Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
X - Borupgaard Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Kaspar Brandt
|
|
Hold
|
2022 SA/t (1t SA, 2t SA, 3t SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Politik (1), Ideologier, demokrati og rettigheder
Introducerende forløb til
Politik
Demokrati
Rettigheder
Centrale begreber:
De politiske ideologier
De ideologiske forgreninger
Den klassiske højre-venstre skala
Demokratibegreber (deltagelsesdemokrati vs konkurrencedemokrati)
Magtens tredeling
Den parlamentariske styringskæde
Downs model
Lovgivningsprocessen
Menneskerettighedserklæringen
1.og 2. generationsrettigheder
Værdierne bag menneskerettighederne
Menneskerettighedskrænkelser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Identitet, Køn, ligestilling, og velfærdsstat (1)
Dette forløb introducerer identitetsdannelse og socialisering
(I 3g udbygges dette med et fokus på køn, ligestilling og velfærdsstatens rolle i ligestillingen
Desuden arbejdes med Tabelæsning og beregninger, i form af andele, indeks og årlig vækst)
Fokus var bl.a. på
Hvilke forskelle er der på samfundstyper?
Hvilken betydning har samfundet for identitet?
Hvordan kan min identitet ligne andres identitet?
Hvad kendetegner det senmoderne samfund?
Hvad er socialisering?
Hvilke forskellige familietyper er der i dagens samfund?
Hvad er identitet?
Hvordan kan man have flere sociale roller?
Hvilken betydning har omgivelserne og ikke mindst de sociale medier for identitetsdannelsen?
Nøgleord
Adskillelse af tid og rum
Aftraditionalisering
Ansigtsløse relationer
Eksistentiel angst
Ekspertsystem
Formbarhed
Gemeinschaft
Gesellschaft
Gruppestyret
Individualisering
Indrestyret
Institutionaliseret individualisering
Kulturel frisættelse
Moderne samfund
Ontologisering
Ontologisk sikkerhed
Potensering
Refleksivitet
Risikosamfund
Senmoderne samfund
Socialkarakter
Social mobilitet
Subjektivisering
Traditionelle samfund
Traditionsstyret
Udlejring af sociale relationer
Urbanisering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Sociale forskelle og ulighed
Forløb om Sociale forskelle og social ulighed
Kernebegreber og teorier:
Livsformer, livsstil og sociale klasser
Socialklasseinddeling
Piketys film "Kapitalen i det 21. århundrede"
Bernsteins sprogkodeteori
Bourdieus kapitalaperat
Minervevamodellen
Relativ vs absolut fattigdomssgrænse
Social mobilitet
Social Arv
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Økonomi og økonomisk politik (1)
I dette første økonomiforløb introduceres grundlæggende teori om
Mikroøkonomi vs makroøkonomi
Mikroøkonomi:
Markeds, plan og blandingsøkonomi
Det rationelle økonomiske menneske
Markedsmekanismen (herunder udbud, efterspørgsel, og dennes effekt på mængde og pris
Priselasticitet (uelasitiske og elastiske varer ud fra 4 empiriske forhold
Markedsfejl og negative eksternaliteter, samt
- hvordan staten kan gribe ind for at afhjælpe dette,
- herunder fire typer af goder, og markedes muligheder for at allokare disse korrekt
Makroøkonomi:
Det økonomiske kredsløb (pengekredsløbet)
Gennem BNP og BNP-vækst, herunder konjunkturer og sammenhængen med efterspørgsel og arbejdsløshed, introduceres de 6 økonomiske mål, som de fremstilles i "Økonomibogen"
1. BNP-vækst
2. Høj beskæftigelse
3. Lav og stabil inflation
4. Overskud/balance på betalingsbalancens løbende poster på lang sigt
5. Den offentlige balance i balance (på længere sigt)
6. Omfordeling (i det omfang man ønsker det politisk) - her introduceres Pikety kort - og diskussionen af om det overhovedet er et økonomisk mål.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Andersen, L. (ansv.): ØKONOMIBOGEN (2 udg.), Columbus; sider: 12, 14-24, 27-43, 62-75, 82-95, 98-100, 108-109, 112-127
-
DRTV - TV AVISEN: Regeringen åbner for større skattelettelser
-
20230814 Artikel: Politiken: SF kritiserer plan om skattelettelser: »Regeringen har nu sagt, at der er penge nok. Men lad os da så bruge dem på velfærden«
-
Arbejdsark om goder (og lidt om negative forbrugseksternaliteter)
-
20230928 2t SA. Det økonomiske kredsløb (pengekredsløbet) illusteret bedre end i vores grundbog. Kilde: Skov og Bundsgaard, B-bogen, Columbus 2009, figur 9.11, s140
-
Dansk økonomi vokser, og inflationen falder: Sådan kan en dansk familie mærke det på pengepungen
-
Artikel (skal kun skimmes)
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Politik (2) (SRO-forløb med MA) - partiadfærd
Partiadfærd og meningsmålinger (SRO-forløb med MA)
Forløbet behandler 95%-konfidensintervaller samt reliabilitet og validitet indgående
Derudover arbejdes der med de to politiske akser (værdi- og fordelingpolitik) samt partiadfærdteori:
- Molins model
- Downs medianvælgerteori
- Adfærdstrekanten: Kaare strøms teori og VOte, issue og policy-seeking
Partityper som historisk udvikling behandes også (Klasse-, Chach-all og Markedspartier)
Som forøvelse til SRO'en lavede eleverne vælgerprofiler ud fra Surveybanken, hvor de selv vagte socioøkonomiske baggrundsvariable + selvvalgte holdningsspørgsmål.
SRO'en mundede ud i en fælles opgave, hvor elverne ud fra 95%-konfidensinterval-beregninger på en række ugentlige oppinionsmålinger fra voksmeter
+ vælgeradfærdsteori skulle forholde sig til det fornuftige i et tage et hurtigt valg nueller vente.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
EU - Demokrati og højrepopulisme
I forløbet, der lægger op til klassens studietur til blandt andet Brussel og Europaparlamentet, samt det forestående Europaparlamentsvalg, arbejdes der med EUs opbygning, EUs historie rolle, og forskellige syn på EUs legitimitet. Endeligt ses der på den forventede fremgang for det yderste højre, samt hvad det betyder for det store samarbejde hen over midten i Europaparlamtentet
Hvad står i Lissabon-traktaten om EU’s formål?
Hvad betyder integration i dybden og integration i bredden?
Hvad var baggrunden for at indføre Kul- og Stålunionen i 1952?
Hvad er EU’s princip om fri bevægelighed og en toldunion, der blev indført med Rom-traktaten i 1957?
Hvad er EU’s indre marked, der blev indført i 1993, og hvilken betydning har dette for EU-landenes økonomi?
Hvilke lande er med i EØS uden at være EU-lande og hvordan stiller det disse lande i forhold til handel i EU’s indre marked?
Hvilke nye politikområder blev indført med vedtagelsen af Maastricht-traktaten i 1992? Forklar i korte træk hvad disse områder handler om.
Hvad er Københavnskriterierne?
Hvad betyder det, at EU bygger på liberale demokratiske principper?
Hvor ligger magten i EU, med fokus på kommisionen, ministerrådet, Eu-parlamentet, EU-domstolen og rådet/Det europæiske råd
Bestemmer EU for meget (formel og reel suverænitet + borgernes syn på EU)
Hvor demokratisk skal EU være? (Output + direkte vs indirekte inputlegitimitet)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Politik(3) - vælgere
Forløbet bygger videre på politik 1 og 2
Forløbet fokuserer på Vælgerne og vælgeradfærdsteori op til det forestående EU-paralmentsvalg
Der introduceres 4 overlappende vælgertyper
Class-voter
Kernevælger
Marginalvælger
Issue-voter
....samt forskellige teorier og begreber om Vælgeradfærd
Sociologisk
- Lipset og Rokkan
Socialpsykologisk
- Michiganmodellen
Rational Choice, herunder
- Downs og FIorina (det er downs VÆLGERadfærdlogik, ikke hans model om partiadfærd)
- Position/Valens/Saliens som begreber
- Retnings- vs nærdheds-modellen
Stemmeadfærd som instrumentiel vs Ekspressiv handling
Egotropiske vs Sociotropiske vælgere
Gennem et internt spørgeskema, med åbne spørgsmål, undersøger elverne hvilken vælgeradfærd deres egne argumenter for hvor krydset skal sættes kan siges at repræsentere, sammen holdt med hvilke partier de har tænkt sig at stemme på.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Økonomi og Økonomisk politik (2)
I anden del af økonimiforløbene fokuseres på økonoisk politik, med vægt på makropolitik
Finanspolitik +
Pengepolitik
og i mindre grad
Valutapolitik +
Indkomstpolitik
Under finanspolitikken behandles mulitplikatoreffekten
I forhold til økonomisk politik diskuteres Keyensianisternes fokus på efterspørgselsiden, og nyklasikkernes kritik af dette.
De økonomiske mål fra 1. økonomiforløb behendles således også, herunder modsatretttede effekter af de forskellige typer politiker (f.eks afvejning mellem inflation og beskæftigelse)
Gernnem læsning af Nationalbankens hjemmeside introduceres også Phillipskurven gennem pengepolitikken (her kaldet "Pengepolitik i teorien" og Pengepolitik i praksis")
Endeligt arbejdes der med et skema hvor de forskellige ekspansive og kontraktive former for makropolitik sættes i forbindelse med de 6 økonomisk mål fra første forløb.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
USA Magt og afmagt
I Lyset af det kommende præsidentvalg i USA har vi arbejdet med det amerikanske politiske system, herunder magtens tredeling, det føderale politiske system, samt de forskellige institutioners magt
I forhold til valgsystemet har vi arbejdet indgående med den rent formelle opbygning, samt problemerne ved opbygningen, samt de muligheder og faktuelle eksempler der er på votersupression i forskellige amerikanske stater, herunder gerrymandaring.
Endeligt har vi arbejdet med splittelsen i det amerikanske samfund, og repeteret de vælgeradfærdsteorier, vi anvendet i SROen
Forløbet afsluttedes med et projekt, hvor eleverne valgte et mere specifikt fokus på en af USAs udfordringer
Fokusområder:
Hvad præger det politiske klima i USA?
Hvad er centrale kendetegn ved det amerikanske politiske system?
Hvordan fordeler den politiske magt sig mellem de tre centrale politiske institutioner?
Hvordan vælges man til præsident og Kongressen?
Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik?
Hvilke vælgertyper kan vi identificere i amerikansk politik, og hvad har betydning for vælgerne?
Er demokratiet i USA udfordret?
(rep. af SRO.teori:)
Hvem er vælgerne, og er der forskellige typer af vælgere?
Hvad handler den klassiske sociologiske vælgeradfærdsteori om?
Hvad handler den socialpsykologiske vælgeradfærdsteori (Michigan-modellen) om?
Hvad handler den rationelle vælgeradfærdsteori (rational choice) om?
Hvilken betydning har personfaktoren for vælgernes adfærd?
Hvorfor er det så vanskeligt at fastlægge vælgernes adfærd?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
IP og udenrigspolitik
Forløbet introducerer IP-teorier, samt teori om udenrigs og sikkerhedspolitik
Fokus er på Ukrainekonflikten, og startede FØR Trump overtog præsidentembedet (men efter han var blevet valgt). Slutningen af forløbet overlappede med Trumps indsætttelse, og Grønland som tema i Dansk udenrigspolitik
Fokuspunkter
Hvad er international politik, og hvad er udenrigspolitik?
Hvorfor skal vi studere international politik?
Hvilke aktører er der i international politik?
Hvorfor er det nødvendigt med teorier om international politik?
Hvilke Udfordringer har Danmark med Trump som præsident?
Magt i international politik
- Ressourcemagt (herunder hård og blød magt)
- Institutionel magt
- Strukturel magt
De tre store teoriretninger/skoler i IP, MED underbegreber og logikker
- Realismen (herunder forskellen på klassiskrealisme, neorealisme, offensiv og defensiv realisme + polariteter)
- Liberalismen (med fokus på stigende interdependens, udbredelsen af demokrati og internationale institutioner + problemet ved fangernes dilemma)
- Kontruktivsisme (Normcykler og Københavnerskolen)
Hvilke muligheder har stater i det internationale system (Determinanter, Kapabiliteter og Instrumenter)
Den liberale verdensorden
Udenrigspolitik
Vi har arbejdet med fire modeller, der kan svare på:
1. Hvad er de 3 udenrigspolitiske mål?
2. De tre typer faktorer, der former de udenrigspolitiske mål
3. Den "naturlige" (realistiske) rangordning af udenrigspolitiske mål
4. Muligeheder - Hvilke udenrigspolitiske midler kan staterne bruge? (Determinatrer, kapabiliterer og instrumenter)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Økonomi & økonomisk politik(3) (arb.markedspol mm)
Fokus:
I dette 3. økonomiforløb fokuderes på strukturpolitik, og forskellen på den Nykeyensianske og Nyklassiske/liberalistiske tilgang.
I forhold til arrbejdsmarkedspoltik arbejdes der med opkvalificerings og stramningsstrategien, men også erhvervspolitik, skattepolitik og uddannelsespolitik berøres.
Monetaristernes idé om den lodretteudbudskurve forklares kort,
I forhold til om staten skal gribe ind i den økonomiske udvikling behandles Phillipskurven, og Nykeyensianismens fokus på at hindre inflation og overophedning.
I lyset af Trumps aktuelle handelskrig behandlede vi denne i forhold til dens strukturelle effekter, men dens kortsigtede (forventede) effekt på konjunkturerne blev selvsagt også vendt
I det lys blev teori om samhandel gennemgås, herunder
Hvorfor bør lande handle sammen, i et strurkturpolitisk lys?
(teorier om samhendel introduceres kort)
Hvorfor handler lande IKKE sammen
Absolutte og komparative fordele
- og hvilke effekter har told
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Identitet, Køn, ligestilling, og velfærdsstat (2)
Dette forløb bygger videre på den grundlæggende sociologi om identitetsdannelse fra 1g
Fokus er på ligestilling og opfattelser af køn
I forhold til både ligestilling gennemgås de tre velfærdsstatsmodueller, samt deres betydning for ligestilling
I forhold til køn behandles magtforhold og ulighed mellem de binære køn, men ogs nonbinære kønsopfattelsers begrænsinger og mulgiheder
I forhold til mandekønnet arbejdes der med Manosfæren, Incelkuluren, samt hvorledes unges mistrivsel - knyttet til køn - kan løses
Der arbejdes desuden med 6 forskellige kønsteorier/teoretikere + Honneth og Taylor i fht. anderkendelse
Endeligt arbejdes der med identitetsdannelse og Bourdieus forhold mellem struktur og aktør, symbolsk vold og social reproduktion
Kernestof:
I-bog
"Køn og Ligestilling"
af Anna Storr-Hansen, Kia Ditlevsen, Tine Studstrup
Forlaget Columbus 2020
ISBN: 9788779706163. Copyright forfatterne og Columbus 2025
https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Afsnit
1,
1.1,
1.2,
1.3
1.7
I-bog
"Økonomibogen"
Af Lene Nibuhr Andersen og Jakob Sinding SköttRettighedsforhold
ISBN: 9788779704909
Forlaget Columbus. Første udgivelsesår 2019.
ISBN: 9788779705951. Copyright forfatterne og Columbus 2025
https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Afsnit 8.1 + 8.2 (eller 180-183 i papirversionen, 2. udgave)
I-bog
"Sociologibogen"
Af Søren Juul, Jørgen Elm Larsen, Jytte Kristensen
Forlaget columbus 2020
ISBN: 9788779705951
Første udgivelsesår 2020.
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Afsnit 4.2 (frem til 4.3)
I-bog
"Ulighedens mange ansigter"
Af
Peter Brøndum
Jakob Glenstrup Jensby
ISBN: 9788779706231
© Forfatterne og Forlaget Columbus. Første udgivelsesår 2020.
ISBN: 9788779706231. Copyright forfatterne og Columbus 2025
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Afsnit:
Forord (med struktur/aktørforklaring)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1037/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73106612639",
"T": "/lectio/1037/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73106612639",
"H": "/lectio/1037/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73106612639"
}