Holdet 2024 KE - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 2024 KE - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	X - Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau	Kemi A
Lærer(e)	Henrik Dyrbye
Hold	2024 KE (KE)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Termodynamik
Titel 2	Reaktionskinetik
Titel 3	Kemisk bindingsteori
Titel 4	Spektroskopi
Titel 5	Stofkemi
Titel 6	Proteiner
Titel 7	Cellernes kemi
Titel 8	Chromatografi
Titel 9	Reaktionskinetik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Termodynamik Termodynamik handler om enthalpi, entropi og Gibbs fri energi, anskueliggjort ved brugen og forståelsen af tilstandsfunktioner og beregneinger på kemiske reaktioner. Et vigtigt element er at forstå og bruge det afstemnte reaktionsskema.
Indhold	Kernestof: Kære alle. Jeg glæder mig til at møde jer alle! Vi skal have et spændende og dejligt skoleår med kemi som omdrejningspunktet. Der er ingen lektier til dette modul, men find Kemi A-bogen frem og kig i den. Gør jer fortrolige med bogen og læg blandt andet mærke til indholdsfortegnelse, figurer og tabeller. Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI A, Haase&søns Forlag; sider: 5-49 Et "system" er et afgrænset område/volumen, som man betragter. Systemet kan være åbent eller lukket Vi ser også på opgave 1 side 12 i Basiskemi A Bemærk brugen af betegnelsen standardtilstand. De termodynamiske grundstørrelser ændrer værdi afhængig af tryk og temperatur. Det er kun ændringerne, der er interessante, derfor har man vedtaget standardværdier ved standdardtilstanden 25 grader celsi Meningen med de molare standardenthalpier er, at man kan regne på reaktioners samlede energiudbytte, selvom de tager nogle gevaldige omveje. Entropi er et spændende begreb, som kan beskrives som graden af uorden. Når man rydder op, sænker man faktisk entropien i sit "system" :-) Entropi er et af de begreber, man skal vænne sig til. Kort kan man sige, at hvis en proces får den samlede entropi til at vokse, vil processen finde sted (en proces kan være en kemisk reaktion). Gibbs energi indføres for at fuldende historien om tre ting: Vi begynder at se på anvendelser af de termodynamiske begreber. Vi ser på opgave 10 og 11 på side 39. Opgaver Laboratorieøvelse: Termodynamik Øvelse_Enthalpiændringer.doc Vi skal lave en laboratorieøvelse. Læs øvelsesvejledningen Opgaver og opsamling på termodynamik
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Reaktionskinetik Kinetik er læren om kemiske reaktioners hastigheder, hvilket anskueliggøres gennem matematiske modeller og praktiske forståelseseksempler. Et centralt element er forståelsen af elementarreaktioner.
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI A, Haase&søns Forlag; sider: 50-93 Reaktionskinetik handler om kemiske reaktioners hastigheder. Vi skal begynde at se nærmere på fænomenet og bygger videre på jeres viden fra tidligere. Nulte og første ordens reaktion betyder reaktioner, hvor reaktionshastigheden henholdsvis er konstant og lineært afhængig af en reaktants koncentration. Løs opgave 1 side 12, Basiskemi B. Vi mødes til et modul, hvor vi i ro og mag ser på (flere) opgaver. Desuden har vi et arbejdsark om termodynamik (Gibbs energi), som fortjener mere opmærksomhed. Reaktionsorden afgøres egentlig af graden af polynomium, som sammenhængen mellem reaktionshastighed og reaktantkoncentration udgør. Læg nemlig mærke til, at en nulte ordens reaktion udviser konstant reaktionshastighed, altså ingen afhængighed af reak Vi skal lave opgave 26 færdig og desuden løse opgave 27 i dette modul. Løs (eller forsøg at løse) opgave 29 side 68, Basiskemi A Vi samler op på tidligere og gennemgår stoffet fra i torsdags. Løs (eller forsøg at løse) opgave 30 side 71, Basiskemi A Vi samler op på reaktionsmekanismerne. SN2 og SN1-reaktioner betegner nucleofile substitutionsreaktioner af anden eller første orden. Reaktionsmekanismen, der ligger bagved, vil vi komme nærmere ind på. Vi har tidligere talt om, at aromatiske stoffer ikke deler egenskaber med alkener, trods dobbeltbindingerne. Det betyder dog ikke, at aromatiske forbindelser ikke vil lave kemiske reaktioner. Vi vil med benzen som udgangspunkt se på aromatisk substit Løs opgave 40 side 80, Basiskemi A Løs ovenstående opgave. Der er ingen andre lektier til i dag, hvor vi skal samle lidt op. Desuden er der SRP-vejledning i slutningen af modulet. Prøve i kemi. Alt hidtil gennemgået stof er på tapetet. Det er også vigtigt at vide, at virkeligheden nogle gange er mere kompliceret end vores relativt simple modeller kan vise. Det skal vi (også) se nærmere på: En oscilerende reaktion løber frem som enhver anden reaktion, men passerer gennem de samme st Løs opgave 40 Basiskemi A side 80 Vi skal i fællesskab se på, hvad der skal til for at lave en Briggs-Rauscher-reaktion :-) Vi skal drøfte fænomenet oscillerende reaktion og se på Briggs Rauscher-reaktionen. Briggs_Rauscher_reaktionen.docx Hvad har vi lært af forsøget på at skabe en Briggs-Rauscher-reaktion? Opgaver, afleveringer Laboratorieøvelse: Initialhastighedsmetoden Lab_øvelse_Initialhastighedsmetoden.doc
