Holdet 2024 ps/3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Signe Mortensen
Hold 2024 ps/3 (ps/3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ungdomsliv
Titel 2 Læring og motivation
Titel 3 Ondskab
Titel 4 Omsorgssvigt og mønsterbrud
Titel 5 Stress og coping i en moderne verden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ungdomsliv

I forløbet ”Ungdomsliv” arbejder vi i særlig grad med ungdomsliv med udgangspunkt i begreberne grupper, roller og identitet. Desuden arbejder vi med, hvorfor unge potentielt kan tiltrækkes af ekstremoplevelser.

Spørgsmål, som vil blive undersøgt gennem forløbet
- Hvad karakteriserer ungdomslivet?
- Hvad er grupper og roller, og hvilken betydning har indgrupper i ungdomslivet?
- Hvordan udvikler unge en identitet, og hvad kan være udfordringer ved identitetsudvikling?
- Hvorfor tiltrækkes nogle unge af ekstremoplevelser?

Forløbet går på tværs af kernestofområder og beskæftiger sig blandt andet med:
- Personlighed
- Social adfærd, herunder i særlig grad gruppetilhørsforhold og roller
- Ungdom og identitet
- Kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier

I forløbet indleder vi med at arbejde med ungdomslivet ud fra et gruppeperspektiv, hvor vi arbejder med Sherifs fire karakteristika for gruppen og ind- og udgrupper med udgangspunkt i Tajfel og Turners sociale identitetsteori. Herudfra arbejder vi med Allports rollemodel, i særlig grad med fokus på kønsrolleforventninger og kønsstereotyper. Dernæst arbejder vi med unges identitetsdannelse med brug af Erikson og Giddens’ identitetsteorier. Som et perspektiv i forhold til unge arbejder vi også med venskaber og ensomhed. Endelig arbejder vi i den første del af forløbet med digitale medier med fokus på flertalsmisforståelser og social sammenligning.

I 2. del af forløbet arbejder vi med unge og ekstremoplevelser. Udgangspunktet er Høgh-Olesens den risikovillige og forsigtige personlighedstype samt den neuropsykologiske forklaring på denne forskel i personlighed. Når vi ser på, hvorfor nogle unge tiltrækkes af ekstremoplevelser, inddrages Zuckermans undersøgelse af sensationseeking. Desuden arbejder vi kort med Maslows højdepunktsoplevelser og Csikszentmihalyis flowteori.

Gennem forløbet arbejder vi primært med caseanalysen, og hvordan vi i caseanalysen primært anvender kvalitativ metode.

Materialer

Teori
Ole Schultz Larsen: “Psykologiens Veje”, 3. udgave, 2008-2018,
- s. 378-379ø, s. 380n (definition af gruppen, ind- og udgrupper)
- s. 396-399 (roller, Allports rollemodel)
- s. 321-322 (ungdomsliv)
- s. 328-329 (Eriksons identitetsteori)
- s. 335-336 (Giddens’ identitetsteori) + figur s. 337ø
- s. 405-406, 409-410 (Social sammenligning og selvværd)
- s. 311-312, 315-316 (risikovillige og forsigtige personlighedstype + den neuropsykologiske forklaring)
- s. 304-308 (Maslows behovspyramide og flow)
- Riisager, Magnus: ”PsykC”, 2023, s. 74-76 eller ibog afsnit 3.5.1 (Social identitetsteori), s. 158-159 (kønsidentitet og kønsroller), s. 79-80 (venskaber og sociale bånd), s. 184-185 (ensomhed), s. 155-157 (flertalsmisforståelse)
- Sensation seeking: Sammenskriv af uddrag fra https://www.berlingske.dk/samfund/er-du-
forlystelsessyg samt Høgh-Olesen & Dalsgaard: “Mærkelige mennesker”, 2014, s. 176-178)

