til gymnasiets hjemmeside mht. kompetencer for det pågældende semester. Forløbet handler om perioden fra 1. Verdenskrigs afslutning til nazisternes magtovertagelse med fokus på 1920´ernes og 1930´ernes ideologiske modsætninger i en politisk og økonomisk krisetid. Emnet har fokus på bl.a. den nazistiske ideologi og dens opståen og de faktorer som utilfredsheden med Versailles-trakten, Wall-street krakket og demokratiets udfordringer i en økonomisk og politiske krisetid, som banede vej for nazisternes magtovertagelse. Emnet fokuserer endvidere på tendensen blandt vælgere både i Mellemkrigstiden og i nyere tid til at søge ud til de mere rabiate fløjpartier i en økonomisk og politisk krisetid, hvilket er en udfordring for demokratiet.
Indhold	Kernestof: Opstart på nyt emne: Mellemkrigstiden i Europa. I får en bog udleveret i starten af modulet Peter Frederiksen: Grundbog til verdenshistorien 1750-1945, systime; sider: 117-130, 152-154, 157-161, 201-208, 229-244, 254-256, 269-275 Oversigtslæsning om optakten til 1 Verdenskrig og de forskellige alliancer Selvtillidsprøven i Istanbul for 2k Gruppeoplæg 2k Istanbul Studietur 2024.docx description Program studietur 2.k - Istanbul Oversigtslæsning om skyttegrave, forløbet af 1 Verdenskrig og fredsafslutningen med fokus på Versailles-traktaten. Kilde: Tysk stormangreb på Vestfronten Afsnit 3 Kilder: Wilsons fjorten punkter, Clemenceau: Regnskabets time, Grev Brockdorff-Rantzau: Tysklands skyld? Jeres forside og artikel til Ekstra Bladet jf. forrige modul skal gøres færdig og oploades i mappen "Mellemkrigstiden i Europa" i historiemappen inden næste historiemodul Fremlæggelse af jeres forsider til Ekstra Bladet om Versailles-traktaten. Alle grupper skal have oploaded deres forside og artikel i mappen " Mellemkrigstiden i Europa" Aflyst. Flyttet til fredag 1.11 i 3 modul Fremlæggelse af jeres forsider til Ekstra Bladet om Versailles-traktaten. Alle grupper skal have oploaded deres forside og artikel i mappen " Mellemkrigstiden i Europa". Derefter gennemgang af dagens lektie Oversigtslæsning om USA og de brølende 20´ere, Wall-street krakket, depressionen og New Deal. Oversigtslæsning om fascismens og nazismens opståen, den tyske revolution og Weimarrepublikken Virtuelt modul Kilde: Nazisternes 25 pkt program Skema for nazisternes 25 pkt program.docx description Gennemgang af jeres placering af punkterne fra nazisternes partiprogram i ideologi-oversigten fra forrige modul.Derefter gennemgang af dagens lektie Kilder: Nürnberglovene, "Hvad skal jøden med et klaver"?, Øjenvidneberetninger om massegasninger (Kurt Gerstein rapporten). Vi skal arbejde med nazistisk propaganda ud fra følgende emner jf. nedenforstående. Derefter holder Peter oplæg om nazisternes tre faser af jødeforfølgelser
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Danmark under besættelsen Der henvises til gymnasiets hjemmeside mht. kompetencer for det pågældende semester. Forløbet handler om Danmarks inden- og udenrigspolitiske forhold under den tyske besættelse fra 1940 - 1945 og argumenterne for og imod den danske samarbejdspolitik. Vi kigger på brugen af historie som politisk historie og erindringshistorie. Med udgangspunkt i Anders Foghs tale på 60-års dagen for samarbejdspolitikkens ophør diskuterer vi Foghs kritik af samarbejdspolitikken som et forsøg på at forsvare Danmarks meget omdiskuterede deltagelse i Irak-krigen i 2003. Ud fra begrebet erindringshistorie diskuterer vi de senere fortællinger om hvorvidt et flertal i den danske befolkning var for eller imod samarbejdspolitikken
Indhold	Kernestof: Opstart på nyt emne: Danmark under besættelsen. Vi læser "Lænkehundstalen" i det vedlagte kompendie og gennemgår oversigtslæsning om Danmarks politiske og økonomiske forhold under 1. Verdenskrig og i mellemkrigstiden med fokus på nacismens og fascism Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien, systime; sider: 183-199, 213-215 Vi skal I grupper forberede et mundtligt oplæg om følgende punkter ud fra dagens lektie. Oplæggende skal være klar til næste historiemodul og oploades med jeres navne i mappen "Danmark under besættelsen": Færdiggøre gruppefremlæggelser fra forrige modul Fremlæggelser af gruppeoplæg om forskellige emner indenfor området "Danmark under besættelsen" jf. forrige modul. Gruppe 5 holdt deres oplæg før jul!! Kilde: "Efter Drabet" (2001). Kilden skal være læst til modulet. Endvidere skal i læse kilden kaldet "Forræderiloven"fra den 26 maj 1945 under overskriften "Retsopgøret" (tekst 26 i kompendiet om Danmark under besættelsen. I kompendiet skal I også læ Vi ser uddrag fra “Flammen og citronen” Vi ser uddrag fra "Flammen og Citronen" fra det 56 minut
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Velfærdsstaten i Danmark Mht. kompetencer for det pågældende semester henvises der til gymnasiets hjemmeside. Forløbet handler om den danske velfærdsstats opståen, forløb og udfordringer med særligt fokus på argumenterne for og imod den danske universelle velfærdsmodel. Vi kigger på de udfordringer som velfærdsstaten har stået imod siden Jordskredsvalget med fokus på kritikken af velfærdsstatens forsørgerrolle, den liberale kritik af velfærdsstaten og indvandrerdebatten
Indhold	Kernestof: Afsnit Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien, systime; sider: 217-238, 245-254 Opstart på nyt emne: Velfærdsstaten i Danmark. Oversigtslæsning om opstarten på den danske velfærdsstat, Danmarks medlemsskab af NATO og opstarten på den økonomiske vækst fra 1958 Husk jeres historiebog “Grundbog til Danmarkshistorien”. Vi arbejder videre med velfærdsstaten Oversigtslæsning om de glade tressere fra 1958 - 1973, Danmarks indtræden i EF, opgøret med landsforræderne og oprettelsen af EF Kilder: Vi tjener mere, 1958 (Billed-Bladet), Hans Jørgen lembourn om velfærdsstaten, 1960 og Villy Sørensen om velfærdsstaten, 1959. Færdiggørelse og fremvisning af gruppefremlæggelser jf. arbejdsspørgsmål fra i fredags Vi afslutter forløbet om Velfærdsstaten med følgende kilder om den liberale udfordring til den universielle velfærdsstat, som er lektien til dagens modul:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Søge information Diskutere Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner Personlige Ansvarlighed Sociale Samarbejdsevne IT Internet
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 8	Israel-palæstina konflikten Der henvises til skolens hjemmeside mht. kompetencer for det pågældende semester. Forløbet handler om de politiske, nationale og religiøse spændinger i forløbet op til staten Israels dannelse og de senere politiske, nationale og religiøse konsekvenser af staten Israels dannelse. Der diskuteres hvilke faktorer, der optrapper konflikten mellem staten Israel og palæstinenserne og hvilke forsøg på at opnå en fredelig løsning, der er blevet forsøgt iværksat igennem tiden. Herunder mulighederne for en tostatsløsning med eller uden FN som international aktør. I den forbindelse kigger vi også på det idealistiske historiesyn med fokus på personligheder og nye politiske begivenheder som drivkræfterne bag udviklingen i området henimod fred eller ufred.
Indhold	Kernestof: Opstart på nyt emne: Israel og Palæstina konflikten. Vi bruger I-bogen "Israel - en stat i Mellemøsten". I skal logge ind med følgende e-nøgle: 61671769-98989-111 og læse kapitel 1 i I-bogen. Husk at aktivere eNøglen i venstre side Læs kap. 2 i I-bogen "Israel - en stat i Mellemøsten" Læs kap. 3 i "Israel - en stat i Mellemøsten". Læs kap. 4 i "Israel - en stat i Mellemøsten" med fokus på FNs delingsplan, oprettelsen af staten Israel og den arabiske modstand herimod Læs kap 6 i "Israel - en stat i Mellemøsten". Læs kap 7 i "Israel - en stat i Mellemøsten" med fokus på 6-dages krigen og dens konskvenser for Israel og palæstinenserne. Efter gennemgangen af kap. 7 læser vi kap. 9 i modulet Læs kap. 12 i "Israel - en stat i Mellemøsten" med fokus på Oslo-forhandlingerne og kapitel 13 med fokus på hvordan Oslo-aftalerne kommer under pres fra Likud Moduloverskud Læs kap 12 i "Israel - en stat i Mellemøsten"
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Søge information Diskutere Formidling Almene (tværfaglige) Analytiske evner Personlige Ansvarlighed Sociale Samarbejdsevne IT Internet
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 9	Ideologiernes kamp: Den kolde krig Der henvises til gymnasiets hjemmeside mht. kompetencer for det pågældende semester. Forløbet handler om den militære optrapning og ideologiske forskel mellem Sovjetunionen og Vesten fra tiden efter 1945 og frem til Sovjetunionens opløsning. Forløbet inddrager også krigen mellem Ukraine og Rusland og diskuterer, hvorvidt krigen i Ukraine minder om en genoptagelse af den kolde krig mellem Øst og Vesteuropa og om krigen i Ukraine presser den liberale verdensorden, som ellers stod sejrssikkert efter den kolde krig.
Indhold	Kernestof: Opstart på nyt emne: ideologiernes kamp: Den kolde krig. Ryg Olsen og Søndberg: Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering, Systime; sider: 15-38, 40-44, 51-55, 63-64, 67, 69-82, 85-89, 95-112, 149-158, 161-171 Oversigtslæsning om Marshall-planen, Tysklands deling i øst og vest og NATOs og Warshawapagtens oprettelse Kilder: Truman-doktrinen, (Marts 1947) og Marshall-planen (juni 1947). Vi læser kilderne i modulet og arbejder med følgende arbejdsspørgsmål: Vi starter med at gennemgå spørgsmål fra sidste modul. Vi arbejder med følgende emner, som aftalt i forrige modul. Vi starter med gruppe 1 kl. 10.30. Alle andre grupper prøver at være færdige med at lave deres fremlæggelse til kl. 10.30. Derefter gennemgår vi lektien til i dag Oversigtslæsning om afkoloniseringen efter 2. Verdenskrig Kilde: Domino-teorien, 1954 (Interview med Eisenhower) Vi skal først gennemgå domino-teorien fra forrige modul, som vi ikke nåede sidst. Derefter gennemgår vi først kilden om Vietnams uafhængighed og derefter gennemgå vi oversigtslæsningen om den kolde krig mellem 1953 - 1962 med fokus på afstalinisering Kilde: Vietnams uafhængighedserklæring, (1945) Oversigtslæsning om Cuba-krisen og USAs dominans i Mellem-amerika. Arbejdsspørgsmål: 1) Redegør for forholdet mellem USA og Cuba i tiden op til Cubakrisen i 1962 2) Giv en analyse af de muligheder USA havde for at svare igen på Sovjets forsøg på at o Kilde: (Kilde 16: USAs reaktion på sovjetiske raketter på Cuba) Uddrag fra Ted Sorensen: "Kennedy" (1965) Vi ser uddrag fra "Thirteen days" om Cubakrisen fra 17. minut og 39 sek. Vi ser uddrag fra "Thirteen Days" fra 1 time og 19 min Oversigtslæsning om Maos Kina, Kinas brud med Sovjet, Brezjnev-doktrinen og USAs militære optrapning i Vietnamkrigen Kilde: Tonkin-bugt resolutionen (1964). I dag skal vi være historie-detektiver og arbejde med omstændighederne omkring Tonkin-bugt resolutionen ud fra det simple spørgsmål: Blev nogle af USAs krigsskibe i Tonkinbugten angrebet af nordvietnamesiske to Kilder om Tonkinbugt-affæren.pdf. Taget fra Peter Frederiksen: Vietnam fra drage til tiger. Systime, 1996 - 2003 description Oversigtslæsning om USAs øgede involvering i og mislykkede krig i Vietnam og "Fred med ære" forsøget og borgerrettighedskampen i USA og Watergate-skandalen. Vi hører de sidste fremlæggelser fra forrige modul (husk at oploade jeres fremlæggelser i mappen "Den kolde krig.." i historiemappen. Derefter gennemgang af dagens lektie Oversigtslæsning om den kolde krig under Ronald Reagan, sovjetunionens nederlag i Afghanistan og Reagans SDI-projekt og dets udfordring i forhold til MAD-doktrinen. Kilde: Ondskabens imperium, 1983 Oversigtslæsning om Sovjetunionens sammenbrud under Gorbachev, murens fald og Tysklands genforening. Virtuelt modul efter jeres ønskeAfslutning og opsummering af emnet "Den kolde krig og ideologiernes kamp". I skal lave en tidslinje til brug som note til emnet. Tidslinjen skal starte fra 1945 og slutte omkring 1991 og ud for hvert år I vælger at skr
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Kina efter 1840 Der henvises til gymnasiets hjemmeside mht. kompetencer for det pågældende semester. Forløbet handler om det moderne Kinas tilblivelse efter Mao´s magtovertagelse og frem til i dag med fokus på omvæltningerne i Kina fra Det store Spring Fremad til Deng Xiaoping´s indførelse af socialistisk markedsøkonomi. Forløbet diskuterer også om Kinas nutidige økonomiske og militære kapabiliteter er en udfordring for vestens liberale verdensorden. Forløbet diskuterer endvidere begrebet erindringshistorie, hvor der fokuseres på hvordan de kinesiske myndigheder italesætter tiden under Mao med de forandringer og konsekvenser som Mao-tiden fik for millioner af kinesere
Indhold	Kernestof: Lene Sønderby Bech, Signe Lang Holmegaard, Christian Nielsen: Kina - temaer i moderne kinesisk historie, Systime; sider: 9-19, 83-103, 121-151, 155-159, 177, 179-194, 241-250 Opstart på nyt emne "Kina efter 1870". I får bogen udleveret i modulet. Oversigtslæsning om Xi Jinping og hans kinesiske drøm. Besvarelse af arbejdsspørgsmål på s. 21 Oversigtslæsning om Kinas forhold til vesten i starten af 1900-tallet og med fokus på Bokseropstanden Oversigtslæsning om den kinesiske borgerkrig mellem Nationalistpartiet og kommunistpartiet. Vi arbejder med spørgsmålene på s. 105 Oversigtslæsning om Maos magtovertagelse og grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina, Maos kampagner og med særligt fokus på Det store Spring fremad. Vi arbejder med kilden "Spurvejagt" Spurvejagt Kina.pdf description Oversigtslæsning om Kulturrevolutionen, magtkampen i kommunistpartiet og Deng Xiaoping. Afsnit Kilde af Mao om tiden op til Kulturrevolutionen og kilde fra Folkets Dagblad om studenterdemonstrationer Oversigtslæsning om demokratibevægelser og massakren på den himmelske fredsplads under Deng Xiaoping Ryg Olsen og Søndberg: Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering, Systime; sider: 157-159, 163-164 Kilde fra Folkets Dagblad om studenterdemonstrationerne Kilde af Mette Holm om massakren på den himmelske fredsplads i juni 1989 Vi starter med arbejdsspørgsmålene i bogen fra sidste modul om massakren på den himmelske fredsplads. Derefter gennemgang af dagens første lektie, som handler om tiden omkring og under Xi Jinpings styring af Kina Opgaver vi arbejder med i modulet omkring Kinas politiske og system og Kinas såkaldte forfatning Oversigtslæsning om Kinas 2025 plan om at ændre "Made in China" til "Made by China" og Kinas handelskrig med EU og USA. Kilder om Kinas mål med "Made in China 2025" og USAs præsident Trumps handelskrig med Kina 2019 og Kinas hvidbog. Vi arbejder med disse kilder i modulet og de er ikke lektier til modulet Vi arbejder med Kina og menneskerettigheder Oversigtslæsning om Kinas kommunistiske partis syn på menneskerettigheder og kommunistpartiets forfølgelse af minoriteter og politiske afvigere Vi arbejder med gruppefremlægelser af følgende emner ud fra de grupper, vi lavede i fredags! Gruppefremlæggelser fra forrige modul.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Terror i en globaliseret tidsalder Der henvises til gymnasiets hjemmeside mht. kompetencer for det pågældende semester. Emnet omhandler tiden i verden efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001 og de efterfølgende konsekvenser for forholdet mellem vesten og den muslimske verden i en globaliseret tidsalder, hvor Fukuyamas teori om liberalismens sejr og Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød bliver sat overfor hinanden og diskuteret. Hvilke udfordringer kommer vestens liberale verdensorden til at stå overfor i fremtiden? Har den liberale verdensorden sejret permanent, som beskrevet i Fukuyamas bog "The End of History and the Last Man" eller skal vestens fremtidige udfordringer ses i lyset af civilisationernes kamp, som beskrevet i Huntingtons "Clash of Civilisations"? Og hvad med krigen i Ukraine; hvordan påvirker Ruslands udenrigspolitik den liberale verdensorden?
Indhold	Kernestof: Sidste gruppe fremlægger om Kina og Kinas nye Silkevej. Derefter opstart på nyt emne. Husk at tage bogen med til timen (den vi brugte til emnet Den kolde krig) Ryg Olsen og Søndberg: Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering, Systime; sider: 283-292, 297-309 Oversigtslæsning om USAs krig mod terror efter 11. september 2001 og krigen i Afghanistan og Irak. Afsnit Oversigtslæsning om den nye verdensorden efter den kolde krig og oversigtslæsning om Fukuyamas og Huntingtons teorier. Uddrag fra kilder vi læser i modulet: Fukuyma "Den historiske udvikling er afsluttet" (The End of History and the Last Man") (1992) og Samuel S. Huntington "Civilisationernes sammenstød" (Clash of Civilisations) (1993) Birthe Hansen USAs nye dagsorden.pdf description Oversigtslæsning om den realistiske teori. Derefter arbejder vi med selvvalgte IP-teorier til at forklare følgende: Gruppearbejde om emnet IP-teori og globalisering. Fremlæggelser af gruppearbejde om emnet IP-teori og globalisering. Moduloverskud
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Industrielle og politiske revolutioner Der henvises til gymnasiets hjemmeside mht. kompetencer for det pågældende semester. Emnet handler om årsagen til at England bliver det første land, der bliver industrialiseret i vesten og de efterfølgende økonomiske, kulturelle, politiske og sociale konsekvenser af den engelske revolution for England og det europæiske fastland. Emnet har stor fokus på ideologiernes kamp med fokus på fødslen af den politiske og økonomiske liberalisme, konservatismen, socialliberalismen, marxismen og socialismen. Emnet handler endvidere om konsekvenserne af den franske revolution i 1789 og de tanker om demokrati, magtens tredeling og menneskerettigheder, som slippes fri og som sidenhen har givet inspiration til FNs menneskerettighedserklæring og som er forsøgt udbredt i verden med svingende succes.
Indhold	Kernestof: Peter Frederiksen: Grundbog til verdenshistorien 1750-1945, systime; sider: 9-28, 53-59 Opstart på nyt emne: Industrielle og politiske revolutioner. Oversigtslæsning om den engelske revolution med fokus på de faktorer, der gjorde England til det første industrialiserede land Samme lektie som sidste fredag, hvor gymnasiet holdt snefri undervisning og vi starter med de sidste to fremlæggelser fra det forrige emne: Oversigtslæsning om den amerikanske revolution og uafhængighedserklæring og den franske revolution. Virtuelt modul Gennemgang af sidste uges arbejdsspørgsmål. Husk at tage historiebogen med. Vi skal arbejde med ideologiernes historie Uddrag fra kilder: Adam Smith "Wealth of Nations" (1776), Montesquieu "Lovenes ånd" (1748), Edmund Burke "Reflections on the Revolution in France" (1790) Oversigtslæsning om oplysningsfilosoffer.pdf description Skema for oplysningsfilosoffer(2).docx description Vi færdiggører og fremlægger det vedlagte skema over oplysningstidens store filosoffer Skema for oplysningsfilosoffer(2)(4).docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb