Holdet 2022 HI/r - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 2022 HI/r - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	X - Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Karsten Faurholdt
Hold	2022 HI/r (1r HI, 2r HI, 3r HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Renæssancen og opdagelserne
Titel 2	Oplysningstid og revolutioner
Titel 3	Klassens DHO-forløb Danmark ca. 1870-1914
Titel 4	Den industrielle revolution
Titel 5	Vikingetid og middelalder
Titel 6	Fra Imperialismens tidsalder til ca. 1920
Titel 7	Mellemkrigsperioden
Titel 8	Oldtiden Grækenland og Romerriget
Titel 9	Verden fra 1930’erne og frem mod i dag
Titel 10	Danmark fra ca 1930 og frem med fokus efter 1945
Titel 11	Kina
Titel 12	Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Renæssancen og opdagelserne Forløbet indgår som et emne indenfor tiden ca år 500-1500 med vægten på den sidste del af perioden I klassens første forløb arbejder vi med renæssancen og dens betydning for samtiden og senere tider. Vi starter blødt op i historie og kommer ind på det vigtigste fra perioden for at danne os en basisforståelse af tiden. Vi har især fokus på Firenze, byer, handel, kunst og lidt videnskab. I for-længelse af dette zoomer vi ind på opdagelserne og deres betydning for den gl. og ny verden. Vi kommer både til Amerika og til Asien med spanierne og portugiserne. Reformationen berøres også. Læst: Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, Systime 2011 side 122-137 og 156-178 Kim Beck Danielsen og Sanne Stemann Knudsen: Renæssancen, Systime 2016 Side 173-176 om Leonardo da Vinci Kapitel 4 Byen og kunsten side 91-103 Tekst 1: Giovanni Pico della Mirandola: Om menneskets værdighed side 23-24 Tekst 5: Leonardo Bruni: En lovprisning til byen Firenze side 51-54 Tekst 35: Galileo Galilei: Brev til Kepler side 192-193 Tekst 37: Galileo Galilei ser på månen side 193 Claus Friisberg: Kilder til verdens historie før 1750, Marco, 1988 Tekst 55: Giovanni Boccaccio: Den dødbringende sots rasen i Firenze 1348 side 113-116 Læst første del af teksten men kun let behandlet Tekst 67: Allesandra Strozzi: Den der tager en kone vil have kontanter side 144-147 Tekst 86: Christopher Columbus: Jeg opdagede mange øer med utallige mennesker side 177-179 Tekst 87: Bernal Diaz: Var det ikke en drøm altsammen side 180-183 Tekst 89: Ukendt forfatter: Kalikut landet med ædelstene og krydderier side 183-187 Tekst 90: Christavao Vieira: Kejseren af Kina: "De fremmede kender ikke vore skikke" side 187-189 Historiske kilder: De store opdagelser ved P. C. Willemoes Jørgensen, Gyldendal 1974 Tekst 3: Gomes Eannes de Azurara side 39-42 Flemming Kiilsgaard Madsen og Henrik Skovgaard Nielsen, Opdagelserne, Munksgaard 1995 Side 7-17 og 25-27 incl tekst 1-3 og 8-10 og side 66-69 fortolkninger af den europæiske indflydel-se Set: Youtube: Florence: Renaissance home of the Medici, Michelangelo and da Vinci \| Legendary Cities - set de første ca 15 min Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=zqPwF_MNXbA&t=599s Renaissance and Baroque Music. Love History ! Beautiful Castle in France.Hurryken Production - ca 10 min Eric Till: Luther, Tyskland 2003 - fiktionsfilm om Luthers liv. Set ca 20 min af starten af filmen Internettet: Søgt på billeder om Firenze og centrale kunstnere herunder Leonardo Da Vinci Samlet læst ca 92 ns
Indhold	Kernestof: renæssancen 1.pdf Helt ekstraordinært ingen lektie i dag. Vi arbejder i modulet videre med renæssancen 1.R tirsdag 15/11 side 126.pdf firenze.pdf Læs side 173-175 om Leonardo da Vinci. Noter centrale oplysninger om ham ned. Find på Lex.dk supplerende oplysninger om Leonardo. Hvad er det for et samlet billede vi får af et renæssancemenneske?Læs side 129-132 i Verden før 1914 om den naturvidensk Renæssancen 3.pdf Renæssancen naturvidenskabelig revolution.pdf galileo.pdf Lektie til modulet er at I hjemme læser den første tekst i modulet om familien Strozzi og deres problemer. Den begynder på side 144. Først er der en introduktion til teksten - dernæst 4 spørgsmål som I skal besvare. Efter stregen begynder den endelig Kort opdagelser.pdf Vi har allerede kigget og undersøgt en del af renæssancen. Set på de centrale byer i Italien. Deres liv, boliger, handlen mm. Nu bevæger vi os ind i en større del af perioden. Nemlig tiden hvor spanierne og portugiserne opdagede Amerika og fik øget k 14.pdf 16.pdf Før jul arbejdede vi med sider fra bogen Opdagelserne. Vi fik ikke helt bearbejdet teksten af Mogens Stryhn om Kulturimperialisme. Læs derfor igen i dokumentet fra 16/12 side 10 og resten af dokumentet ud. Når du læser skal du som en del af lektien ø 1.pdf 2.pdf Vi fortsætter vores opdagelser. Hjemme til modulet skal I læse følgende sider som er uploadet her. Bryld 161-166 om Frankrig og Nederlandene. Det hedder dokument 3. Har flere end de nævnte sider, men de andre skal bruges senere. Der er desværre ikke 3.pdf 6,1.pdf Bryld 161-166 om Frankrig og Nederlandene - læst hjemme Hjemme til modulet læser i side 166-172 - om spanierne. Siderne ligger i forlængelse af bogens øvrige sider, som I læste til fredag Vi har en basisviden om udviklingen i det der bliver det amerikanske område. Hvad synes I skal med? Peg på 10 centrale oplysninger
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Oplysningstid og revolutioner Emnet har fokus på perioden efter år 1500 med vægt på europæiske udviklingstræk I dette forløb trækker vi linjer op fra renæssancen/opdagelserne og undersøger oplysningstiden og revolutioner. Vi har fokus på enevælde og senere frihedsidealer og lidt på oplysningsfilosoffer. Sammen med det særskilte emne - den industrielle udvikling i Storbritannien baner disse emner vejen til en forståelse af de forandringer Danmark undergår i slutningen af det 19. århundrede, et emne som er hovedfokus for klassens DHO. Læst: Carl-Johan Bryld: Verden før 1915, Systime 2008, side 180-189 og 199-201 Inge Adriansen m.fl: Fokus 2: Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendalske boghandel 2007 side 59-71 Claus Friisberg: Kilder til verdens historie 1, Marco 1988 Tekst 102: Kongeloven: Kongen alene har den højeste myndighed side 209-210 Tekst 104: Ludvig 14: Hårdnakket modsigelse er bedre end falsk føjelighed hos omgivelserne side 211-213 Torben Hansgaard: Danmark under forvandling, Marco 1988 Side 91-93 De store landboreformer Annette Hoff og Finn Tuxen-Petersen: Landboliv i Danmark 1750-1850 side 41-44 incl. kildeteksterne Bent Essinger og Ulrik Grubb: Amerika Amerika, Munksgaard, 1998 Tekst 12: Den amerikanske uafhængighedserklæring 1776, Indledning side 120 Ebbe Kuhle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor, Gyldendal Undervisning, 1998: Side 132-133 Erklæringen om menneskerettigheder Set: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-enevaeldige-stat/ https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-den-danske-enevaelde/ https://www.youtube.com/watch?v=IpY8OCYpdac - om spøttrup borgen. Vist for at sammenholde en middelalderborg og hærførelse med den stærke centraliseret magt/omgivelser i Versailles, som blev set i nedennævnte anden film Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=194CDlsFpQA - Om Versailles Youtube. https://www.youtube.com/watch?v=GOIlkCDzH4U - påklædningsscenen fra filmen Marie Antoinette https://www.youtube.com/watch?v=jvtVrQb5DTY&t=1245s: The Scarlet Pimpernel (1934) Set de første 18 min Youtube. https://www.youtube.com/watch?v=HezPdHTwdGA- Lady Gaga synger den amerikanske nationalhymne ved Joe Bidens indsættelse som præsident https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-landboreformerne Samlet læst ca. 36 ns
Indhold	Kernestof: Hjemme til modulet tænker I godt over, hvad vi har lært omkring opdagelser mm. Og I læser videre om enevælde og oplysning - det er i dokumentet her. Læs hjemme side 181-185. Her kommer vi bl.a. ind på den franske enevælde som inspirator for Europa 4.0.pdf 3.pdf Til i dag skal I have styr på kildeteksten om kongeloven - altså have svaret på spørgsmålene undtagen det sidste. Læs også igen den øverste del af side 181 og tænk over magtstrukturen i samfundet. I har midt på siden en overskrift - den moderne stat https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-den-danske-enevaelde I sidste modul begyndte I på den franske tekst 103 Ludvig 14.: Hårdnakket modsigelse er bedre end falsk føjelighed. den skal I have læst om besvaret. Ud over det læser I lidt fra grundbogen i nyt upload her side 199 nederst - 201 til slut på 1. afsni Dagens tekst Ud fra dagens lektie skal I diskutere hvilke forbedringer i samfundet man så i Danmark og hvilke begrænsninger der trods alt var i udviklingen. 9.pdf Overordnet spørgsmål https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-landboreformerne Hej alle 16.pdf 10.pdf I dag kommer vi til at dykke ned i optakt til og selve den franske revolution. I den nye bog I fik i fredags - Fokus bogen skal I læse side 61 midt og frem til side 64 øverst, der hvor der står 1789. Det vil sige, vi har en optakt til det afgørende å 7.pdf Vi fortsætter med den franske revolution og dens efterdønninger. Læs hjemme til modulet i jeres nye grønne fokusbog side 64-67 midt - der hvor der står 1789. Lidt af lektien læste vi sidst, men læs igen for at komme ind i emnet. Helt ny lektie er i s spørgsmål til dagens tekst - det helt nye I har læst
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Klassens DHO-forløb Danmark ca. 1870-1914 Emnet dækker over Danmarkshistorie i perioden ca. 1870-1914 I klassens DHO-forløb arbejder vi med perioden ca. 1870-1914. I historie kommer vi rundt om jernbanen og dens betydning. Vi ser på bevægelserne fra land mod by og undersøger levevilkår på landet for husmanden, gårdmændene og godsejerne. Den centrale udvikling med andelsbevæ-gelsen inddrages også. I byerne undersøger vi de forskellige befolkningsgruppers livsvilkår. Hver gang inddrages mindst et centralt maleri/billede som underbygger perioden. Løbende suppleres med centrale filmklip Læst: Carl-Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, Munksgaard 1997 side 159-184 Ebbe Kuhle: Danmark, historie, samfund, Gyldendal 1994 side 96-99 og 108-112 Ole Hyldtoft: Det industrielle Danmark 1840-1914, Systime,1981 Tekst C: Dansk socialisme 1872 side 63-67 Tekst C: Har Kolding interesse i en jernbane? side 97-98 Tekst D: Jernbaneanlæg 1860-1890 side 99-100 Tekst E: Jernbane fra Horsens til Hads herred side 101-102 Andelsmejeriernes gennembrud side 172-176 inklusiv Tekst A Oprettelsen af Hjedding andelsmejeri i 1882 Tabel og kort side 185-186 Søren Mørch mfl. Danmarks historie 1880-1960, Gyldendal 1984 Tekst 1: Sundhedsforhold på landet side 13-16 Tekst 23: Et Københavnsk arbejderhjem omkring 1900 side 64-65 Tekst 52: God tone i alle livsforhold, 1883 side 164-167 Mona Abrahamsen og Jette Pedersen: Arbejderbørn, Munksgaard 1987 Side 17-26: Hjemmet - siderne brugt for at se på boligforhold i Randers men også for at give eleverne et godt indtryk af op mod selve DHO´en, hvor forskelligt materiale de kan bruge til ud fra forskellige vinkler at underbygge et historisk emne Set: https://www.dr.dk/bonanza/serie/219/kjersgaards-danmarks/28765/danmarkshistorie-0912---snart-damdragen-flyve-vil udsendelse 9 de første 16 min. om jernbanen og 10 min. senere om bl.a. andelsbevægelsen DRK Dengang vi var bønder ( 5 ) om husmænd ca. 25 min. https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/film/et-andet-kobenhavn-1870-1910 - de første 10 min. Youtube.DANMARK FOR FOLKET - Koncertsanger Tscherning Møller med orkester og kor 1936 - med tekst af Oscar Hansen Mette Knudsen: Frihed, lighed, stemmeret, dk 1990 - film om kvinders vej mod bl.a. valgret i 1915 - set den del af udsendelsen som beskæftiger sig med kvinders vej til valgret https://www.dr.dk/drtv/episode/matador_-at-taenke-og-tro_130409 - ca. 15 minutter hvor moster Anna kommer på besøg til Daniels konfirmation, og der opstår sammenstød mellem familien Skjern og det mere indremissionske miljø repræsenteret af mosteren. Det er ganske vist en senere historisk tid, men vi så det som et eksempel på et tankesæt omkring det missionske miljø i Danmark https://www.dr.dk/bonanza/serie/152/fiskerne/51447/fiskerne-16 - kort sekvens som viser sammenstød omkring søndagsarbejde og dans. Igen en senere tid, men vi så det som et eksempel på et tankesæt omkring det missionske i Danmark https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/klip/frederik-viii-besoger-konseilspraesident-j-c-christensen-i-hee Dr.dk https://www.dr.dk/drtv/se/hammerslag_-herskabslejligheder_380361- 10 minutter af udsendelse fra Østerbro i København, hvor herskabslejligheder er til salg Upstairs downstairs episode 1: On Trial, Britisk serie fra 1970 om en meget velhavende borgerskabsfamilie. Set for at perspektivere en dansk borgerskabsfamilie med en britisk familie Billeder/malerier inddraget: Erik Henningsen: Bønder i storbyen: https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/09/B%C3%B8nder-i-hovedstaden-p%C3%A5-sporet-af-.pdf Estrup: https://www.bing.com/images/search? Skaføgaard - Scavenius gods: https://da.wikipedia.org/wiki/Skaf%C3%B8g%C3%A5rd Skjoldborgs hus: https://www.bing.com/search?q=skjoldborgs%20hus&pc=0APP&ptag=C24N7418A980943E8E8&form=CONBNT&conlogo=CT3210127 - foto H. Brændekilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Udslidt Erik Henningsen Sat ud.https://open.smk.dk/artwork/image/KMS1454 Erik Henningsen Barnemodersken https://www.hirschsprung.dk/samling/tema/samling-hverdag-og-realisme Krøyer: Fra Burmeister og Wains jernstøberi: https://open.smk.dk/artwork/image/KMS3605 Krøyer: Det Hirschsprungske familieportræt: https://da.m.wikipedia.org/wiki/Fil:Peder_Severin_Kr%C3%B8yer_-_The_Hirschsprung_family_portrait._From_the_left_Ivar,_Aage,_Heinrich,_Oscar,_Robert,_Pauline_and_Ell..._-_Google_Art_Project.jpg Erik Henningsen: Et foredrag i Dagmarsalen Askov højskole: https://ribekunstmuseum.dk/samling/RKMm0072 Københavns Stadsarkiv - korridorejendomme Lyttet til: Jeppe Aakjær: Jens Vejmand https://www.youtube.com/watch?v=5cnE75H04-0 Skjoldborg: : Når vinteren rinder i grøft og i grav https://www.youtube.com/watch?v=1Y3SNLv-UKc Samlet læst ca 69 ns
Indhold	Kernestof: Vi skal igang med den spændende periode ca. 1870-1914. Årene er plus minus indenfor tidsrammen. I dansk kalder man det for Det moderne gennembrud mens i historie vil man mere kalde det for industrialisering. Enkelte ting fra vores forløb om den frans Bønder i hovedstaden på sporet af .pdf jernbanetekster.pdf https://www.dr.dk/bonanza/serie/219/kjersgaards-danmarks/28765/danmarkshistorie-0912---snart-damdragen-flyve-vil Læs hjemme side 161-165 midt i bogen Danmark fra oldtid til nutid. Den med broen. Fokus i dag er levevilkår for de lavere grupper på landet og lidt om bevægelse fra land mod by. Først snakker vi om jeres svar til jernbaneteksterne fra onsdag Sundhedsforhold på landet.pdf https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/skafoegaard Til i dag skal I have bearbejdet teksten fra fredag - leveforhold på landet færdig. De 6 spørgsmål besvares og I tænker på gode steder i kildeteksten, vi kan dykke ned i og tale om på klassen mandag I dag har vi særligt fokus på andelsbevægelsen, som økonomisk og politisk kom til at betyde rigtig meget for landbefolkningen. Som optakt til det hele skal I hjemme læse side 172-176 med fokus på kildeteksten fra side 173, hvor Stilling Andersen, som ANDELSBEVÆGELSEN.pdf I dagens arbejde kommer vi til at blive meget klogere på en opgaves opbygning. Formalia og redegørelse er i højsædet i dag. I historie tager vi udgangspunkt i boligforhold i vores redegørelse. I får i løbet af dagen gode sider at arbejde ud fra, men ARBEJDERBØRN.pdf https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/plads-til-os-alle/baggaard-beton-boligbevaegelsen/boligerne-omkring-aarhundredeskiftet/ Opgaven: Redegør for boligforhold i København og provinsen i slutningen af 1800-tallet Vi fortsætter Danmarksemnet og hjemme til modulet læser I side 174 midt- 178 næsten nederst i grundbogen - den med broen på forsiden. I Dokumentet lagt her på modulet læser I også kildetekst 23, som ligger i midten af dokumentet. Teksten handler om O OSCAR hansen.pdf SOCIALISME.pdf https://open.smk.dk/artwork/image/KMS1454 Hjemme læser i dokumentet side 108-112. Det er første del i dokumentet.I har fokus på det store skibsværft B & W og apotekerfamilien. De kan stå som repræsentanter for den store virksomhed og mindre virksomhed drevet af borgerskabet. BORGERSKABET.pdf Ændret lektie: I bearbejder hjemme til modulet teksten fra onsdag God tone i alle livsforhold færdig. Spørgsmål besvares og samtidig tænker I over, hvor I kan dykke ned og finde gode citater. Horsens.pdf I dette sidste modul med optakt til DHOen læser vi hjemme til modulet lidt om de folkelige bevægelser side 96 midt til 99 øverst. Det er fra bogen Danmark, historie, samfund. GRÆSRODSBEVÆGELSER.pdf Side 182-184
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Den industrielle revolution Emnet indgår som et forløb efter 1750 med vægt på udvikling i Storbritannien og den industrielle revolution. Mindre emne om den industrielle revolution i England med centrale nedslag på især landbrugets omformning, tekstilproduktionen, kul og dampkraft Læst: Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, Systime 2008-2011 side 240-254 Erik Jensen og Birger Kledal: Den industrielle revolution, Gjellerups verdenshistorie 1971 Tekst: Indførelse af maskiner i Manchesters bomuldsindustri spalte 152-155 Tekst: Grundlæggelse af en bomuldsfabrik spalte 155-158 Tekst: Bomuldsfabrikker i Manchester 1814 spalte 158-162 Set: Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=an4hi0knlaA Spinning Jenny Youtube: Factories and Machines - Timelines.tv History of Britain A11 Samlet læst ca. 20 ns
Indhold	Kernestof: I dette sidste modul med optakt til DHOen læser vi hjemme til modulet lidt om de folkelige bevægelser side 96 midt til 99 øverst. Det er fra bogen Danmark, historie, samfund. GRÆSRODSBEVÆGELSER.pdf Side 182-184 I har første modul med David i dansk Historisk analyse.pdf ANALYSETEKSTER.pdf Feminisme-bølger.pdf Først snakker vi om jeres besvarelse fra mandag og siden ser vi lidt film om kvinders lange vej til stemmeret. Den industrielle revolution.pdf SUPPLERENDE TEKSTER.pdf Vi fortsætter med at blive mere vidende om den industrielle udvikling i England. Sidst så vi overordnet på udviklingen og landbrugets omformning. Til i dag læser I hjemme i dokumentet som ligger under sidste modul videre om tekstilproduktionen, som o BOMULD OG industri.pdf De tre tekster: Vi fortsætter med at blive mere vidende om den industrielle udvikling i England. Sidst så vi overordnet på udviklingen indenfor tekstilproduktionen.Til i dag læser I hjemme i dokumentet som ligger under modulet 3/5 videre om kul, jern og damp side 24 WATT.pdf Spørgsmål til Watt Hjemme til modulet læser I fra teksten uploadet den 3/5 siderne 252 -254. De handler om tidens fremherskende ideologi liberalismen.I timen arbejder vi med de fattiges forhold og børns arbejde FATTIGE.pdf FAMILIEN DESSAU - BORGERSKAB.pdf
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Vikingetid og middelalder Forløbet dækker over tidsrammen ca år 750 frem mod ca. år 1400 med såvel dansk som europæisk perspektiv. I det første forløb i 2. g vender vi og drejer vikingetiden og dens betydning. En række tekster med ofte udenlandsk vinkel analyseres og, vi forsøger at få styr på leveforhold, ekspansion, religion og interne magtforhold mm. Emnet fortsætter ind i den senere middelalder, hvor byernes dannelse uddybes, forhold hos de forskellige lav og de forskellige samfundsgruppers betydning og rolle uddybes. F.eks. kongemagten og borgerstanden Læst: Carl-Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, Munksgaard 1997 side 18-31 Bjørn Matsen og Ole Bjørn Petersen: Vikinger indsigt og udsyn, Systime 2006-2008 Trelleborgene side 59-66 Tekst 10: Politikens bog om Danmarks vikingetid side 172-173 Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter, Gyldendal 1990 Side 6-12 Vikingerne I eftertiden Side 96-101 om kolonisation Tekst 27: Lindisfarne side 81 Tekst 29: Ulster årbøgerne side 82 Tekst 30: Årbøgerne fra St Bertin side 82-84 Jørgen Bjernum: Kilder til vikingetidens historie, Gyldendal, 1971 Tekst 4: En arabisk købmands beretning om Hedeby side 27-28 Tekst 5: Ansgars levnedsbeskrivelse: Om Hedebys befolkning side 28-29 Tekst 7: Handelsvarer i Hedeby side 29-30 Carl og Esben Harding Sørensen: Danmark i Vikingetiden, Gyldendal 1979 Tekst 10: Vorbasse side 63-68 Tekst 14: Aarhus side 84-89 Tekst 40: Else Roesdahl side 149-153 Kim Beck Danielsen m.fl: Fokus 1 Fra antikken til reformationen, Gyldendal, 2007 Tekst 5: Widukind om hvordan danskerne blev kristne side 82 Tekst 6: Anlægget i Jelling og de to runesten, 900-tallet side 83-84 https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-09-27-ny-forskning-opklarer-1000-aar-gammelt-mysterie - om ny viden omkring Jellingstenene og dronning Thyras magsposition Sanne Knudsen og Kim Danielsen: Middelalderen, Systime 2011 Kap 2: Den romersk-katolske kirke side 17-24 Tekst 3: Pave Gregors tanker side 28 Tekst 5: Benedikts regel side 31-32 Bente Thomsen: At sky det jordiske, Gyldendal uddannelse, 2001 Middelalderen i landskabet side 5-11 I byerne side 26-36 De kæmpende og de arbejdende side 37-38 og side 40-45 Familie og kønsroller side 69-75 Synspunkter på middelalderen side 155-156 Tekst 2 : Uddrag af Københavns guldsmedes skrå, 27. oktober 1496 side 36-38 Tekst 9 : Et schweizisk klosters rettigheder overfør bønderne side 48-50 Tekst 40 : Digteren Novalis om middelalderen side 157 Tekst 41 : Jacob Burckhardt om middelalderens mennesketype side 157-158 Tekst 42 : Michale Nordbergs dynamiske middelalder side 158 Tekst 43 : Dick Harrison og middelalderens mørke side 159 Tekst 44: Jacque Le Goff om den mørke og lyse middelalder side 160 Set: Youtube DR K: Monumenterne i Jelling, Liv Thomsen fortæller om anlægget Youtube: Vikingeborgen (The Viking Fortress) - En dokumentarfilm om Trelleborg Youtube: Lindisfarne Priory \| 10 Places That Made England with Dan Snow Youtube: The Monastery 2005 episode 1 of 3 om at leve i et kloster i dag Internetsider https://www.vikingeskibsmuseet.dk Vorfruekloster.dk Samlet læst ca 109 ns
Indhold	Kernestof: Hej Alle HEDEBY.pdf Kildetekster om Hedeby. Læs tekst 4, 5 og 7. Læs hjemme i grundbogen - den med broen på forsiden side 23 midt-24midt og side 30-31. De øvrige tekster skal først læses i modulet Lindisfarne og andre tekster.pdf Vi starter dog med at snakke om de to små tekster, vi læste sidst i modulet tirsdag Tekst 27 Vi arbejder videre med ekspansionen og plyndringer. Fra sidste gang ligger der kildetekst nr. 30. Den læser i hjemme og svarer på følgende spørgsmål. Og I læser side 24-26 i grundbogen den med broen Bosættelse.pdf Spørgsmål til bosættelses siderne I dag har vi fokus kongemagten og det centrale anlæg i Jelling. Hjemme er der en mindre lektie at læse. Side 26-29 i grundbogen - den med broen. Fokus på Gorm og Harald og efterfølgere. Spørgsmål til tekst 5 I skal I selve modulet arbejde med at lave et lille power point ud fra det I har læst hjemme. I modulet kommer der yderligere tekst til. Jeg håber at teksten I skal læse hjemme kan uploades snarest. Her mandag kl. 15 gik det ikke igennem. Det er side Land og by i vikingetiden.pdf Opgave Lektien er annonceret via opgaven onsdag. I skal medbringe jeres grundbog. Den med broen på forsiden Vores sidste modul med vikingerne før vi går over til middelalderen. Til modulet hjemme læser I kapitlet om Trelleborgene. Det ligger indholdsmæssigt i forlængelse af filmen, vi så torsdag. I skal læse side 59-66 øverst og ikke den artikel af Else Ro Trelleborgene.pdf Læs artiklen af Else Roesdahl og læg især mærke til introen til den. 1. Hvordan karakteriseres landskabet omkring Fyrkat? Hvis vi ikke når det mandag afrunder vi vikingetiden i dag og går over til middelalderen. Læs det uploadede om middelalderen i landskabet side 5-11. Det kommer først op onsdag så vi læser det i modulet torsdag morgen. Men hjemme kan I snildt tænke ov Middelalderen i landskabet.pdf Spørgsmål til pararbejde Sidste gang så vi hvordan middelalderspor ses i landskabet eller bybilledet. Det kan være kirken eller vejnavne som sporer os ind på en fortid. Enhver tid sætter sine spor i landskabet. I dagens modul undersøger vi kirken og dens centrale magt i peri kirken i middelalderen.pdf https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-09-27-ny-forskning-opklarer-1000-aar-gammelt-mysterie BENEDIKTS REGEL.pdf I sidste modul så vi hvordan et nutidigt engelsk benediktinerkloster arbejder og til modulet i dags skal I læse og bearbejde følgende tekst Benedikts regel med henblik på at finde 10 centrale observationer for hvordan livet i et kloster var. Der ud o i byerne.pdf I begyndelsen af modulet ser vi på jeres noter til side 26-32. Det I sad og arbejdede med i mandags. Vi får en række centrale observationer på tavlen og prøver at danne os et overblik over byerne. Var du der ikke i sidste modul skal det laves hjemme Hvem bestemte.pdf Tekst 2 Vi arbejder videre med grupper indenfor middelalderens udvikling. Læs side 37-38 - den tidlige middelalders mest ... og fra side 40-45. Læg mærke til de forskellige samfundsgruppers position, når du læser. Hvad kendetegner dem? Afsnittene om Adel og bønder Hjemme læser I side 69 til 72 nederst som omhandler Middelalderens sociale forhold. Den gl, tekst om et kloster i Schweiz, som vi aldrig nåede læser vi og ser vi på i modulet Middelaldertekster2.pdf Læs hjemme i dokumentet som ligger under modulet onsdag side 72-75 - det omhandler de sociale forhold eller måske manglen på samme 2. R torsdag 26/10 Vi slutter forløbet af med middelalderen ved at se på en række synsvinkler på den. Forhåbentlig bliver der også tid til at lave lidt tråde tilbage til vikingetiden Hjemme skal I læse følgende tekst. Den beskriver hvordan befolkningen fra forskellige sociale lag reagerede overfor pesten i byen. Læg mærke til deres forskellige tilgange til sygdommen. Synspunkter på middelalderen.pdf Arbejde med pestkilden Afrunding på vikingetid og middelalder
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Fra Imperialismens tidsalder til ca. 1920 Forløbet dækker over et emne ca. 1880 og frem mod ca.1920 med vægt på europæisk historie og verdenspolitiske linier Forløbet er frem mod jul læst af en af skolens andre historielærere og efter nytår af KF Forløbets fokus har været at få en bred og alligevel detaljeret indføring i den europæiske historiske udvikling fra imperialismens tidsalder og frem til tiden efter 1. Verdenskrig incl. den russiske revolution. Senere i et efterfølgende forløb ses der på udviklingen i 1920’erne og tiden frem mod 2. verdenskrig. Læst: Carl Johan Bryld: Verden efter 1914, Systime, 2006, side 21-28 og 31-55 og 58-64 og 104-110 Inge Adriansen mfl: Fokus 2: Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendalske boghandel 2007 side 170-181 og 185-186 Tekst 1: Jules Ferry: Forsvar for den franske imperialisme side 187-188 Tekst 2: Dadabhai Naoroji: Fordelene ved det britiske styre af Indien(1871) side 188-190 Tekst 4: Traktat med kongen af Benin 26. marts 1892 side 192-193 Johan Bender og Hans-Kurt Gade: Imperialismen og 1. verdenskrig 1879-1918, Munksgaard 1985 side 51-54 Tekst 1: Præsident Wilsons 14 punkter side 9-12 Tekst 2: Clemenceaus tale i Versailles 7. maj 1919 side 12 Tekst 3: Greve Brockdorffs-Rantzaus svartale side 13-15 Tekst 13: Lenin om Sovjetmagtens nærmeste opgaver side 33-36 Tekst 20: Lobengulas klage til dronning Victoria 23. april 1889 side 49-50 Tekst 21: Dronning Victorias svar til Lobengula 15. november 1889 side 50-51 Tekst 36: Mr. Eyre Crowes memorandum om Englands forhold til Tyskland side 73-75 Tekst 42: Østrig-Ungarns ultimatum til Serbien 23. juli 1914 side 82-85 Set: Peter Thygesen og Jørgen Stjerneklar: Det danske Congoæventyr, uds 1, DK 2006 Youtube: Første Verdenskrig 1914-1918 https://www.youtube.com/watch?v=t6OGzNYbQz4&t=1261s DR.dk De ville dø for sagen: Marie & revolutionen - program om Marie Nielsen og hendes revolutionære opfattelse i Danmark Samlet læst ca 83 ns
Indhold	Kernestof: imperialismen.pdf Spørgsmål til Imperialismen side 170.docx Tidsskema for vejen mod indisk selvstændighed.docx Spørgsmål til imperialismen sammenfatning side 185.docx kilde 36 fra imperialismekilderne.pdf verden efter 1914 21-28.pdf østrugske ultimatum til kongeriget Serbien.docx Bryld, C.: VERDEN EFTER 1914, Systime; sider: 31-36 østrigs ultimatum til kongeriget serbien.pdf Kære alle Letters from the First World War, part one - The National Archives Spørgsmål til dagens tekst 1. 1. Hvordan udlægger grundbogen udviklingen i Tyskland mhb på en forståelse af de udviklingstræk der skete? https://www.youtube.com/watch?v=t6OGzNYbQz4&t=1261s Lektien er lidt stor men det er svært at skære den op. I skal fortsætte med at læse i grundbogen side 45-55. Vi kommer til at behandle kildetekster omkring afslutningen på krigen Modulet er flyttet hen fra fredag så lektien er den samme som til i fredags. Kig på modulet fra i fredags og se hvad der skal læses. wilsons unkter mm.pdf Vi mangler formentlig en lille del af freden omkring 1. verdenskrig men ellers bruger vi modulet på overordnet at se på hvorfor der kommer revolution i Rusland. Hvad er en revolution? Hvorfor sker den i Rusland i 1917 og hvad er det for nye tanker o lenins tanker.pdf I går i grupper og arbejder med tiden omkring den russiske revolution
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Mellemkrigsperioden Emnet dækker over et forløb omkring mellemkrigsperioden med mest fokus på udviklingen i Tyskland herunder holocaust. Vi har endvidere lavet parallel til Danmark og Kanslergadeforliget. Klassen var på studietur til Rom i 2. g, og i den forbindelse trak vi lidt tråde til Italien før og efter 1945. Vi så på nyfascisme i dagens Italien og undersøgte via den meget kendte neorealistiske film Cykeltyven fra 1947, hvordan Italien så ud lige efter krigen. Læst: Carl Johan Bryld: Verden efter 1914, Systime, 2006, side 80-118 Johan Bender og Hans Kurt Gade: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945, Munksgaard 1984 Tekst 9: Tabeller over inflationen side 27 Tekst 10: Stefan Zweig: Inflationen i 1923 side 27-28 Tekst 11: Mandatfordelingen ved valgene til Nationalforsamlingen 1919 og rigsdagsvalgene 1920-33 side 29 Tekst 32: NSDAP´s 25 punkts-program februar 1920 side 72-75 Tekst 33: Adolf Hitler: Folk og Race side 75-77 Peter Frederiksen: Det tredje Rige, Systime 2004 Tekst 31: Hvad skal jøden med et klaver side 185-187 Solvej Berlau og Stine Thyge: Vejen til folkedrab, Columbus, 2023 side 77-80 og side 124-134 - de sidste sider dog ikke alle kildeteksterne Jesper Carlsen m.fl. Paradokset Italien, Kilder til Italiens historie 1861 -1995, Systime 1995 Tekst 17: Den fascistiske lære side 77-80 Claus Friisberg: Kilder til det ny Danmark 1914-1985, Munksgaard, 1985 Tekst 17: En politisk bedrift af høj rang. Af Bertel Dahlgaards erindringer 1950 om Kanslergade-forliget side 56-59 Set: Youtube: A Democracy Without Democrats: The Weimar Republic Explained - uddrag Youtube: Walking tour in FASCIST district of ROME (EUR) \| ITALY \| [4K] Youtube: Fascism in Italy: The hipster fascists trying to bring Mussolini back into the mainstream Youtube: Kristallnacht: Night Of Broken Glass Youtube: The German Nazi Concentration and Death camp of Majdanek. Gas chambers. Napola: Dennis Ganzel, Tyskland 2004 - set ca 20 min af filmen fra anslaget og videre frem. Fiktionsfilm som behandler de tyske ungdomsnaziskoler Lyttet til: Youtube: Brother Can You Spare A Dime? - Bing Crosby Youtube: Manden paa Risten (Den originale - Carl Alstrup - 1936 Billeder: Set på billeder fra EUR ved Rom Hjemmesider: Folkedrab.dk - set på forskellige typer af folkedrab med vægt på Holocaust Samlet læst ca 68 ns
Indhold	Kernestof: Vi bevæger os nu ind i 1920erne og 1930erne og til modulet i dag skal I læse i grundbogen side 80 til 85 øverst - Italien Weimar.pdf Vi læser hjemme til modulet om fascismen i Italien side 85-88. Vi kigger på et fascistisk byområde i Rom og bliver klogere på en brydningstid i landet.Husk at bog skal medbringes til modulet ellers er det svært at deltage ordentligt i undervisningen. fascismen.pdf Tekst 16 Hjemme læser I i grundbogen side 89-96. Det omhandler især Weimarrepublikkens svagheder og Hitlers vej til magten. Husk at have bogen med til modulet. Ingen tasker og jakker på bordene og telefoner i taskerne Hitlers tanker.pdf Læs hjemme i grundbogen side 97-103. Det omhandler bl.a. Hitlers magt og antisemitismen. Husk at have grundbogen med. Og ingen tasker og jakker på bordene og telefoner skal være i tasken Lektien hjemme er at læse i grundbogen side 104 midt til side 110. Det handler om Holocaust - udryddelsen af jøderne og andre uønskede i samfundet HVAD SKAL JØDEN MED ET KLAVER OG ANDET.pdf 20240305111355007.pdf I dokumentet læser I side 126-134 dog ikke kildeteksterne - det handler om livet i lejrene. Vi supplerer i modulet med bl.a. at komme ind på hvad Folkedrab er og ser på eksempler på det verden over. Historie koncentrationslejrere.pdf Hjemme til modulet læser I side 110-118. Det bliver vores afrunding på mellemkrigstiden hvor vi i dag zoomer ind på udviklingen i USA og i Danmark Historie Danmark 1930erne.pdf Cykeltyven - Wikipedia, den frie encyklopædiVi skal se den meget kendte og ansete italienske film fra 1948 n- Cykeltyven. Læs om filmen i linket Dagens program: Gud er Italiener.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Oldtiden Grækenland og Romerriget Emnet dækker over et forløb før år 500 I oldtidsforløbet ser vi på Hellas og Romerriget. Klassen er i 2. g på studietur til Rom, hvorfor Rom under Romerriget også indgår som en del af det gennemgåede pensum. I modulerne, hvor vi har arbejdet med Hellas har fokus især ligget på polis og samfundsopbygningen og for Athens vedkommende - demokrati. Som modpol til Athen er Sparta behandlet. Vi ser lidt nærmere på hvordan, magten var opbygget i Romerriget og læser enkelte tekster som underbygger forhold omkring slaveriet. I forbindelse med klassens studietur til Rom er der suppleret med tekster og film omkring det mere moderne Italien, hvilket også står nævnt andet sted i studieplanen. Læst: Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, Systime 2008-2010 Side 9-28 midt og 30 midt-34 og 37-44 Mogens Herman Hansen: Polis, den oldgræske bystatskultur, Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet 2004: Hellenernes opfattelse af Polis som en by med opland side 106-112 Claus Friisberg: Kilder til verdens historie 1, Marko, 1988: Tekst 7: Thukydid : Vort demokrati er et eksempel for andre. Perikles tale 431 side 21-22 Tekst 8: Den gamle Oligark: Demokratiet, de fattiges, småkårsfolkenes og minus-individernes styreform side 23-24 http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/indhold/det-gamle-graekenland/athen-og-sparta/om-opdragelse-i-sparta.html Poul Birk Nielsen: Torv og tempel, Gyldendal 2006 Kapitel 5 Opdragelse side 43-45 og gymnasiet side 46-48 Knud Helles: Romerriget, Columbus 1993 Tekst 6: Quintus Tullius Cicero: Kortfattet vejledning i valgkamp side 48-51 Tekst 7: Pompeii side 62-65 Jesper Carlsen og Hanne Løfholm: Slaver i Romerriget, Systime 1982 Tekst: Cicero: Om pligterne side 39-40 Set: Youtube https://youtu.be/H2KmNky8SYI?si=lUkW3SZqyFT2fOas How Did Greek City-States Work? Youtube: https://youtu.be/H3LOPhRq3Es?si=W3VhpQvivxfY5-QxLeni Riefenstahl: Olympia - Festival of Nations (1936) - set de første 10 min Youtube: https://youtu.be/ar8S6virCwM?si=1OAXYRNFbdEOKcxE A day in the life of an ancient Athenian - Robert Garland Youtube Ancient Rome Reborn Through Virtual Reality https://youtu.be/XoTV1-EAcDw?si=8F5oxRu9gnEhoBjY Youtube: A Day in Pompeii - Full-length animation https://youtu.be/dY_3ggKg0Bc?si=8QHqGdecL16O1oBT Fellini: Roma, Italien 1972: Sekvens på ca 10 min hvor der udgraves til en ny metrolinie i Rom og der hele tiden stødes ind i oldtidsfund - fiktionsfilm Ekstra: Lille italiens forløb i forbindelse med studietur til Rom - aspekter af dette lille ekstra forløb ses også under forløbet om mellemkrigstiden Læst: Wikikedia: Info om den italienske film Cykeltyven Eva Ravnbøl: Gud er italiener, forlaget 28B, DK 2022 Bella Figura side 47-57 Samlet og splittet side 111-119 Set: Youtube: be/uQkDYXzsHJE?si=2Ifrj6cxFWzL8zmg Cykeltyven - hele filmen Dr.dk Horisont: De Italienske patrioter 23 min - På baren Harley-Davidson Lovers Club en time syd for Rom vil bikerne have 'Italy First'. Og sammen med resten af landet tager de nu et skarpt sving mod højre for at genrejse Italien med traditionelle værdier, færre fremmede og masser af hestekræfter. Samlet læst ca antal ns. 71
Indhold	Kernestof: Vi tager fat på oldtiden - det gl Grækenland og Romerriget. Hjemme til modulet læser I i grundbogen Verden før 1914 side 9-15 midt.Det er i dokumentet her. I modulet ser vi lille film om Polis og læser nærmere om Polis men får også defineret og sat i Bryld Verden før 1914 Grækenland.pdf Spørgsmål til dagens tekst: Historie Olddtiden Torv og tempel .pdf LÆS hjemme i dokumentet fra sidst - Verden før 1914 side 15-16 om samfundet i Athen og side 19 midt - 23 midt- fra tyranni, aristokrati, demokrati og frem til spartanernes forfatning. Selv om de kom op lidt sent kan I godt nå at orientere jer i sider Historie oldtiden demokratitekster.pdf Lektie hjemme: Den faste bog Verden før 1914, som er oploadet fra tidligere. Her læser I side 16-19 midt og 23 nederste del. Xenofon’s tekst om Sparta Til modulet skal I have helt styr på opdragelsesopgaven fra sidst. Den om Sparta - den starter vi med at diskutere. 2. Dagens lektie I dag forlader vi Hellas og bevæger os mod Rom. I skal til modulet læse side 37-44 i grundbogen som er uploadet her- disse sider handler om Romerriget Historie Romerrigert Bryld.pdf Historie Oldtiden Cicero.pdf Spørgsmål: Hjemme skimmer i teksten fra sidst igennem. Det er den med Cicero. Vi skal snakke om spørgsmålene. Derudover læser I her i dokumentet for modulet side 62-65 om Pompeji, som pga sin dækning af aske fra Vesus´s udbrud står som en ret komplet romersk by
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Verden fra 1930’erne og frem mod i dag I dette lange forløb har vi undersøgt hvordan særlig de politiske forhold og strukturer har udviklet sig i den nævnte periode dog med mest fokus på og kildetekster fra tiden efter 1945. Før 1940 har fokus været på det splittede og udfordrende 1930´er årti, og efter krigen på de forskellige ideologiers betydning for udviklingen og deres påvirkning af befolkningen og de tydelige modsætninger. Afkoloniseringen og dens udfordringer er også berørt. Læst: Carl-Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, Munksgaard, 1997 side 121-128 og 132-139 og 149-171 og 183-193 og 274-290 Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: Grundbog til historie: Fra kold krig til globalisering, Systime, 2010 Side 164-173 om 1989 og om murens fald Side 190-195 om globalisering og global opvarmning Tekst 34: Berlin den 10. november 1989 side 172-174 Johan Bender og Hans-Kurt Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982, Munksgaard 1986 Tekst 5: Churchills tale Fulton, USA 1946 side 21-22 Tekst 50: Ted Sorensen om krisebeslutningen i Det hvide Hus side 113-116 Carl-Johan Bryld og Harry Haue: Kilder til den nye verden, Systime 1997 Tekst 3: Præsident Trumans tale til den amerikanske kongres 12. marts 1947 side 17-21 Tekst 6: Potsdam-aftalen om Tyskland 1. august 1945 side 27-30 Tekst 7: Flugtproblemet side 32-33 Tekst 9: Sovjetunionens memorandum af 4. juni 1961 side 35-37 Tekst 10: Præsident Kennedys radio- og tv-tale 25. juli 1961 side 37-38 Tekst 59: Breznev-doktrinen 12. november 1968 side 155-157 Tekst 73: Helmuth Kohls 10- punktsplan 28. november 1989 side 193-196 Tekst 74: Gorbatjov om genforeningsspørgsmålet 21. februar 1990 side 196-199 Tekst 116: Gorbatjov om Peristroika,1987 side 347-350 Lars Andersen m.fl: Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendalske boghandel 2006 side 142-150 Tekst 1: Ministerpræsident Patrice Lumumbas tale ved Congos uafhængighed 30. juni 1960 side 93-95 Tekst 7: Anders Fogh Rasmussen: Hvad skal det nytte(2003) side 158-159 Tekst 8: Mogens Lykketoft: Fogh dyrker falsk aktivisme(2003) side 160-161 Set: Youtube: German Troops March Into Austria (1938) Youtube: Neville Chamberlain "Peace For Our Time" - Munich Agreement Youtube: BBC News 39 - Friday 1 September 1939 - (Part 5 of 14) Youtube: BBC News - Britain Declares War on Germany - September 3, 1939 Youtube: London Can Take It [1940, WWII documentary of one night of 247 nights of the bombing of London Youtube: Bombing of Dresden (13.-15.02.45) by RAF Royal Air Force/ U.S.Army Air Force Youtube: Hiroshima: Dropping The Bomb - Hiroshima - BBC Youtube: Die Mörder Sind Unter Uns 1946 // 1st movie in Germany After Hitler - anslaget Youtube: Winston Churchill's "Iron Curtain speech" regarding USSR and Eastern Bloc, at Wes...HD Stock Footage - uddrag Youtube: MP72-14 Excerpt - Truman Doctrine Speech Youtube: Nixon in China: The Week that Changed the World Youtube: When ping-pong helped put China-US diplomacy on the table before Nixon’s visit 50 years ago Youtube: 1970: Der Kniefall von Warschau Youtube: Walled in: The inner German border \| DW English Youtube: Soviet March 1974 Youtube: Soviet March 1988 Youtube: USSR: Grocery store uncut Youtube: Margaret Thatcher would do business with Mikhail Gorbachev - Daily Mail Youtube: Klip fra den tyske spillefilm De andres liv minut 16-22 med eksempel på overvågning Youtube: AK-Nachrichten 07.10.1989 YouTube: Aktuelle Kamera - 09.11.1989 19:30 (Anfang) Youtube: Berlinmurens fald 9. November 1989: Ekstra TV avis om DDR Youtube: Nicolae Ceausescu LAST SPEECH (english subtitles) 1/2 Youtube: Nicolae Elena Ceausescu executed Youtube: Hear what Mikhail Gorbachev said about USSR communism in 1993 Youtube: Pizza Hut Gorbachev TV Spot Commercial :60 International version Dr.dk: Anne og Anders i Afrika, uddrag fra program om Kenya: Anne og Anders rejser til Afrika for at få indblik i livet på det store kontinent. Engang fremstod Afrika som et fjernt sted med hungersnød og tørke. Nu møder de to rejsefæller et kontinent i udvikling. https://mitcfu.dk/mm/player/?faust=CFUTV1134460 - DR 2 Deadline om hvor verden bevæger sig hen i en ny tid med Rusland som en aggressiv spiller. Hørt: Youtube: Kim Larsen Jutlandia Samlet ca 131 ns
Indhold	Kernestof: Hej alle Vi hørte sidste gang Chamberlain erklære krig mod Tyskland i 1939 og hans appeasement politik. I dag har vi fokus på hvordan krigen forløb. Hjemme til modulet læser I i grundbogen Verden efter 1914 side 132-139 - siderne omhandler de væsentlige træk Spørgsmål til dagens lektie: Vi så i sidste modul, hvem der blev vinder og taber i 2. verdenskrig. Japan kigger vi ikke så meget på men vi vender blikket mod Europa og Tyskland og især på den begyndende delte verden. Læs hjemme i grundbogen Verden efter 1914 side 149-154 midt. H Side 151-154 - modsætningerne i grundogen: Efter at have set på Churchills tanker ser vi nu på hvordan USA og Truman vil hjælpe Europa. Vi skal finde frem til hvilken hjælp og betydningen af hjælpen. I modulet læser vi en kildetekst, men hjemme til modulet læser I i grundbogen Verden efter 19 Arbejde med Truman I skal være klar til at tale om Trumandoktrinen, som vi dykker godt ned i ud fra følgende nedennævte spørgsmål fra sidst. Ud over dette læser I hjemme i grundbogen side 159-161 næsten nederst MP72-14 Excerpt - Truman Doctrine Speech Efter at have kigget grundig på Trumans doktrin og et nyt amerikansk syn på verden og Danmarks position i dette verdensbillede efter krigen, skal vi nu se nærmere på udviklingen i Asien og omkring Cuba. Det sidste udviklede sig ligefrem til en alvorl Vi har et lidt blandet modul i dag. Hjemmefra skal I have styr på teksten om Cubakrisen. Dvs I har læst den og svaret på de spørgsmål, I kan svare på. Husk at strege centrale passager. Derefter holder vi lidt pause i den kolde krig men kun kort. Vi s Vi arbejder videre med afkoloniseringen: Hjemme læser I side 187-193 midt i grundbogen Verden efter 1914. Husk at få jeres kildehæfte med til modulet. Dagens arbejde: Dette modul bliver delvist et arbejd selv modul. I går selv først på kontoret og får tjekket stamdata, og vi mødes alle kort i lokalet 13.55, hvor Karsten kommer og præsenterer opgave. I har så til 14.45 ca hvor Karsten er tilbage til at arbejde selv Læs hjemme til modulet side 280-286. Det handler overordnet set om det kommunistiske Sovjetunionen og dets allierede og især om forhold som gjorde at systemet stivnede.Hvis befolkningerne gjorde oprør, hvordan reagerede man så i Moskva. Det skal vi b I jeres grundbog læser I side 286-290. Her har vi i modulet fokus på de forandringer Sovietunionen undergik fra 1985 og frem Arbejde med tekst 116 1.Læs teksten grundigt og husk generelt gode nedslag som underbygger talens fokus. En række små filmWilly Brandt https://youtu.be/hguYEbpwVZU?si=MrgBWSzqLvXqab_TMuren https://youtu.be/OwQsTzGkbiY?si=N2Nikd82369T8q2HSovjet i 1974 https://youtu.be/vr4gTD-hBjg?si=nQirW3HrHrE9dYjHSovjet i 1988 https://youtu.be/SOAt_0VTldQ?si=4IkMwCik0W Hjemme læser i siderne 164-169 om murens fald og 1989- disse sider får I først tirsdag men de er ikke svære at læse men beregn tid til læsningen. Siderne er i det nye ekstra kompendium Hjemme læser I teksten: Helmuth Kohls 10 punkts plan. Læs den med henblik på at forstå hvad det var Kohl ville med Tyskland I har hjemme læst 10 punkts planen af Kohl. Nu skal I sætte jer og læse den næste kildetekst, hvor den sovjetiske leder Gorbatjov analyserer situationen omkring en tysk genforening. Vi har et par moduler tilbage til den kolde krig og tiden efter. Til i dag skal I læse i de sidst udleverede kopier fra torsdag før ferien. Læs side 141-150 mhb på at danne jer et overblik over hvor Danmark stod efter afslutningen af den kolde krig Spørgsmål til dagens tekst: I det sidste kompendium. Det vi brugte i tirsdags er der efter den lange tekst to tekster af henholdsvis Anders Fogh og Mogens Lykketoft. Begge tekster skal læses til modulet. Vi kan lidt lege at det er tekster som I kunne få til eksamen. Der vil ud Globalisering: Vi begynder at nærme os afslutningen på den kolde krig. Kig al jeres materiale igennem, som vi har arbejdet med siden sommer. Hvad er det for et billede af perioden, vi ser? Hvor og hvornår er der særligt sket noget? Læs også i det sidste kompendium Deadline Emneafslutning Hvad skal vi have med fra emnet Den kolde krig og tiden omkrig den? Grupper
Omfang	Estimeret: 16,00 moduler Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Danmark fra ca 1930 og frem med fokus efter 1945 I det store emne om det moderne Danmark har vi et hovedfokus på tiden efter 1945, hvor den sociale, politiske og økonomiske udvikling vendes og analyseres. For helt at forstå udviklingen trækkes der tråde tilbage til det mindre velstående Danmark i 1930´erne. Såvel før som efter 1945 er der inddraget kildetekster. Eleverne arbejdede i grupper om forskellige emner og fremlagde om tiden efter 1945 Læst: Carl-Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, Munksgaard 1997 side 200-203 og 205-211 og side 232-276 Claus Friisberg: Kilder til det ny Danmark 1914-1992, Munksgaard 1992 Tekst 14: De håbløse lange køer af arbejdsløse. Af murerarbejdsmand Ernst Hansens erindringer fra 60’erne side 48-52 Tekst 15: Hønseholdet reddede situationen for mange. Af gårdejer Hans Jensens erindringer fra 1960’erne side 52-54 Tekst 24 Mandhaftige kvinder og svage mænd - Hus og frue 1935 side 66-68 Tekst 28 KU-opråb. KU anklager. Ord til eftertanke til den ungdom, der endnu ikke står i KU.1933 side 74-75 Tekst 29: Cay Lembcke: Parlamentarismen. 1931 side 75-77 Tekst 53: Forandringer måtte forekomme rimelige. Uddrag af Erik Ninn-Hansens bog Syv år for VKR. 1974 side 123-125 Tekst 54: Vi vil ikke være mænd, vi vil være frie. Uddrag af Rødstrømper 1970 side 125-127 Tekst 58: Frode Jakobsen: Nej til Fællesmarkedet. Uddrag af tale i Folketinget 1971 side 133-135 Tekst 59: Per Federspiel. Ja til Fællesmarkedet. Uddrag af tale i Folketinget 16. december 1971 side 135-136 Tekst 70: Preben Wilhjelm: Systemet giver krise. 1975 side 156-157 Tekst 71: Peter Brixtofte: Den liberale vej ud af krisen. 1977 side 157-158 Tekst 72: Af Socialdemokratiets principprogram: Solidaritet, lighed, trivsel. 1977 side 158-161 Tekst 74: Poul Schlüter. En ny regering, en ny, liberal politik. Uddrag af Schlüters åbningstale tirsdag 5. oktober 1982 side 163-165 Anne Okkels Olsen og Knud Ryg Olsen: Når lyset bryder frem, Systime, 1981 Tekst 48 Kirsten Auken: Familien lever(1954) side 98-99 Ebbe Foged mfl: Danmark i opbrud, Gyldendal 1994 Tekst 12: Fra et husmandsbrug ved Horsens side 38-40 Tekst 17: Det første olieraffinaderi side 49-51 Tekst 18: TV-industrien side 51-53 Tekst 21: Mogens Glistrup sammenligner skattesnydere med jernbanesabotører under besæt-telsen side 62-63 Tekst 22: Fremskridtspartiets første program side 64-66 Set: Hør var der ikkeå en som lo, Henning Carlsen, Danmark, 1978 - 102 min - spillefilm om livet som arbejder i 1930erne i København Youtube: ESC 1957 09 - Denmark - Birthe Wilke & Gustav Winckler - Skibet Skal Sejle I Nat Youtube: Continuity DR 1965 - Indvielsen af tv-byen Youtube: Danmark stemmer ja til optagelse i EF - 3. oktober 1972 Youtube: Kispus (1956) - Da Youtube: Jeg er sgu min egen! (1967) - Jeg sætter min hat som jeg vil (Daimi) Youtube: Dødens Triumf - Modebutikken plyndres Youtube: Rødstrømpebevægelsen Samlet ca 98 ns
Indhold	Kernestof: Vi ser snart på en større del af Danmarks historien - tiden efter ca. 1945. Vi varmer op med et par moduler, hvor vi ser på de overordnede udviklingstræk i Danmark i 1930erne for at binde bro til tiden efter krigen. Vi har allerede set på den mere gl Læs de to kildetekster og forsøg at lave en overordnet problemstilling til dem. Dyk ned i teksten og find centrale udsagn som understøtter jeres problemstilling. Svar også på spørgsmålene, hvor I kan Læs i grundbogen - den med broen på side 203midt-205midt og 207nederst - 211. Det er vigtigt at have grundbogen med og teksthæftet fra i onsdags Arbejde med tekst 24,28 og 29 i kompendiet Læs side 28-32 og side 38-41 i SRP-bogen, I fik udleveret fredag Amagermesteren (SA DA).pdf Horror og gys (EN DA).pdf Indien som engelsk koloni (EN HI).pdf Inger Støjberg (SA DA).pdf Krigen mod terror (EN HI).pdf Krim (SA HI).pdf Trump og den 2. rigsretssag (EN SA).pdf Vi skal igang med vores projekt om Danmark efter 1945, hvor I fremlægger i grupper. Til dagens modul læser I i grundbogen - Danmark fra oldtid til nutid - det er den med broen en lille lektie på side 228-229. 3. R Danmark fortsat fra 1930erne og frem men med væsentligt fokus på tiden efter 1945 Dette er nr 2. modul til planlægning af oplæg. I organiserer selv arbejdet og giver hinanden lektier for. I næste uge begynder vi på de forskellige oplæg. Karsten er konsulent i modulet og hjælper på bedste vis Vi starter på fremlæggelser: I dag skal vi høre om og arbejde med 1950´erne: Tekst 48: Familen lever Gruppen som arbejder med: Industriel udvikling og vandring mod vest.Alle skal læse i grundbogen - den med broen side 237-243 og kildeteksten: Det første olieraffinaderi side 49-51. Når du læser skal du finde min. 5 steder i teksten og sætte det i per Teksten om TV-industrien Emne 3: EF Det frie marked og velfærdsstatens udvikling Fokus i dag er kvindernes fremmarch: Alle læser hjemme i grundbogen side 249-253 Hjemme til modulet læser alle 253-256 om ungdomsoprøret og andre aspekter af tiden omkring 1970. Husk at have teksthæftet med og naturligvis grundbogen. Vi får lige på plads i starten af modulet hvornår de sidste gruppefremlæggelser ligger i januar. 3. R Erik Ninn Hansen.pdf 3. R Erik Ninn Hansen.pdf Ninn Hansen.pdf Vi begynder modulet med at snakke om og stille de tre tekster af Finn Ejnar, Fog og Ninn Hansen op overfor hinanden. Dernæst gruppe præsentation om den politiske udvikling og til sidst hurtiglæser vi tekst 21 og 22 om Fremskridtspartiet. Hjemme før m Alle læser hjemme side 263-269 i grundbogen. I selve modulet bliver der selvstændigt arbejde med kildetekster, hvor I får tekster, som kan minde lidt om et eksamenssæt. Alle læser hjemme til modulet side 270-276 som handler om Schlüters årti og årene under Nyrup. Vi skal have det sidste elevoplæg i denne omgang og vi læser en kildetekst sammen
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Kina Emnet indgå som et emne fra en ikke vestlig kulturkreds. Vi har undersøgt det gl. Kina fra de senere år af kejsertiden og frem mod Dengs reformperiode. For det 20. århundrede har den kinesiske film At Leve ført os igennem forskellige årtier af den kinesiske historie og deres særlige politiske udviklingstræk på godt og ondt. Vi ser overordnet på en kultur uden for den europæiske kulturkreds, som dog i de senere år med stormskridt har nærmet sig vestlige værdier og samtidig beholdt diktaturet og en tydelig egenart. Vi har konkret i det 20. århundrede undersøgt de sidste år af kejsertiden, de urolige år fra 1912 og tiden op mod dannelsen af Folkerepublikken Kina i 1949 og set videre på det store spring fremad, Kulturrevolutionen, tilnærmelsen mellem USA og Kina og et fornuftigt kig på tiden efter Maos død i 1976 og frem mod ca. år 1989 herunder Dengs politiske tanker og begivenhederne i 1989. Læst: Jens-Peter Fage Madsen: Ansigt til ansigt med kineserne, Pantheon 2010 Kapitel 6: Fra Kejserdømme til republik side 69-76 Kapitel 7: Fra republik til folkerepublik side 77-83 Kapitel 8: Tiden under Mao side 84-102 Kapitel. 9: Optræk til forandring side 103-107 og 112-120 Kapitel 11: Oprøret i 1989 side 121-128 En kort kronologi over Kinas historie side 206-207 Tekst 26: Mao Zedong: Længe leve Det kinesiske folks store enhed - 1949 side 136-137 Tekst 29: Det store spring fremad - en beretning om kannibalisme side 139-140 Tekst 34: Nedkæmpelse af oprøret på Den Himmelske Freds Plads, 1989 side 144-147 Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: Kina efter 1940, Systime, 2011 Tekst 4: Mao Zedong om den lange march(1937) side 156-157 Tekst 5: Yang Chenwus beretning om den lange march, 1935 side 156-158 Tekst 6: Jung Chang & Jon Halliday: Mao. Uddrag om den lange march(2006) side 158-159 Tekst 9: Resolution fra centralkomiteen om oprettelsen af folkekommuner(1958) side 165-166 Tekst 11: Kurt Boelsgaard om kulturrevolutionen, 1967 side 168-170 midt Maos den lille røde/Quotations from Chairman Mao Tse-Tung side 55 og 57 - læst på engelsk his2.rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdømme-til-kapitalisme/kilde 13 Indsnørede fødder His2.rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdømme-til-kapitalisme/kilde 33 En rødgardists beretning Harry Haue og Carl Johan Bryld: Kilder til den nye verden, Systime 1997 Tekst 124: Status ved Dengs død 1997 side 371-375 Set: Youtube: Living with bound feet https://youtu.be/8o5t01Sy9HM?si=x_agtHcfpoDuB_CQ Youtube: Tiananmen Square: What happened in the protests of 1989? - BBC News Youtube: Mao Zedong Full Speech Restored (1949) [English Subtitles] Proclamation of the PRC Youtube: To live - kinesisk film fra 1994 TO LIVE Zhang Yimou & Gong Li set væsentlige uddrag af filmen herunder sekvenser som viser leveforhold under det store spring fremad og Kulturrevolu-tionen Bernardo Bertolucci: den sidste kejser, UK, 1987 set de ca. første 30 min for at fornemme det ældre Kina og det isolerede liv i Den forbudte by
Indhold	Kernestof: Jubii - vi er nået til det sidste emne i historie. Kina - det bliver spændende - et samfund som har udviklet sig helt utroligt men også taget nogle gevaldige ture op og ned. Læs i dokumentet siderne 121-128 om en særlig situation i 1989. En udvikling 3. R Kina modul 1 Oprørret i 1989.pdf Nu skal I læse tekst 34 som er fra Beijings indenlandske tv kanal juni 1987 3. R Kina - tekst om oprøret på Den Himmerlske Fredsplads i 1989.pdf Afsnit Kinas historie modul 2 Frakejserdømme til republik.pdf 3. R KINESISK HISTORIE modul 3 Kina i mellemkrigperioden.pdf Opgave: Fredag 7/3 3 a 8 3. R Kina tekster om den lange march.pdf Læs hjemme i dokumentet side 82-89 nederst. Vi griber først lige lidt fat i der hvor vi endte i fredags. Udråbelsen af Folkerepublikken i 1949 3. R Kinas historie ca 1949.pdf Spørgsmål til kildetekst - Mao 1949 3. R Mao efteråret 1949 .pdf Vi fortsætter vores Kinatidsrejse og dykker i dette modul ned i en rigtig central men mislykket periode - Det stor Spring fremad. Læs i dokumentet side 89 midt-92 og tænk og skriv 10 centrale observationer ned som en del af hjemmelektien. Vi ser også 3.pdf Tekster 9 og 29. Vi starter modulet med at tale om de to tekster fra sidste gang tekst 9 og 29, som vi kun fik læst og ikke rigtig snakket om Kina - de sidste kopier.pdf Maos frn lille røde.pdf Hjemme til det sidste modul med nyt historiestof skal I læse videre i dokumentet som lå under onsdagens moduler. Læs side103-107 og 112-120. Det er pænt meget men så får vi Kina rundet godt af. I modulet læser vi en tekst om Deng og hans politik skre Opgave
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Kronologiforløb Vi afrunder historiemodulerne igennem 3 år med at sætte det hele i perspektiv og fremdrage de vigtigste observationer fra de forskellige emner og temaer. Hvor det er muligt, forsøger vi at forbinde de forskellige tidsperioder og ser på hvor der måske over flere tidsperioder kan trækkes tråde som forbinder en senere periode med en meget tidligere
Indhold	Kernestof: Vi bearbejder den industrielle revolution og perioden omkring Imperialismen - se på undervisningsbeskrivelsen tema 4 og 6 Vi arbejder med eksamenseksemplet. Husk blyant/kuglepen til at skrive med. Vi holder ingen pause under forberedelsen. I får eksamenssættet udleveret på papir
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb