Holdet 2022 DA/s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Rebecca Gram Larsen
Hold 2022 DA/s (1s DA, 2s DA, 3s DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb i dansk
Titel 2 Nyhedsformidlingen
Titel 3 Overgange i livet
Titel 4 Danmarks besættelse: Modstand i ord og handling
Titel 5 Det moderne gennembrud
Titel 6 Lær at skrive en debatterende artikel
Titel 7 SRO-forløb: Ulighed i Danmark
Titel 8 Minimalisme: Litteratur og sprog
Titel 9 Læselyst, værklæsning
Titel 10 Dokumentar (Medie)
Titel 11 Retorik og diskursanalyse
Titel 12 Fornuft og følelse: Oplysningstid og romantik
Titel 13 Reflekterende artikel
Titel 14 Mellem fakta og fiktion
Titel 15 Litteraturen i det 20. århundrede
Titel 16 Døden
Titel 17 Læremidler
Titel 18 Forløb#11

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb i dansk

Der veksles i forløbet mellem teori og praksis, således eleverne lærer at beherske begreberne i mødet med autentiske tekster, filmklip og billeder.  Det samlede materiale kredser om forløbets gennemgående tema, Familien. Temaet tager udgangspunkt i den enkelte elevs personlige erfaringer og viden, som herefter udfordres og afprøves i gennem arbejdet med de forskellige skønlitterære genrer, som introduceres i forløbet. Alle elever modtager et kompendium i første danskmodul.   

Forløbsplan
Hvert modul er bygget op med fokus på en udvalgt genre, som præsenteres teoretisk og derefter efterprøves i praksis. Eleverne vil både i det enkelte modul, men også gennem hele forløbet, møde varierede øvelser med en stigende taksonomisk progression. Ud over de 10 moduler tillægges grundforløbet et skrivemodul (modul 6), som læreren selv skal oprette i klassens skema.
   Forløbet sætter efter introduktionsmodulet (modul 1) fokus på skønlitteraturens hovedgenrer; epik og lyrik og drama (modul 2, 3, 4, 5, 7 og 8). Her præsenteres eleverne indledningsvist for de tre hovedgenrers særtræk og anvender dem praktisk i mødet med en række repræsentative tekster. Undervejs stifter eleverne bekendtskab med nogle mere komplekse undergenrer, hvormed deres faglige viden omkring hovedgenrerne efterprøves og udvides. Som supplement til tekstarbejdet præsenteres eleverne for billedanalyse (modul 9). I forløbets næstsidste modul (modul 10) arbejder eleverne på tværs af de gennemgående genrer og tekster. Grundforløbet afrundes (modul 11) med en skriftlig opgave, som har til formål at træne elevernes begrebsapparat og deres personlige sprog. Opgaven overdrages til elevernes (nye) dansklærer i studieretningsforløbet.

Materialer
“Jesper og prinsessen”, folkeeventyr, fundet i: Langdahl, Berit Riis m.fl (2011): “Krydsfelt - antologi”, s. 35-36
Langdahl, Berit Riis m.fl. (2011): “Krydsfelt”, s. 88 (om novellegenren)
Aidt, Naja Marie (2006): “Torben og Maria”, fra novellesamlingen “Bavian”
Ditlevsen, Tove (1943): “Barndommens gade”, fra digtsamlingen “Lille Verden”
Munch-Petersen, Gustaf (1932): “til mine forældre”, fra digtsamlingen
Mose, Susan og Ole Ravn om sproglige billeder, sammenskrevet fra “Digtbogen”, 2003
Andersen, Hans Christian (1850): “I Danmark er jeg født”, hentet på https://andersen.sdu.dk/rundtom/borge/danmark.html
Natasja (2007): “I Danmark er jeg født”, hentet på https://www.letssingit.com/natasja-lyrics-i-danmark-er-jeg-f%C3%B8dt-rjlbdhj#ixzz4kcUHcz8S
Schultz Larsen, Ole (2015-2017): “Håndbog til dansk”, s. 84-86 (om dramaet som genre)
Holberg, Ludvig (1722): “Jeppe paa Bjerget”, 1.akt, scene 1-3
Kjær-Hansen, Barbara og Tinne Serup Bertelsen (2013): “Litteraturhistorien på langs og på tværs”, s. 184-185 (om romanen som genre)
Hesselholdt, Christina (1998): af “Hovedstolen”
Billedmateriale: “Bjørn Frøysaak og hans familie” (1699), Bærentzen: Familiestykke (1828), Henningsen: Sat ud (1892), Wilhelm Marstrand: Familien Waagepetersen (1836), P.S. Krøyer: Hip, hip, hurra (1884-1888), Anonym: Familiebillede (fra starten af 1900-tallet), Smilehuller: Familiefoto, dr.dk: Familiefoto
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Nyhedsformidlingen

Medieforløb omkring nyhedsformidlingen
I forløbet arbejder vi med:
- Avisens profil
- Nyhedskriterier
- Nyhedstrekanten
- Den informerende genre med fokus på reportagen
- Opinion: I den forbindelse introduceres eleverne til argumentationsanalyse
- Fortællende journalistik
- Fake news
- Debatter på de sociale medier

Baggrundsmateriale:
"Håndbog til dansk", Schulz Larsen, Ole, Dansklærerforeningens forlag og Systime a/s, 2015 side 157-159, 161-167, 198-200, 203-204, 207- 216, 222-227.
"Like" Mehlsen, Camilla og F. Hendricks, Vincent side 166-171.
Debat: Ondskaben stortrives på Facebook  13. marts 2016 Politiken Sektion 2 (Debat) Side 3 (Debat) ,Lars Holmgaard Christensen
Dokumentar: Klip fra ”Løgnefabrikken”, 2018.

Primærtekster, som vi analyserer:
Uddrag af “Finanslovsforslaget er et klokkeklart løftebrud”, leder Jyllands Posten, 2.10, 2010
Uddrag af “Hvor er håbet, Mette Frederiksen? Hvor er dit appellerende politiske projekt, Politiken, 1 oktober 2019.
Analyse af klip fra tv-avisen, DR1.  
” I 33 døgn var de fanget i skolens kælder. Her er historien om at miste det mest dyrebare. 24. september 2022 Berlingske, Simon Kruse.
"Derfor bør vi vise billederne af Aylan" af| Jakob Sheikh(opinion)
”Vi har været ude ved Knud. Vi kom op at slås”,  Af HENRIK BAY OG LINE VAABEN VENNEKILDE, Politiken,      2004.  (fortællende journalistik)
Uddrag af ”Branden” af Herman Bang, 1884. (fortællende journalistik)





Skriftlige afleveringer:
1) Eleverne skriver et portræt af en klassekammerat med en tilhørende metadel, hvor de reflekterer over deres formidlingsmæssige valg.
2) Eleverne skriver en kronik om et selvvalgt emne. Her skal de træne at argumentere for en holdning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Overgange i livet

I dette forløb arbejder vi med forskellige tekster, som tematiserer en central overgang i livet, ofte overgangen fra barn til voksen.
I forbindelse med analysen og fortolkningen af "Den lille Rødhætte" introduceres eleverne til den psykoanalytiske metode via Freuds personlighedsmodel. Vi ser på, hvordan der er intertekstuelle referencer til folkeeventyret om Rødhætte i såvel "Ringen" af Karen Blixen som "Villy" af Charlotte Weitze.


Baggrundsmateriale:
”Brug litteraturhistorien” Sørensen, Mimi, og Rangvid, Mads, Systime, 2014 side 12-18,
”Litteraturhistorien på langs og på tværs” Kjær-Hansen, Barbara mfl. Systime, side 39-41.
”Psykologi i dansk”, Systime, 2007 side 10-13.  
Kort gennemgang af syndefaldsmyten ud fra denne video: https://www.youtube.com/watch?v=7M71yCjqGBc
Om fortællersynsvinkel i "Håndbog til dansk" Larsen, Schultz Ole, 4 udgave, Systime, side 56-60.
Om personkarakteristik i "Håndbog til dansk" side 44-45.


Primærlitteratur:
”Ebbe skammelsøn”. (Riddervise). Denne perspektiveres til filmen ”Brødre” Susanne Bier 2004.
"De vilde svaner" (Folkeventyr)
"Den lille Rødhætte" (Folkeeventyr)
Ringen" af Karen Blixen" , 1958. ”Ringen” sammenlignes med folkeeventyret om Rødhætte.
"Villy" af Charlotte Weitze, 1999. Sammenlignes med "Den lille Rødhætte"
Kortfilm: "Der var en gang en jæger".

Skriftlighed:
I dette forløb har vi fokus på den gode analyse og fortolkning af litterære tekster og eleverne skriver en analyse og fortolkning af "Villy" med fokus på, hvordan den tematiserer overgangen fra barn til voksen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmarks besættelse: Modstand i ord og handling

Forløbet afvikles i samarbejde med historie omkring Danskhistorie-opgaven. Vi beskæftiger os med Anden Verdenskrig under overskriften: Danmarks besættelse: modstand i ord og handling.


Emner og materiale:

Holdninger til samarbejdspolitikken: Retorisk analyse af taler:
Vilhelm Buhls tale antisabotagetale 1942 (uddrag)
John Christmas Møllers radiotale 6. september 1942 (uddrag)
”Håndbog til dansk” side 123-126, 150-152, 154-166.


Eftertidens syn på Danmarks besættelse:
Retorisk analyse af: Statsminister Helle Thornings tale ved mindehøjtidelighed i Mindelunden den 29. august 2013 – 70 året for den 29. august 1943

Alsang under besættelsen: Vi analyserer følgende digte:
”I Danmark er jeg født” af H.C. Andersen, 1850.
”Den danske sang er en ung blond pige”, Tekst: Kai Hoffmann 1924 Melodi: Carl Nielsen,1926
Uddrag af “Der er et yndigt land” af Adam Oehlenschläger, 1819
Håndbog til dansk side 122 og 141-142. I den forbindelse lærer vi om billedsprog.

Digte, der udtrykker modstand under besættelsen:
”Den blå anemone” af Kaj Munk, 1943.
”Døden” af Morten Nielsen, 1943.

Fremstillinger af modstandsgrupper:
Film” Drengene fra Sankt Petri» 1991.

Retsopgøret af besættelsen:
Afsnit af dokumentarserien «Min mor var tyskertøs», DR1, 2016.  


I forbinelse med DHO introduceres eleverne også til, hvordan de skal skrive de forskellige afsnit i en stor skriftlig opgave. Vi har således også en del fokus på skriftlig formidling i forløbet, ligesom eleverne også kort introduceres til metode.

Fælles ekskursion til Frihedsmuseet i København.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det moderne gennembrud

Vi har fokus på perioden det moderne gennembrud 1870-1890.
Vi arbejder med følgende temaer og skrivestile:
- Arv og miljø
- Arbejderens vilkår og arbejderkamp
- Ulighed på landet
- Sædelighedsfejden og borgerkvindens rolle

Vi ser på skrivestilene naturalisme og impressionisme.


Baggrundsmateriale:
“Brug litteraturhistorien”, Sørensen, Mimi og Rangvid, Mads, Systime, side 102-107, 115-118, 121-122, 130-132.
Vi læser om det naturalistiske teater via hjemmesiden https://litthist.systime.dk/index.php?id=211


Primærtekster:
"Engelske Socialister”, Drachmann, Holger, 1871.
"Naadsensbrød", Pontoppidan, Henrik, fra novellesamlingen "Fra Hytterne", 1987.  
”Ørneflugt”, Pontoppidan, Henrik, 1899. Vi sammenligner budskaberne og forståelsen af mennesket med ”Den grimme ælling” fra romantikken af H.C. Andersen
"Uddrag af ”En Handske”, Bjørnstjerne, Bjørnson, 1883.
“Den sidste balkjole” af Herman Bang,
Uddrag af “Constance Ring”, Amalie Skram, 1885.
"Et Dukkehjem", Ibsen, Henrik, 1879. (Værklæsning 1).

Vi bruger teori om transaktionsanalyse til at analysere Nora og Helmers kommunikation i dele af første akt og sidste akt. Teori om transaktionsanalyse er gennemgået på baggrund af "Håndbog til dansk" af Larsen, Schultz Olsen, Dansklærer foreningens forlag, Systime 4 udgave, 2017, side 191-193.

I forbindelse med sædelighedsfejden perspektiverer vi til "Tessas nytårstale" 2021 for at se på, hvordan kvinders seksualitet bliver debatteret i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Lær at skrive en debatterende artikel

Debatterende artikel

Eleverne introduceres for genren debatterende artikel, inden de skal skrive en debatterende artikel.
Vi bruger materialet fra ”Godstil ”via platformen Minlæring.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 SRO-forløb: Ulighed i Danmark

Eleverne skriver SRO i fagene dansk og samfundsfag. Emnet er ulighed i Danmark. Vi arbejder derfor i dansk med forskellige tekster, der tematiserer ulighed i Danmark.

Primærtekster:
”I bor da meget pænt”, Korsgaard, Thomas, 2019.
”Bispebjerg”, Shams, Bobby, 2018.
Uddrag af ”LANGDIGT” af Hassan, Yahya, 2013.
Uddrag af ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”, Bech, Glenn, 2022. side 9,17-18, 21-22, 32, 53-54- 58, 83  (Dækker nyeste tid).
Glenn Bechs nytårstale, 2023. Vi laver retorisk analyse af talen.


Sekundærmateriale:
”Håndbog til dansk”, Schultz Larsen, Ole, Systime, 4 udgave, side 82-83.
Vi inddrager på begrebet multietnolekt ud fra beskrivelsen på denne hjemmeside: https://dialekt.ku.dk/sociolekter/etnolekt/multietnolekt/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Minimalisme: Litteratur og sprog

Forløbet har både et litterært og sprogligt perspektiv, idet vi inddrager teori om sproghandlinger i analysen af de minimalistiske tekster. Derudover har vi fokus på den minimalistiske skrivestil. I forhold til sproghandlingerne arbejder vi udelukkende med de handlingsregulerende, informationsudveklsende og de følelses-og holdningsudtrykkende sproghandlinger. Derudover inddrager vi begrebet indirekte sproghandlinger.
Vi starter forløbet med at repetere impressionismen med henblik på at vise, at minimalisterne er inspireret af impressionismen i 1800-tallet.

Primærmateriale:
”Den sidste balkjole”, Bang, Herman, 1887.
Uddrag af ”Bjerge som hvide elefanter”, Hemingway, Ernest, 1927.
”En stol for lidt”, Helle Helle, 1996.
Romanen ”de”, Helle Helle, 2018. (Værklæsning).


Sekundærmateriale:
Som udgangspunkt for at forstå kendetegn ved den minimalistiske skrivestil bruger vi hjemmesiden om minimalisme fra dansksiderne.dk, herunder også videoen udarbejdet af Søren Vrist Christensen. https://dansksiderne.dk/index.php?id=7029
”Håndbog til dansk” side 179-182 om sproghandlinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Læselyst, værklæsning

I samarbejde med Ballerup Bibliotek afholder vi et kort projekt med fokus på at styrke elevernes læselyst og undersøge deres læsevaner.
Projektet går i sin enkelthed ud på, at eleverne vælger et selvvagt værk, som de forhåbentlig har lyst til at læse.
Vi starter med kick-off på Ballerup Bibliotek, hvor forskellige bibliotekarer fortæller eleverne om værker, som de har erfaring med at unge finder interessante, og som de også selv har læst og finder spændende. Dernæst læser eleverne i deres valgte værk i en periode af 10 dage. Eleverne skal læse 20 minutter hver dag, og dokumenterer deres læsning vi en logbog. Både før og efter læsning afholder en bibliotekar fokusgruppesamtaler med 5-6 elever fra klassen.

Eleverne læser således et værk i forbindelse med projektet. Vi behandler dog ikke værket analytisk, da det skal være den umiddelbare læselyst- og læseglæde, der skal være omdrejningspunktet.

Oversigt over bøger, som eleverne har læst:
Amin Al Tourjouma: "Stuepigen", Nita Prose
Sebastian: Blood Meridian, Cormac Mcarthy, 1985
Laura Cecilie; "It ends with us", Collen Hoover 2016
Freya: "Perker4life"  Af Dhurata Emini-Obaidi, Shkurte Emini (2019)
Josefine: "Hærdet", af Rene Dahl Andersen
Anne-Maria; "It ends with us", Collen Hoover 2016
Alexander Voetman: "Balle"
Ellen Bischoff Poulsen: "Verdens heldigste kvinde", Jessica Knoll
Aysha: "Brænd oslo"
Maja Binzer: "Det begynder med os", Collen Hoover, 2022
Marco O: "Ondskaben", Jan Guillou
Linnea: "Fifty shades of grey", E.L James
Sarah Bersang Nielsen "Ti små åndedrag", K.A. Tucker
Najat "The ballad of songbirds and snakes", Suzanne Collins 2020
Signe "Forrest Gump", Winston Groom, 1986
Maria "Hunger Games"
Sofus "Kunsten at være fantastisk", Andy Cope & Andy Whittaker
Oskar "Mormors gebis" af jakob Martin strid
Tekla "Five feet apart"
Valdemar "Nicklas Bendtner"
Magnus Hooligans
Rasmus: "Jimmy Page" by Jimmy Page


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dokumentar (Medie)

I forløbet arbejder vi med forskellige typer af dokumentarfilm og brugen af filmtekniske virkemidler, herunder brugen af faktakoder og fiktionskoder.
Vi arbejder med:
Den observerende dokumentar
Den autoritative dokumentar
Den deltagende dokumentar
Anima-doks

Baggrundsmateriale:
"Dox forløb i medier"  af Granild, Dorte og Wolfhagen, Mette, Lindhart og Ringhof, side 16-22, 33-44, 53-55 og 87-88,
Til de filmtekniske virkemidler bruger vi Filmcentralens hjemmeside:  https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler
Til fakta og fiktionskoder bruger vi hjemmesiden: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3469
Artikel omkring iscenesættelse i ”Armadillo: ”Armadillo, instruktør betalte for stripper”, Jyllandsposten. 2010.


Materiale, som vi analyserer og fortolker:
Klip fra "krigsfotografen", Boris Benjamin Bertram, 2019.
"Klip fra Armadillo" af Janus Metz, 2010. (Observerende dokumentar) .
Klip fra "Fahrenheit" 11/9 af  Michael Moore, 2018. (Deltagende dokumentar)
Klip fra "Herlufholms hemmeligheder”, TV2, 2022. (Autoritativ dokumentar)
Medieværk: ”Flugt” Jonas Poher Rasmussen, 2021. (medieværk. Anima-doks)







Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Retorik og diskursanalyse

I forløbet arbejder med retorisk analyse og kombinerer det med diskursanalyse. I slutningen af forløbet arbejder vi kønsdiskurs.

Baggrundsmateriale:
Repetition af centrale begreber som det retoriske pentagram, appelformer, Toulmins argumentationsmodel, sproglige virkemidler og argumenttyper ud fra ”Håndbog til dansk”: Litteratur, sprog og medier, Larsen, Ole Schultz 4 udgave, Systime side 122-127 og 150-167 og reklamen fra TOYS, 2009, på side 168.

”Diskursanalyse i dansk”, sprog, magt og identitet”, Græsborg, Anne Bornerup og Jørgensen, Mette Møller, Systime, 2014 side 12- 16, 22-26.

Dokumentar. ”Kampen om sproget: Magtens sprog”, DR2, 2011.

Primærtekster:
- Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy galla, 2020
- Jens Stoltenbergs tale på Minnemarkeringen 25 juli, 2011.
- Bush tale efter angrebet 9/11, 2001.
-Inger Støjbergs tale ved Danmarksdemokraternes landsmøde, 2003
-”Lønningsdag – en idyl” af Martin Andersen Nexø, 1900.

I forbindelse med forløbet skriver eleverne to skriftlige aflevering:

1)En retorisk analyse af ”Tale til ungdommen” af Geeti Amiris 11. maj 2020

2)En debatterende artikel om kønnede ords betydning ud fra teksterne ”Behøver det egentlig hedde politimand? og ”Det kønsneutrale sprog løser intet” af henholdsvis Mathias Skovgaard Holm og Anna Diana Møller,



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Fornuft og følelse: Oplysningstid og romantik

Forløbet handler mest om romantikken, men forløbet indledes med en kort introduktion til oplysningstiden.

Oplysningstiden:
Brug litteraturhistorien” Sørensen, Mimi og Rangvid, Mads, Systime, 2024, 2.udgave side 46-58,
Uddrag af ”Historien om Danmark: Enevælde op oplysningstid”, DR1, 2017
Uddrag af ´”Jeppe på Bjerget” af Ludvig Holberg, 1722. Akt 1: uddrag af scene 1, scene 2 og scene 3. Akt 5: Uddrag af scene 6. Trykt i ”Brug litteraturhistorien” af Sørensen, Mimi, Systime, 2014.


Romantikken
Vi ser på forskellige strømninger i romantikken, herunder universalromantikken, nyplatonisme, nationalromantikken, biedermeier og romantisme.

Baggrundsmateriale til romantikken
”Brug litteraturhistorien” Sørensen, Mimi og Rangvid, Mads, Systime, 2024, 2.udgave side 62-67, 70, 73, 78-82.
”Sofies verden”, Gaarder, Josestein, 1991 (dansk oversættelse) side 98-101 om Platons lære om hulelignelsen.
Om nyplatonismen via uddrag af "Litteraturens veje", Fibiger, Johannes, 2022).
Videoer om nationalromantikken og biedermeier af Søren Vrist.



Primærtekster:
”Guldhornene” af Oehlenschläger, 1802 (Universalromantik)
”Liljen og dugdråben” af A.W. Schack von Staffeldt, 1808. (Nyplatonisme)
”Danmarks trøst”, N.F.S., Grundtvig, 1820. (Nationalromantik)
”Danmark mit fædreland” af H.C. Andersen, 1850. (Nationalromantikken)
Maleri: Familiestykke af Emil Bærentzen fra 1828 (biedermeier)
"Hyrdinden og skorstensfejeren", H.C. Andersen, 1845. (Biedermeier)
”Paa Sneen” af Emil Aarestrup, 1976. (Romantisme)
”Skyggen” af H.C. Andersen, 1847. (Romantisme). Her lytter vi også til et uddrag af podcasten "Ind i sjælen ud i verden" om Skyggen.
”Sildig opvaagnen” af Sten Steensen Blicher, 1828. (Romantisme. Værklæsning)


I forbindelse med forløbet er der også SRP-træningsforløb på Borupgaard og derfor har vi også brugt modulerne på at eleverne øver sig i at lave en problemformulering og fremlægge den.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Reflekterende artikel


Eleverne skal lære at skrive en reflekterende artikel.

Vi bruger programmet "God stil" fra Minlæring til at gennemgå den reflekterende artikel og hjemmesiden https://www.gymdansk.dk/reflekterende-artikel.html


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Mellem fakta og fiktion

Mellem fakta og fiktion

Forløbet har haft til formål at introducere eleverne til autofiktion som tendens i den nyeste tids litteratur. Gennem arbejdet med tekster, der bevæger sig i spændingsfeltet mellem fakta- og fiktion, har eleverne stiftet bekendtskab med begreber som dobbeltkontrakt, fakta- og fiktionskoder, navneidentitet og paratekst. Undervejs i forløbet har eleverne også fordybet sig i digtsamlingen Yahya Hassan (2013), som er læst som værk.

Materiale:
Christensen og Jensen (2008): Livsværk, s. 11-22
Leonora Christine Skov: Den der lever stille (uddrag)
Knud Romer: Den der blinker er bange for døden (uddrag)
Georg Græshort: “Kære Knud”
Thomas Korsgaard: Den der lever stille (uddrag)
Familie om debutantforfatter: Det er usant og for groft, Politiken 9.02.17
“Lige om lidt kommer katastrofen. Lige om lidt eksploderer min far”, Politiken 28.01.17
Yahya Hassan: Yahya Hassan (værk)
Louise Østergaard: Ord (uddrag)

Supplerende:
Genstart, DR: Fiktion eller Fejø, episode 22.10.24
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Litteraturen i det 20. århundrede

Litteraturen i det 20. århundrede

I forløbet har eleverne arbejdet med litteraturen i det 20. århundrede med fokus på hovedstrømninger inden for både realisme og modernisme. Under modernisme har eleverne blandt andet arbejdet med splittelse, krig og teknologi som grunderfaring for det moderne menneske og undersøgt, hvordan litteraturen arbejder med disse temaer i strømninger som ekspressionisme, heretica og konfrontationsmodernisme. Som en del af  det realistiske spor har eleverne arbejdet med den stigende politisering af kunsten i 1900-tallet og dennes udslag i strømninger som fx socialrealisme og nyrealisme.

Det teoretiske fundament er baseret på uddrag fra Brug litteraturhistorien, Litteraturens veje samt læreroplæg.


Materialer:
Johannes V. Jensen (1906): Interferens
Tom Kristensen (1920): Det blomstrende slagsmål
Rudolf Broby-Johansen (1922): BLOD (uddrag)
Martin Andersen Nexø (1900): Lønningsdag (en idyl)
Hans Kirk (1928): Fiskerne (uddrag)
Harald Herdal (1933): Før jul
Martin A. Hansen (1953): Roden
Karen Blixen (1937): Livets veje, i: Den Afrikanske farm
Peter Seeberg (1962): Hjulet
Klaus Rifbjerg (1960): Det er blevet os pålagt
Anders Bodelsen (1972): Signalet

Supplerende:
Netflix: Intet nyt fra Vestfronten (uddrag) (film)
Klassisk dansk: Rudolf Broby-Johansen - Ekspressionisme, BLOD (1922) (video) https://www.youtube.com/watch?v=HHXDMY2x11g&t=1s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Døden

Døden:

Forløbet Døden er et tematisk forløb, hvor vi undersøger vores forhold til døden på tværs af genrer og litteraturhistoriske perioder. Desuden har forløbet fungeret som et repetitionsforløb, hvor vi, frem mod eksamen, har trænet vores analytiske færdigheder og perspektiveret til tidligere forløb.

Centralt i vores arbejde har været undersøgelsen af, hvordan vi forholder os til døden, og hvordan vi kan bruge sproget til at bearbejde svære følelser som angst og sorg.

Materiale:
Adan Oehlenschläger (1813): Lær mig, o skov, at visne glad
”Lad os tale mere om døden over rødvinen”, Politiken, 02.10.22
“Paven Frans er død”, DR, 21.04.25
“På tirsdag skal jeg dø: Preben vil dø”, sæson 1, afsnit 1, DR, 2022 (uddrag)
Helle Helle (2018): De (uddrag)
Maria Gerhardt (2017): Transfervindue - Fortællinger om de raskes fejl (uddrag)
Naja Marie Aidt (2017): Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Læremidler

Opslagsværker:
Håndbog til dansk
Brug litteraturhistorien

Om de skriftlige genrer via disse hjemmeside:
https://www.gymdansk.dk/analyserende-artikel.html
https://www.gymdansk.dk/debatterende-artikel.html
https://www.gymdansk.dk/reflekterende-artikel.html

Eleverne har adgang til "God stil" via Min læring, hvor de kan læse om den analyserende artikel, debatterende artikel og reflekterende artikel.
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60634
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60635
https://app.minlaering.dk/bog/45/kapitel/60636 (Denne bruges først i 3g)

Vi bruger ordnet.dk til at slå ord op. https://ordnet.dk/ddo


Hjælp til analyse af filmtekniske virkemidler:
Fakta- og fiktionskoder: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3469
Filmcentralens Filmleksion via hjemmesiden: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler



Generelt har klassen deres kompendier i vores mapper med titlerne materialer i google drev. Der er en mappe for hvert skoleår.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Forløb#11

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer