Holdet 2022 SA/m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Kasper Andersen, Rikke Stokholm Riemer
Hold 2022 SA/m (1m SA, 2m SA, 3m SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Sociologi 1. Ung i det senmoderne samfund
Titel 2 2. Politik: Ideologier og politiske partier i DK
Titel 3 3. Demokrati og styreform i Danmark
Titel 4 4. Social ulighed og samfundets sammenhængskraft
Titel 5 5. SRO, Ulighed og fattigdom i Storbritannien
Titel 6 6. Økon. 1:Hvordan står det til med dansk økonomi?
Titel 7 7. Køn og ligestilling
Titel 8 8. Valg til Europa-parlamentet 2024
Titel 9 10. Politisk meningsdannelse og medier
Titel 10 11. Det amerikanske valg
Titel 11 12. Sociologi 2. Kultur, identitet og integration
Titel 12 13. IP - En ændret verdensorden?
Titel 13 14. Økonomi 2: Globaliseringens betydning
Titel 14 Hjælpemidler og adgang til internettet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Sociologi 1. Ung i det senmoderne samfund

Sociologi 1: At være ung i det senmoderne samfund

Første forløb i samfundsfag, hvor vi har beskæftiget os med det at være ung i det senmoderne samfund. Vi har bl.a. arbejdet med:

- Socialisering
- Identitetsdannelse
- Sociale grupper og anerkendelse (Honneth)
- Kulturelle forskelle og integrationsudfordringer
- Det senmoderne samfund (Giddens, Ziehe og Rosa)
- Trivsel blandt unge

Faglige mål i forløbet:
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Kulturelle forskelle
- Adfærd på de sociale medier
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- Metode (Det kvalitative interview - Gennemført et eller flere interviews med forældre eller bedsteforældre omkring deres opvækstforhold - og "at være ung". )

Materialer:
- Luk Samfundet Op! 3.udgave af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Forlaget Columbus 2017 s. 30-53, 61-62, 67-77,

- Velfærdsstaten under pres, iBog, Columbus 2023, Hartmut Rosa: Acceleration og fremmedgørelse

- Artikel: Frustrerede unge finder fællesskab i kriminalitet (Berlingske 26. januar 2014)

- Artikel: Verdensberømt sociolog: Unge mistrives, fordi de har ret. Noget er helt galt (Politiken, DEBAT, 23. OKT. 2022)

- Debatfilmen ”daginstitutionernes rolle i samfundet” (Luk samfundet op! https://vimeo.com/222163535?embedded=true&source=vimeo_logo&owner=33880724)

- Deadline: Brinkmanns blik på trivselskrisen blandt unge

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Politik: Ideologier og politiske partier i DK

I dette forløb beskæftiger vi os med det politiske system og demokrati i Danmark. Vi skal bl.a. beskæftige os med Eastons og Molins model, empiriske og normative demokratiopfattelser (direkte- og repræsentativt demokrati samt konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati), den parlamentariske styringskæde, magtbegreber og magtens tredeling, valg og vælgere, demokratiske deltagelsesmuligheder, med- og modborgerskab, lovgivningsprocessen i Danmark samt EU's indflydelse i Danmark.

Faglige mål:
- Opnå faglig viden om danske samfundsforhold
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Formidle indholdet i enkle modeller og tabeller
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge (mindre projektarbejde)

Kernestof:
Politik - politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 4. Social ulighed og samfundets sammenhængskraft

I dette forløb vil vi arbejde med social ulighed i Danmark. Omdrejningspunktet for forløbet vil være konsekvenserne ved social ulighed - både for den enkelte borger mht. levekår og for samfundet som helhed.
Derudover vil vi, gennem relevante teorier og begreber, undersøge hvad en stigende social ulighed har af betydning for sammenhængskraften i samfundet, tilliden mellem sociale klasser og for samfundsøkonomien. Flere centrale spørgsmål vil blive forsøgt besvaret gennem forløbet, bl.a. hvorvidt fattigdom, arbejdsløshed og manglende ressourcer er selvforskyldt og om ulighed nødvendigvis er en dårlig ting. Dette munder ud i en ideologisk diskussion om ulighed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. SRO, Ulighed og fattigdom i Storbritannien

SRO. Engelsk/Samfundsfag. Forløbet bygger videre på forløbet om Social ulighed og samfundets sammenhængskraft.

Forløbet begynder med en introduktion til samfundsvidenskabelige metoder samt styrker og svagheder ved hhv. kvalitative og kvantitative metoder. I den forbindelse har vi bl.a. set nærmere på Brexit for at forstå nogle af baggrundene for Storbritanniens udtrædelse af EU samt hvorledes fattigdom og ulighed dokumenteres vha. statistisk materialer og reportager.


Materialer:

- Frederiksen. Lars (2020), EU's udfordringer - en casebaseret grundbog om EU s. 13-49, Columbus

- Helmersen, Ole (2023): Brexit Britain (iBog), kap. 9, Columbus s. 1-18 + relevante tekstdele ift. partipræsentationer s. 96-107

- Nedergaard, Peder (2017), Storbritannien - politik, økonomi og samfund, Systime,  s. 78-87

- Film: EU's historie fra Folketingets hjemmeside: https://cdnapisec.kaltura.com/p/2158211/sp/215821100/embedIframeJs/uiconf_id/41529191/partner_id/2158211?iframeembed=true&playerId=kaltura_player_1535372893&entry_id=0_3ee6jkkd&flashvars[streamerType]=auto

- Film: Hvad bestemmer EU fra Folketingets hjemmeside: https://cdnapisec.kaltura.com/p/2158211/sp/215821100/embedIframeJs/uiconf_id/41529191/partner_id/2158211?iframeembed=true&playerId=kaltura_player_1535372893&entry_id=0_mbwh6b0m&flashvars[streamerType]=auto

- Film: Hvad bestemmer EU fra Folketingets hjemmeside: https://cdnapisec.kaltura.com/p/2158211/sp/215821100/embedIframeJs/uiconf_id/41529191/partner_id/2158211?iframeembed=true&playerId=kaltura_player_1535372893&entry_id=0_mbwh6b0m&flashvars[streamerType]=auto

- Film: Hvordan lovgiver EU? fra Folketingets hjemmeside: https://cdnapisec.kaltura.com/p/2158211/sp/215821100/embedIframeJs/uiconf_id/41529191/partner_id/2158211?iframeembed=true&playerId=kaltura_player_1535372893&entry_id=0_mxef7ebd&flashvars[streamerType]=auto

- Uddrag fra 'Betonarbejder: Den frie bevægelighed truer danske arbejdsforhold - Altinget: Arbejdsmarked' (Altinget.dk, 4. december 2019): https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/betonarbejder-den-frie-bevaegelighed-truer-danske-arbejdsforhold

- Uddrag fra 'Det kræver en fælles indsats at bekæmpe hjerneflugt med det formål at forbedre livskvaliteten i alle EU's regioner' (Det Europæiske Regionsudvalg, 12. feb. 2020): https://cor.europa.eu/da/news/Pages/tackling-brain-drain.aspx

- 'Brexit giver mangel på arbejdskraft i Storbritannien' - Fagbevægelsens Hovedorganisation (20. jan. 2023), https://fho.dk/blog/2023/01/20/brexit-giver-mangel-paa-arbejdskraft-i-storbritannien/

- En social katastrofe er undervejs i Storbritannien: »Man må bare holde ud«, Information 28. december 2022, https://www.information.dk/udland/2022/12/social-katastrofe-undervejs-storbritannien-maa-bare-holde?page=1&kupon=eyJpYXQiOjE2NzIyMTg0OTIsInN1YiI6IjQyNjAxNzo3ODA4NzMifQ.dP9-AhRCwm45sFPuShnWgg

- Avisen Danmark møder englændere på bunden af det britiske samfund: Vil du fryse eller sulte - heat or eat? AvisenDanmark.dk, 20. feb. 2022: https://avisendanmark.dk/danmark/avisen-danmark-moeder-englaendere-paa-bunden-af-det-britiske-samfund-vil-du-fryse-eller-sulte-heat-or-eat

- Vidensmønstre. Tekst til opstart af videnskabsuge for 2.g (s. 11-12)

- Vores Europa, Interviewbaserede reportager om ungdommens Europa (Suitcase 2017)



- Figur 1-4 er fra hjemmesiden: The Scale of Economic Inequality in the UK | The Equality Trust: https://equalitytrust.org.uk/scale-economic-inequality-uk

- Figur 3:20 og 3:22 er fra rapporten State of the Nation 2022:A fresh approach to social mobility - GOV.UK: https://assets.publishing.service.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/1084566/State_of_the_Nation_2022_A_fresh_approach_to_social_mobility.pdf

- Udvalgte figurer fra Poverty in the UK: Statistics (se arbejdseddel 7), https://researchbriefings.files.parliament.uk/documents/SN07096/SN07096.pdf

- ‘Working-class children get less of everything in education - including respect’, The Guardian 21. nov. 2017


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Økon. 1:Hvordan står det til med dansk økonomi?

Forløbet undersøger hvordan det står til med dansk økonomi. Vi ser nærmere på:

- De samfundsøkonomiske mål og målkonflikter, særligt fokus på inflation
- Danmarks betalingsbalance
- Det økonomiske kredsløb
- BNP og HDI som velstandsmål
- Finanspolitik i Danmark og EU (herunder Keynesianisme)
- Pengepolitik, Nationalbanken og rentehop
- Doughnut Economics (kort)

Kernestof:
Økonomi
- forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark
-  makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt og regionalt

(Lineær regression og andelsberegninger)


Materialer:

Grundbogsmaterialer:
- Kureer, Henrik (2018). ØkonomiNU 3. udg. s. 22-25, 28-33, 38-44, 79-83, 86-87, 89-90, Systime
- Kureer, Henrik. iBogen ØkonomiNU - En grundbog til samfundsøkonomi, Systime, Uddrag, Kap. 1, Den globale økonomi, 7.4 Finanspolitikken i Danmark + 2.2 Raworth's doughnut-model, Kap. 2.3, Danmarks økonomi - før og nu.
- Pengepolitikken i Danmark (Nationalbanken), https://docs.google.com/document/d/1s5joPNvaneFhItQbwcx0G08gMIKJkXKWd27vYlrUu_o/edit?tab=t.0

Økonomiske rapporter, statistikker mm.:
- Selvvalgte uddrag fra Økonomiministeriets økonomiske redegørelse december 2023, https://www.oem.dk/publikationer/2023/december/oekonomisk-redegoerelse-december-2023/
- Nationalbanken. 20. sep. 2023: Fortsat højt inflationspres kræver stram økonomisk politik. https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2023/fortsat-hoejt-inflationspres-kraever-stram-oekonomisk-politik
- Ritzau 12.12.2023: Økonomisk Redegørelse: Dansk økonomi er fortsat stærk, https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13760810/okonomisk-redegorelse-dansk-okonomi-er-fortsat-staerk?publisherId=13561419&lang=da

Film:
- Betalingsbalancen – hvad måler man og hvorfor er den vigtig? Henrik Kureer forklarer. https://www.youtube.com/watch?v=g_WWKyZr75o
- A healthy economy should be designed to thrive, not grow | Kate Raworth, https://www.youtube.com/watch?v=Rhcrbcg8HBw
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Køn og ligestilling

Forløbet har haft fokus på køn og ligestilling på det danske arbejdsmarked.
Vi har bl.a. arbejdet med:
- strukturelle og aktørorienterede forklaringsmodeller,
- at undersøge statistisk materiale om bla. kønsbestemt uddannelsesvalg og piger/drenges forskellige tilgange til uddannelse,
- at forklare det kønsbestemte uddannelsesvalg vha. Pierre Bourdieus begreber,
- at opnå kendskab til begreber om kønsarbejdsdeling på arbejdsmarkedet,
- at undersøge hvordan og hvorfor mænd og kvinder er fordelt på erhverv og inden for den offentlige og private sektor,
- teorier om køn med fokus på Simone de Beauvoir og Butler

Skriftligt har vi fokuseret på:
- Hypoteser
- Beregninger
- Undersøgelsesopgaver

Materialer:
- Køn og Ligestilling s. 25-35, 61-63, 138-146, 151-157

- ØkonomiNU 3. udg. s. 128-131 om Arbejdsmarkedspolitik og Arbejdsmarkedspolitiske instrumenter

-  De unge kvinder forlader yderkommunerne, Mandag Morgen 13. juni 2023 (udleveret + https://www.mm.dk/politik/artikel/herrefest-i-provinsen)

- »50ernehar ringet og vilhavedereskvindesyntilbage«: ToppolitikerekritisererVanopslagh for opslag omkvindelige værnepligtige, berlingske.dk, 18. marts 2024

- LA. Kønskvoter. Kønskvoter er gift for ligestillingen: https://www.liberalalliance.dk/politik/ligestilling/koenskvoter/

- Måske er det tid til kvindekvoter i bestyrelser, Information, 20. oktober 2021: https://www.information.dk/indland/leder/2021/10/maaske-tid-kvindekvoter-bestyrelser

- Økonomiprofessor: Når der ikke er flere kvindelige topchefer, går samfundet glip af talent, Information 7. marts 2020: https://www.information.dk/moti/2020/03/oekonomiprofessor-naar-flere-kvindelige-topchefer-gaar-samfundet-glip-talent

- Excel i Samfundsfag - herunder alle undersider: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside?authuser=0

- Dokumentar: Mandefald: Sæson 1 – Når mænd er alene | Se online her | DRTV (dr.dk, 2020): https://www.dr.dk/drtv/episode/mandefald_-naar-maend-er-alene_164406

- Forskeren svarer I: https://www.youtube.com/watch?v=NSdasSxKxUk

- Eksperiment med “drenge-” og “pigelegetøj” lavet af BBC: https://www.youtube.com/watch?v=nWu44AqF0iI

- Carlsen (2021), Sådan skriver du i samfundsfag, Columbus, s. 63-64, Undersøg, Sådan gør du - trin for trin, https://drive.google.com/file/d/1GCvX4cBM-mKCBEBObwpPltiy_dEPCHby/view

- Maskulin modgift (dr.dk, 4. marts 2024)
https://www.dr.dk/lyd/p1/udsyn/udsyn-2024/udsyn-maskulin-modgift-11802401118

- Mænd og kvinder bevæger sig i hver sin politiske retning: ‘Vi har ikke set mænd som et køn’ (dr.dk, 4. marts 2024): https://www.dr.dk/nyheder/indland/maend-og-kvinder-bevaeger-sig-i-hver-sin-politiske-retning-vi-har-ikke-set-maend-som

- An Introduction to Simone de Beauvoir's The Second Sex- A Macat Literature Analysis: https://www.youtube.com/watch?v=Dgc0-Cn4AAs&t=18s

- Judith Butler: Your Behavior Creates Your Gender | Big Think: https://www.youtube.com/watch?v=Bo7o2LYATDc&t=110s

- Dokumentar: DR2: Uden køn (ca. 30 min.): https://www.dr.dk/drtv/episode/dr2-uden_-dr2-uden-koen_97230

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Valg til Europa-parlamentet 2024

Gennem forløbet har vi beskæftiget os med det forestående valg til Europa-Parlamentet d. 9. juni 2024. Vi har bl.a. arbejdet med:
- Europa-Parlamentets funktion og sammensætning,
- De vigtigste emner for danskere og andre europæiske landes borgere,
- De 7 grupper i Europa-Parlamentet,
- EU-samarbejdet, medlemslandene og en eventuel udvidelse?
- EU's øgede integration
- Danske spidskandidater til Europa-Parlamentsvalget


Forløbet er afsluttet med et projekt om et selvvalgt emne indenfor temaerne Klima, Sikkerhed eller Migration. Vi har her haft fous på formuleringen af problemformuleringer samt problemstillinger på det redegørende, undersøgende og diskuterende niveau.

Materialer:

- EU på kryds og tværs« side 7-22, 40, 47-59 og 90-93

- Skov O. B., Matthiesen, T., Bjørnstrup V. (2023): Samf på B (iBog), Columbus om Neofunktionalismen og Intergovernmentalismen  


- Ny måling: Klimaet er igen det vigtigste emne for danskerne til næste sommers Europa-Parlamentsvalg (læs afsnittet ‘Klima er stadig vigtigst - men mest for den røde opposition’)

- Uddrag:Et mere uforudsigeligt Europa-Parlament tegner sig i horisonten
lørdag, 13. januar, 2024, MagasinetEuropa.dk, https://magasineteuropa.dk/et-mere-uforudsigeligt-europa-parlament-tegner-sig-i-horisonten/

- EU-Oplysningen, Europa-Parlamentet: https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/parlamentet hvor I også finder links til gruppernes hjemmesider.

- Europa-Parlamentet: Valg til Europa-Parlamentet: Hvor mange MEP'er får hvert land i 2024? https://www.europarl.europa.eu/topics/da/article/20180126STO94114/valg-til-europa-parlamentet-hvor-mange-mep-er-far-hvert-land-i-2024

- »Ny europæisk måling: Ukraine som EU-medlem møder bladet opbakning« (Tænketanken Europa, 18.12.2023), https://thinkeuropa.dk/meningsmaaling/2023-12-ny-europaeisk-maaling-ukraine-som-eu-medlem-moeder-blandet-opbakning

- »Fagbevægelsen bekymret over EU-optagelse af Ukraine« (Solidaritet.dk, 9. december 2023), https://solidaritet.dk/fagbevaegelsen-bekymret-over-eu-optagelse-af-ukraine/

- »Kronik: En forhastet EU-optagelse af Ukraine kan destabilisere Balkan og svække EU's troværdighed« (Information, 30. marts 2023), https://www.information.dk/debat/2023/03/forhastet-eu-optagelse-ukraine-kan-destabilisere-balkan-svaekke-eus-trovaerdighed

- Prognose for europaparlamentsvalget 2024

- P1 Morgen | Onsdag 1. maj 2024 | DR LYD (2:18-2:26)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 10. Politisk meningsdannelse og medier

Hvordan påvirker medierne politikerne, den demokratiske samtale og os som borgere?

Gennem forløbet beskæftiger vi os med hvordan mediernes indretning påvirker politikernes selviscenesættelse og deres politiske kommunikation. Derudover vil vi se nærmere på, hvor meget medierne betyder for den politiske dagsorden, og hvornår vores holdninger flytter sig. Til sidst vil vi undersøge, hvordan den politiske meningsdannelse er ved at ændre karakter, se på opførsel på sociale medier og betydningen af fake news og diskutere de demokratiske konsekvenser.

Projektarbejde: Hvordan påvirker sociale mediers algoritmer og desinformation politiske holdninger og demokratiske processer?

Kernestof:
Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Politik
- magt- og demokratiopfattelser


Materialer:
Unges nyhedsvaner - Brug af SoMe og kildekritik, Danske Medier
https://danskemedier.dk/branchetal-statistik/unges-nyhedsvaner/unges-nyhedsvaner-paa-some/

Sammenskrivning af tekster fra iBøgerne SamfNU B, Medier og meningsdannelse samt Medier og spin (Systime) (1. Medier og nyhedsformidling, arbejdsseddel)

Mosbech, Zetland (19. marts 2019) For 50 år siden advarede han medierne mod konflikter og sensationer. Så blev hans advarsel til en opskrift

Borchsenius, Medier og Spin, i-Bogen, Systime (To indgangsvinkler til den politiske meningsdannelse, 2. Hvordan foregår politikernes selviscenesættelse? 2.1 Den politiske kommunikation, Medier og spin (iBog))

Rasmussen, Medier og politisk kommunikation, Columbus 2018 s. 79-88, 129-132  

Vincent F. Hendricks og Christiern Santo Rasmussen 2019, Like s. 98-105, 152-159

TV2, 10. sep. 2024, Republikanere deler påstande om immigranter, der spiser kæledyr, https://nyheder.tv2.dk/live/udland/2024-08-21-valg-i-usa/republikanere-deler-paastande-om-immigranter-der-spiser-kaeledyr?entry=a8c20c66-767b-4cc0-9927-a5f7aa880d30

TV2, 11. sep. 2024, Kvinden her spiste en død kat – så havnede hun i centrum i valgkampen i USA, https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-09-11-d

Dr.dk, 11. sep 2024, Donald Trump under debatten: I Springfield spiser de hunde | Udland | DR, https://www.dr.dk/nyheder/udland/donald-trump-under-debatten-i-springfield-spiser-de-hunde

Søren Schultz Hansen: Makrelmadder og hjemmebag på de sociale medier øger de unges tillid til demokratiet. Politiken 4.7.2023. Uddrag. (sammenligningsopgave)

Jane Sandberg: Sociale medier er en gave til demokratiet, hvis vi kommer den barske tone til livs. Tjekdet, 16.12.2020. Uddrag. (sammenligningsopgave)

Amalie Lyhne: Trods falske historier, skældsord og galde: De sociale medier er en gave til demokratiet. Berlingske. 29.3.2019. Uddrag. (sammenligningsopgave)





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 11. Det amerikanske valg

Forløbet om det amerikanske valg beskæftiger sig med forskellige udfordringer for det amerikanske demokrati.

Vi har bl.a. arbejdet med:

- det politiske system og valgsystemet i USA
- De to partier Demokraterne og Republikanerne
- det politiske klima og tillid til de folkevalgte politikere  
- sammenhængskraft og polarisering, herunder Capitol-angrebet  
- teorier om vælger- og partiadfærd
- demokratiteori (delvist repetition)

Faglige mål i fokus:

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser
- politiske beslutningsprocesser


Fokus på sammenligning- og undersøgelses-genrene

Materialer:

- Brøndum, Peter og Annegrethe Felter Rasmussen (2024): USA's Udfordringer, iBog, Columbus, kapitel 2

- »Deprimerende« analyse: Danskernes tillid til politikerne er faldet markant,  Information 3. oktober 2023, https://www.information.dk/indland/2023/10/deprimerende-analyse-danskernes-tillid-politikerne-faldet-markant  

- Capitol-angrebet indefra - fire timer der ændrede USA, Engelsk dokumentar fra 2021 (via Mit CFU)

- Dietz et al. 9. nov. 2016, Detektor: Forstå magtens tredeling i USA | Valg i USA | DR. https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa-2016/detektor-forstaa-magtens-tredeling-i-usa#!/

- Valgsystemet og vælgmændene, DR's explainer: https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/video-forstaa-det-amerikanske-valgsystem#!/

- Watch Whose Vote Counts, Explained | Netflix Official Site

- 2024 President Results: Trump wins, BBC, https://www.nbcnews.com/politics/2024-elections/president-results

- Presidential Results (2020), Joe Biden wins election to be the 46th US President, https://edition.cnn.com/election/2020/results/president

- Republikanske valgvideoer (campaign add), https://www.youtube.com/watch?v=bHlb0z1vZm8 og https://www.youtube.com/watch?v=l3BXYjoAzq0

- Demokratisk valgvideo: https://www.youtube.com/watch?v=PWarVaHd8h4

- Pew Research Center, 11. juli 2024, 3. Voters’ feelings about the 2024 campaign and candidates, https://www.pewresearch.org/politics/2024/07/11/voters-feelings-about-the-2024-campaign-and-candidates/

- Valgforsker: Der er lige nu dødt løb mellem Harris og Trump, Politiken 23. okt. 2024.  

- Den forsvundne svingvælger, Information 13. arpil 2024.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 12. Sociologi 2. Kultur, identitet og integration

Kultur, identitetsdannelse og integration

Et forløb omhandlende social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark med fokus på identitetsdannelse for unge med anden etnisk baggrund. Vi ser bl.a. på hvad der præger unge nydanskeres identitetsdannelse, og hvordan denne identitetsdannelse til tider er præget af et sammenstød mellem den primære og sekundære socialisation, og hvordan det senmoderne samfund, som Giddens og Ziehe beskriver det, efterlader flere unge nydanskere med muslimsk baggrund splittet mellem forældrenes normer og forventninger og det øvrige samfunds. Desuden ser vi på hvilken rolle anerkendelse spiller, som bl.a. Honneth beskriver, og hvilken rolle den sociale arv, som Bourdieu beskriver, spiller, i forhold til integrationsprocessen.

Kernestof:

Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Faglige mål i fokus:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Materialer:
- Ærkedansker perkerdansker (i-Bogen): Kap. 1, kap. 2, kap. 3

- Uldall, dr.dk, 2. dec. 2024: Minister glæder sig over kortere 'ghettoliste', men ekspert er kritisk: 'Folk får jo ikke et arbejde af at blive tvangsflyttet', https://www.dr.dk/nyheder/indland/minister-glaeder-sig-over-kortere-ghettoliste-men-ekspert-er-kritisk-folk-faar-jo

- »Samfundets sammenhængskraft er på spil,« advarer Mette Frederiksen, Jyllands-Posten 18. nov. 2024 (udleveret) (sammenligning)

- Mette Frederiksens måde at værne om samfundets sammenhængskraft er ved at skabe splittelse, Jyllands-Posten 21. nov. 2024 (sammenligning)

- Islamismen truer sammenhængskraften i Danmark – men handlingslammelsen er en endnu større trussel,  Berlingske, 29. nov. 2024 (sammenligning)

- Unge indvandrere fanget i forældres dilemma, Information, 9. november 2011

- Debat: I nationen Nørrebro går dagene med hyggesnak, fodbold, joints, vold og kriminalitet, Politiken 20. november 2021

- Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2024, s. 109 og 110 + 114 (om korrektioner), https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=52300&sid=indv2024

- Integrationsbarometeret: Hvor mange og hvem er indvandrere i Danmark? https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/INTEGRATION-STATUS-OG-UDVIKLING

- Indvandrere og efterkommere - Danmarks Statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/indvandrere-og-efterkommere#

- Opholdsgrundlag — Integrationsbarometer: https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/opholdsgrundlag-blandt-indvandrere



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 13. IP - En ændret verdensorden?

Krigen i Ukraine og Trumps krav om Grønland, sætter den overordnede ramme for forløbet, hvor vi forsøger at opnå forståelse for en ændret verdensorden.

Vi beskæftiger os med realisme, neorealisme, liberalisme og konstruktivisme, herunder Københavnerskolens sikkerhedspolitiske analyse, til at give os en forståelsesramme ift. at forstå forskellige aktørers handlinger i det internationale system.

Forløbet fortsætter med et fokus på Danmarks rolle som småstat, og i relation her til undersøger vi Danmarks udenrigspolitiske mål og midler samt Frederiksens italesættelse af den udenrigspolitiske situation.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:

International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Materialer:

- Rasmussen og Skøtt, IP-bogen, kap. 1.1: Hvad er international politik, og hvad er udenrigspolitik? | IP-BOGEN og 1.2: Hvorfor skal vi studere international politik?, 4.4: Hvad skal der til for, at et emne bliver et sikkerhedspolitisk spørgsmål? Københavnerskolens teori om sikkerhedsliggørelse, 5, 5.1, 5.2, 5.3, 5.4 og 5.5 om udenrigspolitik, Kapitel 6: Hvordan fører stater sikkerhedspolitik? ( minus diskussionen), Columbus (https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1)

- Sørensen, International Politiks Kernestof, Kap. 1: Hovedteorier i International Politik (IP) og 1.1: Den klassiske realisme, 1.2: Neorealismen,  1.3: Liberalismen, 1.4: Konstruktivismen (https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/)

- Isaksen og Nielsen, Basal Økonomi (iBog), Columbus, hele kapitel 1 (1.1, 1.2 og 1.3), Kapitel 9: Danmark i international politik

- Hoffmann-Hansen, Danmark må file på idealismen, når verden brænder, 5. marts 2025, Kristeligt Dagblad

- Ekspert: Oprustning risikerer at starte et nyt våbenkapløb, 21. FEBRUAR 2025, Arbejderen

-  Deadline (ca. 30 min.) fra 2.3.2025, Efter nedsmeltningen i det Hvide Hus

- Statsministerens nytårstale 2025

- Explainer: Derfor er Ukraine vigtig for Rusland (dr.dk, 23.02.2022)

- Explainer: Hvordan kan Rusland true mægtige Nato? (dr.dk, 21. jan. 2022) - altså inden invasionen

- dr.dk, 21. januar: Trump gentager ønske om kontrol over Grønland: 'Jeg er sikker på, at Danmark går med til det' | Valg i USA | DR (https://www.dr.dk/nyheder/udland/trump-gentager-oenske-om-kontrol-over-groenland-danmark-skal-nok-indordne-sig)
___________________________________________________________________________________
Hjemmesider brugt til gruppearbejde og fremlæggelser om centrale aktører i IP:

(Ukraine, Rusland, USA, Kina, FN, EU og NATO)

- The World Factbook (søg på jeres stat),
- https://oec.world/en/visualize/tree_map/hs92/export/all/all/show/2022 (vælg jeres stat)
- https://european-union.europa.eu/priorities-and-actions/eu-support-ukraine_da
- https://faktalink.dk/emner/nato (log ind med uni-login)
- https://www.nato.int/cps/en/natohq/topics_37750.htm
- https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=169
- https://faktalink.dk/emner/forenede-nationer-fn
- https://www.berlingske.dk/internationalt/stort-flertal-af-fn-lande-kraever-rusland-ud-af-ukraine

Udvalgte partiers hjemmesider er brugt til at undersøge hvorledes partierne forholder sig til udenrigspolitik pt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 14. Økonomi 2: Globaliseringens betydning

Vores sidste forløb har til formål dels at erhverve viden om globaliseringens betydning, dels at få bundet en sløjfe omkring tidligere forløb.

Forløbet beskæftiger sig med særligt den økonomiske globaliseringens betydning for Danmark, men vi undersøger også, hvordan bl.a. toldmurer kan ramme et udviklingsland som Lesotho.

Videre arbejder vi med globaliseringens betydning for Danmarks konkurrenceevne og for arbejdsmarkedspolitik, herunder repetition af konkurrencestatens udvikling og Hartmut Rosas teori om acceleration.

Forløbets fokus:
- frihandel (forklaringer på udviklingen i verdenshandlen, hvorfor lande handler med hinanden samt teorier om handel - Smith og Ricardo),
- protektionisme (forklaringer på at lande beskytter egen produktion med bl.a. told og støtteordninger),
- Trumps brug af told
- Lavindkomstlandes rolle i verdenshandlen, herunder globaliseringens konsekvenser for et lavindkomstlande (Lesotho som eksempel)
- Danmarks konkurrenceevne (priskonkurrence og strukturel konkurrenceevne)
- Arbejdsmarkedspolitik i en globaliseret verden

Kernestofområder:

- Økonomi - globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
- Politik - politiske ideologier (repetition og arbejdsmarkedspolitik)
- Sociologi - samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur (Rosa)
- Komparativ metode

Skriftligt har vi i undervisningen arbejdet med særligt notat og hypoteser. Mht. afleveringer, har fokus vært på regression, hypoteser, undersøgelser og diskussion (sidste sæt).

Faglige mål:
- at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande
- undersøge og dokumentere et politikområde (ideologisk battle om arbejdsmarkedspolitik)
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder (særligt den komparativ metode)
- formulere hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Materialer:
- Andersen og Skøtt, Økonomibogen (iBogen), kap. 9, 9.1 og 9.2, 10, 10.1 og 10.2 (kun om told og statsstøtte) (https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1)

-  Bjørnstrup, Skov og Matthiesen, Fri eller Fortabt? (iBog), 5.4: Accelerationssamfundet - ungdommen er fanget i et hamsterhjul!, Columbus: https://friellerfortabt.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=158

- Kureer, H., ØkonomiNU - en grundbog til samfundsøkonomi (iBog), Systime, kap. 13, Handelsteorier og kap. 14. Konkurrenceevne, (udleveret som tekst) (https://oekonominu.systime.dk/?id=2163 og https://oekonominu.systime.dk/?id=3204
- eleverne har ikke adgang)

- Isaksen og Nielsen, Basal Økonomi (iBog), Columbus, kap. 7., 7.1: Arbejdsmarkedets grundbegreber, 7.2: Organiseringen af det danske arbejdsmarked, 7.3: Flexicurity, 5.1: Ny-klassikerne og 5.2: Keynisianisme (https://xn--basalkonomi-kgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1)

- Arnskov og Gjerding, Udviklingsøkonomi (iBogen), kap. 6. Handel og udvikling, Systime (udleveret som tekst - elever har ikke adgang: https://udviklingsoekonomi.systime.dk/?id=180)

- Friis Larsen, Dansk Erhverv Magasinet 1, 2025: Trump, told og trusler, Hvad er op og ned i de mange udmeldinger? (Vær obs på, at toldkrigen har udviklet sig siden artiklens udgivelse)

- Sommerand og Lorenzen, dr.dk, 11. april 2025: Morgenpost fra USA: James Benson Jr. er sikker på, at Trumps told er en god ide. Helt sikker faktisk (se også de små klip - https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/morgenpost-fra-usa-james-benson-jr-er-sikker-paa-trumps-told-er-en-god-ide)

- Larsen, 3. april 2025, Information: Trumps toldsatser vil gøre mest ondt på det globale syd,

Økonomi for dummies - med Huxi (og Karen), Komparative fordele, https://www.youtube.com/watch?v=5cldQyxx6Fc

____________________________________________________________________________

Sider brugt til komparativ analyse af Lesothos og Danmarks handelsmønstre:
- The Observatory of Economic Complexity: https://oec.world/en
- https://data.worldbank.org/
- Globalis: https://globalis.dk/lande/lesotho
- Corruption Perceptions Index: https://www.transparency.org/en/cpi/2024

Sider brugt til ideologisk battle om arbejdsmarkedspolitik:
- Liberal Alliance: Det danske arbejdsmarked | Liberal Alliance: https://www.liberalalliance.dk/politik/arbejdsmarked/
- Socialdemokratiet: Beskæftigelse | Socialdemokratiets beskæftigelsespolitik: https://www.socialdemokratiet.dk/det-vil-vi/beskaeftigelse/
- Enhedslisten: Arbejdsmarkedet – Elevernes Enhedslisten: https://elevernes.enhedslisten.dk/arbejdsmarkedet/
- Konservative: Arbejde og beskæftigelsespolitik - Det Konservative Folkeparti: https://konservative.dk/politik/politikomraader/beskaeftigelsespolitik/   

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Hjælpemidler og adgang til internettet

Som udgangspunkt må internettet ikke bruges til andet end adgang til Lectio, ordbogen.com og netprøver.dk.

I Lectio må man tilgå prøveholdets dokumenter inkl. afleverede opgaver. Det betyder, at dokumenter fra Google Drev skal downloades på forhånd. Du må dog gerne skrive din besvarelse i et Google Docs, som kun du har adgang til, men det er ikke tilladt at dele mapper eller skrive i dokumenter, som andre har adgang til.

Alt andet materiale skal som udgangspunkt være downloadet.

Digitale hjælpemidler som ikke kan downloades:

Excel i Samfundsfag + undersider: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside?authuser=0

Delvis adgang til bogpakken fra Columbus - adgang via MitSystime
https://konto.systime.dk/index.php?id=662. Følgende bøger må anvendes i fuld længde:

- IP-Bogen: https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=325
- Basal IP: https://basalip.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=195
- Brexit Britain: https://brexitbritain.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139
- International Politiks Kernestof: https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140
- Knæk Koden: https://knaekkoden.systime.dk/?id=129
- Køn og Ligestilling: https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=188
- Metode bogen: https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=314
- Politikens Kernestof: https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145
- Sådan skriver du i samfundsfag: https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139
- Ulighedens mange ansigter: https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
- USA's udfordringer: https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=250
- Velfærdsstaten under pres: https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=177
- Ærkedansker Perkerdansker: https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
- Basal Økonomi: https://xn--basalkonomi-kgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
- Fri eller fortabt? https://friellerfortabt.ibog.forlagetcolumbus.dk/
- Sociologiens kernestof: https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/


Det er forbudt at anvende online/offline oversættelsesprogrammer, der kan oversætte hele sætninger eller udtryk. Det er ligeledes forbudt at anvende programmer baseret på AI/kunstig intelligens (fx ChatGPT).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer