Holdet 2022 DA/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Andrea Juliane Mandrup, Dorthe Bille
Hold 2022 DA/x (1x DA, 2x DA, 3x DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 Bland dig i klimadebatten
Titel 3 Krimien som genre
Titel 4 DHO: Vikingetiden
Titel 5 Mundtlige fortælletraditioner - FORTSAT
Titel 6 Flygtninge i nyhedsstrømmen
Titel 7 Holberg og oplysningstiden
Titel 8 Dokumentar
Titel 9 Eksistentialisme
Titel 10 Litteraturen i det 21. århundrede
Titel 11 Køn
Titel 12 Hjælpemidler til eksamen
Titel 13 Romantikken
Titel 14 Det moderne gennembrud
Titel 15 Billedanalyse
Titel 16 Faglig formidling
Titel 17 Sociale medier
Titel 18 Sprog og reality
Titel 19 Hjælpemidler til terminsprøve
Titel 20 Modernisme og realisme i det 20. århundrede
Titel 21 Døden
Titel 22 Tilladte hjælpemidler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb

Motivation og formål
Grundforløbet i dansk er tilrettelagt med udgangspunkt i i. Formålet er, at eleverne gennem forløbet lærer at skelne mellem fagets overordnede fiktionsgenrer og de grundlæggende begreber, der knyttes til disse. Eleverne medbringer forskellige faglige forudsætninger fra folkeskolen, men gennem grundforløbet oparbejdes en fælles viden, som skal udgøre fundamentet for det videre arbejde på de blivende danskhold i studieretningsforløbet.

Indhold
Der veksles i forløbet mellem teori og praksis, således eleverne lærer at beherske begreberne i mødet med autentiske tekster, filmklip og billeder.  Det samlede materiale kredser om forløbets gennemgående tema, Familien. Temaet tager udgangspunkt i den enkelte elevs personlige erfaringer og viden, som herefter udfordres og afprøves i gennem arbejdet med de forskellige skønlitterære genrer, som introduceres i forløbet. Alle elever modtager et kompendium i første danskmodul.   

Forløbsplan
Hvert modul er bygget op med fokus på en udvalgt genre, som præsenteres teoretisk og derefter efterprøves i praksis. Eleverne vil både i det enkelte modul, men også gennem hele forløbet, møde varierede øvelser med en stigende taksonomisk progression. Ud over de 10 moduler tillægges grundforløbet et skrivemodul (modul 6), som læreren selv skal oprette i klassens skema.
Forløbet sætter efter introduktionsmodulet (modul 1) fokus på skønlitteraturens hovedgenrer; epik og lyrik og drama (modul 2, 3, 4, 5, 7 og 8). Her præsenteres eleverne indledningsvist for de tre hovedgenrers særtræk og anvender dem praktisk i mødet med en række repræsentative tekster. Undervejs stifter eleverne bekendtskab med nogle mere komplekse undergenrer, hvormed deres faglige viden omkring hovedgenrerne efterprøves og udvides. Som supplement til tekstarbejdet præsenteres eleverne for billedanalyse (modul 9). Grundforløbet afrundes (modul 10) med en skriftlig opgave, som har til formål at træne elevernes begrebsapparat og deres personlige sprog. Opgaven overdrages til elevernes (nye) dansklærer i studieretningsforløbet.

Materialer
“Jesper og prinsessen”, folkeeventyr, fundet i: Langdahl, Berit Riis m.fl (2011): “Krydsfelt - antologi”, s. 35-36
Langdahl, Berit Riis m.fl. (2011): “Krydsfelt”, s. 88 (om novellegenren)
Aidt, Naja Marie (2006): “Torben og Maria”, fra novellesamlingen “Bavian”
Ditlevsen, Tove (1943): “Barndommens gade”, fra digtsamlingen “Lille Verden”
Munch-Petersen, Gustaf (1932): “til mine forældre”, fra digtsamlingen
Mose, Susan og Ole Ravn om sproglige billeder, sammenskrevet fra “Digtbogen”, 2003
Andersen, Hans Christian (1850): “I Danmark er jeg født”, (KANON 5) hentet på https://andersen.sdu.dk/rundtom/borge/danmark.html
Natasja (2007): “I Danmark er jeg født”, hentet på https://www.letssingit.com/natasja-lyrics-i-danmark-er-jeg-f%C3%B8dt-rjlbdhj#ixzz4kcUHcz8S
Schultz Larsen, Ole (2015-2017): “Håndbog til dansk”, s. 84-86 (om dramaet som genre)
Holberg, Ludvig (1722): “Jeppe paa Bjerget”, (KANON 1) 1.akt, scene 1-3
Kjær-Hansen, Barbara og Tinne Serup Bertelsen (2013): “Litteraturhistorien på langs og på tværs”, s. 184-185 (om romanen som genre)
Hesselholdt, Christina (1998): af “Hovedstolen”
Billedmateriale: “Bjørn Frøysaak og hans familie” (1699), Bærentzen: Familiestykke (1828), Henningsen: Sat ud (1892), Wilhelm Marstrand: Familien Waagepetersen (1836), P.S. Krøyer: Hip, hip, hurra (1884-1888), Anonym: Familiebillede (fra starten af 1900-tallet), Smilehuller: Familiefoto, dr.dk: Familiefoto
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Bland dig i klimadebatten

Forløbet har haft til formål at introducere eleverne til retorik og argumentation gennem et tematisk fokus på klimadebatten og dens aktører.
Vi har således arbejdet intensivt med retorisk analyse og  argumentationsteori. Derudover har eleverne ved forløbets afslutning skullet demonstrere deres viden ved at skrive og fremføre en klimatale.

Materialer:
Håndbog til dansk, s. 150-155
Thunberg, Gretha (2018): School Strike for Climate – Save the World by Changing the Rules
Kampagnevideoerne ”Nature is Speaking” fra organisationen Conversation International
Perspektiver I dansk, s. 144-159
Trailer til filmen Before the Flood (2016): https://www.youtube.com/watch?v=SoCtp4QF7_o
Desholm, Garn, og Woolhead (2016): Planeten står ved en skillevej, fra Altinget.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Krimien som genre

Forløbet Krimien som genre er udformet som et kollegialt samarbejde omkring læselyst. Det primære mål med forløbet er, at eleverne arbejder med fordybelseslæsning og, med inspiration fra Kristiane Hauers forskning, får styrket deres læselyst og opbygget gode læsevaner.

Gennem forløbet arbejder eleverne med en selvvalgt krimi, og som produkt udformer de en planche med fokus på krimiens komposition og personskildringer. I forløbet veksles mellem små skriveøvelser, gruppearbejde, langkøring og introduktion til danskfaglig viden omkring komposition, personer og fortæller.

Materialer
·    Schulz Larsen, Ole: Håndbog til dansk (ibog)
o   ”Filmens dramaturgi”, introduktion til berettermodellen, plot-point-modellen og fremdriftsmidler
o   ”3.3: Fortæller"
·    Sveistrup, Søren (2019): ”Kastanjemanden”, s. 1-13 (1. kapitel)
·    Trailer til Kastanjemanden (2021): https://www.youtube.com/watch?v=7SXdxhUL-ic
·    Perlemanden, satire (2021): https://www.youtube.com/watch?v=b-ZurYFnkeg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO: Vikingetiden

Forløbet har haft til formål at sætte eleverne i stand til at skrive DHO, hvorfor forløbet udover at fokusere på faglig formidling og skriftlighed også bygger på tværfagligt arbejde omkring vikingetiden sammen med historiefaget.

I danskfaget har forløbet primært centreret sig om værklæsning af sagaen Ravnkel Frøjsgodes saga og derigennem at forstå genren såvel som oldtiden som litteraturhistorisk periode. Vi har i arbejdet særligt fokuseret på fremstillingsformer, personkarakteristik, miljøbeskrivelse, sprog og temaerne slægt, ære og hævn.

Eleverne har skrevet DHO parvist.

Materiale:
Vølvens Spådom
Ravnkel Frøjsgodes Saga
Om vikingerne og den norrøne kultur, fra Brug litteraturhistorien, ibog
Om Sagaer, fra Med tiden, ibog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Mundtlige fortælletraditioner - FORTSAT

Som en opfølgning og afrunding på vores læsning af saga i forbindelse med DHO i 1.g, arbejder vi med middelalderen og folkevisen som genre.

Materiale:
- Litteraturhistorien på langs og på tværs, s. 19-39
- Torbens Datter
- Germand Gladensvend
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Flygtninge i nyhedsstrømmen

Flygtninge i nyhedsstrømmen:

Forløbet “Flygtninge i nyhedsstrømmen” er et forløb med fokus på nyhedsformidling. Med afsæt i historien fra 2015, om at flygtninge vandrede på de danske motorveje, arbejder vi gennem forløbet med, hvordan medierne dækker en så stor nyhed.
For at kunne dette introduceres eleverne til dansk mediehistorie, klassiske nyhedsbegreber såsom nyhedstrekanten, nyhedskriterier, avistyper og vinkling. Derudover tager vi også temperaturen på medielandskabet anno 2023 og taler om ekkokamre, det polyfaktuelle samfund, fake news og fiktionalisering.

Materialer
- "Dansk mediehistorie: Om overgangen fra partipresse til omnibuspresse"
uddraget er en bearbejdet version af Ida Schultz’ artikel Fra Partipresse over Omnibuspresse til Segmentpresse fra Journalistica 5, 2007
- "Hvad er en nyhed", slideshow med udgangspunkt i Olsson og Poulsen "Ryd forsiden", s. 38-43
- Poulsen, Henrik: NEWS, 2014, s. 78-79 (om kilder og kildenet)
- Larsen, Ole Schultz: "Håndbog til dansk" (ibog), afsnit "5.1 Avisjournalistik" om avistyper, stofområder og det journalistiske sprog. Tilgængelig på: https://hbdansk.systime.dk/
- Larsen, Ole Schultz: "Håndbog til dansk" (ibog), afsnit 5.5. "Billeder"
- Randvid og Sørensen (2018): "Perspektiver i dansk", s. 270-279, s. 280-282, s. 28
- "Aylan fra Kobane", Information, 04.09.15
- ”Syrisk flygtning kommer med delvis
tilståelse af bombeplaner i København”, Politiken 16.05.17
- “Asylansøger ville sprænge danskere i luften: En af venligboernes stakkels forfulgte syrere havde planer om bombeattentater i København”, Den korte avis, 16.05.17
- Petersen og Larsen (): Dig og digital dannelse i dansk, s. 8-13
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Holberg og oplysningstiden

Holberg og oplysningstiden:

Forløbet har haft til formål at introducere eleverne for oplysningstiden som litteraturhistorisk periode og Holberg som forfatter. Forløbets omdrejningspunkt har været værklæsning af Erasmus Montanus med fokus på stykkets tema, som vi også har perspektiveret til en moderne kontekst. Som afsæt for vores møde med litteraturen har vi arbejdet med Kants definition af oplysning, rationalisme, genreteori omkring drama, karakteristika for Holbergs teater, samt en generel introduktion til Holberg og hans historiske samtid.


Materialer:
- DR TV: Historien om Danmark afsnit 7: Enevælde og oplysningstid
- Holberg, Ludvig: Erasmus Montanus (Gyldendal) (VÆRKLÆSNING)
- Udvalgte kapitler fra www.rundtomholberg.dk: “En nordmand i København”, “Komediernes historie og karakter”, “To hovedspor i komedierne – det klassiske teater og commedia dell’arte”, “Karakteristiske træk ved komedierne”, “Komedietyper”
- Kant, Immanuel: Hvad er oplysning?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dokumentar

Dokumentar

I forløbet har eleverne stiftet bekendtskab med dokumentarfilmen som genre. Efterfølgende har de gennemført en dybdegående analyse af Jesper Dalgaards dokumentar Kandis for livet fra 2021. I deres arbejde med filmen har eleverne balndt andet haft fokus på dokumentartyper samt fakta- og fiktionskoder.

Materiale:
Jesper Dalgaard (2021): Kandis for livet (film)
Håndbog til dansk, s. 223-225
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Eksistentialisme



I forløbet beskæftigede vi os med Søren Kierkegårds stadier.
Søren Kierkegaard er en af de mest indflydelsesrige tænkere inden for filosofi og litteratur, og hans værker har haft, og har fortsat, en betydelig indflydelse både på filosofien og litteraturen.
Kierkegaards stadier bevæger sig fra overfladisk til dybde, fra øjeblikkelig til meningsfuld tilfredsstillelse og fra selvcentreret til ansvarsfulde handlinger. Stadierne peger ikke mindst på, og opfordrer til at reflektere over eget liv og værdier for at opnå en mere autentisk eksistens.

Materiale

Andersen, B., (1968). Et lykkeligt menneske
Hansen, Martin, A., (1955): Konkylien, Gyldendal 1995, novellen "Roden".

Henriksen, L. (2017). Eksistentialisme i dansk. https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=55 - Afsnittet: Søren Kierkegaard: Eksistentialisme er at blive sig selv og så give slip, herunder Spidsborgeren, Æstetikeren, Etikeren og Den religiøse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Litteraturen i det 21. århundrede

Introduktion til det 21. århundredes litteratur: Den historiske og kulturelle kontekst i perioden 2000-2020 samt den eksperimenterende realisme. I forløbet arbejder eleverne også med humor og ironi.

Eleverne foretager tre analyser med udgangspunkt i Stine Pilgaards roman "Min mor siger": En analyse af teaterforestillingen "Min mor siger", romanen "Min mor siger" samt en remedieringsanalyse.

Tyngden i den skriftlige opgave i relation til værket "Min mor siger" er lagt på den sproglige og narrative kompleksitet, og dermed især rettet mod de sproglige valg, stilistiske træk samt transaktionsanalyse.

Parallelt hermed repeteres de almene analyseværktøjer til at forstå og analysere litteratur.

I forløbet analyseres desuden to noveller inden for genren autofiktion.


Materiale
Pilgaard, S. (2016). Min mor siger (3. udg.). Samleren. (Originalværk udgivet 2012) (VÆRKLÆSNING)
Aveny T. teaterforestillingen "Min mor siger".
Sonnergaard, J. (2011). Radiator: Noveller (3. udg.). Gyldendal. (Originalværk udgivet 1997) Novellen "William"
Korsgaard, T. (2024). Snydt ud af næsen: Noveller. Lindhardt og Ringhof. (Originalværk udgivet 2024) Novellen "Bo og hans søn"
Korsgaard, T. (2023). Mente I det: Kortroman. Lindhardt og Ringhof. (Originalværk udgivet 2023)
Praxis, https://praxis.dk/faq/praxisOnline. Interview med Thomas Korsgaard

Kennebo, P., Kjær-Hansen, B. & Serup Bertelsen, T. (2020). Litteraturhistorien - på langs og på tværs (3. udg.). Systime. (s.212-213, 215-216, 222-235)
Schultz Larsen, O. (2017). Håndbog til dansk: Litteratur, sprog, medier (4. udg.). Systime, Dansklærerforeningen. afsnit 3.5, 4.4, 4.8, 4,12
Fibiger, J.,& Systime, (2022). Den eksistentielle virkelighed. https://deneksistentiellevirkelighed.systime.dk/?id=55 - Ironi og humor
Illum, B., Søndergaard, R. K., (2020). Textur – Tekstarbejde i dansk. https://textur.systime.dk/?id=55 – Forløb 7: Humor og ironi
., Petersen, J.Aa., Tolstrup, (2022). Dansk i tiden. https://danskitiden.systime.dk/?id=55  - Analysemodeller herunder Remediering



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Køn

En fortsættelse af det forrige forløb, men orienteret mod køn og nogle af de begreber, der knytter sig hertil, f.eks. dobbeltblikket, queer, heteronormativitet, det binære kønssystem etc.
Repetition af kravene til den analyserende artikel og den debatterende artikel før årsprøven.

Materiale
Juhl Lassen, H. (2016). Fuck normen: Et tema i ny litteratur. Dansklærerforeningen. (s. 26 - 44, 50 - 60)

MinLæring. https://app.minlaering.dk/lektier  Generelt om eksamen
Den analyserende artikel, Den debatterende artikel.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Romantikken

Den litterære periode romantikken:

Eleverne præsenteres for Romantikken som litterær periode med fokus på dens centrale temaer og strømninger. Vi arbejder med nyplatonisme, hvor idéen om en bagvedliggende åndelig verden præger litteraturen, samt universalromantikken, der ser natur, kunst og mennesket som en sammenhængende helhed. Religiøs og nationalromantik udfoldes gennem tekster, der hylder både det guddommelige og det nationale fællesskab.

Eleverne præsenteres også for Biedermeier, den borgerlige harmonisøgende stil, samt dannelsestanken, hvor individets udvikling og moralske dannelse er i centrum. Gennem analyse af centrale værker fra perioden opnår eleverne indsigt i, hvordan romantikkens idéer formede datidens litteratur og kultur.

Materiale:
Litteraturhistorien på langs og på tværs: Romantikken
Nasjonal digital læringsarene: Platons hulelignelse
https://www.youtube.com/watch?v=K-78YRArwBs&t=10s

I klassen
Adam Oehlenschläger:  "Morgen Vandring"
H.C.Andersen: "Skrubtudsen"

Gruppearbejde med mundtlig præsentation i klassen:
1.St.St. Blicher: "Sildig Opvaagnen"
2.Thomasine Gyllembourg: "Den lille Karen"
3. H.C. Andersen: "Skyggen"
4. Emil Aarestrup: "Paa Sneen"
5. Mathilde Fibiger: Clara Raphael. Tolv Breve (1851) Tredie Brev
6. Vilhelm Kyhn: Vinteraften i en skov, 1853.

Intro til den reflekterende artikel:
MinLæring: Den personlige stemme.
Kreativ skrivning:
En sanselig beskrivelse af et stykke lakridskonfekt.
Sommerferie oplevelse
Personlig anmeldelse af den nonverbale teaterforestilling "The Desk"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud 1870 – 1890

I den litterære periode Det moderne gennembrud har vi arbejdet med at opnå et socialhistorisk kendskab til de strømninger og ændringer i samfundet, der kommer til udtryk i litteraturen.
Eleverne har arbejdet med periodens forskellige stilretninger: kritisk realisme, naturalisme og impressionisme samt de typiske temaer, som Georg Brandes og periodens forfattere sætter fokus på: køn, klasse og kirke.

Materiale:
Kennebo, P., Kjær-Hansen, B. & Serup Bertelsen, T. (2020). Litteraturhistorien - på langs og på tværs (3. udg.). Systime. (Kapitlet: Det moderne gennembrud)
Brandes, G., (1871). Uddrag fra ” Indledningsforelæsning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur, (1871)”.
Bang, H., (1890) ”En lille Replik”. Uddrag.

Noveller:
Bang, Herman, (1887): "Den sidste balkjole".
Jacobsen, J. P. (1879): "To verdener."
Pontoppidan, Henrik (1887): "Naadsensbrød".

Fokus på mundtlighed og krav til den mundtlige eksamen.

Fortsat arbejde den reflekterende artikel, kreativ skrivning og den personlige stemme.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
DA1 08-09-2024
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Billedanalyse


Billedanalyse:

I forløbet har vi arbejdet med Roland Barthes' tilgang til billedanalyse, der tilbyder en nuanceret forståelse af, hvordan billeder kommunikerer betydning gennem forskellige lag af tegn. Hans opdeling i niveauer - det denotative, det konnotative og tekstlige niveau giver en analytisk ramme, som gør det muligt at afdække både åbenlyse og skjulte betydninger i visuelle udtryk. Vi har også arbejdet med nonverbale tegn, hvordan kroppens fremtræden bidrager til den samlede kommunikation i et billede.

Materiale:
Schultz Larsen, O. (2017). Håndbog til dansk: Litteratur, sprog, medier (4. udg.). Systime, Dansklærerforeningen. Afsnit 5.5 og "Oversigt til billeder"(s.338 - 343)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Faglig formidling

Faglig formidling

Faglig formidling - tværfagligt forløb.
I grupper arbejder eleverne med formidling.
I forløbet lægges der særlig vægt på kommunikationssituationen, og hvordan et
billedskabende sprog kan anskueliggøre svært forståelige faglige sammenhænge.
Inden for det retoriske arbejder eleverne især med at opbygge argumenter og anvende
forskellige appelformer for at inddrage og engagere sin læser
Proces:
1. Research inden for det valgte område.
2. Afklaring og forståelse evt. inddragelse af ekspert (lærer) inden for matematik og musik.
3. Mundtlig fremlæggelse i klassen, med feed forward fra klasse og lærer.
Gruppeaflevering: Artikel og logbog indeholdende reflektion over proces og
samarbejde.

Materiale:
Dansk på ny (Læreplan 2017). Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. Første udgivelsesår 2017, afs. "Formidlingsskrivning" kap. "Skriftlighed".
Rangvid, M., Sørensen, M., Perspektiver i dansk. https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=55
- Kap. 6
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
DA3 08-11-2024
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Sociale medier

Selviscenesættelse på de sociale medier:

I første del af forløbet er der fokus på fakta og fiktionskoder.
Omdrejningspunktet i anden del retter sig mod at forstå og anvende Erving Goffmans teorier om frontstage og backstage i analyser af sociale interaktioner, Herefter inddrages Joshua Meyrowitz’ begreb middle region i forbindelse med reflektion over hvordan digitale medier påvirker selvfremstilling.
Fokus er herefter at analysere eksempler fra hverdagsliv, sociale medier og offentlige personer samt diskutere konsekvenserne af øget gennemsigtighed i sociale roller og identitetsskabelse.

Materiale:
Videnskab.dk, "Sådan opstod fiktion".
Schultz Larsen, O. (2017). Håndbog til dansk: Litteratur, sprog, medier (4. udg.) Kap. 2.1 og 2.2.
Mads Brüggers dokumentarfilm: Ambasadøren

"Perspektiver i dansk" (Systime), kapitlet "Selviscenesættelse på de sociale medier".
https://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-elsker-din-hjerne-emojier/
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
DA 4 01-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Sprog og reality

Sprog og reality:

Reality-tv handler om mennesker, og om de relationer, som de indgår, afbryder og forhandler. Om de roller de spiller, og de koder, de kigger efter. Derfor er realityfjernsyn oplagt til at undersøge hvordan vi bruger sproget som redskab til interaktion.  
Med afsæt i grundigt arbejde med reality som genre, arbejder vi i forløbet med sproglig analyse gennem begreber som stage-teori, facework, turtagning, sproghandlinger, høflighed og samarbejde.

Eleverne har undervejs i forløbet arbejdet med selvvalgte realityprogrammer, som de har analyseret ud fra den gennemgåede teori.


Materiale:
- Larsen, Ole Schultz (2015): Håndbog til dansk, s. 229-34
- Larsen, Ole Schultz (2015): Håndbog til dansk, s. 176-190 + 194-95
- Radio 24/7: Hele Danmarks Ghita (uddrag) (podcast)
- Udvalgte videoer fra youtube https://docs.google.com/document/d/1rHcbolzeFOdnVgf_U3UuBev_rBqh5DGVcxMR8raRyvg/edit?tab=t.0#heading=h.u72dralmegi
- DR: Matchet på Mælkevejen, sæson 2 episode 1
- DR: Gift ved første blik, sæson 8, episode 4
- DR: Vi spiller spillet - realityen der formede dig, sæson 1, episode 1: Ægte følelser i en konstrueret virkelighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Hjælpemidler til terminsprøve

Hermed en liste over tilladte hjælpemidler ved terminsprøven:

https://docs.google.com/document/d/1VLgH7e-kAg1EN0YBz3Ln1fowtUSbzcjud1kXqV_NUsU/edit?tab=t.0#heading=h.6oy1z57fs5cr
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Modernisme og realisme i det 20. århundrede

Modernismer og realismer:

I forløbet har eleverne arbejdet med litteraturen i det 20. århundrede med fokus på hovedstrømninger inden for både realisme og modernisme. Under modernisme har eleverne blandt andet arbejdet med splittelse, krig og teknologi som grunderfaring for det moderne menneske og undersøgt, hvordan litteraturen arbejder med disse temaer i strømninger som ekspressionisme, heretica og konfrontationsmodernisme. Som en del af  det realistiske spor har eleverne arbejdet med den stigende politisering af kunsten i 1900-tallet og dennes udslag i strømninger som fx socialrealisme og nyrealisme.


Forløbet har desuden indeholdt værklæsning af Rudolf Broby-Johansens digtsamling BLOD fra 1922.

Det teoretiske fundament er baseret på uddrag fra Litteraturhistorien på langs og på tværs, litteraturens veje samt læreroplæg.


Materialer:
Johannes V. Jensen (1906): Interferens
Pär Lagerkvist (1916): Ångest, ångest är min arvedel
Tom Kristensen (1920): Det blomstrende slagsmål
Rudolf Broby-Johansen (1922): BLOD
Martin Andersen Nexø (1900): Lønningsdag (en idyl)
Hans Kirk (1928): Fiskerne (uddrag)
Martin A. Hansen (1953): Roden
Karen Blixen (1937): Livets veje, i: Den Afrikanske farm
Peter Seeberg (1962): Hjulet
Klaus Rifbjerg (1960): Det er blevet os pålagt
Anders Bodelsen (1972): Signalet

Supplerende:
Netflix: Intet nyt fra Vestfronten (uddrag) (film)
Klassisk dansk: Rudolf Broby-Johansen - Ekspressionisme, BLOD (1922) (video) https://www.youtube.com/watch?v=HHXDMY2x11g&t=1s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Døden

Døden:

Forløbet Døden er et tematisk forløb, hvor vi undersøger vores forhold til døden på tværs af genrer og litteraturhistoriske perioder. Desuden har forløbet fungeret som et repetitionsforløb, hvor vi, frem mod eksamen, har trænet vores analytiske færdigheder og perspektiveret til tidligere forløb.

Centralt i vores arbejde har været undersøgelsen af, hvordan vi forholder os til døden, og hvordan vi kan bruge sproget til at bearbejde svære følelser som angst og sorg.

Materiale:
N.F.S. Grundtvig (1844): Nu falmer skoven trindt om land
”Lad os tale mere om døden over rødvinen”, Politiken, 02.10.22
“Paven Frans er død”, DR, 21.04.25
“På tirsdag skal jeg dø: Preben vil dø”, sæson 1, afsnit 1, DR, 2022 (uddrag)
Helle Helle (2018): De (uddrag)
Maria Gerhardt (2017): Transfervindue - Fortællinger om de raskes fejl (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Tilladte hjælpemidler

Oversigt over tilladte hjælpemidler*:

*Husk at alle læringsmidler skal gemmes som bogmærke, for at gælde som tilladt hjælpemiddel!


Opslagsværker og ebøger:

- Håndbog til dansk (e-bog): https://hbdansk.systime.dk/
- Litteraturhistorien på langs og på tværs (e-bog): https://litthist.systime.dk/
- Min læring (særligt God Stil): https://www.minlaering.dk/
- Litteraturens Veje https://drive.google.com/drive/u/0/folders/1SjosCPhMn-BBZL9agB8Ce25GL0cPW6vI


Ordbøger:

- Ordbogen.com https://www.ordbogen.com/da/
Vær opmærksom på, at du skal vælge dansk/dansk i fanen med sprog
Når du søger på et ord får du adgang til både betydnings-, retskrivnings- og synonymordbog
- Ordnet.dk https://ordnet.dk/ordnetdk

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer