Holdet 2023 Ke/x - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 2023 Ke/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	X - Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau	Kemi B
Lærer(e)	Henrik Dyrbye
Hold	2023 Ke/x (1x Ke, 1x Keøv, 2x Ke, 2x Keøv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundstoffer
Titel 2	Ioner og ionforbindelser
Titel 3	Kovalente bindinger
Titel 4	Mængdeberegninger
Titel 5	Blandinger
Titel 6	Organisk kemi
Titel 7	Syre-basereaktioner
Titel 8	Redoxreaktioner
Titel 9	Uorganisk kemi
Titel 10	Reaktionskinetik
Titel 11	Ligevægte
Titel 12	Syrer og baser
Titel 13	Carbonhydrider
Titel 14	Funktionelle grupper
Titel 15	Isomeri
Titel 16	Kosten kemisk set
Titel 17	Forløb#12

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundstoffer
Indhold	Kernestof: NB: Dette modul begynder klokken 8:30 Kære alle. Velkommen til kemi! Vi skal blandt andet tale om, hvori forskellen mellem fysik og kemi består. Hvis nogle af jer har en god historie om kemi så må I gerne fortælle den nu. Desuden skal vi se på, hvordan alting begyndte.... Jeg glæder mig til at møde jer. MVH Henrik (kemilæreren) Vi skal i den nærmeste fremtid se på de grundlæggende begreber i kemi. Det er i grunden mærkeligt, at massivt stof, som vi konstant mærker og er fortrolige med, i virkeligheden mest består af ingenting. Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 6-29 Kig på opgaverne 1-5 på side 11. Bemærk hvordan bogen omtaler et atoms masse. Den angives i en ekstremt lille masseenhed, der hedder u (unit).
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Ioner og ionforbindelser
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 30-39, 41-51 Vi har set på atomer og deres opbygning. Vi har talt om det periodiske system. I har øvet jer lidt i at afstemme reaktionsskemaer. Nu skal vi begynde at tale om, hvorfor atomerne opfører sig, som de gør. Det er det, vi kalder kemi. Vi skal lave en laboratorieøvelse i dette modul. Læs øvelsesvejledningen. Elektronskaller_Flammefarver.pdf Ionforbindelser indgår i livets kemi som nogle meget vigtige stoffer eksempelvis natriumchlorid (NaCl). Desuden spiller ioner og ionforbindelser en kæmpemæssig rolle i vandmiljøet. Bemærk tabel 8 side 43. Her kan man aflæse, om en givet ionforbindels Nu har vi set, hvad der kemisk set sker, når en ionforbindelse (et salt) går i opløsning. Men hvad er så en fældning? Det er populært sagt det modsatte af en opløsning. Vi vil i dette modul kigge på jeres snarlige aflevering, som handler om øvelsen flammefarver Link til vores fællesmappe i kemi
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Kovalente bindinger
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 71-89 Polære stoffer og ionforbindelser ligner på en måde hinanden. Det skyldes, at stofferne indeholder ladninger eller ladningsforskelle. Derfor kan den slags stoffer blandes med vand. Man kan også kalde dem hydrofile (vandelskende). Prøve i kemi Mængdeberegninger er læren om, hvordan man regner i kemi. Hvordan håndterer man mængder af stof eller molekylers (eller ionforbindelsers) masse? Det får I svar på i dette kapitel. Læg nøje mærke til begrebet STOFMÆNGDE. Stofmængden er en uhyre vigtig kemisk størrelse, der betegner hvor meget stof, man har. Stofmængde er IKKE det samme som masse. Enheden for stofmængde er mol. Løs opgave 46 side 83
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Mængdeberegninger
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 78-99 Mængdeberegninger er læren om, hvordan man regner i kemi. Hvordan håndterer man mængder af stof eller molekylers (eller ionforbindelsers) masse? Det får I svar på i dette kapitel. Læg nøje mærke til begrebet STOFMÆNGDE. Stofmængden er en uhyre vigtig kemisk størrelse, der betegner hvor meget stof, man har. Stofmængde er IKKE det samme som masse. Enheden for stofmængde er mol. Løs opgave 46 side 83 Læg nøje mærke til eksempel 9 side 92. Her forklares den grundlæggende logik i kemisk mængdeberegning. Laboratorieøvelse. Blandbarhed. Læs øvelsesvejledningen (vedlagt som både pdf og word). Øvelse_Stoffers_opløselighed_HD.pdf Øvelse_Stoffers_opløselighed_HD.docx Vi skal arbejde mere med begrebet stofmængde og i den forbindelse komme til bunds i, hvordan man regner og løser opgaver. Ingen nye lektier til i dag. Når et stof er på gasform, er der meget langt mellem molekylerne. Man kan næsten sige, at det eneste der får molekylerne i en gas til at fylde noget, er deres bevægelser. Vi fortsætter gruppearbejdet og samler op hvor vi slap. En gas er en tilstandsform, hvor molekylerne bevæger sig hurtigt rundt mellem hinanden, men hvor afstanden mellem molekylerne samtidig er meget stor.
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Blandinger
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 100-115 Begrebet koncentration mødte I for eksempel i jeres NV-forløb. Altså den størrelse, der fortæller, hvor meget der er af et stof pr. volumenenhed. Enheden kan eksempelvis være procent (%) eller gram pr. liter (g/L). Vi skal gå lidt dybere ind i, hvad Stofmængdekoncentration bruges ekstremt meget i kemi! Koncentration i kemi er meget ofte underforstået som stofmængdekoncentration. Det vil sige, at koncentrationen er angivet som stofmængde i forhold til volumen. Enheden er mol pr. liter. Mol pr. liter skrives matematisk mol/L (men brøkstregen er ikke skrå). Desuden forkortes enheden ofte til M. Laboratorieøvelse: Mængdeberegninger Vi skal lave en laboratorieøvelse om natron og mængdeberegninger. Læs øvelsesvejledningen. Elevforsøg_mængdeberegninger_HD.pdf Øvelsesvejledningen findes i word-format her: Elevforsøg_mængdeberegninger_HD.docx Blandt mange metoder til bestemmelse af koncentration findes titreringen (titreranalysen). Kort fortalt tilsætter man et stof, der reagerer med det stof, man vil bestemme koncentrationen af. Når de to stoffer er til stede i ækvivalente mængder, skal
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Organisk kemi
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 122-138 Løs opgave 79 og 80 side 121 i Basiskemi C De uforgrenede alkaner Alkanerne danner grundlaget for den organiske kemi. Det er ligesom alfabetet, som danner grundlaget for al læsning. Alkanernes navne er udgangspunktet i, hvordan man opfatter og navngiver organiske forbindelser. Velkommen tilbage efter påskeferien. Mind jer selv om, hvad alkanerne er for en stofgruppe. Altså: C-C-enkeltbindinger og derudover kun hydrogen. Men alkanerne danner grundlaget for det meste af den organiske kemi. Bemærk at navnene på de uforgrenede alkaner genbruges i en række andre forbindelser. For eksempel, når stoffet indeholder C=C-dobbeltbindinger arver det alkanens navn, bortset fra at endelsen ændres til "-en".
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Syre-basereaktioner Syre-basereaktioner Forløbsplanen findes her.
Indhold	Kernestof: Hvad er en destillation? Kort fortalt er det en metode til at adskille to væsker, der er blandet sammen. Vi skal lave en laboratorieøvelse i dette modul. Læs øvelsesvejledningen. Destillation_Alkohol_HD.docx Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 138-161 Vi vil i dette modul se på nogle (flere) eksempler på varianter af organiske molekyler. Læg for eksempel mærke til de cykliske og de aromatiske forbindelser. Selvom de ligner hinanden, er det to ret forskellige stofgrupper. Læg mærke til stofgruppen alkoholer, der altså har endelsen -ol. En alkohol mødte vi til øvelsen destillation i form af ethanol. Desuden må I meget gerne studere det sidste afsnit i kapitlet om organisk kemi "opsamling". Vi skal i gang med atter et ekstremt relevant tema indenfor kemi: Syrer og baser. Bemærk at en syre simpelthen defineres som et stof, der kan afgive en hydron, altså en H-plus-ion. Selvom definitionen på en syre måske lyder lidt verdensfjern, er den knivskarp og særdeles nyttig. Fra sidst ved vi nu, at forskellen mellem en svag og en stærk syre er dens tilbøjelighed til at afgive en hydron. Hvad sker der med en syre, når den afgiver en hydron? Den bliver til en base. Det giver altsammen kun mening, når man husker, at der al
Omfang	Estimeret: 3,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Redoxreaktioner Redoxreaktioner Forløbsplanen findes her.
Indhold	Kernestof: Prøve i kemi Læs op på alle kapitler i bogen indtil kapitel 7 (syrer og baser). Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 161-188 Næsten alle har hørt om pH-værdi, men nu får I forklaringen på, hvad pH-værdi faktisk er. Laboratorieøvelse: Eddiketitrering Læs øvelsesvejledningen Eddiketitrering_HD.pdf Vi skal indlede et nyt tema: Redoxkemi. Syre- og basekemi handler om, at stoffer udveksler hydroner. En anden meget vigtig kemisk proces er udveksling af elektroner. Stoffers forskellige trang til at tiltrække elektroner er en meget betydningsfuld dr Redoxkemi handler om, hvordan stofferne påvirker hinanden ved at give eller tage elektroner. Oxidationstal bruges primært som en regnestørrelse til afstemning af redoxreaktioner. En ellers "umulig" reaktion bliver relativt let af afstemme. Laboratorieøvelse: Elektromotoriske celler Vi skal se på, hvordan princippet i batterier virker. Læs øvelsesvejledningen. Elektromotoriske_celler_HD.pdf Elektromotoriske_celler_HD.docx I skal arbejde i disse grupper: Repetition og spørgsmål Ingen nye lektier til dette modul
Omfang	Estimeret: 3,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Uorganisk kemi
Indhold	Kernestof: Kære alle. Velkommen tilbage efter sommerferien. Der er ingen lektier til dette modul, men I må meget gerne overveje, hvilke ting I har oplevet, der er relevante i forhold til kemi. Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI B, Haase & Søns Forlag; sider: 6-27, 183-190, 246-253, 255-262, 280-285, 292-303 Et kompleks er, når to eller flere stoffer binder sig til hinanden på en måde, der ikke er umiddelbart indlysende. Typisk drejer det sig om en (positiv) metalion, der fanger noget med nogle ledige elektronpar, eksempelvis vandmolekyler eller ammoniak Krystalvand opfattes ikke som komplekser, men der er store ligheder, idet vandmolekyler binder sig til en ionforbindelse på en kompleks måde.... Demo om kobbersulfat og krystalvand. Opgaver_redox.pptx Bemærk at calcium kan danne forskellige former for calciumcarbonat (CaCO3). Det kan være alt fra kalk til marmor. Lad os håbe, at vi kan se en lille demonstration om krystalvand. Jern er som bekendt et af de mest betydningsfulde stoffer, vi har. Der produceres årligt over 1500 millioner tons jern på verdensplan. Vi samler op på det sidste om jern og vil gå i gang med nitrogen. Læs side 280-285 ekstensivt. Vi skal tale om grundstoffet nitrogen Nitrogen udgør cirka 80%, altså størstedelen, af jordens atomsfære i form af dinitrogengas. Molekylet består af to nitrogenatomer, der sidder sammen i en tripelbinding. Dinitrogen er stort set kemisk inaktivt ved almindelige temperaturer på grund af Nitrat er både en gave og en forbandelse. I moderate mængder fremragende gødning, i større mængder en alvorlig miljøtrussel. Kig på opgave 191 side 294, Basiskemi B Laboratorieøvelse: Jernindholdet i ståluld Vi skal lave en laboratorieøvelse i dette modul. Det handler om jernindhold i ståluld og involverer en redoxtitrering. I får fornøjelsen af at stifte bekendtskab med et flot lilla-rødt stof, der hedder kaliumpermanganat. Læs øvelsesvejledningen. Labøv_Ståluld_titrering_HD.pdf Opsamling på redoxreaktioner og stofkemi Kære alle. Vi følger op på opgaverne fra sidste gang. Hav spørgsmål parat. Vi ses. MVH Henrik Som I allerede ved, bruger man lys og farver til at forstå visse ting indenfor kemi. Dette omfatter koncentrationsbestemmelse. Tænk på spektrofotometri-øvelsen fra NV. Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 185-187 Bemærk at dagens lektie er i Basiskemi C Vi skal runde redoxreaktionerne og stofkemi af indtil videre. Løs opgave 141 side 189, Basiskemi B (eller prøv at løse den så godt som muligt) Vi skal indlede det emne, der handler om kemiske reaktioners hastighed, også kaldet reaktionskinetik. Det viser sig, at det afgørende for en kemisk reaktions hastighed er mange forskellige faktorer, heriblandt koncentration, overflade, temperatur, om 20240924_nulteorden_udklip_kemiA.docx Laboratorieøvelse: Kemisk reaktionshastighed Kære alle. Vi skal lave en laboratorieøvelse i dette modul. Læs øvelsesvejledningen. Reaktionshastighed_thiosulfat_syre_HD.pdf
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Reaktionskinetik
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI B, Haase & Søns Forlag; sider: 28-39 Vi skal i gang med et nyt tema: Kemiske ligevægte. En ligevægt er en blanding af reaktanter og produkter, som kun ændrer sig, hvis den bliver påvirket i den ene eller anden retning. Bemærk begreberne reaktionsbrøk og ligevægtskonstant. Reaktionsbrøken kan altid opskrives ud fra reaktionsskemaet. Ved ligevægt er reaktionsbrøken lig med ligevægtskonstanten. Innovationsforløb: Vi fortsætter fra Lindas modul tidligere. Design thinking Innovation
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Ligevægte
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI B, Haase & Søns Forlag; sider: 39-50, 53-55, 62-65 Velkommen tilbage efter efterårsferien. Kan I huske reaktionsbrøken? Værdien af reaktionsbrøken er lig med ligevægtskonstanten, når der er ligevægt. Dette fænomen kan forklares kvalitativt med le Chataliers princip. Når vi påvirker en ligevægt ("syst Som bekendt er det kun temperaturen, der kan ændre på ligevægtskonstanten. Denne kendsgerning hænger nøje sammen med, i hvilken retning ligevægten er endo- eller exoterm. Vi har set på ligevægtsloven (eller massevirkningsloven) ud fra de deltagende stoffers koncentrationer. Det går fint med både opløste stoffer og gasser. Men når vi taler om gasser, vil det give mening for mange at betragte dem ud fra deres partialtry Prøve i kemi. Alt hidtil gennemgået stof er emnet for prøven, men der er særligt fokus på det stof, vi har været igennem siden sommerferien. Laboratorieøvelse: Kemisk ligevægt Vi skal lave en laboratorieøvelse i dette modul. Læs øvelsesvejledningen Øvelsesvejledning_forskydning_ligevaegt.pdf
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Syrer og baser
Indhold	Kernestof: Vi har behov for at samle lidt på på hidtil gennemgået stof, og vi tager derfor et modul med spørgsmål, repetition og opgaver. Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 72-78 Vi vender tilbage til vores venner syrerne og baserne. Er der noget mere kemi-agtigt end syrer og baser? Hvordan var det lige det var med vands autohydronolyse, pH-værdi og hydroner? Forståelsen af dette område bliver pludselig krystalklart i lyset af ligevægte. Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI B, Haase & Søns Forlag; sider: 72-99 Vi skal videre med syrerne og baserne. Overvej Følgende: Hvordan vil to ligevægte opføre sig, når de deles om nogle af reaktanterne? I får lov at arbejde selv i dette modul. Mens I abejder, vil jeg tale med jer hver især. Opgaveregning. Mens I arbejder, vil jeg gerne tale med jer hver især. Vi mødes i ke1 Vi skal videre med syrerne og baserne. Men vi skal også slutte hvor vi slap. Mens I arbejder lidt videre med opgaverne taler jeg med de af jer, jeg ikke fik talt med sidst. Begrebet pH betyder den negative logaritme til koncentrationen af hydroner (se f.eks. side 77). Overvej lige, hvad en logaritme gør ved et tal. Hvis koncentrationen af hydroner er en molær, hvad bliver pH-værdien? Hvad sker der med pH, når koncentrat Løs opgave 34 og 35 side 81, Basiskemi B Husk at en syre eller en base, der befinder sig i en vandig opløsning, indgår i et ligevægtssystem. Her vil mindst være to ligevægte til stede samtidig, og de to ligevægte griber ind i hinanden. Den ene ligevægt er vands autohydronolyse. Puffere, eller buffere, er opløsninger, hvor pH-værdien stabiliseres af et korresponderende syre-basepar. Kære alle. Velkommen tilbage efter ferien. Vi talte før jul om syrer og baser og tog et blik på fænomenet puffere (buffere). Klassen arbejdede i grupper med nogle opgaver, og dette arbejde mangler vi at afslutte. Der er ingen nye lektier til i dag, men læs op på stoffet i kapitel 3 i Basiskemi B. Ingen nye lektier til i dag. Vi skal tale om buffere. Laboratorieøvelsen om buffere udskydes på grund af manglende tid i dette modul Laboratorieøvelse om buffere. Læs øvelsesvejledningen. Øvelse_puffersystemer_elevvejledn_HD.pdf
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Carbonhydrider
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI B, Haase & Søns Forlag; sider: 107-151 Ingen nye lektier til i dag, men vi skal øve pH-beregninger og se på aspekterne ved pH, eksempelvis hvilke betingelser er der for, at en stærk syres pH kan udregnes så let. Afsnit Carbonhydrider (kulbrinter) er en enorm gruppe af organiske forbindelser, der udelukkende består af carbon og hydrogen. Al organisk kemi begynder med carbonhydriderne. Basiskemi_B_carbonhydrider_navngivning_retteark.pdf Løs opgave 76, 77, 78, 79, 80 og 81 side 120-121 Basiskemi B Dette modul er virtuelt. I skal løse nedenstående opgaver, og lægge jeres besvarelse under elevfeedback. Sørg for at aflevere, da fraværsregistreringen baserer sig på jeres aflevering. Vi samler op på vores genoptagelse af emnet organisk kemi. Læs op på teksten og konsultér opgaverne fra det virtuelle modul. Ingen nye lektier til i dag. Vi skal se på (flere) vigtige reaktionstyper indenfor organisk kemi. Mange af disse reaktioner bruges analytisk, altså som metode til at identificere ukendte stoffer. Substitution, addition og elimination er tre grundlæggende reaktionstyper, som vi var forbi i 1. g. Kort fortalt betyder en substitution, at en substituent (som regel H) erstattes med en anden, eksempelvis Br. Ordet substituent kommer egentlig fra, at en stofgruppe erstattter et H-atom. En additionsreaktion kræver, at den organiske forbindelse indeholder en C-C-dobbeltbinding. Ved reaktionen forsvinder dobbeltbindingen og der sætter sig nye substituenter på de to C-atomer, hvor dobbeltbindingen var før. En eliminationsreaktion er dybest set det omvendte af en additionsreaktion. Prøve i kemi. Emnet er syrer og baser, men husk, at syre-basekemi i høj grad bygger på forståelsen af ligevægte. Vi har gennemgået følgende sider indenfor emnet syrer og baser: Side 72-99 Basiskemi B. Polymerer er en enorm gruppe af stoffer, der ofte er fremstillet ved additionsreaktioner mellem organiske forbindelser, der indeholder C-C-dobbeltbindinger. Poly betyder mange, mer betyder enhed. En polymer består af mange enheder. Karakteristiske grupper i organisk kemi handler om en lang række andre måder, organiske molekyler kan sidde sammen på end blot C-C og H. Ud over at vi møder dobbeltbindinger igen, skal vi også forstå fænomenet aromatiske forbindelser (aroma=duft). Og Løs opgave 89 side 133, Basiskemi B Demonstration: Substitution og addition. Demo_subst_heptan_addit_hex_1_en_elev_HD.pdf Løs opgave 93 side 140, Basiskemi B Ingen nye lektier til i dag. I skal i dette modul lave opgaver, mens jeg taler med en del af jer.
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	Funktionelle grupper
Indhold	Kernestof: Ingen nye lektier til i dag. Dette modul er virtuelt. Løs opgave 94, 95 og 96 side 144 og side 146, Basiskemi B. Løsningerne skal uploades i lectio under elevfeedback inden klokken 18:00. Studér nøje eksempel 15 side 128-129, Basiskemi B Som bekendt er vi i fuld gang med flere aspekter af den organiske kemi. Eksempel 15 side 128-129 fortæller, hvordan man kan komme langt med at identificere et ukendt stof ved simpelthen at brænde det af. VI skal også lige have et par hængepartier på plads om funktionelle grupper. Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI B, Haase & Søns Forlag; sider: 151-170 Lad os komme videre med de såkaldte hydroxyforbindelser også kendt som alkoholer. Overraskende stor gruppe af stoffer med omfangsrig kemi. På en måde er en ether (også) bare en alkohol, hvor man har fjernet H'et og erstattet det med et organisk molekyle (ofte kaldet et radikal, forkortet R). Aldehyder og ketoner minder umiddelbart en del om hinanden, men de har en række forskellige kemiske egenskaber. Derfor er der fundet på nogle tests, som både kan afsløre tilstedeværelse af et carbonyl-carbon (C med oxo-gruppe) og afgøre, om det er et Carboxylsyrer er (som bekendt) organiske syrer med den karakteristiske -COOH-gruppe (husk, det er ikke en alkohol). Estere er en vigtig gruppe af stoffer, hvor to dele af et molekyle hænger sammen omkring en esterbinding (se side 167). Dannelsen af e Vi skal tale lidt om vores tur til Nice. Skolens ordensregler for studieture. Studie- og ordensregler for studieture
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15	Isomeri
Indhold	Kernestof: Laboratorieøvelse: Syntese af acetylsalicylsyre Øvelse Syntese af Acetylsalicylsyre.pdf Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI B, Haase & Søns Forlag; sider: 170-177, 192-213 Strukturisomeri er kendt fra tidligere som forskellige rumlige strukturer, der kan være omkring C=C-dobbeltbindinger. Det kan være meget mere end det, hvilket vi skal til at se på nu. Det viser sig, at placeringen af substituenter omkring et C-atom k Isometri betyder dybest set blot, at forskellige stoffer har samme molekylformel. Som vi efterhånden har fundet ud af, omfatter fænomenet temmelig mange forskellige former. Diastereomeri handler om molekyler med flere kirale (asymmetriske) C-atomer. Herfra bliver det hurtigt uoverskueligt. Prøv at se på opgave 156 side 209. Tjek gerne løsningen i facit. Side 209-213 kan læses mindre intensivt.
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16	Kosten kemisk set
Indhold	Kernestof: Laboratorieøvelse: Optisk drejning. Vi skal lave en laboratorieøvelse i dette modul. Læs øvelsesvejledningen. Øvelse_Optisk_drejning_HD.pdf Øvelse_Optisk_drejning_HD.docx Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI B, Haase & Søns Forlag; sider: 214-238 Vi skal runde kapitlet om isomeri af -og dog. Det næste tema handler om kost og kemi, og I vil opdage, hvor mange af kostens stoffer -med fokus på carbohydraterne -der byder på en eller anden form for stereoisomeri. Prøve i kemi. Alt hidtil gennemgået er emnet for prøven. Læs op på kapitlerne 4, 5 og 6 Basiskemi B Carbohydrater (kulhydrater) er en bred vifte af tilsyneladende næsten ens stoffer. Den umiddelbare lighed skyldes at carbohydrater har mange træk til fælles, eksempelvis -OH-grupperne, (ofte) et carbonyl-carbon, ringslutning i vand og evnen til at sæ Mange carbohydrater smager sødt. Som vi senere skal se er nogle af carbohydraterne komplet ufordøjelige mens andre er gode og (lidt for) effektive næringskilder. Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI C, Haase & Søn Forlag; sider: 238-245 Laboratorieøvelse: Fedtstoffers iodtal Vi skal lave en laboratorieøvelse: Fedtstoffers iodtal. Læs øvelsesvejledningen. Elevforsøg_fedtstoffers_iodtal_HD.pdf Repetition efter behov I må meget gerne komme allesammen, så vi kan sige pænt farvel til hinanden. Fire af jer skal til mundtlig eksamen i kemi B. Lad os tale om, hvordan det kommer til at foregå.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17	Forløb#12
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb