Holdet 3k id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Nærum Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Peter Stampe Langballe, Rasmus Strande Lorenzen
Hold 2023 id/k (1k id, 2k id, 3k id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Opvarmningsteori med musik og grundtræning
Titel 2 Kropsbasis
Titel 3 Boldbasis
Titel 4 Atletik
Titel 5 Basketball
Titel 6 Hiphop
Titel 7 Volleyball
Titel 8 Performance
Titel 9 Crossfit og træningsprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Opvarmningsteori med musik og grundtræning

Forløbet skal give eleverne et indblik i idrætsfysiologien bag et opvarmningsprogram på 12 - 15 min. med fokus på aerob effekt og aerob kapacitet. Endvidere skal eleverne også have kendskab til de anaerobe processer i forbindelse med bevægelse i idræt. Der vil blive anvendt musik til opvarmningen med fokus på taktslag og opvarmningsøvelser. Efter endt opvarmning vil eleverne skulle kunne kombinere deres kendskab til idrætsfysiologien til forskellige grundtræningsøvelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 4 Atletik

Formålet med forløbet er, at eleverne skal opnå teoretisk viden og praktiske
erfaringer med atletik-disciplinerne spydkast og trespring.

Praktisk og teoretisk indhold:
Spydkast:
Tilløb, mellemskridt/krydsskridt, de sidste 5 skridt; 123  45 rytme (mellemskridt, impulsskridt og stemskridt).
Kast/afleveringen (greb, kantvinkel, angrebsvinkel, kropsdrejning til spændbue)

Trespring:
Tilløb (individuelt tilløb)
De tre dele af springet: 1. hink, 2. skridt og 3. spring.
Landing: Primært arbejdet med huglanding med aktivt armtræk og i mindre grad sidde-/ryglanding (stræk af benene, landing med hæl først, tæerne op, fald til siden) pga. sandgravens beskaffenhed.

Derudover er der blevet arbejdet med arbejdskravsanalyser til begge discipliner.

Undervisningsmetode:
Forløbet er bygget op omkring tre moduler til henholdsvis spydkast og trespring med del-del-hel-metoden. De første to moduler var sat sammen af primært lærerstyret deløvelser, mens det tredje modul i højere grad var elevstyret med fokus på det hele kast/spring og videoaflevering. Undervejs har der været arbejdet med buddy-makker-ordninger og video-analyse/-feedback vha. ”hvad-hvorfor og hvordan-modellen”. Efterfølgende er der blevet arbejdet kort med en drejebog, som jeg havde udformet og afslutningsvis konkurrence i begge discipliner med regler/opmåling.

Teoriindhold:
Generelt:
Feedback – ”Hvad, hvorfor og hvordan-modellen” (0,25s)
Arbejdskravs- og kapacitetsanalyse skabelon (0,5s)

Spydkast:
Spydkast – læs s. 115-117 (3s)
Spydkast – typiske fejl (2s)
Fejlretningstjekpoints – spydkast (1s)
Video med Röhler om spydkast: https://www.youtube.com/watch?v=8iMMkwqFQ0A (0,5s)
Video med Röhler om spydkast med tydelig opdelte faser: https://www.youtube.com/watch?v=5Ro_65dDQHI (0,75s)

Trespring:
Fejlretningstjekpoints – trespring (0,5s)
Trespring lektie (1,5s) (linket i filen https://www.youtube.com/watch?v=LNcgDre53Yg) (0,5s)
Trespring – typiske fejl (1s)

Atletik-regler (spydkast + trespring) (1s)

=12,5s i alt
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Spydkastsvideo 11-10-2024
Trespringsvideo 11-10-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Basketball

Forløbet beskæftiger sig med tekniske og taktiske aspekter af basketspillet. Desuden er der blevet arbejdet med kravs- og kapacitetsanalyse - og herunder fysiske tests i form af et mindre testbatteri bestående af en vertikal springtest og en stående 20m sprint. Vi har både spillet det fulde spil og 3v3 basket på én kurv.

Teknik (fundamentals):
Triple threat, skud (BEEF), afleveringer/afleveringstyper (tohåndsbrystaflevering, enhåndsaflevering/en-hånds-push-aflevering, studsaflevering, aflevering over hovedet, baseball pass), driblinger og finter (cross-over, bag-om-ryggen, mellem-benene), lay-up, pivotering, sliding/opdækning, hjælpeforsvar, rebound, jumpstop og 1-2-stop.

Taktik:
Angrebsprincipper: Spacing (dybde og bredde), opfyldning, V-cut, back-door cut, front-cut, give & go, offensive rebounds, screeninger, pick and roll.
Forsvarsprincipper: Zone overfor personligt forsvar, defensive rebounds.

Forløbet blev afsluttet med en forløbsbane med fokus på tekniske færdigheder herunder: Driblinger og finter, jumpstop, tohåndsbrystaflevering, lay-up og skud.

Som en del af forløbet, var vi ude og se Værløse Bluehawks mod BC Copenhagen i den danske basketliga.

Materiale:
Friedrich, Rob., Hauge, Jesper., & Nedergaard, Ole. (2002). Basketball ABC: Teknik og taktik. Systime. S. 8-13, 20-23, 45-48, 61-64 og 111-112. (≈12s)

Grundbog i idræt C: Test og træning s. 95-96 + s. 99 (flyvende 20m test) + s. 100 (lodret springtest) (2s)

≈14s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hiphop

Hiphop med showcase som slutprodukt.

Vi har i forløbet arbejdet med grundtrin, koreografier, poses og freezes, og eleverne har selvstændigt arbejdet i en kreativ proces med deres egne koreografier og en større showcase (koreograferet dans). Fokus har været på at følge rytmen, starte på 1-slaget, skifte øvelse på 1-slaget og vise kvalitet i bevægelserne i henhold til stilarten.

Af teori har vi arbejdet med hiphop som stilart og subkultur og med Labans bevægelseslære (BESS-konceptet). Med henblik på at anvende teorien som et analyse-redskab samt en værktøjskasse til at skabe en mere udtryksfuld og alsidig hiphop-koreografi. Derudover har vi arbejdet med arbejdskravsanalyse for en hiphop-udøver.

Materiale:
Ee, J. E. van, Kristensen, L. B., & Wolf, T. (2018). Grundbog i idræt C: Praksis og teori. Gyldendal A/S. (ca. 12s)
- ”Hiphop” s. 35-40
- ”Labans bevægelseslære” s. 15-22
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Volleyball

Vi startede ud med at spille kidsvolley, her må man benytte sig af baggerslagskast og fingerslagskastet - det er altså tilladt at gribe bolden og i en "flydende"/"glidende" bevægelse kaste bolden op igen. Denne specielle kids volley regel gjorde det muligt at komme i gang med spillet på en sjov måde, hvor der blev meget mere spil og mindre spil afbrud. En anden regel i Kids volley er, at hver gang man sender bolden over nettet skal der roteres en plads. Taber man bolden så ryger man ud af spillet og man kan lave en "befrier" ved at lave et "fuldt" angreb, baggerslag, hævning og slag over nettet (drive eller smasch)

Efter et par moduler gik vi væk fra fingerslagskastet (gribe det) til kun at benytte fingerslaget; men gennem hele forløbet har vi tilladt at eleverne, i tilfældet af at de bliver "presset" (komme ud af balance eller ikke når i position), at de godt må lave baggerslagskastet i presset situationer må eleverne godt lave baggerslagskastet ellers efterstræber vi selvfølgelig at eleverne bruger "korrekt" volley teknik under demonstrationerne.

Teknik:
Fingerslag: Kort, langt og bagover hævninger. Fokus på at lave en skålformet hånd, alle finger rammer bolden, nede i knæ og bøjet arm ved modtagningen - bolden lige ude for ens pande.

Baggerslag: Kort, langt, baggerslag hvor man skal bevæge sig for at komme ud til bolden. Fokus på at komme ned i knæene, strække begge arme og ramme den "pladen" mellem hånden og albuen.
Vi har også øvet servmodtagning med baggerslaget.

Serv: Vi har kun øvet underhåndserv


Taktik:
Der er øvet flere sammensatte deløvelser, såsom serv -> modtagning -> hævning til smash

Forsvar:
* Modtagningen: 6 personers modtagning, 1 hæver og resten (5) danner en w formation, bag 3 m linjen. Hæveren har altid 2. bolden.
* Vi har talt om hvor man skal placere sig hvis der bliver angrebet på kanten. De to der blokerer danner en "skygge" og resten af holdet skal placere sig uden for den skygge. Vi har talt om fordele ved at have 6'eren fremme eller tilbage.

Angreb:
Eleverne har øvet angrebsslaget "drive", det er en retningsbestemt stød på bolden; man støder enten med hele hånden eller håndroden.   

Vi har øvet smash (tilløbet og slaget)
Vi har kort øvet hvor hæveren hæver bagover, så man kan få hævet til begge kanter.

De mest basale regler: antal berøringer, rotationsordning, pointregler mm. er gennemgået.

Der er læst sider fra den nye idrætsbog: Idræt C, praksis og teori, Jeppe Elmelund Van EE mfl. Gyldendal, 2. udgave 1. oplag side: 50-58: 9 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Performance

Musik og bevægelse.

Formålet med performance forløbet er, at eleverne introduceres til performance som kunstnerisk bevægelses form og udtryk.

Indledningsvis introduceres eleverne til hvilket endeligt produkt der ønskes af dem. Hvilke krav der skal være opfyldt i deres færdige performance og hvordan de gennem forløbet kan arbejde og udvikle disse deres kropslige forståelse for at opfylde disse krav.


Teori:
Labans teorier.
Der tages i dette forløb afsæt i Rudolf Labans teoretiske materiale omkring opbygning og afkodning af dans og bevægelse.

De første 3 moduler introduceres eleverne for en lang række forskellige kropslige øvelser som de skal lave hhv, enkeltvis, parvis og i større grupper. Målet i hvert modul er at eleverne få lavet små produktioner af performance baseret på Labans bevægelseskvaliteter:
Flow, Tid, Rum og Tyngde. Eleverne skal indse hvordan de med simple bevægelser, rytme, musik og brug af hinanden samt med inddragelse af Labans bevægelseskvaliteter, kan kreere en færdig performance.

Labans abstrakte Effort begreb er også gennemgået og eksemplificeret gennem kommenterende og kopierende komposition.
De resterende moduler arbejder eleverne selvstændigt i grupper med selv at udvikle og forme deres egen performance. Med underviseren som vejleder.
Fokuspunkterne har været:
                                           a. Tydelig variation over Labans bevægelseskvaliteter,
                                           b. Klare positioner, tydelige og  ekspressive bevægelser
                                           c. Variation over tiden. Tydelig forskel på langsomme og hurtige bevægelser (jf. Laban)
                                           d. Gode overgange – Flow (jf. Laban)
                                           e. Brug af alle planer og hele rummet (jf. Laban),
                                           f. Brug af hele kroppen (tydelige, præcise og ekspressive bevægelser)
                                           g. Brug af de grundlæggende koreografiske principper:
• Det synkrone, forskudte, solo/kor
• Det underbyggende/”kommenterende” improvisation (det at gruppen flytter, ændrer  eller fletter ind det billede der er skabt) og kopierende improvisation (f.eks. at hele gruppen kopiere et stilbillede eller en bevægelse for at skabe et større ekspressivt udtryk)
• Space Tension – imaginære impulser, energier til at lave overgange og binde de enkelte bevægelseskvaliteter sammen
• Timing herunder Cué (et tegn, på bestemte steder i musikken eller en lyd fra gruppen, hvorefter  gruppen reagerer på tegnet)

Vi har læst en artikel skrevet af John Friis, Labans bevægelseskvaliteter fra bladet "Focus Idræt nr. 2, 2001" : 4 sider.
https://www.orient-dsk.dk/undervisning/Idraet/dans-og-udtryk-8-9-klasse/files/1235671/laban.-art.-john-friis.pdf

Forløbet er afsluttet med en forvisning/optræden for underklassen 2.x
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Crossfit og træningsprojekt

Træningsprojekt: Eleverne starter ud med en WOD der tester for muskeludholdenhed, kondition, behændighed mm. Efterfølgende træner de 2-3 gange uden for skoleregi, afprøver, justerer de wod typer vi får behandlet gennem undervisningen. Eleverne fører logbog og får undervejs konsultation.
Eleverne tager udgangspunkt i Crosfitt (funktionel træning):

Crossfit stiler efter lige god performance indenfor 10 kriterier:
• Kardiovaskulær og respiratorisk udholdenhed (Bedre kondi)
• Muskeludholdenhed
• Muskelstyrke
• Eksplosiv styrke (på kort tid at rekruttere mange muskelfibre)
• Hastighed/hurtighed
• Balance
• Smidighed
• Koordination
• Præcision
• Behændighed (agility - bevæge sig let, smidigt og ubesværet)

Til sidst laves en sluttest og eleverne får udarbejdet en 2 siders rapport over forløbet.


Crosfitt forløbet:
Faglige mål:

● Demonstrere fysisk kapacitet inden for forskellige typer af CrossFit WOD’s

● Demonstrere forståelse for teoretiske begreber med relevans for CrossFit

● Demonstrere tekniske færdigheder indenfor følgende CrossFit øvelser:

CrossFit er en træningsform, hvor det gælder om at være alsidig i sine evner. Når man dyrker CrossFit, styrker man mange forskellige dele af kroppen på en gang! Det er vigtigt fx ikke kun at være god til styrke, men også kondition. I undervisningsforløbet er der prioriteret omkring teknisk indlæring af øvelser og derfor er udholdenhedsbegrebet også begrænset til de (korte) WOD’s pr. undervisningsgang.

Hvert modul bygges op omkring 3 elementer:
1) Opvarmning med egen kropsvægt, ofte balance, koordination og smidighed.
2) Teknisk indlæring af øvelser. Der er typisk kørt RFQ (Rounds for Quality)
3) WOD

Øvelser uden redskaber og med Ketlebells:
Air squats
Lunges
Sit ups
Atomic sit ups
Down ups
Push ups
Planke
Dynamisk planke
Handstand hold
Mountain climbers
Goblet squat
Man Makers
Box jumps
Shipning

KB swing (Ameriacan og Russian)
KB clean + Push press
KB Snach
KB Turkish Getups
KB Thrusters

Vi arbejder med udgangspunkt i følgende standarder:
https://s3.amazonaws.com/crossfitcopenhagen/uploads/Content/Trænerkursus+materiale/Øvelsesbank+2.0.pdf


Af teoretisk stof vi har behandlet:
Teoretiske spørgsmål man kunne berøre:
- Når man træner cross- fit hvilke konkrete fysiologiske forbedringer opnår man?
Hvilke fysiologiske parametre (og evt. psykologiske) er forbedret i jeres krop gennem træningen? I skal ikke slavisk gennemgå kredsløbet, men helt konkret kunne pege på fysiologiske forbedringer man kan opnå gennem kontinuerlig Cross-fit træningen.


- Hvordan er en muskelfiber opbygget og hvilke typer muskelfibre er der (bare overordnet)?


- Hvilke forskellige måder er der at styrketræne på, herunder forståelse af 1 RM begrebet.

- skader


Litteratur:
Bemærk at eleverne først har fået udleveret en idrætsbog i 2.g.
De har fået udleveret Grundbog i idræt C.
Jeg har gennemgået noget af teorien ud fra idrætsbogen "C-det er idræt" :
• Cross fit  kompendiet s. 13 – 15
• C-det er idræt s. 162-165 om muskelfiber opbygning og muskelfibertyper
* C-det er idræt s. 155-169 om Bevægeapperattets anatomi (anatomi, muskelfiber, koncentrisk/excentrisk og statisk arbejde samt kort bevægelsesanalyse)

Grundbog i Idræt C: s. 183-190 om styrketræningsformer.
• Grundbog i Idræt C: 191- 195 om idrætsskader
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer