Holdet 2c ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Nærum Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Louise Stetkær
Hold 2025 ng/c (2c ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Drill, baby drill
Titel 2 Mere vand fra oven
Titel 3 Pladetektonik og klimaløsninger
Titel 4 Hvordan brødføder vi verden bæredygtigt?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Drill, baby drill

Forløbet skal give eleverne forståelse for, hvilken rolle olie og fossile brændstoffer spiller i det globale energiforbrug, samt hvordan olie dannes geologisk set som en del af kulstofkredsløbet. Desuden undersøges hvordan forbrænding af fossile brændsler påvirker drivhuseffekten og dermed klimaet, og hvordan afsmeltningen af kryosfæren som følge af den globale menneskeskabte opvarmning kan igangsætte såkaldte feedbackmekanismer og medvirke til havspejlsstigninger. Derudover sættes fokus på bæredygtige energialternativer og løsninger på klimakrisen samt klimatilpasning.

Fokuspunkter: Oliereserver og olieresurser, energiforbrug, oliedannelse, oliedannelse i Nordsøen, kulstofkredsløb og sfærer, global opvarmning, drivhuseffekt og strålingsbalance, albedo, afsmeltning af kryosfæren, havisens udbredelse, feedbackmekanismer, is-albedo feedback, kuldeklatten og AMOC-feedback, Grønlandspumpen og Golfstrømmen, havniveauændringer, klimatilpasning/kystbeskyttelse, klimaflygtninge, bæredygtig energi og PtX.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Mere vand fra oven

I dette forløb arbejdes med vandets kredsløb, nedbørsdannelse og vandbalance med fokus på fremtidige ændringer i nedbørsmængder som følge af global opvarmning. Forløbet kombinerer teori, eksperimenter og et praksisnært miniprojekt. Eleverne undersøger nedbørsdannelse, infiltration i forskellige jordtyper, lærer om porøsitet og permeabilitet samt K-værdi, og analyserer lokale løsninger til håndtering af regnvand (LAR) i lokalområdet i et selvvalgt område udvalgt ud fra bluespot-kort.

Fokuspunkter: Skybrud, RCP og SSP-scenarier, nedbørsdannelse, stigningsnedbør, konvektionsnedbør, konvergensnedsbør og frontnedbør,  dugpunktskurve, kondensation, relativ og absolut luftfugtighed, tøradiabatisk og fugtadiabatisk afkøling, mættet og umættet luftmasse, kondensationskerner, vandets kredsløb og vandbalanceligningen, K-værdi, permeabilitet, porøsitet, lerjord, sandjord, kornstørrelsesfordeling, mættet zone og umættet zone, grundvandsspejl, overfladisk afstrømning, underjordisk afstrømning, infiltration, evapotranspiration, LAR-løsninger, grå (seperatkloakering og større kloakker) grønne løsninger, terrænnært grundvand.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Pladetektonik og klimaløsninger

I dette forløb undersøges Jordens opbygning, pladetektonik og geologiske processer med fokus på deres betydning for klima og samfund. Forløbet starter med Wegeners teori om kontinentaldrift og overgangen til den moderne pladetektonik, herunder typer af pladegrænser, processer som subduktion og konvektionsstrømme. Eleverne arbejder med vulkanisme, bjergarter og det geologiske kredsløb samt jordskælv gennem både teori, cases og praktiske eksperimenter. Afslutningsvis undersøges geologiens rolle i klimaløsninger, såsom CO₂-bindende mineraler (olivin), CCS i basalt, geotermi og vulkansk aske som næringsstoffer.

Fokuspunkter: Lithosfære, asthenosfære, mesosfære, kontinentaldrift, pladetektonik, den midtatlantiske ryg, palæomagnetisme og aldersbestemmelse,  Pangæa, konvektionsstrømme, kontinentalskorpe og oceanbundsskorpe, densitet granit og basalt, subduktion, pladegrænser – destruktive, konstruktive og bevarende, foldebjerge, vulkanske øbuer, dybhavsgrave, det geologiske kredsløb, magmatiske bjergarter, metamorfe bjergarter og sedimentære bjergarter, vulkanisme, magma, lava, dybbjergart, dagbjergart, pyroklastisk materiale, magmakammer, vulkanske gasser, viskositet, siliciumdioxidindhold, vulkantyper, jordskælv, forkastninger – normal, revers og transform, P og S-bølger, Richterskala, triangulering, seismograf, tsunami, Sumatrajordskælvet 2004, CCS/mineralisering i basalt, geotermi, forvitring og kulstofbinding, vulkansk aske som næringsstof.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvordan brødføder vi verden bæredygtigt?

Med udgangspunkt i bæredygtighedsbegrebet arbejder vi med at forstå, hvordan det er muligt at skaffe mad til alle mennesker på Kloden på en bæredygtig måde, herunder at inddrage jord, at forøge høstudbyttet og at ændre kostens sammensætning til mere vegetabilske fødevarer. Vi tager udgangspunkt i befolkningsudviklingen globalt og på forskelle i demografi mellem lande og landegrupper, herunder den demografiske transitionsmodel. Vi undersøger om det er bæredygtigt med fældning af skov i troperne og hvorfor der findes regnskov i troperne. Desuden ser vi på forskelle i jordbundsforhold i troperne og i Danmark med  betydning for jordens frugtbarhed og dermed for dyrkning af jorden. Som en bæredygtig løsning på at brødføde en voksende global befolkning ser vi på anvendelse af gletschermel for at øge høstudbyttet og at optage CO2 fra atmosfæren og dermed begrænse drivhuseffekten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer