Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
X - Nærum Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
|
Lærer(e)
|
Anders Larsen, Birgit Sandermann Justesen
|
|
Hold
|
2025 Ng/2 (3g Ng/2, 3g Ng/2/vikar, 3g Ngx/2, 3g Ngx/2/vikar)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Globalisering, fødevareproduktion og befolkning
I dette forløb har vi fokus på konsekvenserne af globaliseringen for lav-, mellem- og højindkomstlande. Vi ser på forskellene i fødevareproduktion, teknologi og innovation og inddrager cirkulær økonomi, bæredygtighed og verdensmål.
Vores forløb omhandler udviklingsstrategier og tidligere udviklingsteorier. Vi fokusere på globaliseringen og konsekvenserne af vores forbrug, herunder tøj og elektronik.
Vi ser på nogle af de udfordringer, som flere lande stadig kæmper med, såsom fødevaremangel. Her har vi særligt fokus på naturbetingede forhold, såsom vejrvariationer og mangel på vandressourcer. Vi inddrager også befolkningsforhold og konflikter.
Eksperimentelt arbejde:
-Undersøgelse af verdenhandlen
- Undersøgelse af fødevaremangel
-Undersøgelse af EL Nino 2023 ved brug af satellitdata
Fra læreplanen:
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
-Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering ̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
-Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
-FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Kyst og klimaændringer
Der er flere projekter og planer, der involverer de danske kyster, såsom Strandpark, kunstige energiøer og en ny halvø i København. I dette forløb arbejder eleverne med Danmarks kyster og klimaændringer. Eleverne introduceres til kystdannelsesprocesserne, herunder de forskellige bølgetyper og årsagen til tidevand. Derudover arbejder klassen med vandstandsændringer, vindforhold, klimaændringer, tidevand, bølgedynamik, kysttyper, klitlandskabet og kystbeskyttelse. Vi arbejder særligt med Øresundskysten.
Vi tager på to mindre ekskursioner i lokalområdet, hvor vi kan se fortidens klimapåvirkning af landskabet. I Danmark kan vi se 540 millioner års klimapåvirkning. Fokus i dette forløb er at træne elevernes evne til at præsentere og fremlægge naturgeografisk viden. Vi perspektivere til relevante istidslandskaber.
Særlige fokuspunkter fra læreplanen:
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Eksperimentelt og øvelser
- Tolkninger af kysttyper på baggrund af flyfoto
- Analyse af kysten på Vedbæk strand - bølger og langsgående transport
- Undersøgelse af sandkorn.
- Måling af to vindprofiler
- Tegning af den langsgående transport
- Undersøgelse af aktuel vandstand og bølgeforhold i Windy.
-Ekskursion til Kikhanerenden og åsen
- Ekskursion til Vedbækstrand
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Storbyens klima og vejr
Storby klimaet
Med udgangspunkt i storbyklimaet arbejder klassen med vejr og klimafænomener som kendetegner den urbane varmeø. Gennem dette forløb er der en repetition i forhold lufttryk og nedbør og vandets kredsløb. Vi arbejder aktiv med analyse af satelliitdata.
Særlige fokuspunkter
- Betydning for menneskets livsvilkår
- Produktionens miljøkonsekvenser og bæredygtighed
- Planlægning, regulering og udformning af menneskets omgivelser
- klimasystemet
- klimazoner og plantebælter
- klimaets betydning for produktion
Skriftlige produkter:
- Projekt om ændringer af bymiljøet i de fire største danske byer
- GIS-øvelse om urban varmeø - NDVI indeks, overfladetemperatur
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Råstoffer - er der nok?
I emnet om råstoffernes verden ser vi bl.a. på
Har vi nok råstoffer
Hvordan udvindes råstofferne
Hvad er kritiske råstoffer
Forskellen på ressorcer og reserver
Grundstoffer
Bergarter og bjergarternes dannelsesmåder
Bæredygtighed - hvor meget kan vi genbruge
Følgende eksperimenter knyter sig til forløbet:
Bjergarters identitet
Bestemmelse af mineraler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Batterier og grøn omstilling
|
18-02-2026
|
|
Nordhavn - Rapport
|
24-02-2026
|
|
Bjergarters densitet
|
08-03-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Landskabets dannelse og det betydning for levevilk
Med udgangspunkt i såvel glacialmorfologien, råstofforløbet som klimatologien, tages der hul på arbejdet med landskabets betydning for levevilkår. Vi arbejder både med forhold i Danmark og i Grønland
Hvordan vil klimaændringerne påvirke livet - vil det blive muligt i højere grad at udnytte områdets ressourcer både råstoffer og landbrugsmæssigt - eller vil det gå den modsatte vej?
Stikord: Glacialmorfologi, det isfrie landskab, sejlruter, råstofudvinding, landbrug, Infrastruktur, levevilkår, nye teknologier,
Fra læreplanen
Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
FN's Verdensmål.
Til emnet hører forsøgene
Sø- og landbrise
Havis
Chill faktoren
Sandflugt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Istidens betydning
|
10-04-2026
|
|
Chill-faktor og andre forsøg
|
17-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Energi i fremtiden
Igen raser en energikrise og med baggrund i denne samt tidligere energikriser, ser vi på hvordan, poltikkere og industrien vil løse problemet.
Er der nok af de nye råstoffer, der kræves? Hvilke udfordringer står vi overfor?, Kan energiproduktionen blive så bæredygtig, som det er ønskeligt?
Fra læreplanen:
̶Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
- Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Energiteknologier
- Kulstofkredsløbet
Forsøg knyttet til emnet:
Olieudvinding fra kridt
Lagring af CO2
Evt. forsøg med solceller
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Olieuddrivelse
|
08-05-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1031/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79885630838",
"T": "/lectio/1031/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79885630838",
"H": "/lectio/1031/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79885630838"
}