Omfang	Estimeret: 19,00 moduler Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Kemisk bindingsteori
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI A, Haase&søns Forlag; sider: 94-119 Elektronskaller og flammefarver trækker delvis på noget viden fra introduktionen af det periodiske system i 1. g, men vi skal forstå elektronskaller som andet og mere end kugleformede elektronbaner. Når man bygger atomer, skal man lige gøre sig klart, at det kan man ikke. Alligevel er tankeeksperimentet værdifuldt, når man skal forstå opbygningen af atomerne og det periodiske system. Orbitals, the Basics: Atomic Orbital Tutorial — probability, shapes, energy \|Crash Chemistry Academy En hybridisering betyder en form for sammensmeltning. Når orbitalerne hybridiserer, slår de sig sammen og danner nye hybridorbitaler. Electron Shell Diagrams of the 118 Elements Forståelsen af atomernes opbygning (eller elektronbanernes opbygning) danner nu grundlaget for at samle nogle tråde. Hvordan eksempelvis skal aromatiske strukturer forstås? Pi-bindinger er sammensmeltede p-orbitaler (s, p eller sp2 hybridiserede). St Opsamling på temaet om bindingsteori. Evt. en laboratorieøvelse om bindingsdannelse (addition og substitution). Demo_subst_heptan_addit_hex_1_en_elev_HD.pdf
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Spektroskopi
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI B, Haase & Søns Forlag; sider: 248-306 Bemærk, at dagens lektie er i Basiskemi B Nu skal vi i gang med et emne, der aldrig slutter: Stofkemi. Stofkemi er i virkeligheden bare kemi. Det handler om, hvordan stoffer reagerer med hinanden. Det er ikke altid indlysende, og god kemisk "tæft" kommer kun af én ting: Erfaring. Vi koordinerer den kommende tids læsestof. Nogle af jer har givetvis læst dette, mens andre ikke har. Vi iler videre med stofkemien. Jern, kobber og nikkel. Bemærk alt hvad der handler om kompleksdannelse og synlige farveskift. Vi nåede ikke det hele sidste gang, men vi tager lidt store skridt for tiden, fordi noget af dette stof er kendt fra tidligere. Hovedgruppe 7 er halogenerne. Mange af tidligere tiders mirakelstoffer, eksempelvis DDT (der har reddet millioner af menneskeliv), er siden blevet miskrediteret på grund af -i mange tilfælde alvorlige -utilsigtede bivirkninger. Velkommen tilbage efter juleferien. Der er ingen nye lektier til i dag, men læs lige op på det sidste, vi talte om (halogenernes kemi). Vi ser på nogle opgaver og gør status. Nitrogen findes som bekendt i atmosfæren som diatomigt molekyle. På grund af den stærke binding mellem nitrogenatomerne, er det ikke let at få atmosfærisk nitrogen til at deltage i kemiske reaktioner, men det kan lade sig gøre. Bemærk at vi stadig læser i Basiskemi B Løs opgave 185 side 273 Basiskemi B Vi skal godt omkring nitrogen og nitrogens forbindelser. Mange kemisk aktive stoffer indeholder nitrogen. Resten af kapitlet behøver I ikke at læse meget grundigt. Læs det og betragt det som hyggelæsning. Løs opgave 193 side 305, Basiskemi B Vi skal tale om forskellige kemiske analyser.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Stofkemi
Indhold	Kernestof: Vi vil fortsætte med at se på analytisk kemi. Jeres lærer vil bringe eksempler på reaktioner, I enten kender i forvejen eller har alle forudsætninger for at kende. Ingen nye lektier til i dag Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI A, Haase&søns Forlag; sider: 120-159 Vores næste tema er spektroskopi. Som I ved, absorberer forskellige stoffer lys. Men absorbansen varierer med bølgelængden og denne variation er karakteristisk for hvert enkelt stof. Dermed kan spektroskopi bruges til identifikation af stoffer. Som v Bemærk at vi igen læser i Basiskemi A Vi vil gå videre med absorptionsbånd fra de forskellige bindingstyper. Vi vil samle op og løse opgaver i dette modul. Vi skal indlede en ny type spektroskopi: Nuklear magnetisk resonans, NMR. Når man undersøger patienter med MR bruger man samme teknik, men fordi ordet "nuklear" fik dårlig karma, sløjfede man det fra betegnelsen. Modulet er virtuelt. Løs opgave 57 side 136. Upload jeres besvarelse under elevfeedback. Jeres aflevering er vigtig for fraværsregistreringen. God fornøjelse Kære alle. Vi mødes klokken 8:30 til dette modul. Terminsprøve. Resten af modulet går vi videre med vores tema om NMR. Ingen nye lektier til i dag.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Proteiner
Indhold	Kernestof: Vi samler op på emnet spektroskopi. Ingen nye lektier til i dag. Laboratorieøvelse: Stofkemi. Denne laboratorieøvelse mangler vi at lave. Måske lykkes det i dag. Laboratorieøvelse_stofkemi_HD.docx Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI A, Haase&søns Forlag; sider: 147-199 Vi skal runde temaet om spektroskopi af og indlede et nyt: Proteiner og enzymer. Proteiner er en enormt omfattende gruppe af biologiske molekyler. De funktioner, proteiner har, er mildest talt forbløffende. Der findes kun 20 naturligt forekommende aminosyrer, og de udgør grundlaget for proteinerne på samme måde som atomer udgør g Vi er på ekskursion til Biocenteret. Vi er egentlig allerede i gang med proteinerne: Simpelt og overskueligt er de opbygget af kun 20 aminosyrer. Ikke desto mindre er proteinerne vanvittigt komplicerede. Blandt andet fordi 20 aminosyrer kan kombineres på et astronomisk antal måder. Prot Enzymers (proteiners) struktur er altafgørende for deres funktion. Som vi talte om på KU, er det så småt begyndt at blive muligt at udtale sig om et proteins rumlige struktur ud fra den primære struktur, altså aminosyresekvensen. Vi har behov for at samle op på stoffet enzymkinetik. Læs eller genlæs kapitel 5, Basiskemi A.
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Cellernes kemi
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI A, Haase&søns Forlag; sider: 200-211 Der er tre vigtige biologiske polymerer: DNA, RNA og protein. Der er selvfølgelig flere (tænk eksempelvis på carbohydraterne), men de tre nævnte hænger sammen i en slags årsagssammenhæng. DNA er hele bogen, den enorme "hvordan bygges, vedligeholdes o RNA er små uddrag af den store bog. RNA dannes kun i nødvendigt omfang og er helt målrettet en specifik funktion: Dannelsen af bestemte proteiner. RNA nedbrydes hurtigt, men er skabelon for protein. RNA-molekylerne læses og omsættes til amonisyresekvenser i protein. RNA forsvinder hurtigt igen, men proteinerne består. Laboratorieøvelse: Enzymkinetik. Katalases aktivitet. Vi skal lave en laboratorieøvelse. Læs øvelsesvejledningen. Øvelse_katalase_Enzymkinetik.pdf I vil i dette modul få en lille prøve bestående af en opgave, som I skal løse i løbet af cirka halvdelen af modulet. Læs også lidt på det aktuelle stof. Se tabellen over codons og aminosyrer på side 212. Medbring jeres bog "Kemiopgaver" fra kemiforlaget. Husk også jeres Basiskemi-A-bog. Opgaven, I skal løse i dette modul, er 3.58 side 84 i "Kemiopgaver" / Kemiforlaget
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Chromatografi
Indhold	Kernestof: Mygind, H. (ansv.): BASISKEMI A, Haase&søns Forlag; sider: 211-236 Side 217-219 kan læses lidt mindre intensivt. Vi skal i gang med et nyt tema, hvilket bliver vores sidste: Chromatografi. Princippet i chromatografi er udnyttelsen af forskellen i de kemiske egenskaber for en væske eller en gas og en overflade. Hvis et stof er opløst i en væske (eller en gas) og passerer forbi en overflade, vil stoffet have større eller mindre tendens t From DNA to protein - 3D Chromatografi En særdeles udbredt teknik er HPLC. Metoden kræver avanceret udstyr, men kan med forbløffende præcision adskille stoffer, selvom de ligner hinanden meget. Vi skal runde vores tema om chromatografi af Det vil være en god idé, hvis vi kan komme i gang med forberedelsen til laboratorieøvelsen i morgen. Elevforsøg_plastic_og_giftstoffer.pdf Vi skal lave en laboratorieøvelse i dette modul: Gaschromatografi. Opsamling og repetition. Vi tager fat i, hvad I har behov for. Øvelsen om gaschromatografi skal afsluttes.
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Reaktionskinetik Reaktionskinetik handler om forståelsen af kemiske reaktioners hastighed. Vi tager afsæt i udgangspunktet fra kemi B, idet vi nuancerer begrebet og uddyber ved brug og definintion af nulte, første og anden ordens reaktioner.
Indhold
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb