Holdet 2022 DA/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Henrik Fritz Kjærgaard
Hold 2022 DA/u (1u DA, 2u DA, 3u DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Portræt/Biografi - Værk 1
Titel 2 Retorik I - argumentation og appelformer
Titel 3 700-1500, oldtid, middelalder og feudalisme-Værk 2
Titel 4 DHO - Det moderne og Det folkelige gennembrud
Titel 5 Fortælleren - værk 3
Titel 6 1500-1720, renæssance og barok
Titel 7 Retorik II - Stilistisk analyse (SA), 1. del
Titel 8 1700-1800, oplysningstid og førromantik
Titel 9 Billedanalyse, reklamer og kortfilm
Titel 10 1803- 1870 - Romantikken
Titel 11 Nationale sange
Titel 12 Retorik III, pragmatik - Værk 4, Et Dukkehjem
Titel 13 Hjælpemidler til eksamen.
Titel 14 1914-1940-Mellemkrigstid, Modernismer og realismer
Titel 15 Retorik IV - Troper og figurer + Værk 5
Titel 16 1945-1968 - Efterkrigstid, eksistens, modernisme
Titel 17 Medieværk - dokumentarfilm
Titel 18 1968-1980/antiautoritet, bekendelser og nyrealisme
Titel 19 1980-2025 - Postmodernisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Portræt/Biografi - Værk 1

Forløbet inderholder en række skriveøvelser, hvor eleverne på skift skriver små portrætter af hinanden. Mundtligt indgår interviewformen i gentagne interview.

- Som et introforløb, hvor eleverne lige har mødt hinanden i deres nye studieretningsklasse, har forløbet haft en social dimension, idet det er tanken, at de lærer hinanden at kende.
- Det har været et mål, at eleverne fik kendskab til forskellige intentioner med en portrættekst. De har derfor skrevet formidlende, underholdende, og overbevisende (selvpromoverende) portrættekster, og vi har i den forbindelse diskuteret en opdeling af portrætters indhold med udgangspunkt i privat-, og offentligt indhold. De har således skrevet et almindeligt formidlende portræt, lavet en jobansøgning til drømmejobbet, en datingprofil, og sidst et portræt med brug af elementer fra New Journalism.
- Forløbet har endvidere fokus på sproglige kompetencer, og derfor er AP-forløbet videreført, idet der har været fokus på brug af nutid, datid, og fremtid, brugen af adjektiver og adverbier, samt fokus på ordforråd og sproglig stil.
- Der har været fokus på processen i at skrive en (portræt-)tekst, dvs. forberede spørgsmål til interview, gennemføre interview, skrive et udkast til en tekst, give/modtage respons, og genskrive på baggrund af respons, dvs. portrætterne udfyldes med tillægsord og andre former for sproglige udvidelser/ændringer. Formålet med responsen på teksterne er, at eleverne får en begyndende forståelse af at være kritiske og kreative i deres tekstarbejde.

Værk 1
Med baggrund i gennemgået teori og arbejde med portrættekster skrives en afsluttende opgave om 1. værklæsning - Biografi, selvvalgt værk. (Liste over elever/biografier indgår i undervisningsbeskrivelsen nedenfor)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Portræt - New Journalism 12-01-2023
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Retorik I - argumentation og appelformer

I dette første retorikforløb er eleverne blevet introduceret til især to grundlæggende teoretiske indgangsvinkler til analyse af det sagte - Toulmins argumentationsmodel og de tre appelformer.
Vi har dog også set på forskellige argumenttyper.

Målet har været at gøre eleverne bevidste om grundlæggende mekanismer i argumentation - sætte eleverne i stand til at analysere argumentation gennem brug af et teoretisk fundament, og endvidere at sætte eleverne i stand til selv at anvende teorien i diskussion.

Vi har arbejdet med mindre eksempler, lidt større tekster, og endelig en analyse af en længere tekst. Vi har endvidere diskuteret emner i klassen med anvendelse af teorierne.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 700-1500, oldtid, middelalder og feudalisme-Værk 2

Dette forløb er tilknyttet det litterære stofområde, der som sit genstandsfelt har  et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster.
I forløbet indgår fokus på:
– tekster fra tiden før 1500, herunder saga og folkevise.
- indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- som en del af kendskabet til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden.
- Endvidere indsigt i litteraturteori og litterær metode.

Værk 2
I tilknytning til forløbet indgår en saga, Ravlkel Frøjgodes saga.
Læsningen af sagaen er tilknyttet værklæsning, dvs. et af de mindst fem værker inden for kategorierne roman, drama, novellesamling, digtsamling og ræsonnerende prosa. Dette værk hører det under: værk før 1800.
Eleverne dokumenterer skriftligt deres arbejde.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Saga - 1+2 27-02-2023
Dansk stil 1 - Hævn som kunstnerisk motiv 27-03-2023
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO - Det moderne og Det folkelige gennembrud

I forløbet er indgået en række litterære tekster, som har haft til formål at give en skitse til hovedtræk for Det moderne Gjennembrud, og Det folkelige gennembrud.
Eleverne har haft mulighed for at vælge imellem en lang række tekster (mange flere end angivet her), der alle havde til formål at give dem mulighed for at lave en DHO-opgave indenfor et emne.

De litterære tekster har været inddelt i temaer som hver havde en problemformulering tilknyttet.
1) Fagbevægelsen
2) Kvindens rolle
3) Livet i byen
4) Livet på landet
5) Tyende

Eleverne var inddelt i par, og hver gruppe har kun beskæftiget sig med ét af ovenstående emner.

- i tilknytning til forløbet er eleverne endvidere blevet introduceret til forskellige typer af periodens skrivestile og -ismer, herunder realisme, naturalisme og impressionisme.
- undervejs har skrivning af en tværfaglig opgave været i fokus, særligt fokus på opgavens opbygning, indeksering, notehenvisning, litteraturliste, og de forskellige skrivegenrer, der indgår, herunder redegørende, analyserende og diskuterende genrer.
- endelig skal det bemærkes at valget af tekster selvfølgelig har haft at gøre med at have sammenhæng til gennemgåede emner i historie, hvilket handlede om industrialiseringen og bevægelsen af fra land til by. I forlængelse af det lærte eleverne om socialhistorisk analysemetode.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fortælleren - værk 3

Forløbet er et ganske kort forløb, som har tilknytning til 3. værklæsning, en selvvalgt roman, og fokus har været på de begreber og analysemuligheder, der hører til fortælleren, herunder fremstilling, fortællerstil, synsvinkel, synlighed, tid, vurdering, vidensniveau og troværdighed.

I forløbet er indgået teksteksempler fra:

Henrik Pontoppidan, ”Lykke-Per”, 1898-1904
Bret Easton Ellis, “American Psycho”, 1991
H.C. Andersen, “Fyrtøjet”, 1835
Naja Marie Aidt, “Som englene flyver”, 1993, fra novellesamlingen Vandmærket.
Herman Bang: En fortælling om Lykken, 1899, fra novellesamlingen Liv og død.
Erling Jepsen: Kunsten at græde I kor, 2002
Daniel Defoe: Robinson Crusoe, 1719
Kirsten Thorup: Himmel og Helvede, 1982
Christian Kampmann: Johns ekstraarbejde, 1962.
Peer Hultberg: Requiem, 2, 1985.
Kirsten Thorup: Ingenmandsland. 2003
Leif Panduro: Uro i forstæderne. 1962.
Kamma Laurents: Spørge Jørgen, 1944
Martha Christensen: Glansbilleder, 1982.
H.C. Andersen: Flipperne, 1848
Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren 1906
Lone Aburas: Den svære toer, 2011

værk 3
Eleverne har frit kunne vælge en roman (som dog skulle godkendes til formålet), som de har analyseret med fokus på fortællerens rolle og siden afleveret en skriftlig bograpport.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bograpport - fortælleren, selvvalgt roman 27-09-2023
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 1500-1720, renæssance og barok

Forløbet har været et kort forløb om litteraturen i perioden fra 1500-1700, særligt har vi haft fokus på begreberne renæssance og barok.
Mål:
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Vi har i forløbet arbejdet med en række udenlandske såvel danske tekster fra perioden (og lidt udenfor, Boccaccio). Der har således været eksempler på fremkomsten af novellen og romanen, og fremkomsten af satire og ironi som litterære virkemidler.
Vi fortsatte arbejdet med begreber om fortælleren, men vi har tillige arbejdet med sproglig stil, herunder billedsprog (symbol, metafor, sammenligning, metonymi, allegori).
I arbejdet med barokken har vi tillige arbejdet med et eksempel på strukturalistisk analysemetode.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Retorik II - Stilistisk analyse (SA), 1. del

Forløbet har handlet om SA, stilistisk analyse, som siden skal gøres til genstand for øvelse og anvendelse i snart sagt alle danskfagets dele.
Fokus i denne omgang har især været på de første 3 kapitler i Jan Sørensens lærebog om stilistisk analyse med fokus på skrift og lyd.

I forløbet har indgået mindre passager af øvelsestekster, men hele tiden med det sigte at lære begreber og deres anvendelse at kende.
Afsnittet "Skrift og lyd har behandlet skrifttyper og skriftstørrelser, bogsidens komposition, dvs. marginer og afsnit, konkretisme, tekst og billede, tegnsætning, rim og rytme og analyse heraf.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk stil - analyserende artikel 1 09-11-2023
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 1700-1800, oplysningstid og førromantik

Forløbet udgør en del af den litteraturhistoriske periodelæsning (oplysningstid/klassicisme, rokokko og førromantik), og i relation hertil har vi beskæftiget os med forskellige genrer, herunder især komedie og satire.

Vi har i forløbet foruden det litteraturhistoriske element beskæftiget os med:
- menneskerettighedernes historie og ytringsfrihed.
- Dramaets grundbegreber, herunder en række af de begreber, der hører til dramaets tekst. Endvidere elementer og begreber, der hører til teateret, fx brug af lyd/musik, mimik, diktion, mm.
-  sproglige/stlistiske elementer i satire og sarkasme,og endelig retoriske virkemedler i digte.
- to typer metode til læsning af litterære værker, nemlig socialhistorisk metode og strukturalisme.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Billedanalyse, reklamer og kortfilm

Forløbet inkluderer læring af, og arbejde med billedanalytiske begreber og greb i kompositionen af billeder, herunder forskellige former, typer af beskæring, brug af farver, virkemidler til at skabe dybde, mm.

- Forløbet udvikler sig til at beskæftige sig med reklamebilleder, hvor også tekst kan indgå som en del af kommunikationen, dvs. at retorisk analyse indgår som en del af den samlede analyse.
- Herefter er forløbet yderligere udvidet med reklamer i levende billeder, og derfor er eleverne introduceret til filmmediets begreber og virkemidler med henblik på analyse af reklame i levende billeder.
Forløbets formål har været, at gøre eleverne bevidste om reklamers indvirkning og virkemidler.

Og sidst har hele forløbet haft det sigte at nå henimod en solid værktøjskasse til analyse af kortfilm.
I forlængelse af introduktionen til filmmediets begreber og virkemidler, er eleverne introduceret til Richard Raskins 7 parametre for kortfilm.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 1803- 1870 - Romantikken

Forløbet udgør en del af den litteraturhistoriske periodelæsning (universalriomantik, nationalromantik, biedermeier og romantisme), og i relation hertil har vi beskæftiget os med forskellige genrer, herunder især lyrik og eventyr.

Vi har i forløbet foruden det litteraturhistoriske element beskæftiget os med:
- idéen om geniet op gennem 1800-tallet, samt fokus på periodens kanonforfattere.
- Eventyret, herunder en række af de begreber, der hører til eventyrtekster.
-  sproglige/stilistiske elementer i lyrik og eventyr, herunder brug af billedsprog og typer af eventyr.
- to typer metode til læsning af litterære værker, nemlig socialhistorisk metode og biografisk læsning.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Nationale sange

I forløbet om romantikken, dvs. i forbindelse med nationalromantikken, indgik et lille forløb med fokus på nationale hyldester gennem tiden.
Udgangspunktet var altså den nationalromantiske digtning, men målet var at få en idé, hvad der var gået forud, og hvordan nationale hyldester udviklede sig frem til moderne tid. Dvs. fokus analyse af sprogets udvikling, fokus på hvilke forskelle i værdier/budskaber der kommer frem, og endelig en diskussion af hvilken funktion nationale sange har i en kultur.
I forløbet er altså indgået både litterær og en sproglig analyse.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Retorik III, pragmatik - Værk 4, Et Dukkehjem

Forløbet beskæftigede sig med pragmatik og sproghandlinger, nærmere bestemt Erwin Goffmans teori om Face, H.P. Grice 4 maksimer for vellykket samtale, og endelig speech-acts (J.L. Austin) med udgangspunkt i John Searles definitioner. Disse tre teorier egner sig til analyse af replikker.
Som "opvarming" til det egentllge studie har vi set på en stribe klip fra animationsfilmen "Terkel i knibe" af Anders "Anden" Matthesen.

Værk 4
Vi har som hovedtekst brugt Henrik Ibsens drama "Et dukkehjem" som studieobjekt eftersom et drama - særligt et af denne karakter - rummer næsten udelukkende sproghandlinger.

I forløbet har vi for hvert modul tredelt arbejdet,
1) Analyseret hver enkelt karakters speech-acts for sig.
2) Dernæst analyseret to interagerende karakterers handlinger i samspil.
3) Analyseret og fortolket et helt akts indhold.

Dette arbejde er i hvert modul afrapporteret skriftligt i stadigt større grupper for at ende i en klassediskussion.

Målet med dette forløb har været at sætte eleverne i stand til at analysere og fortolke et dramas sproghandlinger og karakterernes interaktion med udgangspunkt i et teoretisk grundlag.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Hjælpemidler til eksamen.

Du må bruge disse hjælpemidler til danskeksamen forudsat at links tilgås fra bogmærkelinjen (du skal altså bogmærke link), og al materiale fra Google Drev er downloadet til din computer (fx i en mappe på dit skrivebord). Du må altså ikke tilgå Google Drev online.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 1914-1940-Mellemkrigstid, Modernismer og realismer

Forløbet har indeholdt en række nedslag i første halvdel af det 20 århundredes litteratur, med særlig fokus på at forbinde litteraturen med litteraturhistoriske perioder, dvs. de historiske, kulturelle og ideologiske bevægelser i perioden.
Foruden øvelse af en stribe af sproglige-, formmæssige- og tematiske analysegreb har vi gennem forløbet haft fokus på vekslen mellem realisme og modernisme.

Forløbets mål:
- eleverne at give eleverne indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- at give eleverne kendskab til genrebegreber, litteraturteori og litterær metode, litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske fremstillinger.
- at give eleverne kendskab til tekster fra 1900-tallet herunder realistiske og modernistiske tekster.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Retorik IV - Troper og figurer + Værk 5

Forløbet har handlet om SA, stilistisk analyse, som siden skal gøres til genstand for øvelse og anvendelse i snart sagt alle danskfagets dele.
Fokus i denne omgang har især været på et kapitel i Jan Sørensens lærebog om stilistisk analyse, nemlig kap. 6, Retoriske former: troper og figurer.
I forløbet har indgået mindre passager af øvelsestekster, men hele tiden med det sigte at lære begreber og deres anvendelse at kende.

Afsnittet "Retoriske former: troper og figurer" har behandlet begreber som metafor, sammenligning, besjæling/personifikation, synæstesi, metonymi, hyperbel, litote og eufemisme, ironi, symbol og allegori. Desuden gentagelsesfigurer som anafor, epifor, symploke og epanastrofe og modsætningsfigurerne antitese, oxymoron og zeugma.

værk 5
Sidste værk læses i denne forbindelse, idet det er en digtsamling.
Vi har læst Søren Ulrik Thomsens digtsamling "Det værste og det bedste" (2002)
Digtene er fremlagt mundtligt i klassen 1-2 elever ad gangen med vægt på oplæsning, analyse af rim og rytme og brug af retoriske troper og figurer.
Efterfølgende er der samlet op på digtsamlingens helhed i en (diskursiv-) tematisk analyse, hvor vi har kigget på, hvilke emner den samlede digtsamling kredsede om, og hvordan digterjeget forholder sig til emnerne på tværs af digtene.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk stil 2 - debatterende/Sprog og betydning 28-10-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 1945-1968 - Efterkrigstid, eksistens, modernisme

Forløbet har indeholdt en række nedslag i første halvdel af det 20 århundredes litteratur, med særlig fokus på at forbinde litteraturen med litteraturhistoriske perioder, dvs. de historiske, kulturelle og ideologiske bevægelser i perioden.
Foruden øvelse af en stribe af sproglige-, formmæssige- og tematiske analysegreb har vi gennem forløbet haft fokus på vekslen mellem realisme og modernisme.

Forløbets mål:
- eleverne at give eleverne indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- at give eleverne kendskab til genrebegreber, litteraturteori og litterær metode, litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske fremstillinger.
- at give eleverne kendskab til tekster fra 1900-tallet herunder realistiske og modernistiske tekster.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Medieværk - dokumentarfilm

Forløbet åbnede med en bred introduktion til dokumentarfilm.
- Først en kort introduktion til forskellige genrer/typer af dokumentarfilm, herunder tv-dokumentar vs. dokumentarfilm, men også flere andre typer.
- Dernæst lidt om, hvordan en dokumentar bliver til.
- Herefter gennemgik vi værktøjer til analyse af dokumentar, herunder genreanalyse, opbygning og dramaturgi, filmiske virkemidler, indholdsanalyse, sammenfatning og perspektivering.
- Sidst læste og diskuterede vi en pdf, der omhandlede spørgsmål om etik og manipulation.

Værk 5
Med baggrund i materialet foretog klassen i grupper en gennemarbejdet analyse af dokumentarfilmen: Kandis for livet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 1968-1980/antiautoritet, bekendelser og nyrealisme

Forløbet har haft fokus på den litterære udvikling i overgangen fra 68'-oprøret og vejen hen til postmodernismen.
- Forløbet har haft fokus på at forbinde litteraturen med litteraturhistoriske perioder, dvs. de historiske, kulturelle og ideologiske bevægelser i perioden. Her har forløbet kort berørt systemdigtning, men derudover beskæftiget sig med tekster om oprørs- og frisættelsestanker, herunder kvinde- og bekendelseslitteratur. Forløbet har endvidere berørt tv-drama og nyrealisme.   
- Foruden øvelse af en stribe af sproglige-, formmæssige- og tematiske analysegreb har vi gennem forløbet haft fokus på vekslen mellem realisme og modernisme.

Forløbets mål:
- at give eleverne indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- at give eleverne kendskab til genrebegreber, litteraturteori og litterær metode, litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske fremstillinger.
- at give eleverne kendskab til tekster fra 1900-tallet herunder realistiske og modernistiske tekster.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Terminsprøve 07-02-2025
Dansk stil 5 - reflekterende 03-03-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 1980-2025 - Postmodernisme

Forløbet har haft fokus på den litterære udvikling i postmodernismen, dvs. fra 1980-2025.
- Forløbet har haft fokus på at forbinde litteraturen med litteraturhistoriske perioder, dvs. de historiske, kulturelle og ideologiske bevægelser i perioden.  
- Foruden øvelse af en stribe af sproglige-, formmæssige- og tematiske analysegreb har vi gennem forløbet haft fokus på vekslen mellem realisme og modernisme, foruden nu også genrehybrider.

Forløbets mål:
- at give eleverne indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- at give eleverne kendskab til genrebegreber, litteraturteori og litterær metode, litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske fremstillinger.
- at give eleverne kendskab til postmoderne tekster fra 1980-2025.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk stil 6 - valgfri artikel 25-04-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer