|
Titel
1
|
Islam
Bøger:
Horisont grundbog: side 147-158.
Klassisk og moderne islam: side 26-34, 34-41, 42-45, 47-57, 58-61, 98-102.
Uddrag fra Kvinderne i Medina af Jesper Pedersen, side 25-38.
Vi arbejder med islams formative historie, Muhammed, Mekka og Medina, de fire første kaliffer og delingen sunni/shia.
Koran og Hadith som kanoniske tekster (Hadith Jibril)
Centrale forestillinger - de 6 trosartikler og de fem søjler. Dommedagsforestillinger
Vi dykker særligt ned i hajj og anvender Van Genneps overgangsritualskema.
Menneskesyn og gudsopfattelse
Sufismen
Sharia og retsvidenskab
Jihad - den store og den lille jihad
Kvinder i islam og islamisk feminisme
Sharia og retsvidenskab
Jan Hjärpes model og fundamentalisme/traditionalisme
Definition af islam:
Islamforskeren Jørgen Bæk Simonsen definerer i Politikens Islamleksikon ordet islam således:
Ordet er arabisk og betyder fred, harmoni, hengivelse. Det oversættes i Vesten ofte med "underkastelse" - et ord, der på alle europæiske sprog har en negativ betydning. Muslimer selv betragter islam entydigt positivt og forbinder ordet med fred, harmoni og hengivelse til de rammer for livet, Allah har tilkendegivet i Koranen
Trosbekendelsen:
Der er ingen anden Gud end Gud og Muhammed er Hans profet/sendebud.
De fem søjler:
1. Trosbekendelsen (shahada): Der er ingen Gud uden Gud og Muhammed er hans profet. Her understreges monoteismen og Muhammeds særlige status som profeternes segl, dvs. den der fuldendte åbenbaringen.
2. Bønnen (salat): De fem daglige bønner finder sted på faste tidspunkter i døgnet. Bønnen udføres på et bedetæppe, hvorved man får afgrænset det hellige fra det profane og etableret et kultrum. Man beder med ansigtet vendt mod Mekka. Om fredagen samles menigheden til fællesbøn i moskeen (populært kaldet fredagsbønnen). Fredagsbønnen består af to dele. Den første del er en khutba (prædiken) afholdt af imamen. I den anden del følger den rituelle bøn
3. Almisse: Den religiøse afgift (zakat) som betales en gang om året i forbindelse med afslutningen af fasten. Beløbet er på enten 1/40 del af det man ejer eller på 2,5 % af et års overskud. Almissen går primært til nødlidende og til at fremme islam fx. til opførelse af koranskoler.
4. Faste (sawm) i måneden ramadan, den niende måned i den muslimske månekalender. Fra solopgang til solnedgang afholder muslimerne sig fra mad, væske og seksuelt samvær. Fasten afsluttes med en af islams to årlige store fester (id/eid = fest/højtid), nemlig id-al-fitr. Det er en tre dages fest, som minder om både jul og nytår, idet der spises god mad, gives gaver og affyres fyrværkeri. Til id-al-fitr festen mindes "Magtens nat" dvs. den nat som Muhammed modtag sine første åbenbaringer.
5. Valfart/pilgrimsfærd (hadj/hajj): man forventer, at muslimen mindst én gang i sit liv rejser til Mekka, dvs. til troens geografiske udgangspunkt, hvis vedkommende ikke sætter sit helbred eller sin økonomi på spil for det. Valfarten foregår i dem tolvte måned i den muslimske månekalender. Der er en række vigtige ritualer forbundet med valfarten. Højdepunktet er tilbedelsen af Allah på Barmhjertighedens bjerg (også kaldet Nådens bjerg og Arafat-bjerget), hvor muslimen kan få sine synder tilgivet og således få en ny start på sit liv som muslim. Valfarten er et overgangsritual, og dette markeres også ved at muslimen efter en gennemført valfart får den ærefulde betegnelse hadji.
I forbindelse med valfarten fejres den anden årlige fest/id, nemlig id-al-adha, den store offerfest. Den 10. i den tolvte måned ofrer således både pilgrimme og alle muslimer i hele verden et dyr til minde om Ibrahim, som var var villig til at ofre sin søn Ismael, som bevis på sin tro på den ene sande Gud.
Væsentlig fortælling: Legenden om Muhammed. En kristen spår (ved divination) at kamelpasseren Muhammed kommer til at blive en stor profet.
Muhammeds første hustru var købmandsenken Khadidja.
Aisha omtales som Muhammeds yndligskone, samt fremstilles som en selvhævdende kvinde.
Uvidenhedens tid: Tiden før Muhammeds fremtræden som profet. De arabiske stammer praktiserede en polyteistisk religion knyttet til Kabaen.
År 610: Muhammeds religiøse gennembrud: Magtens nat, hvor han modtager den første åbenbaring via ærkeenglen Gabriel i Hira-hulen i Mekka.
De tidlige åbenbaringernes tema: Ingen kan undfly dommedag, således er det væsentligt at overholde Allahs vejledning for at ikke havne i helvede.
År 622: Hijra (at melde sig ud fx fra et slægts-og klanfællesskab): Muhammed forlader Mekka og drager til Medina, hvor han opretter sin umma (det muslimske fællesskab). År 622 er år 1 i muslims tidsregning.
Indholdet af åbenbaringerne skifter til at omhandle fælles regler og ritualer for ummaen, idet Muhammed bryder med jødiske ritualer, og skaber nye tilsvarende ritualer fx. skal det religiøse centrum (og dermed muslimernes bederetning) ikke længere være Jerusalem men Mekka, og helligdagen skal ikke længere være ugens sidste dag, sabbaten (lørdag), men derimod den næstsidste dag (fredagen). De jødiske fastetider skal ikke overholdes, men derimod skal muslimerne faste i Ramadan.
År 630: Muhammed generobrer Mekka.
År 632: Muhammed tager på sin sidste pilgrimsfærd. Denne pilgrimsfærd ligger til grund for den pilgrimsfærd til Mekka, som udgør muslimernes 5. søjle. Kort tid efter Muhammeds sidste pilgrimsfærd dør han d. 8. juni år 632.
Hanif = ur-monoteist: Muhammed identificerer sig med den første monoteist, nemlig Ibrahim/Abraham.
|