Analysematerialer
- ”Alt for kliken”, DR3, 2019 (1:6)
- ”Der er så mange hylder, så mange valg”, Popstarsgenerationen, 2009
- "Limbo - når sabbatåret er fucked", afsnit 1, de første 4 minutter
- - “Mange unge kvinder trives dårligt” Politiken, 23.10.16 (uddrag), kun dele af klassen har arbejdet med denne artikel
- Uddrag fra "Børnehave uden køn", dr, 2013, 20.50-24.49
- "Køn har stadig betydning for unges uddannelsesvalg", 2022, tilgængelig på https://www.kl.dk/momentum/arkiv/2022/15-koen-har-stadig-betydning-for-unges-uddannelsesvalg
- "Unge føler sig ensomme: Svært at finde nogen, man kan snakke med om alt", dr.dk, 7. mar 2018
- Basejumper (2013), dr-dokumentar

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Læring og motivation

I forløbet ”Læring og motivation” ser vi på, hvordan vi som mennesker lærer – i en moderne skolekontekst. En moderne verden er fyldt af distraktioner, og vi ser på, hvordan det påvirker vores opmærksomhed, hukommelse og læring. Som en del af forløbet vender vi tilbage til viden om grupper og roller, og hvordan de påvirker et læringsmiljø i en klasse. Her inddrager vi også viden om sociale perception og Rosenthaleffekten. Desuden arbejder vi med de digitale mediers betydning for læring, idet vi blandt andet arbejder med flow, multitasking og switchtasking. Afslutningsvis ser vi på samfundstendenser, der kan påvirke skolen som et læringsrum.

Kernestofområder i fokus i forløbet
- psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
- kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier

Spørgsmål, som vil blive undersøgt gennem forløbet, er:
- Hvad er opmærksomhed og hukommelse, og hvordan hænger det sammen med læring?
- Hvad er motivation, og hvordan kan vi arbejde med at øge – især unges – motivation?
- Hvilken betydning har digitale medier for unges læring?
- Hvilke faktorer i omgivelserne har betydning for vores læring?

Materialer
- Ole Schulz Larsen (2008-2018): "Psykologiens Veje", 3. udg., s. 176-178 (opmærksomhed), s. 186-192 (hukommelse), s. 236-238 (motivation), s. 304-308 (fokus på flow), s. 183-186 (social perception)  
- Riisager, Magnus: PsykC, tilpasset fra PsykC, 4.1: Læring og kognitive processer, ” 4,2 ”Multitasking og switchtasking”, uddrag, Eksperiment om betydningen af brug af internettet til søgning i en undervisningssituation
- Riisager, Magnus: PsykB, s. 468-481, men tilpasset vores forløb. Begreber: Præsentationssamfundet, påbuds- og handlingskultur og Højhastighedssamfundet og acceleration
- Jensen, Signe Mette og Behrendt, Maria: ”5 former for motivation”, bragt i EVA og en gennemgang af forskningsprofekt på CeFU, januar 2016. Kan findes her: https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-08/5_former_for_motivation.web%20%281%29_0.pdf
- "Derfor klarer indvandrerdrenge sig så dårligt i skolen", videnskab.dk, 05.05.15
- “Ny gratis bog: “Fortæl eleverne, at skolen kun handler om vigtige ting”. Fra Sebastian Bjerril,
folkeskolen.dk, 07.12.17
- Who dunnit: https://www.youtube.com/watch?v=8ctyBHr2HO0
- Håndskrift er guf for din hjerne: Derfor husker du bedre med pen og papir, dr.dk 28.08.24
- Hukommelse er vigtigere end intelligens for børns læring, Kristeligt Dagblad, 26.11.11
- ”Mesterhjerner: Hukommelse”, dr.dk, sæson 1, afsnit 3, 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ondskab

I forløbet "Ondskab" arbejder vi med onde handlinger primært ud fra et socialpsykologisk perspektiv.

De spørgsmål, som vi arbejder med, er
- Hvordan defineres en ond handling?
- Hvordan kan vi forklare, at vi som mennesker begår onde handlinger ud fra et socialpsykologisk perspektiv med fokus på grupper og roller?
- Hvilken betydning har stereotyper og fordomme for vores forståelse - og måske diskrimination - af andre mennesker?
- Hvordan forsøger vi som mennesker at forklare og forsvare, hvis vi begår onde handlinger?

De kernestofområder, der er i fokus, er social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse samt stereotyper, fordomme og diskrimination. Forløbet indledes med en definition af onde handlinger med udgangspunkt i Kuschel og Zands definition.

De socialpsykologiske teorier og begreber, vi arbejder med, er Sherifs definition af gruppen, ind- og udgrupper, konformitet, gruppepolarisering, mobning og roller, intergruppekonflikter, lydighed samt stereotyper, fordomme og diskrimination. Disse begreber bruges til at forklare, hvorfor man kan begå onde handlinger ud fra et socialpsykologisk perspektiv. Denne viden suppleres med Banduras teori om moralsk frakobling.

Gennem forløbet forholder vi os til, hvorvidt viden fra eksperimenter, især laboratorieeksperimenter, kan bruges til at forudsige og forklare menneskelig adfærd, også ud fra et metodisk perspektiv.

Materialer
- Larsen, O.: PSYKOLOGIENS VEJE (3 udg.), Systime, s. 381-384 (konformitet), s. 385-386 (gruppepolarisering), 387-390 (mobning), 470-474 (lydighed), 477-481 (moralsk frakobling)
- Kuschel og Zand: “Ondskabens psykologi” (2004), s. 15-17
- Riisager, Magnus: PsykC, ibog, afsnit, 6.2, 6.3.3 og 6.3.4: Stereotyper, fordomme og diskrimination samt den socialkognitive og mediemæssige forklaring på fordomme
- Milgrams lydighedsforsøg: https://www.youtube.com/watch?v=9DxSKTSoA_E
-  Jensen, Charlotte Tieka og Katrine Quorning: "Ville du reagere på røg i lokalet, hvis ingen andre gjorde? in "Undersøgelser i psykologi" (2018)
- Bystandereffekten: https://www.youtube.com/watch?v=KE5YwN4NW5o&t=12s
- Høgh-Olesen: “20 eksperimenter - der ændrede vores syn på mennesket” (2011, s. 45, oversigt over lydighedsforsøg)
- "Unge vil forsvare gruppen med deres liv", videnskab.dk,  23.03.09
- "Fangelejr i børnehøjde" (00.00-13.24), tilgængelig under mine materialer på mit cfu
- Billeder, der ændrede verden" (om Abu Graib), DR Kultur, tilgængelig under mine materialer på mit cfu
- "Massakren, som blev glemt - og husket (Uddrag)", Information, 28.04.2005
- “Vi har spurgt unge mænd på Nørrebro, hvor normalt det er at blive stoppet af politiet”. vice, 25.05.18
“Jeg har altid fået at vide, at det var min egen skyld, at jeg blev mobbet”, Folkebladet Lemvig, 26.08.17
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Omsorgssvigt og mønsterbrud

I forløbet "Omsorgssvigt og mønsterbrud" arbejder vi med menneskets udvikling, i særlig grad i de tidlige leveår med fokus på arv og miljø. Forløbet indledes med en definition af den gode nok omsorg. I forlængelse heraf ser vi på de tidlige leveår og i særlig grad tilknytningens betydning med udgangspunkt i Bowlbys teori om tilknytningens faser og Ainsworths tilknytningsmønstre.

Dernæst arbejder vi med omsorgssvigt og reaktioner på omsorgssvigt. I forhold til mønsterbrydere og omsorgssvigt arbejder vi med de centrale begreber risiko- og resiliens med udgangspunkt i Kauai-undersøgelsens resultater. Endelig definerer vi, med udgangspunkt i Søgaard, hvad der karakteriserer en mønsterbryder, og vi ser på den mønsterbryderproces, som et menneske skal igennem for at opnå et endeligt mønsterbrud.

Spørgsmål, vi vil undersøge gennem forløbet, er:
- Hvad er den gode nok omsorg, og hvad er vigtig for barnets udvikling i de første leveår?
- Hvad er omsorgssvigt?
- Hvilke faktorer har betydning for, at et barn, der har været udsat for omsorgssvigt, alligevel kan klare sig godt i livet?
- Hvad er en mønsterbryder?

Schultz Larsen, Ole (2008-2018): Psykologiens Veje, 3. udgave
- S. 75-77 (Eriksons psykosociale udviklingsteori)
- s. 100-105 (Tilknytning - Bowlby og Ainsworth),  + 119-120 (Harlows abeforsøg)
- s. 125-134 (Omsorgssvigt og reaktioner på omsorgssvigt samt risiko- og resiliensfaktorer)
-164-165 (Dobbeltsocialisering)
- Søgaard, Ulla (2010): "Mønsterbrud", s. 59-67, definition af mønsterbryder og mønsterbryderprocessen (eleverne har læst en sammenskrivning af de centrale pointer)
- Thormann, Inger: "Omsorg, hvad er det?", Psykologihåndbogen
- Video: Harlovs abeforsøg: https://www.youtube.com/watch?v=OrNBEhzjg8I&t=127s og Ainsworths fremmedsituationstesten: https://www.youtube.com/watch?v=QTsewNrHUHU&t=4s
- "Når de blå mærker mangler", Kronik i Politiken, 02.10.08
- “Blodets Bånd”, dokumentar fra 2013
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Stress og coping i en moderne verden

I forløbet “Stress og coping i en moderne verden” ser vi på, hvordan udfordringer med kronisk stress tilsyneladende er stigende i en moderne verden. Vi ser på kronisk stress som en belastningstilstand, der bliver påvirket af både ydre og indre faktorer, og vi arbejder med, hvordan man kan cope med forskellige belastninger, som man møder gennem livet.

Forløbet fungerer også som opsamling på vores andre forløb, idet vi inddrager viden herfra til at forklare, hvad der kan forårsage kronisk stress, og hvordan det kan påvirke eksempelvis den enkeltes læring og hukommelse. Her talte vi om begreber som grupper, roller, identitet, opmærksomhed, hukommelse, læring og det senmoderne samfund.

Spørgsmål, der vil blive undersøgt gennem forløbet
- Hvad er kronisk stress, og hvilke symptomer ses i forbindelse med belastningstilstanden?
- Hvilke indre og ydre faktorer kan påvirke, om en person får kronisk stress?
- Hvordan ser det moderne arbejdsliv ud, og hvordan kan vi koble det til viden om det senmoderne samfund mere generelt?
- Hvad er coping, og hvordan bruger vi som mennesker copingstrategier til at håndtere belastende situationer?

Kernestofområder i forløbet
- Individuelle forskelle og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping
- Social indflydelse og gruppepsykologiske processer, særligt med fokus på grupper og roller

Materialer
- Ole Schulz Larsen (2008-2018): "Psykologiens Veje", 3. udg, s. 439-447 (definition af kronisk stress, symptomer på kronisk stress, ydre faktorer i særlig grad typer af krav og krav-kontrolmodellen), s. 447-449 (Høgh-Olesen - den risikovillige og forsigtige, Seligmans forklaringsstile, Antonovsky - Oplevelse af Sammenhæng), s. 450-452 (afsnittet om det moderne arbejdsliv samt om coping)
- Theis: Livet er for kort til at spekulere på, om jeg får stress igen, dr.dk, 02.10.17
- “Fældet af stress” (afsnit 1), TV2, marts 2015
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer