Holdet 2022 HI/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Martin Garval
Hold 2022 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Middelalderen
Titel 3 Industrialiseringen
Titel 4 Kina - fra kejserdømme til kapitalisme
Titel 5 Israel-Palæstina-konflikten
Titel 6 Den første globalisering 1400-1850
Titel 7 Danmark som kolonimagt
Titel 8 Danmark i 1800-tallet
Titel 9 Nazisme og Holocaust
Titel 10 Epidemiernes historie
Titel 11 Dansk udenrigspolitik siden 1864
Titel 12 Digitale hjælpemidler
Titel 13 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Formål
Forløbets formål var at skabe kendskab til centrale historiske udviklinglinjer i Romerriget fra grundlæggelsen af Rom til Romerrigets undergang i 476. Undervejs fokuserede vi på Romerriget grundlæggelse, det politiske system, overgangen fra republik til kejserdømme, Romerriget undergang og den historiske brug af Romerriget i eftertiden. Vi har arbejdet desuden arbejdet med “Bellum justum” og de puniske krige, clientela-systemet, det politiske system i Romerriget, republikkens krise, Octavian/Augustus’ magtovertagelse, Romerrigets undergang og historiebrug. Afslutningsvis har vi fokuseret på forklaringerne på Romerrigets "undergang" og forskellige teorier om imperiers fald.

Forløbet udgjorde samtidig en introduktion til historiefaget, og eleverne stiftede bekendtskab med grundlæggende fag-faglige begreber i form af historiske årsagsforklaringer, aktør/struktur-analyser samt historiefaglig kildeanalyse.

Faglige mål
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie,
   herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien

Kernestof
- Antikken

Grundbogsmateriale
Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget. Lindhardt & Ringhof (2015): s. 7-11, s. 13-17, s. 29-33, s. 39-43, s. 49-52, s. 61-64,  s. 70-74 & s. 110-113.
I alt: 35 sider.

Kilder
"Quintius Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus" fra: Kristian Jepsen Steg: .På sporet af Romerriget. Lindhardt & Ringhof (2015): s. 34-37.
"Augustus: Res Gestae" fra: Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget.. Lindhardt & Ringhof (2015): s. 55-57.
"Tacitus: Vurdering af Augustus' styre" fra: Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget. Lindhardt & Ringhof (2015): s. 57.
"Claudius Varro: Om landbrugets slaver" fra: Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget. Lindhardt & Ringhof (2015): s. 10-103.
"Michael Rostovtzeff: Roms historie (1926)" &
"Erling Bjøl og Leo Hjortsø: Romerriget (uddrag fra Politikens verdenshistorie, bind 5) (1983)"
alle fra Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget. Lindhardt & Ringhof (2015): s. 75-79.

Supplerende materiale
Christian Bennike: Der findes fire historiske epoker, som minder skræmmende meget om vores nutid – Romerrigets fald er den anden.Information, 18. marts 2017.

Tilladte internetsider
1.g: https://drive.google.com/drive/folders/1hvV1_W0eE2ewZcsHUwJzRWsiJTvD_4f9
2.g: https://drive.google.com/drive/folders/1gm9oN1m9jv70dzacqoN2OHKjhWrbw_Un
3.g: https://drive.google.com/drive/folders/1jqn6iNf8WR99j-oztp3cNFaMW1nZRrgQ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Middelalderen

Formål
Formålet med dette forløb var at give eleverne en forståelse for udvalgte temaer i middelalderen. Vi startede med at forsøge at afgrænse middelalderen tidsmæssigt, geografisk og kulturelt i kølvandet på romerrigets sammenbrud, for på den baggrund at kunne diskutere på hvilke punkter, der er tale om "brud" eller "kontinuitet" mellem romerriget og den periode, der betegnes europæisk middelalder

Dernæst arbejde vi tematisk med følgende emner: kirkens centrale rolle i middelalderens samfund, pavemagten, investiturstriden, klostervæsenet, korstogene, feudalsystemet, opdelingen i ”oratores, laboratores og bellatores”, levevilkår, herunder sult og sygdomme, højmiddelalderens vækst samt krigenes betydning for den tidlige moderne statsdannelse i senmiddelalderen.

Særlige fokuspunkter:
Periodisering
Middelalderens samfundsgrupper
Feudalisme
Kirke og tro
Korstog
Kønsroller
Sygdomme
Synet på Middelalderen
Historiebrug

Faglige mål
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks, nationale, regionale og
  globale konflikter og samarbejdsrelationer

Grundbogsmateriale
Kristian Jepsen Steg og Thomas Heebøll-Holm: På sporet af middelalderen. Lindhardt & Ringhof (2022): s. 6-13, s. 18-27, s. 32-41, s. 48-55, s. 60-69, s. 74-83, s. 106-115, s. 122-130 & s. 136-142.
I alt: 67 sider.

Kilder
"Biskop Fulbert af Chartes til Vilhelm 5. af Aqitaine (1020)", s. 42-43 i På sporet af middelalderen.
"Benedikts regel", s. 56-57 i På sporet af Middelalderen.
"Caesarius af Heisterbachs historier", s. 57-58 i På sporet af Middelalderen.
Pave Innocens' brev til Anders Sunesen, s. 59 i På sporet af Middelalderen.
"Pave Urban 2.s tale i Clermont, 1095". Fra Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie. Verdenshistorien indtil 1750. Systime (2000): s. 139ff.
Folkevisen "Hr. Oluf han rider så vide om land" s. 90-91 i På sporet af Middelalderen.

Tilladte internetsider
1.g: https://drive.google.com/drive/folders/1hvV1_W0eE2ewZcsHUwJzRWsiJTvD_4f9
2.g: https://drive.google.com/drive/folders/1gm9oN1m9jv70dzacqoN2OHKjhWrbw_Un
3.g: https://drive.google.com/drive/folders/1jqn6iNf8WR99j-oztp3cNFaMW1nZRrgQ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Industrialiseringen

Formål
Forløbet var en del af klassens DHO forløb og skulle således fungere som optakt til denne opgave. Fokus var i første omgang på, hvad der satte gang i den industrielle udvikling i Danmark fra første halvdel af 1800-tallet. Vi så her på hvordan den industrielle revolution i første omgang havde taget sit afsæt i England og derefter bredt sig til resten af Europa. Vi så på hvordan kornsalgsperioden fra midten af 1830'erne satte skub i en økonomisk og industriel udvikling.
Derefter så vi på de sociale forhold på landet, herunder særligt på tyendets og husmændenes vilkår, men også hvordan der senere i forbindelse med omlægningen til animalsk produktion også skete en udvikling inden for andelsbevægelsen.
Derefter så vi på, hvordan den industrielle udvikling var med til at sætte gang i en urbanisering og byudvikling, der både havde nogle sociale og politiske konsekvenser. Vi arbejdede her med arbejdernes forhold og hvordan de organiserede sig i fagbevægelsen. Derudover så vi på de tydelige forskelle mellem arbejderklassen og borgerskabet bl.a. i forhold til deres boligforhold.
Afslutningsvis så vi på kvindernes rettigheder og forhold i perioden og hvordan disse i høj grad var præget af samtidens syn på kvinder og hvor afhængige de var deres mænd.

Forløbet anvendes som emne for elevernes DHO

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.

Grundbogsmateriale
Søren Barnak: “Arbejderboliger på Vesterbro omkring 1880". I: Arbejderhistorie, 2001, nummer 3, s. 32-48.
Helle Folkersen: Industrialiseringen. Da verden blev moderne. Systime (2020): s. 11-14, s. 37-38, s. 43-45 & s. 61-65
Ebbe Kühle: Danmark - Historie og samfund.Gyldendal (1998): s. 94-105 + 109-127.
Karen Lerbech Bomholt: "Historikere: Arbejderbevægelsen har formet Danmark." DR.dk, 7. oktober, 2015

I alt: 47 sider

Kilder
Blodige gadekampe i Aarhus. Fra: Klassekampen, 18. november 1918
"Christian Christensen om fattigdom i 1887". Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-christensen-om-fattigdom-i-1887/
"Lauritz Jessen: Min barndom, 1940". Fra: Ole Hyldtoft, Helle Askgaard og Niels Finn Christiansen: Det industrielle Danmark. Forlaget Systime (1981): s. 204-205.
Louis Pio: Maalet er fuldt (1871). Fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872/
Maleri: H.A. Brendekilde: “Udslidt” (1889)
Reglement for Rubens dampvæveri, 1869”: Fra: Folkersen (2020): s. 53-55

Supplerende materiale
Den industrielle revolution. DR K (2013).
Jagten på den danske arbejder: Magtens byrde (2). DR K, 2015.

Tilladte internetsider
1.g: https://drive.google.com/drive/folders/1hvV1_W0eE2ewZcsHUwJzRWsiJTvD_4f9
2.g: https://drive.google.com/drive/folders/1gm9oN1m9jv70dzacqoN2OHKjhWrbw_Un
3.g: https://drive.google.com/drive/folders/1jqn6iNf8WR99j-oztp3cNFaMW1nZRrgQ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kina - fra kejserdømme til kapitalisme

Formål
Forløbet kan overordnet inddeles i tre dele. Første del omhandlede Kinas udvikling fra 1912 og afsættelsen af den sidste kejser til 1949 og Maos udråbelse af Folkerepublikken Kina. I denne del af forløbet så vi på borgerkrigen mellem Guomindang og Kommunisterne samt deres fælles krig mod japanerne.

Anden del omhandlede Kinas udvikling under Mao frem til hans død i 1976. Her så vi på hvordan Mao forsøgte at udvikle Kina til et kommunistisk samfund, hvordan han kampagnen Det store spring fremad ønskede at udvikle Kina industrielt og hvordan dette slog fejl og til sidst så på hvordan han med Kulturrevolutionen forsøgte at tage et opgør med interne modstandere i partiet, bl.a. Deng Xiaopeng samt revisionistiske elementer i samfundet.   

Tredje del af forløbet omhandlede Kinas udvikling efter Maos død  i 1976 med særlig fokus på perioden under Deng Xiaopeng. Vi så på hvordan han delvis tog et opgør med Mao, men også holdt fast i kommunismen i Kina. Desuden fokuserede vi på, hvordan Deng Xiaopeng med sine økonomiske reformer åbnede Kina mod omverden og indførte mere liberale kapitalistiske elementer i den kinesiske økonomi. Afslutningsvist behandlede vi den kinesiske stats hårdhændede måde at imødekomme (visse dele af) befolkningens krav på mere demokrati bl.a. i forbindelse med demonstrationerne på den himmelske fredsplads i 1989.

Særlige fokuspunkter:
- Den kinesiske republik, herunder borgerkrigen og Den lange march.
- Folkerepublikken Kina, Maos styre: Det store spring fremad, Kulturrevolutionen
- Marxisme, kommunisme, planøkonomi
- Deng Xiaopings styre - økonomiske reformer der åbner Kina overfor vesten, massakren på den himmelske fredsplads 1989

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Grundbogsmateriale
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2: Brydningstid. Forlaget Columbus (2019): s. 222-229.
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3: Nyeste tid. Forlaget Columbus (2020): s. 234-251
I alt: 28 sider.

Kilder
Kejser Qianlongs brev til Kong George III (1793). Fra: https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=167&L=10#c441
Mao Zedong: "Bondebevægelsen i Hunan" (1927). Fra: https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=178&L=10#c532
Deng Xiaopeng: "Socialismens mål". Fra: Frederiksen (2020): s. 245
Dai Xiaoai: En rødgardists beretning (1980). Fra: https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-33/
Jiang Zemin: "Kinas socialistiske modernisering" (1997). Fra: Frederiksen (2020): s. 248
Amerikansk illustration: De europæiske stormagter og Japan deler rovet efter Bokseropstanden. Den amerikanske ørn ser til i baggrunden. 1900. Fra: Frederiksen (2019): s. 227.

Kinesiske propagandaplakater:
”Folkekommunerne er gode.” Skoleplakat lavet af Rui Guantang, 1958. Hentet på https://www.chineseposters.net/posters/g1-959
“Bombardér hovedkvarteret”. Propagandaplakat, 1969. Hentet på https://www.chineseposters.net/themes/cultural-revolution-campaigns

Supplerende materiale
Kim Rathcke Jensen - Maos lille røde version 2.0. Politiken, 27.09.2013.
Oliver Fruergaard - Kina har skrevet massakren på Den Himmelske Freds Plads ud af historiebøgerne (DR.DK, 04.06.2019)
Lene Winther: "Xi sætter sig tungt på historien. Nu er han på lige fod med Mao – og mere magtfuld end nogensinde før". Berlingske, 11. november 2021.
Leksikonopslaget “Anomi”. Fra: Gads religionsleksikon, 2015.

Dokumentarudsendelser
Vores århundrede (20) - Det store spring fremad (DR2, 1997)
Kina - det nye imperium (1) Kina vågner (DR2, 27.05.13)

Tilladte internetsider
1.g: https://drive.google.com/drive/folders/1hvV1_W0eE2ewZcsHUwJzRWsiJTvD_4f9
2.g: https://drive.google.com/drive/folders/1gm9oN1m9jv70dzacqoN2OHKjhWrbw_Un
3.g: https://drive.google.com/drive/folders/1jqn6iNf8WR99j-oztp3cNFaMW1nZRrgQ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Israel-Palæstina-konflikten

Formål
I dette forløb har vi beskæftiget os med den historiske baggrund for konflikten mellem Israel og Palæstina med hovedfokus på de forskellige nationale, regionale og internationale interesser i Mellemøsten samt oprettelsen af staten Israel.
Forløbet tog afsæt i den aktuelle konflikt mellem Israel og Hamas i Gaza efter Hamas' terrorangreb 7. oktober 2023, men faldt efterfølgende i fire dele:

Første del af forløbet omhandlede henholdsvis jødernes og muslimernes religiøse begrundelse for at gøre krav på området. Dernæst havde vi fokus på årsagerne til ar zionismen opstod i slutningen af 1800-tallet og fremmede ideen om en jødisk stat.

Andel del af forløbet handlede om mandatperioden efter 1. verdenskrig og hvordan især briterne med henholdsvis Hussein-Mahon-aftalen og Balfour-erklæringen spillede et dobbeltspil overfor henholdvis jøderne og araberne. I forlængelse heraf havde vi fokus på hvordan den voksende jødiske indvandring til Palæstina i mellemkrigstiden skabte gnidninger mellem de to befolkningsgrupper, hvilket til sidst fik briterne til at overdrage spørgsmålet om retten til Palæstina til FN.

I forløbets tredje del var fokus især på hvordan verdenssamfundet har forholdt sig til hhv. israelske/jødiske og palæstinensiske interesser i tiden lige efter 2. verdenskrig og fra 1970erne. Her var fokus på hvordan Israel etableredes som en stat i 1948 og hvordan den efterfølgende uafhængighedskrig mellem Israel og de omkringliggende arabiske stater skabte det palæstinensiske flygtningeproblem, som stadig ikke er løst. Herefter fokuserede vi på Seksdageskrigen i 1966 og dennes betydning for grænserne og Israels rolle som besættelsesmagt. I den forbindelse undersøgte vi FNs rolle som fredsmægler, herunder vedtagelsen af Resolution 242.

I den sidste del af forløbet fokuserede vi på muligheder og begrænsninger for en fred mellem de to folk. I forhold til muligheder så vi på hvordan Oslo-processen kom lagt i egentlige fredsforhandlinger. I forlængelse heraf havde vi fokus på bosætterproblematikken, intifadaerne og på ekstremisterne på begge sider, og hvordan den voksende radikalisering både blandt jøder og palæstinensere har stået og fortsat står i vejen for en to-statsløsning.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Grundbogsmateriale
Henrik Wive Mortensen: Israel - en stat i Mellemøsten. Forlaget Systime (2017): s. 9-14, s. 18-28, s. 49, s. 53-56, s. 61-63, s. 66-67, s. 87-93, s. 150-153, s. 155, s. 159-161, s. 165-169 & s. 183-186.
I alt: 57 sider.

Kilder
"Theodor Herzl: Den Jødiske Stat (uddrag), 1896." Fra: Wive Mortensen (2017): s. 15-16.
“Israels Uafhængighedserklæring, 14. maj 1948”. Fra: Wive Mortensen (2017): s. 57-58.
"Yitzhak Rabin om Seksdageskrigen, 28. juni 1967." Fra: Wive Mortensen (2017): s. 98
"FN-resolution 242, 22. november 1967." Fra: Wive Mortensen (2017): s. 99.
"Oslo-aftalen: Princip-erklæring om fredsprocessen, 1993." Fra Wive Mortensen (2017): s. 171-172.
Leila Stockmarr:  ”Anerkendelse af Palæstina kan styrke fredens stemmer”. Altinget, 7. oktober 2014.

Supplerende materiale
Lea Wind-Friis: "Bosætter om nye bosættelser: Målet er at umuliggøre en palæstinensisk stat” Politiken, 4. december 2012.
Theis Lange Olsen: Dødsfjender i Gaza-konflikt var venner i 80'erne. DR.dk, 22. juli, 2014
Anver Gidron: Israels ulovlige bosættelser er tyveri af jord. Kristeligt Dagblad, 09.september 2014.
Yvette Espersen: srael gør intet ulovligt ved at bygge boliger på Vestbredden. Kristeligt Dagblad. 25.marts 2015.
Ritzau: USA stopper FN-resolution om Gaza-våbenhvile med veto. TV2, 08.december, 2023.
Sofie Dyjak og Victor Schrøder Friis: 2023 blev det mest dødbringende år nogensinde for børn på Vestbredden og i Østjerusalem. DR.dk. 9. januar, 2024
P3 Essensen-explainer: Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina. DR Skole, 10.oktober 2023.
Sean Cogan: Khan Younis meldes omringet: En halv million palæstinensere under evakueringsordre i Gazas næststørste by. DR.DK, 24. januar 2024.
https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/palaestinensernes-kamp-en-selvstaendig-stat#!/
Dokumentar: Det forjættede land (2) Fra krig til krig. Israel 1948-1967. DRK, 2018.
DRTV: 21 SØNDAG: Vold på Vestbredden.14. januar 2024
Horisont: Børnene bag muren. DR.DK, 14. november 2023.

Tilladte internetsider
1.g: https://drive.google.com/drive/folders/1hvV1_W0eE2ewZcsHUwJzRWsiJTvD_4f9
2.g: https://drive.google.com/drive/folders/1gm9oN1m9jv70dzacqoN2OHKjhWrbw_Un
3.g: https://drive.google.com/drive/folders/1jqn6iNf8WR99j-oztp3cNFaMW1nZRrgQ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den første globalisering 1400-1850

Formål
Formålet med dette forløb var at undersøge baggrunden for og konsekvenserne af at den vareudveksling og kontakt mellem Europa og andre civilisationer i Mellemøsten og Asien, der allerede var etableret før 1500, med de europæiske opdagelser blev forstærket og udviklede sig til en global handelsudveksling. Udviklingen skabte grundlaget for, at de europæiske stater, i første omgang Portugal og Spanien, kom til at dominere verden i de følgende århundreder, hvilket bl.a. medførte store uligheder mellem landene i verden.

Forløbet havde særligt fokus på Aztekerriget og det aztekiske samfund ved mødet med spanierne og den efterfølgende spanske erobring. I den forbindelse havde vi fokus på de spanske motiver til erobringen, samt hvordan erobringen blev legitimeret (euro/etno-centrisme) og forklaret (årsagsforklaringer). Afslutningsvist undersøgte vi de langsigtede konsekvenser af processen i form af de kulturelle og økonomiske effekter af denne første globalisering, konkret ved at fokusere på hvordan udvekslingen af fødevarer og kultureelle ritualer har ført til nye hybridkulturelle traditioner i både Syd- og Mellemamerika og i Europa.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Grundbogsmateriale
Mathias Strand: På sporet af den nye verden. Praxis (2021): s. 9-15, 21-26, 31-39, 47-53, 59-66, 73-80, 89-95, 101-107 & s. 123-130.
s. 20-26, s. 30-36, s. 47-53, s. 59-66, s. 73-80 & s. 123-127.
I alt: 42 sider.

Kilder
Illustrationer af "Fabelmennesker fra Nürnbergkrøniken" (1493). s. 133.
"Anonymt medlem af sultanens hof: Advarsel mod portugisernes flådemagt i Asien, 1520". s. 27.
"Afonso de Albuquerque: Kritik af den portugisiske konges Asienpolitik, 1513/14", s. 27
"Braz Albuquerque: Om portugisernes angreb på Goa, ca. 1514". s. 28-29.
"Francisco de Aguilar: Beretning om erobringen af Ny Spanien, ca. 1560'erne". s. 44.
"Johan af Coloma: Aftale med Christoffer Columbus, 1492". s. 54-55.
"Christoffer Columbus: Dagbog 15. marts 1493". s. 57.
"Grafer over sukkerpriser og sukkerforbrug i England, 1600-1800" s. 86
Tabel over antallet af afrikanske slaver importeret til Amerika mellem 1501 og 1866. s. 87
"Det forenede Ostindiske Kompagnis privilegiebrev, 1602", s. 96.
"William Cerruti: "Hvorfor Columbusdagen betyder noget for italiensk-amerikanere", 2020." s. 129-130.
Alle kilder ovenfor fra: Mathias Strand: På sporet af den nye verden. Praxis (2021): sidetal angivet ovenfor.

Niall Ferguson: Det Britiske Imperiums værdifulde arv (2003). Fra: Helle Folkersen: Det Britiske Imperium. Systime (2018). Url: https://detbritiskeimperium.systime.dk/?id=191

Maleri: “Vasco da Gama møder Zamorin af Calicut”. Maleri af Veloso Salgado (1898).
Maleri: "Pengeudlåneren og hans kone”, Quentin Massys (1514)

Supplerende materiale
Conquistadorernes storhed og fald: "Aztekerne." Sæson 1: episode 3. DRTV, 2023.

Tilladte internetsider
1.g: https://drive.google.com/drive/folders/1hvV1_W0eE2ewZcsHUwJzRWsiJTvD_4f9
2.g: https://drive.google.com/drive/folders/1gm9oN1m9jv70dzacqoN2OHKjhWrbw_Un
3.g: https://drive.google.com/drive/folders/1jqn6iNf8WR99j-oztp3cNFaMW1nZRrgQ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmark som kolonimagt

Et kort forløb om Danmarks rolle som kolonimagt i perioden 1500-1850. Forløbet lå i forlængelse af det forudgående forløb om den første globalisering, og havde særlig fokus på væsentlige danske aktører, fx brdr. Schimmelmann, og deres rolle i trekantshandelen. I forbindelse med forløbet indgik eleverne i diskussionen om behovet for og effekten af "historiske undskyldninger."
Som afslutning på forløbet udarbejdede eleverne i mindre grupper en kortere præsentation af et bygningsværk med særlig relevans for koloniperioden (Bibliotekshaven, Børsen, Eigtveds pakhus, Det arktiske hus, Vestindisk pakhus, Bibliotekshaven, Børsen, Eigtveds pakhus, Det arktiske hus, Vestindisk pakhus, Queen Mary, Amalienborg og Odd Fellow-palæet). Oplæggene blev præsenteret for klassen på en byvandring i det indre København.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Grundbogsmateriale
Christian Vollmond: Sukker, slaver og skæbner. Nationalmuseet (2007): s. 4-13.
Desuden selvvalgt materiale til brug ved udarbejdelsen af elevoplæg.
I alt: 10 sider.

Kilder
"Guvernør Philip Gardelins Slavereglement af 5. september 1733". Fra: https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-27/
"Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day på St. Croix, 31. marts 2017." Fra: https://danmarkshistorien.lex.dk/Statsminister_Lars_L%C3%B8kke_Rasmussens_tale_ved_Transfer_Day_p%C3%A5_St._Croix,_31._marts_2017

Supplerende materiale
Frederik Hagemann-Nielsen: Kunstunderviser smed buste af konge i vandet: På tide at Danmark forholder sig kritisk til vores slavehandel. DR.DK, 17. november 2020. Fra: https://www.dr.dk/nyheder/indland/kunstunderviser-smed-buste-af-konge-i-vandet-paa-tide-danmark-forholder-sig-kritisk

Tilladte internetsider
1.g: https://drive.google.com/drive/folders/1hvV1_W0eE2ewZcsHUwJzRWsiJTvD_4f9
2.g: https://drive.google.com/drive/folders/1gm9oN1m9jv70dzacqoN2OHKjhWrbw_Un
3.g: https://drive.google.com/drive/folders/1jqn6iNf8WR99j-oztp3cNFaMW1nZRrgQ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Danmark i 1800-tallet

Formål
Perioden fra 1776-1914 er en helt afgørende periode i Danmarks historie. På den ene side førte det nationalliberale borgerskabs krav om politisk indflydelse i første halvdel af 1800-tallet til indførelsen af en demokratisk forfatning i 1849 og siden en væbnet konflikt med Preussen og Østrig om fyrstendømmernes tilhørsforhold, og på den anden side første tekniske og strukturelle forandringer i landbruget i anden halvdel af 1800-tallet til en vækst i landbrugsproduktionen, som skabte grundlaget for befolkningstilvækst og industrialisering.

Formålet med dette forløb er at forstå hvorfor, hvordan og hvornår ”Danmark blev moderne”. Det er et centralt spørgsmål, dels fordi svaret på det giver os en forklaring på, hvorfor det danske samfund er kommet til at se ud, som det gør, og dels fordi svaret er afhængigt, af om man lægger vægt på ideer eller materielle forandringers betydning - eller begge dele.

I forløbet har vi fokuseret på følgende spørgsmål:
• Hvorfor ændredes verden og det danske samfund afgørende fra slutningen af 1700-tallet?
• Hvilken rolle spillede oplysningstidens politiske idealer for udviklingen i Danmark i 1800-tallet?
• Hvorfor opstod der en følelse af nationalt tilhør frem og hvem stod bag udviklingen af den nationalistiske bevægelse?
• Hvilken betydning spillede de nationalliberales krav i konflikten mellem Kongeriget og fyrstendømmer?
• Hvilken betydning fik nederlaget i 1864 for dansk national identitet?
• Hvilken rolle spillede landbruget for udviklingen i Danmark i 1800-tallet?
• Hvad var forklaringen på den økonomiske vækstproces ca. 1840-1914, der flyttede danskerne væk fra fattigdomsgrænsen og startede en industrialiserings- og urbaniseringsproces?
• Hvad kom befolkningseksplosionen, markedskræfternes dominans og demokratiets indførelse til at betyde for de almindelige danskeres (dvs. den brede befolknings) tilværelse i 1800-tallet?
• Hvordan og hvorfor opstod de brede massebevægelser, der er blevet så karakteristiske for den efterfølgende danske historie?

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Grundbogsmateriale
Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien. Forlaget Columbus (2006): s.123-129, s.131-139 & s.153-167.
I alt: 30 sider.

Kilder
Orla Lehmann: "Falstertalen, 30. januar 1841". Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/orla-lehmann-falstertalen-30-januar-1841
Orla Lehmann: De begavede, de dannede og de formuende, 1861". Fra: https://danmarkshistorien.lex.dk/Orla_Lehmann,_1810-1870
Breve om martsdagene i 1848: “Lundbye: Brev 1” & “Molbech: Brev 2”. Fra: Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien. Forlaget Columbus (2006): s. 147-150.
Fra Danmark i 1800-tallet: https://danmarkiattenhundredetallet.systime.dk/?id=161&L=10
Menig L.P. Rasmussen om den første gang i ilden, 1864
Korporal Vilhelm Hansen om livet i skanserne, 1864
Journalist Erik Skram om krigen i 1864

Maleri: Otto Bache: "Danske soldater kommer tilbage til København, 1849" (1894)
Portrætmaleri af J.B.S. Estrup, 1895. Malet af August Jerndorf. Fra:
Sidsel Nyholm: "Hvordan andre lande kan blive "Danmark". Interview med Francis Fukuyama." Kristeligt Dagblad[/u], 6. juni 2011.

Supplerende materiale
Historien om Danmark (8): Grundloven, folket og magten. DR, 2019.

Tilladte internetsider
1.g: https://drive.google.com/drive/folders/1hvV1_W0eE2ewZcsHUwJzRWsiJTvD_4f9
2.g: https://drive.google.com/drive/folders/1gm9oN1m9jv70dzacqoN2OHKjhWrbw_Un
3.g: https://drive.google.com/drive/folders/1jqn6iNf8WR99j-oztp3cNFaMW1nZRrgQ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Nazisme og Holocaust

I dette forløb arbejdede vi med nazismen som ideologi og Holocaust som et produkt af denne ideologi.
I den første del af forløbet havde vi fokus på at undersøge hvordan nazismen opstod og bredte sig i det tyske samfund. Her var fokus rettet mod Weimarrepublikkens udfordringer og svagheder, verdenskrisen efter 1929, den politiske polarisering, udviklingen af den nazistiske ideologi, kampen med kommunisterne, Nazistpartiets voksende magt i mellemkrigstiden samt Hitlers magtovertagelse.
Forløbets anden del koncentrerede sig om jødeforfølgelserne og Holocaust, med fokus på Krystalnatten, Nürnberglovene, Wannsee-konferencen, individets ansvar, samt omfanget og karakteren af Holocaust. Formålet med denne del af forløbet var bl.a. at give svar på hvordan et så omfattende folkemord var muligt og hvordan almindelige mennesker kunne bringes til at medvirke (enten passivt eller aktivt) til udførelsen af folkedrabet.
Som en del af forløbet overværede vi teaterforestillingen "Arendt - At se i mørke" om filosoffen Hannah Arendt. I forlængelse af forestillingen arbejdede vi med Hannah Arendts begreb "Ondskabens banalitet" og Primo Levis oplevelser i Auschwitz, som de kommer til udtryk i bogen "Hvis dette er et menneske".

Særlige fokuspunkter:
- Tyskland efter Første Verdenskrig
- Økonomisk krise
- Weimarrepublikken
- NSDAP og politisk uro
- Propaganda
- Kunst og Nazisme
- Antisemitisme og jødeforfølgelser
- Euthanasi
- Holocaust
- Ondskabens banalitet
- Nürnbergdomstolene og opgøret med nazismen
- Holocaustbenægtelse
- Afnazificering
- Hvad er folkedrab?

Faglige mål
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie,
   herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien

Kernestof
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Holocaust og andre folkedrab

Grundbogsmateriale
Peter Frederiksen: Det Tredje Rige - Fællesskab og forbrydelse. 2. udgave. Systime, (2009): s. 21-27, s. 29-35, s. 37-43, s. 45-48, s. 56-63, s. 75-79, s. 109-111 & s. 133-135.
I alt: 44 sider.
Sonderkommandoet i Auschwitz – dødsfabrikkens arbejdsmænd. Fra: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/fokusartikler-om-holocaust/sonderkommandoet-auschwitz-doedsfabrikkens-arbejdsmaend

Kilder
Primo Levi: Hvis dette er et menneske. Forlaget Forum (1992): s. 127-133.
Zygmunt Bauman: Modernitet og Holocaust. Hans Reitzels Forlag (2019): s. 33-38

Kilder fra Peter Frederiksen: Det Tredje Rige - Fællesskab og forbrydelse. 2. udgave. Systime, (2009):
"Partiprogrammet: "De 25 punkter", 24. feb. 1924". s. 133-135
“Rigsborgerloven” og “Loven til beskyttelse af det tyske blods renhed”. s. 170-171.
"Günther Dahl: Hvad skal jøden med et klaver?, Stern (tysk ugeblad), 10. november, 1988". s. 185

"Plantegning af krematorium 4 i Auschwitz". Fra: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/fokusartikler-om-holocaust/sonderkommandoet-auschwitz-doedsfabrikkens-arbejdsmaend

Kilder til diskussionen om årsager til Holocaust (internationalister vs. funktionalister)
alle fra: http://www.holocaust-uddannelse.dk/laerer/beslutningsprocessen.asp
Tekst 1: Uddrag af Lucy S. Dawidowicz, The War against the Jews 1933-1945 (New York, 1975), s. 150-151.
Tekst 2: Uddrag af Martin Broszat, 'Hitler und die Genesis der Endlösung', 'Vierteljahresheft für Zeitgeschichte 25' (1977), s. 752-753, 755-756.
Tekst 3: Uddrag af Peter Longerich, "Politik der Vernichtung" (München, 1998), s. 579-580.

Supplerende materiale
Dokumentaren: Mikael Jansson: Vidner fra Holocaust. DR2, 2021
Holocaust survivor shares story of journey to Auschwitz. 9. november, 2024. Fra: https://www.bbc.com/reel/video/p0k3g09y/holocaust-survivor-shares-story-of-journey-to-auschwitz

Tilladte internetsider
1.g: https://drive.google.com/drive/folders/1hvV1_W0eE2ewZcsHUwJzRWsiJTvD_4f9
2.g: https://drive.google.com/drive/folders/1gm9oN1m9jv70dzacqoN2OHKjhWrbw_Un
3.g: https://drive.google.com/drive/folders/1jqn6iNf8WR99j-oztp3cNFaMW1nZRrgQ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Epidemiernes historie

Formål
I dette forløb har vi anlagt et diakront snit på de store epidemiers historie. Formålet har været at undersøge relationen mellem sygdomme og epidemier og mennesker, samfund og forestillingsverdener. Ved at fokusere på hhv. pest, kopper, kolera og AIDS, har vi undersøgt hvilken kontinuitet og hvilke brud der har givet sig til kende i synet på sygdom fra middelalderen til i dag?
Vi har haft fokus på at besvare følgende overordnede spørgsmål:
Fører epidemiske sygdomme til ændringer i menneske- og samfundssyn?
Hvordan erindres de forskellige epidemier?
Hvad er periodisering, og hvad kendetegner de forskellige periodebetegnelser?
Hvad er global historieskrivning?
Hvordan påvirker naturgrundlaget historiens gang? (økohistorie)

Pestepidemien i middelalderen:
Hvad kendetegner middelalderen generelt og i forhold til sygdom og epidemier?
Hvilken rolle spillede religion i forbindelse med sygdom i middelalderen?
Hvordan udfordrede praktisk erfaring med pest kirkens dogmer, og hvilken rolle pesten spillede i fordelingen af jord og ressourcer?

Koppeepidemien:
Hvilken rolle spillede epidemiske sygdomme for europæernes krigssucces i Amerika?
Hvilken rolle spillede violation og vaccination for bekæmpelse af epidemiske sygdomme?

Koleraepidemien i København:
Hvilken forskel var der mellem miasmatikere og contagionister i forhold til at forklare koleraen, og hvem havde ret?
Hvordan reagerede forskellige stater og deres befolkning på koleraepidemien?
Hvordan reagerede myndighederne og befolkningen på koleraepidemien?
Hvilke langsigtede konsekvenser fik koleraepidemien for de europæiske byer?

HIV/AIDS-epidemien i 1980'erne:
Hvad er det særlige ved HIV/AIDS, der gør denne sygdom til dels nem og til dels svær at bekæmpe?
I forhold til andre epidemier hvad er det, som har gjort HIV til en sygdom, der har stigmatiserede ofrene?
Hvad viser spredningen af HIV/AIDS om globaliseringen?
Hvordan var synet på homoseksuelle i USA i 1980erne, og hvordan påvirkede synet på den gruppe bekæmpelsen af HIV/AIDS?

Den økohistoriske historieskrivning:
Hvad kendetegner et økohistorisk perspektiv i forhold til klassisk historie?
Hvilken drivkraft er der fokus på i forhold til økohistorie?
Hvordan forklarer Jared Diamond, at de imperialistiske europæiske magter så nemt kunne kolonisere Amerika?
Hvilken rolle spiller husdyr i forhold til opbyggelse af immunitet?
Hvad ligger der i begrebet den antropocæne tidsalder?
Hvordan kan man ud fra et økohistorisk perspektiv argumentere for, at Covid-19 epidemien til dels var menneskeskabt.
Hvad kan økohistorie bruges til, og hvilke begrænsninger har denne tilgang til historien?

Faglige mål
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Globalisering
- Historiebrug og -formidling

Grundbogsmateriale
Kristian Iversen: Derfor historie -  teori og metode i brug Forlaget Columbus (2021): s. 52-59, s. 66-70, s. 78-81 & s. 83-90
Hanne Guldberg Mikkelsen og Ingelise Kahl: Pest over Danmark. Gyldendal (2006): s. 38-45.
Afsnittet: "Sightseeing i slummen" fra: Klaus Larsen: Smitstof - Kampen mod sygdom i 1800-tallets Danmark. Munksgaard (2014): s. 86-89.
Jørgen Larsen: Da koleraen hærgede København. Berlingske, 14. december 2004.
Anne Ringgaard: »Ligene flød i gaderne«: Pestudbrud i København minder forsker om coronavirus. videnskab.dk, 11. februar, 2020. Fra: https://videnskab.dk/kultur-samfund/ligene-floed-i-gaderne-pestudbrud-i-koebenhavn-minder-forsker-om-coronavirus/
I alt: 42 sider.

Kilder
Kilder til pesten
"Gabriele de Mussis om belejring af Kaffa, 1346." Fra: https://pest.systime.dk/?id=158&L=10
"Christian 4.’s pestforordning, 1625". Følgende afsnit: 1, 2, 5, 6, 7, 8, 10, 11 og 12
Fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-4s-pestforordning-1625/

Kilder til koppeepidemien:
"Kobberstik af Theodore de Bry, fra rejsebogen: “Rejser i Øst og Vestindien”, 1594."
"Historien om indianerne i Ny Spanien af Toribo Motolonia, 1541."
"Diego Riveras murmaleri “Den spanske erobring af aztekerne”, 1935."
Alle fra: Iversen (2021): https://derforhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=172

Kilder til koleraepidemien i København:
”Sundhedskollegiets bekendtgørelse 27. juni 1853”. Fra: https://danmarkshistorien.lex.dk/Bekendtg%C3%B8relse_fra_Sundhedscollegiet_om_forebyggelse_af_kolera,_26._juni_1853
Kilderne herunder stammer alle fra Iversen (2021): https://derforhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=174
Kilde 1: "Hans Brøchners brev (1853)"
Kilde 2: "Kapellan ved Trinitatis Kirke, Frederik Hammerich (1882)"
Kilde 3: "Uddrag fra Charles Christian Kjærs dagbog (1838-1897)"

Kilder til AIDS-epidemien
Gallup-måling 1988: Voldsomme indgreb nødvendige i kampen mod AIDS?. Fra:
Gallup-måling 1987 og 1988: "Hvordan vil du forholde dig hvis…?" [svar på forskellige situationer med AIDS-ramte]
Begge fra: https://historielab.dk/epidemier-og-virusser-gennem-tidenepidemier-og-virusser-gennem-tiden/
Sundhedsstyrelsens pjece 'Værd at vide om HIV og AIDS', 1997. Fra: https://danmarkshistorien.lex.dk/Sundhedsstyrelsens_pjece_'V%C3%A6rd_at_vide_om_HIV_og_AIDS',_1997
Guenter B. Risse: Epidemier og historie (1988) (uddrag). Fra: Iversen (2021): https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/derfor-historie/kap-2/9-oekohistorie-og-epidemier/kilde-224
"Kort over Jared Diamonds nord-syd/øst-vest-akse". Fra Iversen (2021): s. 106.

Supplerende materiale
Danmarkshistorien på vrangen: Sygdomme gennem tiderne. DR TV, 2021.
Historien om 80'erne. De fattige 80'ere (4). Kampen mod AIDS. DR2, 2016.
Historien om Danmark (5). Senmiddelalderen (minut 13.00 til minut 17.30), DR, 2017.
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-sen-middelalder_145569
Bruce Springsteen - Streets of Philadelphia (Official Video). Fra: https://www.youtube.com/watch?v=4z2DtNW79sQ

Tilladte internetsider
1.g: https://drive.google.com/drive/folders/1hvV1_W0eE2ewZcsHUwJzRWsiJTvD_4f9
2.g: https://drive.google.com/drive/folders/1gm9oN1m9jv70dzacqoN2OHKjhWrbw_Un
3.g: https://drive.google.com/drive/folders/1jqn6iNf8WR99j-oztp3cNFaMW1nZRrgQ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dansk udenrigspolitik siden 1864

Formål
Dette forløb har taget afsæt i den aktuelle amerikanske interesse i at opnå kontrol med Grønland, hvilket blot er een af flere udfordringer, som Danmark står overfor. På den baggrund har vi arbejdet med at forstå betydningen af Danmarks placering og mulige alliancer og samarbejdspartnere, samt de handlemuligheder, som Danmark har som småstat.
I forløbet har vi arbejdet med de lange linjer i dansk udenrigspolitik siden 1864. I den periode har det internationale system gennemløbet en række forskydninger, der hver gang haft stor betydning for Danmarks udenrigspolitiske handlemuligheder. Vi har derfor lavet følgende nedslag, der har fungeret som prismer for at forstå konsekvenser af internationale forandringer, som Danmark har skulle forholde sig til.

Vi indledte forløbet med et kort tilbageblik nederlaget i 1864 og skiftet til neutralitet i dansk udenrigspolitik fra 1870'erne og frem. Herefter fokuserede vi på den danske neutralitet under Første verdenskrig. Derefter arbejdede vi med tilpasningspolitikken og det "Munch'ske system" i mellemkrigstiden og i forlængelse heraf tilpasningspolitikkens "sammenbrud" under besættelsen i 1940.

Næste del af forløbet fokuserede på det danske NATO-medlemsskab, og den ændring i udenrigspolitikken, der sker med Danmarks alliancepolitik. Vi drøftede kort den uenighed, der kom til udtryk med fodnotepolitikken, inden vi fokuserede på at forklare årsagerne til det skifte i dansk udenrigspolitik efter 1989/1991, der karakteriseres som udenrigspolitisk aktivisme.

Særlige fokuspunkter
- Nederlaget i 1864 og Danmarks nye rolle som småstat
- baggrunden for Danmarks neutralitets-  og tilpasningspolitik fra 1. Verdenskrig til 2. Verdenskrig,
- samarbejdspolitikken under 2. Verdenskrig
- baggrunden for Danmarks optagelse i NATO i 1949 og det tøvende medlemsskab
- at vurdere Danmarks geopolitiske betydning under den Kolde Krig
- konsekvenserne af Berlinmurens fald og Sovjetunionens sammenbrud, der medførte dansk aktivisme i Østersøen, på Balkan, og i Mellemøsten efter den Kolde Krigs ophør
- baggrunden for den dansk deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan i perioderne 2003-2007 og 2001-2021

Grundbogsmateriale
Olaf Søndberg: Danmark i krig - fra nationale konflikter til international aktivisme. Forlaget Systime (2012): s. 42-52, s. 67-73, s. 84-88, s. 115-122, s.123-127, s. 137-138, 140-141, 144-151
I alt: 49 sider.

Kilder
P. Munch om Danmarks militære stilling, 1905. Fra: Carl-Johan Bryld (2013): Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie. Systime. https://danmark.systime.dk/?id=858
Hans Hedtoft holder tale om optagelse i NATO, 27. februar 1949. Fra: Lars Andersen m.fl.: Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration. Gyldendal (2016): s. 356-358.
H.C. Hansen-notatet til USA’s ambassadør Val Peterson, 16. november 1957. Fra: https://historieportalen.systime.dk/?id=1806
Anders Fogh Rasmussen: Beslutningen om Irak - et år efter. Kronik i JyllandsPosten, 24. marts 2004. Fra: Olaf Søndberg: Danmark i krig - fra nationale konflikter til international aktivisme. Forlaget Systime (2012): s. 160-161.
"Gallup-undersøgelse om danskernes opbakning til NATO. Gallup, 1960." Fra: Mathias strand: På sporet af den kolde krig. Forlaget Praxis (2024): s. 138.
Valgplakater:
Danmarks Kommunistiske Parti: "Kampen fortsætter for Frihed og Demokrati", 1945. Fra: https://samlinger.natmus.dk/dnt/asset/25862
Det konservative folkeparti: "Mod kommunisme - stem Konservativt", 1945. Fra: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/1950erne-i-danmark/den-kolde-krig/

Supplerende materiale
Velkommen til frontlinjen: Verden bliver aldrig den samme igen (sæson 1, episode 2)
https://www.dr.dk/drtv/se/velkommen-til-frontlinjen_-verden-bliver-aldrig-den-samme-igen_475671
Deadline: Et uvelkomment amerikansk besøg? DR2, 27. marts 2025. https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-et-uvelkomment-amerikansk-besoeg_513237
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Digitale hjælpemidler

https://ordnet.dk
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kronologiforløb

Vi arbejder med at sætte de gennemgåede historieforløb ind i en kronologisk sammenhæng. Eleverne har særligt fokuseret på et aspekt/tema i arbejdet med at sætte forløbene ind i den kronologiske sammenhæng.
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer