Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2021/22 - 2024/25
|
Institution
|
X - Borupgaard Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
Lærer(e)
|
Rikke Hansen Schmidt, Susanne Kudahl Sørensen
|
Hold
|
2022 SA/u (1u SA, 2u SA, 3u SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Grundforløb: Klima og valg
I dette forløb arbejdes med klima fra en sociologisk, politisk og økonomisk vinkel. Valg relaterer sig til forbrugsvalg, interesseorganisationerne og deres kamp ifht. at få det politiske system i tale, og de valg de foretager i den henseende. Samt de politiske partiers klimapolitik og en begyndende valgkamp i et valgår.
Forløbet starter med en introduktion til den antropocæne tidsalder samt årsager til klimaforandringerne. I forløbets sociologiske del undersøges forskellige årsager til at individet handler eller undlader at handle klimavenligt.
I den politiske del fokuseres først der på klimabevægelser samt argumenter for og imod civil ulydighed som middel til at påvirke klimadagsordenen. Dernæst arbejdes der med begreberne institutionsbunden og situationsbunden politisk deltagelse i forhold til at få indflydelse på klimadagsordenen. I forlængelse heraf hvordan en konkurrencedemokrat og deltagelsesdemokrat vil forholde sig hertil.
I den økonomiske del undersøges hvordan klimaafgifter påvirker det økonomiske kredsløb.
Forløbet afsluttes med et projekt, hvor forskellige partiers klimapolitik undersøges ligesom effekten for klimaet diskuteres.
Materiale:
https://grundbogisamfundsfagc.systime.dk/index.php?id=173 + 174 + 175, 161, 162 (i kompendiet modul 6 side 26-33) https://denstoredanske.lex.dk/civil_ulydighed (første afsnit om civil ulydighed)
https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=148 (Tekstboks 2.18: Forskere kritiserer politikere og opfordrer til civil ulydighed)
https://grundbogisamfundsfagc.systime.dk/index.php?id=22-29, 74-79
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 3. udg. s. 190-192
Morten Hasselbach & Michael Helt Knudsen: Klima og bæredygtighed - i et samfundsfagligt perspektiv. Forlaget Columbus (2020): s. 22-29 + 50-56 + 74-79.
Artikel:
Lotte Bilberg, “Forskere opfordrer til civil ulydighed for at redde kloden fra klimakastrofe” (uddrag) i Morten Hasselbach & Michael Helt Knudsen: Klima og bæredygtighed - i et samfundsfagligt perspektiv. Forlaget Columbus (2020)
Statistik
Tabeller om politisk deltagelse fra:
https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=706
https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=707
Film:
https://www.youtube.com/watch?v=I6-958ZwlQU
https://www.tv2lorry.dk/kobenhavn/enhedslisten-man-ma-godt-bryde-loven
https://nyheder.tv2.dk/krimi/2015-10-30-medie-lisbeth-zornig-er-sigtet-for-menneskesmugling#
https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000005013/antropocaen---den-menneskeskabte-tidsalder
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
1.g: Dansk økonomi - Kurs mod krise?
Formål: At skabe indsigt i den nuværende økonomiske situation. Faglig viden og begreber som vi vil have fokus på i forløbet har eksempelvis været; Høj og lavkonjunkturer, økonomiske mål, arbejdsmarkedet, finanspolitik og pengepolitik
Kernestof: Velfærdsprincipper herunder stat, markedet og civilt samfund, det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Metode: Kvantitativ metode/statistik
Projekt om dansk økonomi og den stigende inflation.
Materiale:
Brøndum, Peter & Hansen, Thor Banke. Luk samfundet op. 4. udg. 2023. kap 8 (s.167-195) kap. 9 (s. 196- 117).
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/ (I-bog)
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Luk samfundet op, 4. udg. kap. 8 Økonomiske ressourcer, forbrug og behov (2).pdf
-
Modul 2
-
Google Docs: Sign-in
-
Luk samfundet op, 4. udg. kap. 8 Økonomiske ressourcer, forbrug og behov (2) (2) (1).pdf
-
Læs s. 179- 185 i Luk samfundet op, 4. udg. kap. 8 Økonomiske ressourcer, forbrug og behov (2) (2).pdf
-
Læs s. 186-192 i Luk samfundet op, 4. udg. kap. 8 Økonomiske ressourcer, forbrug og behov (2) (2) (4).pdf
-
Om hypoteser
-
Luk samfundet op, 4. udg. kap. 9 Velfærdsstat eller konkurrencestat.pdf
-
Projekt
-
Luk samfundet op, 4. udg. kap. 8 Økonomiske ressourcer, forbrug og behov (2) (2) (4) (6).pdf
-
Læs s. 192- 195 i Luk samfundet op, 4. udg. kap. 8 Økonomiske ressourcer, forbrug og behov.pdf
-
DRTV - Explainer: Hvad er inflation?
-
Læs s. 200-202 i Luk samfundet op, 4. udg. kap. 9 Velfærdsstat eller konkurrencestat (2).pdf
-
Læs. s. 204-211 i Luk samfundet op, 4. udg. kap. 9 Velfærdsstat eller konkurrencestat (2) (1).pdf
-
Læs s. 211-217 i Luk samfundet op, 4. udg. kap. 9 Velfærdsstat eller konkurrencestat (2) (1).pdf
-
Modul 11: Løsninger...
-
Begrebsliste
-
Kraka og Deloitte: Sådan fremtidssikrer vi én af verdens bedste velfærdsstater | Deloitte
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
1.g: Identitet og sociale medier
Læringsmål:
At kunne forklare hvordan mennesker socialiseres til at blive en del af samfundet herunder begreberne normer, værdier, sanktioner, primær og sekundær socialisering samt dobbelt socialisering
At kunne forklare forskellen på et traditionelt, et moderne samfund og et senmoderne samfund.
At kunne anvende Anthony Giddens, Thomas Ziehe og Ulrich Becks begreber og karakteristikker af det senmoderne samfund.
Livsformer, Livsstil, Minervamodellen.
Forløbet blev afsluttet med et projekt om familien i det senmoderne samfund
Kernestof:
Brøndum, P. (ansv.): LUK SAMFUNDET OP! 2.udgave, Columbus; sider: Kap. 4: s.56-83, Kap. 5 s. 84-99.
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/ (I-bog)
Poul Brejnrod: Sociologi. Gyldendal s. 53-64
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
2.g: Metode, nationalisme og globalisering.
Forløbet har fokus på national identiet og nationalismen med fokus på UK og skotland. Eleverne har fokus på, hvorfor Skotland vil være en nationalstat. Forholdet mellem Skotland og UK og betydningen af Brexit for Skotland. I f forbindelse med forløbet har eleverne været på studietur til Skotland.
Kernestof:
Primær litteratur
Iversen, Kristian Nationer og nationalisme. Columbus, 2017. s. 11- 15, 56-63, 122-128
Artikler:
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
2.g: Flygtninge, EU og Tyskland
Læringsmål: Eleverne skal få en forståelse årsager og forklaringer på at mennesker flygter til Tyskland og EU. Derudover, hvilke udfordringer flygtninge oplever i ankomstlandet. De skal også lære om EU som politisk system samt om de udfordringer EU står overfor i forhold til håndtering af flygtninge. Forløbet er tværfagligt med tysk og eleverne har skrevet SRO i emnet.
Forløbet indeholder:
Push and pull faktorer
Årsager og forklaringer på at mennesker flygter.
Flygtningekrisen
FN's Flygtningekonventionen
EU's institutioner
Beslutningsprocessen i EU
Tre typer af integration
Stereotyper og fordomme
Axel Honnets teori om anerkendelse
P. Bourdieus teori om kapitaler og ulighed
Kernestof: Kulturmøder, EU og flygtningekrisen
Litteratur og materialer:
Bøger:
Vormsby, Sarah. Flugten til Europa, Systime.
https://flugtentileuropa.systime.dk/ Kap. 3.
3.1 Flygtningestrømmen til Europa
3.2 og 3.3
Brøndum, P. (ansv.). Luk samfundet op. 4.udgave, Columbus. s. 98-104 om negativ social arv og mobilitet.
Thorndal, Morten Hansen. Ærkedansker. 2.udg. 2020, Columbus. s. 83-104 plus kap. 3.9 om teorien om anerkendelse
Larse, Ole Schultz. Psykologiens veje. 3.udg. 2018 Systime. s. 423-424
om kulturmøder
Faktalink:
Artiklen: "Flygtninge"
https://faktalink.dk/titelliste/flygtninge
Skrevet af: journalist Iben Danielsen, iBureauet/Dagbladet Information, september 2015. Opdateret af cand.mag. Maria Høher-Larsen, marts 2016. Opdateret af journalist Michelle Arrouas, december 2016.
Faktalink
EU - Den Europæiske Union
Af Journalist Lasse Skytt, juni 2023.
https://faktalink.dk/eu
Artikler:
https://www.information.dk/udland/2020/08/wir-schaffen-das-sagde-merkel-fem-aar-siden-flygtningekrisen-maaske-fik-ret
https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/s%C3%A5dan-lovgiver-eu/beslutningsprocessen-i-eu
https://www.altinget.dk/eu/artikel/stine-bosse-om-migrantkrisen-illegale-indvandrere-skal-vide-at-de-bliver-sendt-hjem-igen
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/angreb-paa-politi-og-brandmaend-tysk-nytaars-kaos-antaender-debatten-om-forfejlet-integration
https://politiken.dk/danmark/uddannelse/art9301690/Efterkommere-af-ikkevestlige-indvandrere-klarer-sig-historisk-godt-i-folkeskolen
Videoer:
Om kvoteflygtninge:
https://www.youtube.com/watch?v=pA29VHQI37A
Flygtningene i DK
https://www.dr.dk/nyheder/indland/video-flygtningene-vandrer-stadig
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
2.g: Køn og ligestilling
Faglige mål:
At sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre i forhold til køn fra klassiske kønsroller og stereotype kønsrolleopfattelser til et socialkonstruktivistisk syn på køn, som social konstrueret. Vi har også kigget på den manglende ligestilling på arbejdsmarkedet og de barrierer der udfordrer ligestillingen - den vertikale og horisontale arbejdsdeling. Eleverne har også været på Lousiana og set den feministiske udstilling af Pussy Riot i relation til feminismen som politisk strømning.
Kernestof: ligestilling mellem kønnene, køn og kønsroller, identitetsdannelse og socialisering.
Primær litteratur:
Storr-Hansen, Anna mfl. Køn og ligestilling, Columbus, 2017. s.13-25, 30-35, 46-51, 61-69, 70-73, 138-158.
https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/ (I-bog)
Feminisme – en politisk strømning for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd. Tekst fra Luk samfundet op.https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=201
Statistisk materiale:
https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-dokumenter/statistikker/hadforbrydelser/hadforbrydelser-2021.pdf
https://www.vive.dk/da/udgivelser/partnervold-i-danmark-2020-mxbjpnzb/
https://www.dr.dk/nyheder/indland/aldrig-har-saa-mange-maend-boet-alene-de-doer-tidligere-tjener-mindre-og-faar-faerre
Artikler:
https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/hk-privat-vi-er-alle-feminister-naar-det-handler-om-ligestilling
https://echo.tv2.dk/2023-09-15-tv-2-moeder-pussy-riot-jeg-tror-ikke-alle-er-klar-over-at-situationen-kan-blive-meget-vaerre
https://www.dr.dk/nyheder/indland/aldrig-har-saa-mange-maend-boet-alene-de-doer-tidligere-tjener-mindre-og-faar-faerre
https://www.dr.dk/nyheder/indland/foerste-gang-bor-flere-danskere-alene-end-sammen-med-en-anden
Ny aftale giver fuld ligestilling ved barsel - Fagbevægelsens Hovedorganisation. 13. september 2021
Pape om øremærket barsel til mænd: - Jeg synes, det her er et rigtigt dårligt forslag | TV MIDTVEST14. sep 2021
Dokumentar:
Et helt menneske. DR Dokumentar 6/6 - 2022 Episode 1.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
2.g: Økonomi i europæisk perspektiv
I forlængelse af økonomiforløbet i 1.g har vi fokuseret på økonomisk politik her specifikt: Finanspolitik som instrument til at påvirke de økonomisk konjunkturer. Forløbet afsluttes med en mundtlig årsprøve over to dage, hvor der arbejdes med synopsisskrivning på baggrund et bilagssæt med mundtlige gruppefremlæggelser.
Vi har arbejdet med genren: Hvad kan der udledes fra en tabel.
Centrale begreber og temaer:
De økonomiske mål.
Lempelig og stram finanspolitik
Finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer
Keynesianisme: Teori bag finanspolitikken
Finanspolitik i Danmark og betydningen af EU
Materiale:
Henrik Kurrer: ØkonomiNU s. 77-90
Danmarks statistik: Aktuelle nøgletal
Bilagssæt til udarbejdelse af synopsis
Film: The Big Short
Forløbet blev afsluttet med en mundtlig årsprøve.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
3.g: Dansk velfærd og arbejdsmarked
Dansk politik
- Arbejdsmarkedspolitik, velfærdsstat og konkurrencestat.
- velfærdsstatens udfordringer
- Det danske arbejdsmarked - mangel på arbejdskraft, flexicurity
- politiske skillelinjer
- Parti- og vælgeradfærd
Materiale:
"Velfærdsstaten under pres", Columbus:
https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/ (I-bog)
1.2 Velfærdsstaten –
og dens definitioner
1.4 Velfærdsmodeller
- Den liberale velfærdsmodel (den residuale model)
- Den universelle model (den socialdemokratiske model)
1.6 Velfærdstrekant
2.1 Ove Kaj Pedersen –
konkurrencestatens fader
2.2 Hvad gør konkurrencestaten
ved arbejdsmarkedet?
2.3 Acceleration og fremmedgørelse – konsekvensen af konkurrencestaten?
6.6 Outsourcing
– et problem?
7: Hvordan kan velfærdsstatens udfordringer imødegås?
"Arbejde og arbejdsmarked, Columbus
https://arbejdeogarbejdsmarked.ibog.forlagetcolumbus.dk/ (I-bog)
3.4: Arbejdsmarkedet som politisk issue - mangel på arbejdskraft?
3.4 Hvad kan der gøres?
3.4.1: Er der mangel på arbejdskraft? Et snapchot anno 2022
3.5: Opsamling
Supplerende materiale:
"Politikbogen", I bog, Columbus, 2025
3.2: Hvad er politiske skillelinjer: https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=364
3.3: Hvordan placerer de politiske partier sig på den fordelingspolitiske skillelinje? https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=363
"Lønningerne i Danmark er blandt verdens højeste - Det danske arbejdsmarked",
https://www.detdanskearbejdsmarked.dk/den-danske-model/portraet-af-den-danske-model/loenningerne-i-danmark-er-blandt-verdens-hoejeste/
Samfundsstatistik, Columbus (I-bog)
https://samfundsstatistik.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Hjemmeside om Den danske model: https://www.detdanskearbejdsmarked.dk/den-danske-model/ fra forlaget Columbus
Mini-projekt om konkurrencestat, flexicurity, outsourcing og fremtidens velfærdsstat og arbejdsmarked.
DR-dokumentar: Montricepigerne
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
3.g. International politik
Først arbejder vi med teorierne realisme/neo-realisme og liberalisme inden for international politik. Derefter arbejder vi med udenrigspolitik herunder dansk udenrigspolitik og indsatsen i forbindelsen med krigen på Balkan, Afghanistan og Ukraine.
I forbindelse med ekskursion til UNG:DOX satte vi fokus på NATO's aktuelle rolle i international politik, vi så dokumentaren: 'Stoltenberg: Facing War' og i forlængelse heraf arbejdede i med den sidste teoretiske vinkel på IP, konstruktivisme.
Grundbogsmateriale:
Jesper Hjarsbæk Rasmussen m.fl: "IP-bogen", (I bog), Columbus, 2025
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Pdf. om kontruktivisme: https://docs.google.com/document/d/1JaNInPy-Ff8WwtYPtQTQwudG2yAa7cLU/edit
Supplerende materiale:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/da-trump-blev-spurgt-om-ukraine-skal-vinde-krigen-naegtede-han-svare
Debatten: "Nordens svar på Putin", 12.9.2024, https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-nordens-svar-paa-putins-krig_476855
Genstart: "Skud mod blå hjelme", 17.10.2024
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/skud-mod-blaa-hjelme-11802450424
DR-dokumenter: "Velkommen til frontlinjen", 1. afsnit: "Vi kommer med fred", https://www.dr.dk/drtv/episode/velkommen-til-frontlinjen_-vi-kommer-med-fred_475669
Foredrag: Præsidentvalget i USA ved mediet "Kongressen"
Projektarbejde med fokus på at træne det at lave problemformuleringer samt selvstændigt at undersøge samt diskutere en international politisk problemstilling som optakt til SRP-arbejdet.
Emner;
Konflikten i Ukraine
Konflikten om Arktis
USA- Kina
Kina.Taiwan
Haiti
Sudan
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
24 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
3. g Valg i USA og udenrigspolitik
Vi tog afsæt i USA's udenrigspolitik og undersøgte derefter resultatet af det amerikanske præsidentvalg 2024 med fokus på følgende:
Det amerikanske politiske system.
Det Demokratiske parti og Det Republikanske parti.
Polarisering og negative partisanship.
Parti- og vælgeradfærd.
Vi afsluttede forløbet med et projekt, hvor parti- og vælgeradfærd blev undersøgt og diskuteret med afsæt i artikelsamling: https://docs.google.com/document/d/1nscUdBpFbWdOPmugu50CHx6gZE05BUo1s9WTXaM__OU/edit?tab=t.0. Først præsenteret i slides og derefter som skriftlig rapport.
Grundbøger:
Peter Brøndum m.fl.: “USA’s udfordringer”, Columbus, I-bog udgave, 2025
2.5: Hvordan vælges man til præsident og til Kongressen?
2.5.1: Partierne i amerikansk politik
De to politiske partiers holdninger og værdier
2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik?
2.6.1: Hvad handler politisk polarisering om?
2.6.2: Hvorfor synes polariseringen blot at forstærkes i amerikansk politik?
Negative partisanship and negative campaigning
2.7: Hvilke vælgertyper kan vi identificere i amerikansk politik, og hvad har betydning for vælgerne?
2.7.1: Hvem stemmer demokratisk og republikansk?
2.7.2: Partiadfærd
2.7.3: Vælgeradfærd
Jan Sinding Skött m.fl.: “IP-bogen”, afsnit 5.4: Hvordan kan vi forklare staters udenrigspolitik?, , Columbus, I-bog udgave, 2025.
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=301
Artikler:
Martin Lidegaard: “USA har lagt den aktivistiske udenrigspolitik i graven: Nu skal dansk udenrigspolitik tænkes forfra”, Altinget, 24.8.2021: https://www.altinget.dk/artikel/usa-har-lagt-den-aktivistiske-udenrigspolitik-i-graven-nu-skal-dansk-udenrigspolitik-taenkes-forfra
Jakob Nielsen m.fl.: “Hvad vil Trump med magten? Her er de valgløfter, han har givet til USA og verden”, Altinget, 6.11.2024.: https://www.altinget.dk/udvikling/artikel/trump-slog-harris-her-er-10-valgloefter-han-har-givet-til-usa-og-verden
Katie Balevic: “Bernie Sanders says Democrats need to own why they lost the working class”, Business Insider, 10.11.2024
“Republikanerne er blevet USA’s arbejderparti", Information, 8.11.2024
Rasmus Christiansen: “Mens Trump venter i horisonten, lovede Xi Joe Biden at fortsætte et tæt samarbejde med USA”, www. dr.dk, 17.11.2024: https://www.dr.dk/nyheder/udland/mens-trump-venter-i-horisonten-lovede-xi-joe-biden-fortsaette-et-taet-samarbejde-med
Maja Kylling Bærenholt: “Disse syv stater kan blive afgørende for det amerikanske valg. Velkommen til svingstaterne”, Information, 4.11.2024
Hjemmesider:
https://www.politico.com/2024-election/results/
Valgvideoer:
”Kamala Harris: ”I am radical” Add - dangerously Liberal
“Fearless”
“Duelling Trump vs. Harris ads: Making the border safe”
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
3.g. Ulighed
Vi arbejdede i forløbet med forskellige aspekter af ulighed herunder den økonomiske og sociale ulighed. Undervejs arbejdede eleverne med et projekt om den nye ulighed ud fra temaerne:
- Kulturelle ressourcer
- Arbejdsmarkedsknytning og Netværksmæssige ressourcer
- Stabilitet i familien
- Den helbredsmæssige ressourcerbeholder
Vi har diskuteret ulighedsproblematikker ud fra Bourdieus teori samt ideologiernes forskellige syn på ulighed.
Grundbøger:
Jakob Glenstrup Jensby m.fl.: "Ulighedens mange ansigter", I bog, Columbus, 2025
Kapitel 1: Introduktion til emnet:
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
Introduktion til ulighed og social ulighed:
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145
Lighedsbegreber:
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144
Økonomisk ulighed vs. fattigdom:
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=158
Ulighedens udvikling:
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=157
3.3: Hvad påvirker gini-koefficienten?
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156
3.4: Forklaringer på den stigende økonomiske ulighed i Danmark
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=155
5.1: Konfliktteori - hvorfor ulighed? Pierre Bourdieu
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=169
Kapitel 7: Ulighed og ideologi
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=136
Øvrigt materiale:
Sara Alfort: "Vi er faktisk gode til at bryde den sociale arv. Men vi er ikke gode til at give folk samme chancer", Zetland, 9.12.2019
https://www.zetland.dk/historie/serjkQGR-aeW04Gvq-7a515
Interview med forfatter og psykolog Glenn Bech i Deadline den 19.9.2022.
“Uligheden begynder før vuggestuen”, Information, 24.7.2018 (podcast-serie: “Moderne ideer”)
Sebastian Gjerding: "Vi har ladet uligheden i Danmark stige. Professor giver seks bud på, hvordan vi vender udviklingen", Information, 1.3.2018
Mads Strange LA: https://www.youtube.com/watch?v=OGmkGHRn-94
Pelle Dragsted Enhedslisten: https://www.youtube.com/watch?v=58Hy8c_OWE8
Artikler fra projekt:
- Jyllands-Posten, Debat: Brønnum-Hansen, H. (2025, 7. januar). Den sociale ulighed i levetid og helbred stiger fortsat.
- Fania Wajntraub-Korski"Skilsmisser kan få meget alvorlige konsekvenser for børn
Splittelse i familien vil påvirke alle de sammenhænge, barnet kommer i", Kristeligt Dagblad,
12.04.12
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/debat-skilsmisser-kan-f%C3%A5-meget-alvorlige-konsekvenser-b%C3%B8rn
- Jesper Fisker: "Debat: - Vi bliver ikke lige sunde af at gøre lige meget for alle", Kræftens B 10.1.2024
https://www.cancer.dk/nyheder-og-fortaellinger/2024/debat-vi-bliver-ikke-lige-sunde-af-at-goere-lige-meget-for-alle/?utm_source=chatgpt.com
- Anne Marie Underbjerg: "Social mobilitet begynder med det hjemlige skub", Vive, 23.6.2023
https://www.vive.dk/da/udgivelser/social-mobilitet-begynder-med-det-hjemlige-skub-2z1mg6zj/
- "Ledige skal samles i netværk", www.dr.dk, 13.5.2013
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/ledige-skal-samles-i-netvaerk
- Sedsel Brøndum Lange: "Dårlig modtagelse kan forlænge flygtninges traumer", www.videnskab.dk, 7.11.2015
https://videnskab.dk/kultur-samfund/daarlig-modtagelse-kan-forlaenge-flygtninges-traumer/
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
16
|
Forløb#11
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
17
|
Forløb#17
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1037/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73106612640",
"T": "/lectio/1037/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73106612640",
"H": "/lectio/1037/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73106612640"
}