Holdet 3f SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Nærum Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Henrik Kølbæk Tipsmark
Hold 2023 SA/f (1f SA, 2f SA, 3f SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Økonomi&velfærd under forandring? 1 Velfærdsstaten
Titel 2 Politik under forandring
Titel 3 Sociologi: Individ og samfund
Titel 4 Sociologi 2 - Ulighed
Titel 5 Sociologi 3: italien - inkl. økonomi, politik mm
Titel 6 Politik under forandring 2: Præsidentvalg & USA's
Titel 7 Økonomi og velfærd under forandring? - 3
Titel 8 EUropa under forandring
Titel 9 International politik 1: konflikter i verden
Titel 10 Sociologi 3: Store sociologer
Titel 11 Økonomi og velfærd under forandring? 4 Bæredygtigh

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Økonomi&velfærd under forandring? 1 Velfærdsstaten

Kernestof

SamfNU B-niveau (STX). Forlaget Systime. Links::

7. Velfærd – rammen om et godt liv
7.1 Hvem skal sikre velfærden?
7.1.1 Den residuale velfærdsmodel
7.1.2 Den universelle velfærdsmodel
7.1.3 Den selektive velfærdsmodel
7.1.4 Modellernes styrker og forskelle

7.2 Den danske velfærdsmodel
7.2.1 Krise og pres på den danske velfærdsmodel
7.2.2 Den sociale kontrakt

7.3.1 Den danske velfærdsmodels styrker
7.3.2 Den danske velfærdsmodels svagheder
7.3.3 Hvilke trusler står den danske velfærdsmodel overfor?
7.3.4 Hvilke muligheder har vi for at tilpasse den danske velfærdsmodel?

8. Fremtidens velfærdsprincipper
8.1 Hvad er velfærd?
8.1.1 Velfærdsprincipper
8.1.2 Styringsprincipper
8.2.1 Globaliseringen

8.2 Flere udfordringer for velfærdsstaten
8.2.1 Globaliseringen
8.2.2 Mangel på arbejdskraft som velfærdsudfordring

8.3 Konkurrencestaten og den 4. industrielle revolution
8.3.1 Løsningsmodel 1: Konkurrencestaten
8.3.2 Løsningsmodel 2: Innovationsstrategien


3.2 Klassiske og andre ideologier
3.2.1 Liberalismen – mennesket, samfundet og staten
3.2.2 Konservatismen – mennesket, samfundet og staten
3.2.3 Socialisme – mennesket, samfundet og staten
3.2.4 Andre ideologier

3.3 Folkestyrets politiske partier
3.3.1 Den liberale familie
3.3.2 Den konservative familie
3.3.3 Den socialistiske familie

3.4 Aktuelle politiske skillelinjer
3.4.1 Hvordan opstår nye partier?
3.4.2 Partiadfærd

Samfundet på tværs. Forlaget Systime. Links::
Hvornår er man fattig? (minus cases nederst)
Hvad er ulighed?
Pierre Bourdieu
Social arv i Danmark
Samfundsfag på tværs (Metodisk Fokus)

Velfærdsstaten under pres. Forlaget Columbus. "Kapitel 2: Konkurrencestaten som velfærdsstatens arvtager?" (https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141)::
s.1-12  i "Lektie om konkurrencestaten.pdf"
Kapitel 2: Konkurrencestaten som 
velfærdsstatens arvtager? | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
2.1 Ove Kaj Pedersen – 
konkurrencestatens fader! | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
2.2 Hvad gør konkurrencestaten 
ved arbejdsmarkedet? | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
2.3 Acceleration og fremmedgørelse – konsekvensen af konkurrencestaten? | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES


Faglighed - teori og argumentation-2.pdf
Faglig læring og studievaner.pdf



Supplerende stof:
Se diverse under dit grundforløb i samfundsfag GF - Velfærdsstaten.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik under forandring

Kernestof:
Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Metode
– kvantitativ og kvalitativ metode.
Faglige mål:
– anvende og kombinere viden om sociologi, økonomi og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå
– undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
– formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge informationskanaler og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
– skelne mellem forskellige typer argumenter og udsagn, herunder beskrivelse og vurdering
– formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
– formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber
(– formidle og analysere på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
– på et fagligt grundlag argumentere for egne synspunkter, indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling.)



Litteratur: SamfNu B, STX. Systime.
Kapitel 1: 3.1-3.4 samt suppl. kernestof - se under kernestof

3. Politiske partier og ideologier p131  
3.1 Ideologier p165  
3.1.1 De klassiske ideologiers grundantagelser p242  
3.1.2 Populisme og ideologi p244  
3.2 Klassiske og andre ideologier p166  
3.2.1 Liberalismen – mennesket, samfundet og staten p170  
3.2.2 Konservatismen – mennesket, samfundet og staten p171  
3.2.3 Socialisme – mennesket, samfundet og staten p172  
3.2.4 Andre ideologier p245  
3.3 Folkestyrets politiske partier p246  
3.3.1 Den liberale familie p247  
3.3.2 Den konservative familie p248  
3.3.3 Den socialistiske familie p249  
3.4 Aktuelle politiske skillelinjer p250  
3.4.1 Hvordan opstår nye partier? p291  
3.4.2 Partiadfærd p292  

Øvelser, bl.a. - se "Supplerende stof":
Parti-ideolologi  håndbog
Kommunevalg - Meningsmålinger
mm


Litteratur: SamfNu B, STX. Systime.
Kapitel 4: 4.-4.3 samt suppl. kernestof - se under kernestof

4. Politiske beslutningsprocesser p132  
4.1 Hvad er politik? p232  
4.1.1 Det politiske system p284  
4.1.2 Indflydelse i det politiske system p233  
4.2 Deltagelse – muligheder og begrænsninger p234  
4.2.1 Klassiske former for politisk deltagelse p283  
4.2.2 Mediernes rolle i demokratiet p235  
4.2.3 Nye demokratiske deltagelseskanaler – fri tale og fake news p236  
4.3 Hvordan træffer vi politiske beslutninger? p237  
4.3.1 De forskellige politiske niveauer i Danmark p238  
4.3.2 Lovgivningsprocessen p239  

Øvelser, bl.a. - se "Supplerende stof":
Lovforslag
mm


Kapitel 4: 5.-5.2 og 5.4 samt suppl. kernestof - se under kernestof
5. Demokrati – hvorfor og hvordan? p133  
5.1 Moderne demokrati p252  
5.1.1 Demokratiopfattelser p365  
5.1.2 Demokratiets udbredelse p253  
5.1.3 Demokrati rundt om i verden p254  
5.1.4 Suverænitet og konventioner p302  
5.2 Rettigheder og pligter i demokratiet p255  
5.2.1 Udvikling i borgerrettighederne p256  
5.2.2 Skal det være en pligt at bruge sine rettigheder? p257  
5.2.3 Hvordan har det danske demokrati det? p258  
5.2.4 Menneskerettigheder og globalt medborgerskab under pres p300  
5.3 Hvad er magt?5.3.1 Magt som relation
5.3.2 Magt og demokrati
5.4 Ligestilling i Danmark og verden
Kernebegreber til kapitel 5

Øvelser, bl.a. - se "Supplerende stof":
Rigtsretssag
Er der ligestilling i Danmark
mm

Bemærk: udvalgt med fokus fra litteratur SamNU C)


Øvrigt kernestof:
Her er det nye politiske kompas
?Ideologier partier mm.pdf
Faglighed - teori og argumentation.pdf


Bemærk: SamfNU udvalgt med fokus fra litteratur fra SamNU C

Vigtigt:
Download bog, øvrigt kernestof, samt
Eksamensopgave II - eksempel på eksamensopgave
samt supplerende stof
- se nedenfor.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 2: Hvad kan der udledes... 29-01-2024
Opgave 2 version 2 09-02-2024
Opgave 3 26-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Faglige - – formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber – på et fagligt grundlag argumentere for egne synspunkter, indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling. – politiske partier i Danmark og politiske ideologier, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme Personlige - Du skal ville lære og du skal deltage aktivt i alle former for undervisning fra klasseundervisning til projektundervisning. Sociale - - indgå i samtale og dialog - Gruppearbejde: Du skal kunne indgå aktivt ved tilstedeværelse, forberedelse og deltagelse i gruppearbejde Faglige - Faglige - Introducer elverne til samfundsfag i gymnasiet jf. bekendtgørelsen for samfundsfag på c-niveau
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sociologi: Individ og samfund

Socialisation og identitetsdannelse i det senmoderne

Kernestof:
Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
Metode
– kvantitativ og kvalitativ metode.
Faglige mål:
– anvende og kombinere viden om sociologi, økonomi og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå
– påvise sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale mønstre
– formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge informationskanaler og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
– skelne mellem forskellige typer argumenter og udsagn, herunder beskrivelse og vurdering
– formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
– formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber
– formidle og analysere på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
– på et fagligt grundlag argumentere for egne synspunkter, indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling.



Litteratur (primær): SamfNu B, STX. Systime:

Kapitel 1: 1.1-1.3 & 2.1-2.4 samt suppl. kernestof - se under kernestof
1. Identitetsdannelse og socialisering p129  
1.1 Ungdom – at skabe identitet p150  
1.1.1 Arv og miljø p151  
1.1.2 Socialiseringens former p152  
1.1.3 Normindlæring og anerkendelse p153  
1.2 De mange muligheder p155  
1.2.1 De sociale arenaer p156  
1.2.2 Selvtillid og selvværd p158  
1.2.3 Forskellige ungdomskulturer p157  
1.3 Social arv og uddannelse p154  
1.3.1 Kapitaler p159  
1.3.2 De sociale klasser p160  
1.4 Fra tradition til modernitet p295
1.4.1 Faserne før og efter moderniseringen p373
1.4.2 Giddens og adskillelsen mellem tid og rum p374
1.4.3 Beck og risikosamfundet p375 1.4.4 Socialkaraktererne p376
1.4.4 Socialkaraktererne p376
1.4.5 Refleksivitet og individualisering p377


Samt øvelser og suppl. øvelser.
Er brugen af sociale medier gået for vidt? p200  
Hvem bliver mønsterbrydere og hvorfor? p260  
Ghettoficering af barndommen p193  
De mange (forhastede) valg – frihed eller fængsel? p194  

2. Kultur og kulturmøder p130  
2.1 Kulturforståelser p139  
2.1.1 Kulturteori og kulturanalyse p141  
2.1.2 To kulturbegreber p140  
2.2 At være dansk p143  
2.2.1 Den danske stamme p144  
2.2.2 Nationalfølelse i en global verden p145  
2.3 Mødet med andre kulturer p146  
2.3.1 Integration – eller hvad det nu hedder p149  
2.4 Mono- og multikultur p296  
2.4.1 For eller imod multikulturelle samfund p361

Metoder:
Startsætninger til undersøgelser p153
Opgavens centrale begreb p142At undersøge p143
At diskutere p145



Vigtigt 1:
Inden skriftlig eksamen/årsprøve,
Kernestoffet som ikke er tilgængeligt på Systime,
så skal du selv medbringe det, enten i kopier (hvis udleveret)
eller  downloades.
Kernestof, som ikke er tilgængeligt på Systime.

Kultur & Socialisation & ordforklaring excl opg v02a.pdf
Faglighed - teori og argumentation.pdf
Opdragelsesmetoder.pdf
Bilag 4 Familietyper samfundstyper og socialisation.pdf
Notat - Samfundstyper personlighedstyper - NY til Sa-C v02.pdf
Interaktionstyper.pdf
Identitet - begreber elev.pdf
Opdragelsesstile Familitetyper Interaktionstyper.pdf
Bilag 1 Grupper.docx
Generationer - i 68ernes øje er alle andre ligeglade.pdf
SamfundFamilietSocialisationInteraktionsPersonlighedstypermm v02 - elevopgave.docx
Indvandrernes integration i det danske velfærdssamfund s.101-107. I "Velfærdsstatens mange liv. Benny Jacobsen. Columbus 2004"(kopi)
Arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedspolitik.pdf
Begrebsoversigt - 1 Identitetsdannelse og socialisering
Begrebsoversigt 2 Kultur og kulturmøde kapitel 2.1-2.4


Vigtigt 2:
Download eller medbring kopier af supplerende stof, hvis du regner med at bruge dette ifm. skriftlig eksamen inkl. noter, præsentationer, opgaver oa. online materiale (og hvis ikke tilgængeligt på Systime).
Download bl.a. Google drive site for holdet.
- se nedenfor ift. supplerende stof mm



   
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 4 19-03-2024
Opgave 5 (hypoteser) 08-04-2024
Opgave 6 30-04-2024
Opgave 6 version 2 (Undersøg, Mønsterbryder) 03-05-2024
Opgave 7 (undersøg, integration) 31-05-2024
"Nutidens" generation af unge 22-08-2024
"Nutidens" generation af unge - genskriv opgave 3 26-08-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27,5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - – identitetsdannelse og socialisation – komparativ, kvalitativ (og kvantitativ) metode – massemedier og politisk meningsdannelse – social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring. Hvordan ser en problemformulering ud?
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 Sociologi 2 - Ulighed

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sociologi 3: italien - inkl. økonomi, politik mm

Italien - metoder: kvalitative, kvantitative, komparative

Kvantitative metoder (statistik)
- social, økonomisk, kulturelt, politisk, migration og turisme

Spanien og Danmark:
Kultur og kommunikation

Firenze: Kvartersanalyser (Social Area Studies)- sammenligning
?Centro/Centro historico) vs. andet kvarter.
Kvalitative metoder og analyser (observation, interview)
- social, økonomisk, kulturelt, politisk, migration og turisme
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hofstede og Bourdieu 24-09-2024
Madsociologi Minerva - Dahl_Bourdieu_M.Douglas_mfl 25-09-2024
Studierejse-opgave 10-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Politik under forandring 2: Præsidentvalg & USA's

Præsidentvalg & USA's politiske system, medier og pol. komm.

Varighed & fordybelsestid:16 moduler:
- Undervisningstid (12 moduler)
- Kursus i basal videnskabsteori (4 moduler)
Fordybelsestid: 10 timer
Vejledning: 1 vejledningsdag + 3 skrivedage


Demokraterne og Republikanerne – de to store partier i amerikansk politik
De to politiske partiers holdninger og værdier
2.4.1: Magten på arbejde i den politiske beslutningsproces
2.5: Hvordan vælges man til præsident og til Kongressen?
2.5.1: Partierne i amerikansk politikDe politiske partiers organisation og funktion
2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik
2.6.1: Hvad handler politisk polarisering om?
2.6.2: Hvorfor synes polariseringen blot at forstærkes i amerikansk politik
Negative partisanship and negative campaigning
Topartisystemet – ingen af de to partier har interesse i, at tingene ændrer sig
2.6.3: Medierne og politisk kommunikation i USA
2.7: Hvilke vælgertyper kan vi identificere i amerikansk politik, og hvad har betydning for vælgerne?2.7.1: Hvem stemmer demokratisk og republikansk
2.7.1: Hvem stemmer demokratisk og republikansk? | USA"S UDFORDRINGER
2.7.2: Partiadfærd | USA"S UDFORDRINGER
2.7.3: Vælgeradfærd | USA"S UDFORDRINGER

Faktalink:
"Præsidentvalg i USA"

LUK SAMFUNDET OP:
4.4: Basil Bernstein - sproget er en kode, som har betydning | LUK SAMFUNDET OP!

KOGNITIV DISSONANS_2 BILAG.pdf

"USA’s præsidentvalg 2024: Harris vs. Trump" og lundervejs selvstændigt besvare opgaven, herunder besvarelsen af de fire spørgsmål med nedslag fra foredraget (streamet).


Supplerende stof
Se undervisningsbeskrivelse

???
55 US Literacy Statistics: Literacy Rate, Average Reading Level
"Dawn of a New Educational Era: Confronting the Epic Crisis in 2024 Without Teachers"
Undervisningsmateriale om præsidentvalget i USA | DR
NY PRÆSIDENT: Sådan vandt Donald Trump valget
Overblik: Donald Trump vs. Kamala Harris: Hvad mener de? | DR
VALGDAG: Hvor tæt bliver valget?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ulighed - ændring, årsager og konsekvenser 21-10-2024
USAs præsidentvalg 2024 - Harris vs Trump 01-11-2024
USA valg - Fællesmodul 05-11-2024
Præsidentvalget i USA 08-11-2024
Opgave 3 Diskuter de mulige konsekvenser af Trumps 01-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Økonomi og velfærd under forandring? - 3

Kernestof
Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
– Ideologier og nypolitik og Levevilkår)

Metode
– kvantitativ og kvalitativ metode.
Faglige mål
– anvende og kombinere viden om sociologi, økonomi og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå
– undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
– undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge informationskanaler og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
– formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
– formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber
– på et fagligt grundlag argumentere for egne synspunkter, indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling.



Kernestof og supplerende - se nedenfor:
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave: Udled - linær regression, hypoteser 22-01-2025
Opgave 1a: Økonomi 19-02-2025
Opgave 1b: Økonomi 27-02-2025
Opgave 2: Økonomi 03-04-2025
Opgave 2b: Økonomi 01-05-2025
Opgave 3 Økonomi - Notat 09-05-2025
Opgave 2 Metode 12-05-2025
Synopsis 13-05-2025
Skriftlig Årsprøve 15-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof –velfærd og fordeling, herunder markedsstyring og politisk styring –det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter. –(Ideologier og nypolitik og Levevilkår) – kvantitativ og kvalitativ metode. Faglige mål –anvende og kombinere viden om sociologi, økonomi og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå –undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold –undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet –demonstrere viden om fagets identitet og metoder –formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge informationskanaler og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge –formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer –formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber –på et fagligt grundlag argumentere for egne synspunkter, indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling.
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • IT
  • Regneark
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 8 EUropa under forandring

Kernestof
Politik
– forskellige typer politiske systemer, herunder EU.
– magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet
Økonomi
– velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund
(– makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
International politik)
– Danmarks suverænitet og handlemuligheder
– aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Metode
– komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode
– statistiske mål, herunder lineær regression og mål for signifikant forskel.
Faglige mål:
– undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
– undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse
– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
– anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
– skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
– formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller


Litteratur (diverse links til grundbog dækker følgende afsnit):


Grundbog: EUropa på vej
+ Systime online: EUropa på vej:
https://europapaavej.systime.dk/

Tema 1: EU"s historie
Skyggen fra Anden Verdenskrig (1945-1950)
Fællesskabets etablering: De første spæde skridt (1950"erne)
Økonomisk fremgang og en tom stol (1960"erne)
Den stille demokratiske revolution (1970"erne)
Det fornyede samarbejde (1980"erne)
Forandringens vind: Den politiske union bliver en realitet (1990"erne)
Levende beretninger om forløbet omkring Maastricht-traktaten og Edinburgh-aftalen af Uffe Ellemann-Jensen og Holger K. Nielsen
Holger K. Nielsen: "Holger og konen siger nej til Unionen"
En stadig tættere union? (2000-)
Sammenfatning
Nøgleord til tema 1


Tema 2: EU"s institutioner og beslutningsproces
EU – Et politisk system
Institutionerne i EU
Det Europæiske Råd
Et eksempel på rådskonklusioner fra det Europæiske Råd
Ministerrådet
Afstemningsregler i Ministerrådet
Europa-Kommissionen
Europa-Parlamentet
EU-Domstolen
Hvordan træffer EU beslutninger?
Beslutningsprocedurer
Interessegrupper og lobbyisme
Sammenfatning
Nøgleord til tema 2

Tema 3: Danmarks medlemskab af EU
Danmarks medlemskab af EU over tid
Folkeafstemninger
Den danske EU-beslutningsprocedure
De fire danske forbehold
Sammenfatning
Nøgleord til tema 3

Tema 4: Demokrati og EU’s fremtid
Hvad er demokrati?
EU - en demokratisk institution?
Europa-Parlamentet – EU’s eneste direkte valgte institution
Andre EU-institutionelle kritikpunkter
Overvindelse af det demokratiske underskud: Forskellige fremtidsscenarier
Sammenfatning
Nøgleord til tema 4



Kernestof, i øvrigt:
EUs udfordringer s87-95.pdf
Det politiske Europa s108-116.pdf
Det politiske Europa s121-131.pdf

Arbejdskraft og EU"s sociale dimension (https://www.eu.dk/undervisning/ungdomsuddannelser/social-dimension)

Klassesamfund.dk (https://klassesamfund.dk/)
1.3.2 De sociale klasser (https://samfnub.systime.dk/?id=160)
7.3.1 Den danske velfærdsmodels styrker (https://samfnub.systime.dk/?id=221)
9.3.3 Arbejdsmarkedspolitik og flexicurity. (https://samfnub.systime.dk/?id=186)

Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter (https://oekonomi-nu.systime.dk/?id=2122)

Grundlovens paragraf 20. Suværnitetsafgivelse (https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov/kapitel-3/paragraf-20)

Danske forbehold (Folketingets EU-oplysningen)
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=892

Partierne og EU. Samfundsfag C. Systime.
https://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/de-danske-forbehold

Hvad kan der udledes? (https://knaekkoden.systime.dk/?id=140)
R² og statistisk usikkerhed (https://knaekkoden.systime.dk/?id=148)
Faglighed - teori og argumentation.pdf

Øvrigt kernestof,
samt supplerende stof
- se nedenfor.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Små spørgeord 1 17-09-2025
Klima og mad 19-09-2025
Små spørgeord 2 30-09-2025
Konfidensinterval og usikkerhed 28-10-2025
Delopgave C Udviklingen i EU 30-10-2025
Europaparlamentsvalget og EUs fremtid 08-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 9 International politik 1: konflikter i verden

International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt̶
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik̶
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Metode
– komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode
– statistiske mål, herunder lineær regression og mål for signifikant forskel.


Littteratur (primær):
Systime (online):
International PolitikNU:
Kap. 1.0,1.1-1.5
Kap. 2.0, 2.1-2.7
Kap. 3.0, 3.1--3.9
Kap. 9.0, 9.1-9.6

Kap. 12.0,12.1-12.5
Kap. 14: se  "International politik 2: Dansk udenrigspolitik"

Kap.4 afsnit "4.3 Verdensøkonomien og verdenshandelen"

Øvrigt kernestof,
samt supplerende stof
- se nedenfor.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 3 17-01-2026
Terminsprøve 23-01-2026
Opgave 4 - Løs opgave 2 05-03-2026
Opgave 4 - Løs opgave 3 09-03-2026
Opgave 5 - Opgave 2 10-04-2026
Opgave 5 - Opgave 3 17-04-2026
Synopsis 20-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Sociologi 3: Store sociologer

Forløbet vil handle om identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, der vil blive taget udgangspunkt i forskellige sociologers teorier.


Særlige fokuspunkter
Faglige - Identitetsdannelse og samfundsforandring


Kernestof:
Unge og identitet - Socialisation i otte forskellige lande.pdf
Luk samfundet op 3udg_Ziehe og Beck.pdf
Honneth.pdf
Goffman.pdf
Habermas.pdf
Social kontrol v02.pdf
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Økonomi og velfærd under forandring? 4 Bæredygtigh

Bæredygtig udvikling (identisk med FF3 forløb)

Global økonomi - udvidet i:
Titel: "Økonomi og velfærd under forandring?4bGlobaliserin")


"Bæredygtighed –en samfundsfaglig temabog om verdensmålene" (systime bog, diverse links):.
Kapitel 1:
1. En bæredygtig verden – fra systemkrise til verdensmål p139 Info
    En systemkrise p149 Info
    Hvad er bæredygtighed? p150 Info
    Gennemgang af de tre dimensioner af bæredygtighed p151 Info
    De 17 verdensmål – kurs mod en bæredygtig verden p152 Info
    Opsummering: En bæredygtig verden – fra systemkrise til verdensmål p153 Info
&  Appendix: Oversigt over FN's 17 verdensmål

"Bilag 1- Miljøpolitik -Miljø og klimapolitik i samfundsfag - Systime.pdf", uddrag fra
- Miljøpolitik -Miljø og klimapolitik i samfundsfag(Systime) &
- ”Politiske skillelinier” i: SamfNU B. Miljøpolitik -Miljø og klimapolitik i samfundsfag(Systime).

Øvrigt kernestof,
samt supplerende stof
- se nedenfor.


Emne:  livestreaming af 'Økonomisk politik under coronakrisen – eller: hvordan kan en usynlig virus slå hele verdensøkonomien af banen?'
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer