Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
X - Borupgaard Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
Henrik Hebsgaard
|
Hold
|
2022 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Grønlands historie
Forløbet tager udgangspunkt i det traditionelle fangersamfund og følger Grønlands historie fra de første inuitters indvandring til nordboerne, hvalfangerne og til sidst kolonimagten Danmark. Vi har nedslag i Hans Egede, Knud Rasmussen, hjemme- og selvstyret, moderniseringerne i 50'erne og 60'erne, ligesom vi diskuterer mulighederne for Grønlands selvstændighed og om hvorvidt Danmark skylder Grønland en undskyldning.
Derudover fungerer forløbets fokus på Grønland også som en delvis afspejling af danmarkshistorien i samme periode.
Kilder:
- Myten om Havets Moder
- Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH): Instruxen, 1782
Udsendelser og podcast:
DR2: Kampen om historien - Arven fra Hans Egede, 2022.
Politiken Podcast: "Eksperimentet med 22 børn, der gik galt. Helt galt", d. 25.11.2021.
Omfang: 38 ns.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Industrialiseringen - udvikling og arbejderliv
Formålet med dette forløb er at undersøge hvordan industrialiseringen var med til at forandre det danske samfund og gøre Danmark moderne. Udgangspunktet er dog industrialiseringens fremkomst i England og senere hvordan den opstod i Danmark.
Et gennemgående fokus i forløbet er hvordan industrialiseringen påvirkede og forandrede levekårene for arbejderklassen. Dette undersøges gennem tre temaer: Livet på landet, livet i byen og arbejderbevægelsens opståen.
I denne forbindelse vil der blive lagt særligt vægt på urbaniseringen, fattigdommen samt de usunde boliger og arbejdsforhold.
Forløbet anvendes som emne for elevernes DHO.
Faglige mål i forløbet:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
• Forklare samfundsmæssige forandringer (og diskutere periodiseringsprincipper)
• Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
Kilder:
- Arbejderboliger på Vesterbro, ca. 1880 i Arbejderhistorie nr. 3 2001
- Micael Castor: Internationale, 1871 (sangtekst på dansk 1911)
- Johanne Schmidt Nielsens tale d. 1. maj 2016 i Fælledparken, København, https://www.youtube.com/watch?v=OQd-CPOgHBo (fra minuttal 6-22)
Omfang: 51 ns.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Middelalderens Europa
Dette forløb dækker europæisk historie i perioden fra den tidlige til sene middelalderen ca. 1000-1500 med korstogene mod det hellige land som afslutning.
Formålet med forløbet er bl.a. at undersøge hvordan middelalderens magtkampe mellem kirke og konge samt korstogene på sin vis kan udgøre startskuddet for dannelsen af det moderne Europa. Det gennemgående tema i forløbet vil derfor være opgøret med kirkens magt og hvordan hvert opgør er med til at forme grundstenen af det moderne Europa, herunder sekularisering og moderne statsdannelse.
Kilder:
- Kejseren lyses i band af Pave Gregor d. 7, 1076
Omfang: 60 ns.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Det britiske imperium
Med udgangspunkt i Brexit ser forløbet tilbage på udviklingen af det britiske imperium i 1700 og 1800-tallet, bl.a. med det formål at forstå den britiske selvforståelse, som muligvis ledte til beslutningen om at forlade EU-samarbejdet.
Gennem forløbet vil vi komme omkring udviklingen og afviklingen af det britiske imperium med særligt fokus på Indien og kolonierne i Afrika.
Forløbet har derudover et særligt fokus på Skotland og ønsket om skotsk selvstændighed, da forløbet også fungerede som optakt til klassens studietur til Edinburgh.
Kilder:
- Rule Britannia, 1740.
- Rudyard Kipling: Den hvide mands byrde, 1899.
- Salomonsens Leksikon: Afrika, 1890.
Omfang: 47 ns.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Nazisme og holocaust
I dette forløb vil vi arbejde med nazismen som ideologi og holocaust som produkt af denne ideologi.
Vi vil undersøge hvordan nazismen opstod og bredte sig i det tyske samfund samt omfanget og karakteren af holocaust. Formålet med forløbet er bl.a. at give svar på hvordan et så omfattende folkemord var muligt og hvordan almindelige mennesker kunne udføre sådanne ordre. Yderligere vil der blive arbejdet med Hannah Arendts begreb "Ondskabens banalitet" og Primo Levis oplevelser i Auschwitz som de kommer til udtryk i bogen "Hvis dette er et menneske".
Kilder:
- Primo Levi: Hvis dette er et menneske, s. 127-133 (uddrag)
Kilder fra Peter Frederiksen: Det 3. Rige, Systime, 1998:
- Partiprogrammet "De 25 punkter", 24. feb. 1924
- Skolesystemet nazificeres
- En tysk skolepiges syn på jøderne, jan. 1935
Udsendelse:
Der Ewige Jude, https://www.youtube.com/watch?v=vjvL2UbED3Q
DR K: Hitlers vej til magten (afsnit 2), 2014
Teoritekster om hvordan holocaust kunne lade sig gøre
- Zygmunt Bauman: Modernitet og holocaust, s. 33-39
- Information: "Funktionærens ondskab - om Hannah Arendt og ondskabens banalitet", d. 18.10.2008
Omfang: 54 ns.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Romerriget
Forløbet omhandler Romerrigets historie med særligt fokus på Romerrigets som imperie, kejsertiden under Augustus, herunder Augustus som politisk figur og myte, samt årsager til Romerrigets fald.
Afslutningsvis vil der blive perspektiveret til nutiden i form af USA som et imperie i muligt forfald.
Undervejs i forløbet vil der blive arbejdet med erindringshistorie og historiebevidsthed.
Omfang: 32 ns.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Første verdenskrig
I dette forløb vil vi arbejde dels med optakten til 1. verdenskrig og dels med selve krigen. Omdrejningspunktet vil være kontrasten mellem den udbredte optimisme og fremskridstro forud for udbruddet af 1. verdenskrig på den ene side og krigens konsekvenser i forhold til tabstal og de europæiske samfund på den anden.
Der vil bl.a. blive fokuseret på skyttegravskrigen, forholdene for de menige soldater og Versailles-traktatens betydning for mellemkrigstidens Europa. Derudover vil der også blive arbejdet med historiebevidsthed og erindringshistorie i forhold til eftertidens behandling af krigen.
Kilder:
- Erich Maria Remarque: Intet nyt fra vestfronten (uddrag om gasangreb s. 56-58), 1929.
- “European Women Seeking Husbands, Homes and Happiness in America” fra magasinet Litterary Digest, d. 19.3.1921: http://www.oldmagazinearticles.com/World_War_One_effect_on_American_immigration_Pattern_pdf
J. Ankersen: Erindringer fra første verdenskrig, 1932.
Dokumentar: Vores århundrede - Dengang jeg drog afsted (DR2, 60 min.)
Omfang: 63 ns.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Den kolde krig
I forløbet skal eleverne lære om den kolde krig, herunder om de ideologiske og magtpolitiske årsager der var til det anspændte forhold mellem øst og vest. Dette vil foregå gennem centrale nedslag i perioden 1945-1989. Derudover vil der være et fokus på den politiske, økonomiske og sociale udvikling i østblokken samt årsager til murens fald.
Gennem tre forskellige historiesyn (traditionalister, revisionister og post-revisionister) er det ligeledes formålet at eleverne skal kunne diskutere på et højere abstraktionsniveau, hvem af de to supermagter der bar ansvaret for den anspændte situation. Eleverne har løbende reflekteret over hvilke forhold borgerne i Østblokken levede under både før og efter murens fald. Forløbet har således haft både en politisk/magt-historisk vinkel og en socialhistorisk.
Læringsmål for forløbet:
- Diskutere periodiseringsprincipper i forhold til den kolde krigs start og afslutning
- Centrale udviklingslinjer i verdenshistorien og Europas historie med særligt fokus på USA/Sovjetunionen og Tyskland
- Viden om forskellige ideologier og samfundsformer, bl.a. kommunisme vs. kapitalisme
Udsendelser:
DR2: "Jerntæppet 1945-1947", 2006
DR1: "DR Horisont: Muren der faldt", 2014
Kilder:
- Truman-doktrinen, 1947
- Walther Ulbricht: "Det socialistiske menneske", 1958 (fra P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, kilde 50, s. 217).
- Erich Honecker: "DDR er en ren stat", 1965 (fra P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, kilde 52, s. 220).
Film: De andres liv (2006)
Omfang: 78 ns.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge: Den kolde krigs verden, Systime, 2022; sider: 8, 61-70, 141-145
-
Den kolde krigs verden - uddrag.pdf
-
Bryld, C.: VERDEN EFTER 1914, Systime; sider: 149-157, 159-161, 282-290
-
Mathias Strand: På sporet af den kolde krig, Forlaget Praxis, 2024; sider: 49-54
-
På sporet af den kolde krig - Ensretning.pdf
-
Den kolde krigs verden - Berlinmuren.pdf
-
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3, Columbus, 2020; sider: 213-220
-
Vores verdenshistorie 3 - De østeuropæiske folkedemokratier.pdf
-
Palle Roslyng-Jensen: Fra kold krig til ny verdensorden, Gyldendal, 2003; sider: 115-122
-
Fra kold krig til ny verdensorden.pdf
-
Information: De kom begge for sent
-
Politiken - Det aflyttende menneske.pdf
-
Efter kommunismen.pdf
-
Forskellige historiesyn .pdf
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Israel-Palæstina konflikten
I forløbet vil vi indledningsvis klarlægge den overordnede udvikling i regionen fra slutningen af 1800-tallet og frem til idag. Herefter vil vi foretage centrale historiske nedslagspunkter som har haft afgørende betydning for konflikten, herunder Seksdageskrigen, palæstinensiske opstande og fejlslagne fredsprocesser. I anden halvdel af forløbet vil vi arbejde mere tematisk i forhold til hvad der besværliggør en løsning på konflikten. Temaerne her vil bl.a. være bosættelserne, den israelske sikkerhedsmur og palæstinensiske selvmordsangreb.
Målet med forløbet er at give eleverne indsigt i konflikten samt bevidsthed om hvorfor den har været så svær at løse.
Udsendelse:
DR2: Israel på vejen, 2008 (de første 12.10 min.)
Dokumentar:
No Other Land, instr. Basel Adra og Yuval Abraham, 2024
Kilder:
- Amos Oz: ”En fortælling om kærlighed og mørke”, uddrag
- Michael Curtis: "Lovligheden af israelske bosættelser", 24. maj 2013 fra israelinfo.dk
- "Israels ulovlige bosættelser er tyveri af jord" i Kristeligt Dagblad, 9. sep. 2014 af Avner Gidron
- Den 4. Genevekonvention: Convention (IV) relative to the Protection of Civilian Persons in Time of War. Geneva, 12 August 1949
Omfang: 54 ns.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: "Grundbog til historie - Fra kold krig til globalisering", Systime, 2010; sider: 251-264
-
Grundbog til historie - uddrag.pdf
-
Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: "Verden i nyeste tid", Systime, 2011; sider: 65-73, 75-83
-
Verden i nyeste tid - uddrag.pdf
-
Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina
-
DRTV - Explainer: Sådan påvirker krigen i Gaza livet på Vestbredden
-
Jens Nauntofte: Verden og den arabiske udfordring, Systime, 2014; sider: 169-174
-
Verden og den arabiske udfordring.pdf
-
Israel gør intet ulovligt ved at bygge boliger på Vestbredden _ Kristeligt Dagblad.pdf
-
Israels ulovlige bosættelser er tyveri af jord _ Kristeligt Dagblad.pdf
-
Den fjerde Geneve-konvention
-
Israels sikkerhedsmur og palæstinenserne.pdf
-
Muren, der overskred den grønne linje.pdf
-
Henrik Wive Mortensen: Israel - en stat i Mellemøsten, Systime, 2. udg., 2017; sider: 97-100, 179-183
-
Israel en stat i Mellemøsten - uddrag.pdf
-
Med Trumps nye udnævnelser tegner der sig et mønster: Der vil ikke blive lagt bånd på Israel
-
For at opnå en tostatsløsning i Israel-Palæstina må vi gøre op med Israels apartheidpolitik
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Kronologiforløb
Kronologisk overblik og repetition af undervisningsforløb fra 1.-3.g.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1037/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73106612712",
"T": "/lectio/1037/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73106612712",
"H": "/lectio/1037/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73106612712"
}