Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
X - Nærum Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Idræt C
|
|
Lærer(e)
|
Ishak Gürleyik
|
|
Hold
|
2023 id/x (1x id, 2x id, 3x id)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Ultimate grundforløb (Ultimate del 1)
Teoretiske fokuspunkter: Boldspilstyper og roller samt taktik.
Tekniske fokuspunkter: "Heads" og "Op"kald. Forhånd/baghånd. Cuts (acceleration og retningskifte). Handler position og funktion. Regler/spirit. Force hhv. forhånd/baghånd. Pivorteringer og "fakes". Personligt forsvar.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Rytmisk opvarmning og bevægelse til musik
Eleverne lærer at tælle takter, finde hastigheder på musik, starte øvelser på 1-slaget, skifte øvelse når musikken skifter tema og ellers holde takterne når øvelserne fremføres. Sammenhæng mellem musik og bevægelse.
I hvert modul, har en gruppe fået fremvist deres opvarmningsprogram, og der er efterfølgende været en grundig evaluering af det fremviste.
Efterfølende har der været været små 30 minutter til at arbejde med musik og bevægelse. Eleverne har prøvet kræfter med:
* Dans Polka
* Lege involverende musik
* Aerobic
* Shipning
* Capoeira
* Introduktion til grundtræning herunder:
Muskeludholdenheds træning i form af Tabata træning og cirkeltræning.
Undervisningsmaterielle har været egne noter omkring opvarmning.
Noterne er på 12 sider.
Teori:
Hvilke forbedringer opnås i kroppen via opvarmning?
Hvor lang tid skal man opvarme?
Har det en effekt at tage et varmt bad eller få elektriske strømme i forhold til en klassisk opvarmning?
Energiprocesser herunder dannelse af ATP aerobt og anaerobt er gennemgået.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kropsbasis
Kropsspænding, håndstand, rul (forlæns og baglæns), vejrmøller, modtagning, arbejde med airtrack (kropsspænding, rul, flyverul, håndstand og kombinationer af de nævnte øvelser), hovedstand og hovedspring. Akrobatik.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Personlige
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
4
|
Ultimate grundforløb (Ultimate del 2)
Teoretiske fokuspunkter: Boldspilstyper og roller samt taktik.
Tekniske fokuspunkter: "Heads" og "Op"kald. Forhånd/baghånd. Cuts (acceleration og retningskifte). Handler position og funktion. Regler/spirit. Force hhv. forhånd/baghånd. Pivorteringer og "fakes". Personligt forsvar.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Street Basket
Eleverne bliver undervist primært i streetbasket, hvor man spiller 3 mod 3 eller 2 mod 2 på en kurve. Enkelte gange har de også fået lov til at spille 4 mod 4 eller 5 mod fem på en hel basket bane.
Kampene i slutningen af undervisningen har været kønsadskilt.
Der spilles med med almindelige basket regler pånær to ændringer:
a) Det hold der scorer får lov til at starte med bolden igen (uden for feltet)
b) Når det forsvarende hold erobrer bolden, skal de uden for feltet for at kunne score.
Teknik: Skud, afleveringer, driblinger, lay-up og pivotering.
Angrebsprincipper: V-cut, back-door og give & go. Der er også blevet kortvarigt undervist i screeninger herunder Pick anf Roll.
Forsvarsprincipper: Zone overfor personlig opdækning.
Teori:
Styrketræning - styrketræningsformer, her dykker vi ned i eksplosiv styrke og spændstighedstræning (plyometrisk træning)
RM begrebet, Belastning, bevægelseshastighed, Antal gentagelser, pauser og antallet af sæt.
Effekten af styrketræning
Hvordan skal man styketræne for at blive en god basketspiller?
Muskelfibertyper, restitution og træthed tages i 3.g.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Step
Grundtrin til step
Serier til step
Aerobic og serier er berørt kun lidt, hovedfokus har været på step.
Bevægelse til musikken.
At fastholde et flow (dvs. vi forsøger at undgå at skulle stoppe op og forklare bevægelserne. I stedet forsøger vi at opbygge trinene langsomt, så man gradvist bygger mere og mere på)
at opnå træningseffekt og snakke kontinuerligt vs. intervalarbejde
at nedbryde, opbygge og sammensætte trin/koreografier. Her vil der være krav om symmetri (at serien udføres med både højre og venstre ben først).
at træne den rytmiske forståelse og koordinationen
at lade eleverne være kreative og lave egne produktioner og dermed arbejde med det kropslige udtryk
Forløbet ender med at eleverne selv konstruere en serie indeholdende elementerne:
Step og Aerobic.
Teori: Puls og energi opsætningen under et Step lektion. Begrebet steady state og energiomsætningen i form af aerob og anaerobt arbejde. Energiomsætningen ved et sprint, i forhold til 800 m, 1500m og langdistanceløb.
Eleverne skal lave følgende produktion:
* Fremvise klassens step serie (Ishak har lavet den) og vare i ca. 2.5 minut minut.
* Gruppen skal konstruere og fremvise en stepserie/aerobic serie af ca. 3 minuts varighed. Dermed har eleverne to produktioner til eksamen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Grundtræning
Introduktion til styrketræning og muskeludholdenhedstræning.
Vi har læst afsnit fra C-det er idræt omkring styrketræning og styrketræningsformer og afprøvet dem i praksis.
Side 48- 58: 10 sider
Styrketræning (muskeludholdenhedstræning og muskelvækst). Arbejde med cirkeltræning og arbejde med 15 RM på gymnasiets fitness center.
Teori: Måder at styrketræne på, forskellen mellem dem, 1 RM begrebet, bestemmelse af 1 RM, hvilke idrætsgrene (atleter) der vil have gavn af de respektive styrketræningsformer.
Hvad sker der lokalt inde i musklen når vi styrketræner, hvad forbedres? Hvorfor bliver vi stærkere?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
- IT
- Lectio
- Tekstbehandling
- Regneark
- Internet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Atletik
Faglige mål:
At eleverne opnår et grundlæggende kendskab til klassiske atletiske discipliner, både teoretisk og fysisk, samt kendskab til den biomekaniske korrekte måde at kaste og springe på.
Eleverne har arbejdet med spydkast og 3-spring.
Eleverne er blevet undervist 3 moduler i hvert disciplin.
Der er arbejdet med videooptagelser og fejlretning.
Eleverne har læst kompendier hørende til de respektive discipliner, med speciel fokus på fejlretning.
Spydkast 2 siders dokument.
Trespring: 15 sider
Fokuspunkter:
Spydkast: Greb, tilløb herunder krydsløb, kastevinkel og angrebsvinkel og aktiv albuefremføring. Kastevinkel 32-40 grader.
3-spring: Springer består af 3 dele:
1. Spring, hinket
2. Spring skridtet
3. Spring, springet
Rytmen i springet (højre højre venstre eller omvendt), ved første spring er man lodret og trykkes nedad med hele foden, ikke et højt spring men "fladt" 10-15 grader, alle tre spring er nogen lunde lige lange med fordelingen 35-30-35 . Man lander efter hinket i lodret position igen.
Der er arbejdet med 2 mobile” overtrådtsstreger/afsætsstreger, da de officielle har for en stor distance til sandgraven.
Herrene starter springer 6 m fra sandgraven og damerne 4 meter fra sandgraven.
Der er arbejdet med at finde start position, så man undgår ”trip” ved afsætsstregen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Skrive
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvstændighed
- IT
- Tekstbehandling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
|
|
Titel
9
|
Volleyball
Vi startede ud med at spille kidsvolley, her må man benytte sig af baggerslagskast og fingerslagskastet - det er altså tilladt at gribe bolden og i en "flydende"/"glidende" bevægelse kaste bolden op igen. Denne specielle kids volley regel gjorde det muligt at komme i gang med spillet på en sjov måde, hvor der blev meget mere spil og mindre spil afbrud. En anden regel i Kids volley er, at hver gang man sender bolden over nettet skal der roteres en plads. Taber man bolden så ryger man ud af spillet og man kan lave en "befrier" ved at lave et "fuldt" angreb, baggerslag, hævning og slag over nettet (drive eller smasch)
Efter et par moduler gik vi væk fra fingerslagskastet (gribe det) til kun at benytte fingerslaget; men gennem hele forløbet har vi tilladt at eleverne, i tilfældet af at de bliver "presset" (komme ud af balance eller ikke når i position), at de godt må lave baggerslagskastet i presset situationer må eleverne godt lave baggerslagskastet ellers efterstræber vi selvfølgelig at eleverne bruger "korrekt" volley teknik under demonstrationerne.
Teknik:
Fingerslag: Kort, langt og bagover hævninger. Fokus på at lave en skålformet hånd, alle finger rammer bolden, nede i knæ og bøjet arm ved modtagningen - bolden lige ude for ens pande.
Baggerslag: Kort, langt, baggerslag hvor man skal bevæge sig for at komme ud til bolden. Fokus på at komme ned i knæene, strække begge arme og ramme den "pladen" mellem hånden og albuen.
Vi har også øvet servmodtagning med baggerslaget.
Serv: Vi har kun øvet underhåndserv
Taktik:
Der er øvet flere sammensatte deløvelser, såsom serv -> modtagning -> hævning til smash
Forsvar:
* Modtagningen: 6 personers modtagning, 1 hæver og resten (5) danner en w formation, bag 3 m linjen. Hæveren har altid 2. bolden.
* Vi har talt om hvor man skal placere sig hvis der bliver angrebet på kanten. De to der blokerer danner en "skygge" og resten af holdet skal placere sig uden for den skygge. Vi har talt om fordele ved at have 6'eren fremme eller tilbage.
Angreb:
Eleverne har øvet angrebsslaget "drive", det er en retningsbestemt stød på bolden; man støder enten med hele hånden eller håndroden.
Vi har øvet smash (tilløbet og slaget)
Vi har kort øvet hvor hæveren hæver bagover, så man kan få hævet til begge kanter.
De mest basale regler: antal berøringer, rotationsordning, pointregler mm. er gennemgået.
Der er læst sider fra den nye idrætsbog: Idræt C, praksis og teori, Jeppe Elmelund Van EE mfl. Gyldendal, 2. udgave 1. oplag side: 50-58: 9 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Performance
Musik og bevægelse.
Formålet med performance forløbet er, at eleverne introduceres til performance som kunstnerisk bevægelses form og udtryk.
Indledningsvis introduceres eleverne til hvilket endeligt produkt der ønskes af dem. Hvilke krav der skal være opfyldt i deres færdige performance og hvordan de gennem forløbet kan arbejde og udvikle disse deres kropslige forståelse for at opfylde disse krav.
Teori:
Labans teorier.
Der tages i dette forløb afsæt i Rudolf Labans teoretiske materiale omkring opbygning og afkodning af dans og bevægelse.
De første 3 moduler introduceres eleverne for en lang række forskellige kropslige øvelser som de skal lave hhv, enkeltvis, parvis og i større grupper. Målet i hvert modul er at eleverne få lavet små produktioner af performance baseret på Labans bevægelseskvaliteter:
Flow, Tid, Rum og Tyngde. Eleverne skal indse hvordan de med simple bevægelser, rytme, musik og brug af hinanden samt med inddragelse af Labans bevægelseskvaliteter, kan kreere en færdig performance.
Labans abstrakte Effort begreb er også gennemgået og eksemplificeret gennem kommenterende og kopierende komposition.
De resterende moduler arbejder eleverne selvstændigt i grupper med selv at udvikle og forme deres egen performance. Med underviseren som vejleder.
Fokuspunkterne har været:
a. Tydelig variation over Labans bevægelseskvaliteter,
b. Klare positioner, tydelige og ekspressive bevægelser
c. Variation over tiden. Tydelig forskel på langsomme og hurtige bevægelser (jf. Laban)
d. Gode overgange – Flow (jf. Laban)
e. Brug af alle planer og hele rummet (jf. Laban),
f. Brug af hele kroppen (tydelige, præcise og ekspressive bevægelser)
g. Brug af de grundlæggende koreografiske principper:
• Det synkrone, forskudte, solo/kor
• Det underbyggende/”kommenterende” improvisation (det at gruppen flytter, ændrer eller fletter ind det billede der er skabt) og kopierende improvisation (f.eks. at hele gruppen kopiere et stilbillede eller en bevægelse for at skabe et større ekspressivt udtryk)
• Space Tension – imaginære impulser, energier til at lave overgange og binde de enkelte bevægelseskvaliteter sammen
• Timing herunder Cué (et tegn, på bestemte steder i musikken eller en lyd fra gruppen, hvorefter gruppen reagerer på tegnet)
Vi har læst en artikel skrevet af John Friis, Labans bevægelseskvaliteter fra bladet "Focus Idræt nr. 2, 2001" : 4 sider.
https://www.orient-dsk.dk/undervisning/Idraet/dans-og-udtryk-8-9-klasse/files/1235671/laban.-art.-john-friis.pdf
Forløbet er afsluttet med en forvisning/optræden for underklassen 2.x
Vi har haft et teoretisk modul, hvor vi har gennemgået skader: C-det er Idræt siderne 142-154: 13 sider.
Vi har i det modul også set frem mod det kommende træningsprojekt og næste forløb: Crossfit.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Crossfit og træningsprojekt
Træningsprojekt: Eleverne starter ud med en WOD der tester for muskeludholdenhed, kondition, behændighed mm. Efterfølgende træner de 2-3 gange uden for skoleregi, afprøver, justerer de wod typer vi får behandlet gennem undervisningen. Eleverne fører logbog og får undervejs konsultation.
Eleverne tager udgangspunkt i Crosfitt (funktionel træning):
Crossfit stiler efter lige god performance indenfor 10 kriterier:
• Kardiovaskulær og respiratorisk udholdenhed (Bedre kondi)
• Muskeludholdenhed
• Muskelstyrke
• Eksplosiv styrke (på kort tid at rekruttere mange muskelfibre)
• Hastighed/hurtighed
• Balance
• Smidighed
• Koordination
• Præcision
• Behændighed (agility - bevæge sig let, smidigt og ubesværet)
Til sidst laves en sluttest og eleverne får udarbejdet en 2 siders rapport over forløbet.
Crosfitt forløbet:
Faglige mål:
● Demonstrere fysisk kapacitet inden for forskellige typer af CrossFit WOD’s
● Demonstrere forståelse for teoretiske begreber med relevans for CrossFit
● Demonstrere tekniske færdigheder indenfor følgende CrossFit øvelser:
CrossFit er en træningsform, hvor det gælder om at være alsidig i sine evner. Når man dyrker CrossFit, styrker man mange forskellige dele af kroppen på en gang! Det er vigtigt fx ikke kun at være god til styrke, men også kondition. I undervisningsforløbet er der prioriteret omkring teknisk indlæring af øvelser og derfor er udholdenhedsbegrebet også begrænset til de (korte) WOD’s pr. undervisningsgang.
Hvert modul bygges op omkring 3 elementer:
1) Opvarmning med egen kropsvægt, ofte balance, koordination og smidighed.
2) Teknisk indlæring af øvelser. Der er typisk kørt RFQ (Rounds for Quality)
3) WOD
Øvelser uden redskaber og med Ketlebells:
Air squats
Lunges
Sit ups
Atomic sit ups
Down ups
Push ups
Planke
Dynamisk planke
Handstand hold
Mountain climbers
Goblet squat
Man Makers
Box jumps
Shipning
KB swing (Ameriacan og Russian)
KB clean + Push press
KB Snach
KB Turkish Getups
KB Thrusters
Vi arbejder med udgangspunkt i følgende standarder:
https://s3.amazonaws.com/crossfitcopenhagen/uploads/Content/Trænerkursus+materiale/Øvelsesbank+2.0.pdf
Af teoretisk stof vi har behandlet:
Teoretiske spørgsmål man kunne berøre:
- Når man træner cross- fit hvilke konkrete fysiologiske forbedringer opnår man?
Hvilke fysiologiske parametre (og evt. psykologiske) er forbedret i jeres krop gennem træningen? I skal ikke slavisk gennemgå kredsløbet, men helt konkret kunne pege på fysiologiske forbedringer man kan opnå gennem kontinuerlig Cross-fit træningen.
- Hvordan er en muskelfiber opbygget og hvilke typer muskelfibre er der (bare overordnet)?
- Hvilke forskellige måder er der at styrketræne på, herunder forståelse af 1 RM begrebet.
Litteratur:
• Cross fit kompendiet s. 13 – 15
• C-det er idræt s. 162-165 om muskelfiber opbygning og muskelfibertyper
• C-det er idræt s. 48-57 om styrketræningsformer.
• C-det er idræt s. 155-169 om Bevægeapperattets anatomi (anatomi, muskelfiber, koncentrisk/excentrisk og statisk arbejde samt kort bevægelsesanalyse)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1031/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79885629677",
"T": "/lectio/1031/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79885629677",
"H": "/lectio/1031/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79885629677"
}