Holdet 2024 sa/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Erik Kirstejn Ahlgreen
Hold 2024 sa/z (1z sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb Identitetsdannelse og sociale medier
Titel 2 Ideologier og partier i dansk politik
Titel 3 Demokrati og styreform i Danmark - og verden
Titel 4 Økonomi og velfærdsstat i Danmark
Titel 5 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 6 Forløb#3

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb Identitetsdannelse og sociale medier

Forløbsbeskrivelse: Identitet og sociale medier.
I dette forløb fokuseres der på identitetsdannelse og de sociale medier.
Der arbejdes med forskellige socialiseringsbegreber (primær/sekunddær og dobbeltsocialisering) samt hvordan individet vha. social kontrol, normer, sanktioner påtager sig forskellige sociale roller. Der arbejdes også med forskellige identitetsformer samt Honneths anerkendelsesbegreber.
I forlængelse heraf arbejder vi med, hvorvidt sociale medier påvirker unges trivsel og risiko for udvikling af stress. I den forbindelse arbejdes der med Hartmut Rosas teori om Accelerationssamfundet.
I forløbet arbejdes der med forskellige former for empiri til at belyse problemstillingerne ligesom eleverne reflekterer over henholdsvis kvantitativ og kvalitativt materiales muligheder og begrænsninger.
Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Kernestof
Identitetsdannelse og socialisering Kvantitativ og kvalitativ metode
Materiale
Grundbogsstof:
Peter Brøndum og Thor Banke Jensen: Luk samfundet op!. 4. udgave. Forlaget Columbus, s. 29-37, figur 2.16 side 49 (Honneth), 52-58.figur 2.16 side 49)
https://vimeo.com/524216641 (om forskellige identitetsformer) https://vimeo.com/582936964/0e6d526779 (om Internettets betydning for individet)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ideologier og partier i dansk politik

Partier og ideologier i dansk politik

Partier og ideologier i dansk politik anno 2022/23
Hvad er en ideologi, og hvordan sker politisk handling med udgangspunkt i ideologisk forståelse af et samfunds aktuelle tilstand og ideologiens vision for det bedst mulige samfund.

Begreber:
de 3 klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme, socialisme samt deres forgreninger
socialliberalisme, neoliberalisme
socialkonservatisme, nationalkonservatisme
socialdemokratisme, reformsocialisme, revolutionær socialisme, kommunisme
Den grønne ideologi
nationalisme
populisme
identitetspolitik
Den ideologiske højre-venstre-skala
fordelingspolitik og værdipolitik
regressiv, legitimerende, progressiv - ideologiernes orientering i forhold til samtidens virkelighed

Molins model
Down's model

Partityper:
klassepartier (indtil 1970'erne), moderne catch-all-partier
Issue-voting - issue-ownership (ejerskab)

vælgeradfærd:
kernevælgere - marginalvælgere
egotropisk vs. sociotropisk vælgeradfærd

Statistik om meningsmålinger og vælgervandringer mellem partier.


Arbejdsformer:
Gruppeprojekt til fremstillling af de forskellige politiske partier
fremlæggelse for klassen med kritisk, faglig feedback


Materiale:
Brøndum og Banke Hansen: Luk samfundet op! kap. 5, 4. udg. 2021, Columbus

Supplerende materiale (fælles):
DR meningsmålingssite med partifordeling, mandatfordeling, vælgervandringer osv.


Supplerende materiale (gruppevis):
Eleverne har arbejdet med en mængde selvvalgt materiale til at undersøge diverse partiers politiske og ideologiske holdninger til spørgsmål som skat, indvandring, miljø og klima.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Demokrati og styreform i Danmark - og verden

Demokrati, magt og styreform i Danmark - og i verden

Demokrati og styreform i Danmark
- med udblik på det amerikanske politiske system
Med aktuelt afsæt i det amerikanske præsidentvalg samt kongresvalg i november 2024, som faldt lige da holdet 1z sa blev dannet efter grundforløbet, er et forløb om demokrati og styreform i Danmark med sammenlignende udblik til USA og andre lande blevet læst.
Faglige emner:
Demokrati som styreform vis-á-vis udemokratiske styreformer autokrati og teokrati
Magtens 3-deling
Direkte demokrati vs. deltagelsesdemokrati
Konkurrencedemokrati vs. deltagelsesdemokrati
Parlamentarisme – positiv og negativ
Den parlamentariske styringskæde
Eastons model for det politiske system – bogens og udvidede versioner fra nettet
Præsidentialisme, etkammer- og tokammer-system
Valgsystemer forholdstalsvalg (afspejlingsteori) og flertals valg i enkeltmandskredse
Partier – klassepartier og catch-all-partier
Retssystemet
Magtformer og magtanalyse: direkte og indirekte magt
former for indirekte magt: diskursiv magt, institutionel magt, bevidsthedskontrollerende magt.

Om politiske deltagelsesformer og umyndiggørelse og mægtiggørelse af vælgerne som demokratiske borgere.
Interesseorganisationer og græsrodsbevægelser, NGO'er.
Materiale:
Brøndum og Banke Hansen: Luk samfundet op!, 4. udg. 2021, Columbus, kap. 6


Supplerende materiale:
Supplerende materiale – til lovgivningsprocessen:

Søgning på Folketingets hjemmeside i fremstilling af forskellige lovgivningsprocesser af konkrete cases:
L13 om afskaffelse af Store bededag: https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l13/index.htm


Supplerende materiale – til kvalitetskontrol af demokrati:

Undersøgelse af demokratiets tilstand i Danmark – og relativt til andre lande:
Transparency International rapport
Korruptionsindeks:
http://transparency.dk/wp-content/uploads/2017/01/CPI2015_map.jpg


Demokrati-indeks - The Economist:
https://da.wikipedia.org/wiki/Demokrati-indeks

Til analyse af det amerikanske valgresultat:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/resultater

Analyse af det danske valgresultat til Folketinget 2022:
https://www.ft.dk/da/aktuelt/nyheder/2022/11/valgresultat-2022


Om parlamentarisme:
Artikel fra Altinget om muligheder for regeringsdannelse efter valgresultatet 2022.
https://www.altinget.dk/regering
Og: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/enhedslisten-er-klar-til-vaelte-regering-med-moderaterne


Supplerende materiale – til magtanalyse:
Undersøgelse af sagen om CO2-afgifter på dansk landbrug er sket ved brug af DR P1 udsendelsen Genstart 26.2.2025 "En umuuuhlig opgave". Alle de involverede aktørers magt og midler i sagen er blevet analyseret som forskellige former for direkte eller indirekte magt, herunder landbrugets repræsentanter, politikerne, partierne, regeringen, oppositionspartierne, miljø- og klimaorganisationer og medierne.
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/en-umuuuhlig-opgave-11802450091

Supplerende om "Den grønne trepart":
https://www.dr.dk/nyheder/indland/tema/groen-trepart
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi og velfærdsstat i Danmark

Forløb med politik og økonomi

Vi lærer om den danske velfærdsstat:
- hvad der karakteriserer den i sig selv
- hvad der karakteriserer den i forhold til andre velfærdsmodeller i andre lande
- hvilke problemer og udfordringer og problemer den danske velfærdsstat står overfor
- hvilke løsninger på bruges for at møde udfordringer og problemer ved den danske velfærdsstat
- hvad der ideologisk kendetegner de politikker, der bruges for at løse den danske velfærdsstats problemer
- hvilke midler der i øvrigt kunne bruges

Begreber:
tre velfærdsmodeller:
- den universelle (skandinaviske og socialdemokratiske)
- den korporative (syd/centraleuropæiske og konservative) - forsikringsprincippet
- den residuale (engelsk/amerikanske og liberalistiske)
- fordelingen af vægt mellem stat, marked og civilsamfund definerer forskellen på de tre modelle

begreber om Danmarks velfærdsstats:
- højt skatteniveau med progressivt skattesystem = Robin Hood-modellen: De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder
- stor stat ->
- stor omfordeling: horisontalt: fra rige til fattige + vertikalt: fra livets erhvervsaktive alder til ungdom og alderdom
- retsprincippet: borgere har ret til bestemte sociale ydelser under bestemte betingelser, fx kontanthjælp

3 udfordringer:
- ældrebyrden - den demografiske udfordring med et stigende antal ældre med længere levetid udenfor arbejdsmarkedet og derfor med stigende sundhedsudgifter og plejebehov - overfor et lavere antal unge i den arbejdsdygtige alder
- forventningspresset: med en lang trandition for retsprincippet og en stor stat forventer borgerne, at staten har løsninger på alle behov
(det giver også en popularitetsklemme på politikerne, som ikke tør skuffe folks forventninger om offentlig service: skuffelse => stemmer på "velfærdspartier"
- den øgede individualisering: folk er ikke loyale skattebetalere til velfærdsstaten, men snyder hvor de kan
- udfordring med integration af indvandrere udgør også en økonomisk trussel

Politiske/økonomiske løsningsredskaber:
- udvidelsesstrategien - at øge statens indtægter og spare udgifter ved at:
         - gøre den arbejdende og skattebetalende del af befolkningen større med flere erhvervsaktive år for hver borger ved at få dem hurtige/tidligere gennem uddannelse, udskyde pensionsalderen, få arbejdstid ud af folk med nedsat arbejdsevne
- nedskæringsstrategien - at begrænse offentlige udgifterne ved:
         - udlicitering (privatisere offentlige opgaver i håb om, at private virksomheder kan løse dem billigere til samme kvalitet)
         - brugerbetaling: i retning af den residuale velfærdsmodel, hvor de velhavende bliver bedre stillet end de fattige fx ved at indføre brugerbetaling på lægehjælp o.l.

Økonomibegreber:
Hvad er velfærd egentlig ud fra økonomi: om velfærdsbehov
Maslows behovspyramide
     - mangelbehov - de fysiske behov, sikkerhedsbehov
     - vækstbehov: behov for påskønnelse + selvrealisering

Økonomiske systemer:
planøkonomi (som i kommunistiske lande indtil Murens fald i 1989): staten sørger for planlægning af produktion for at opfylde politisk bestemte behov
markedsøkonomi: udbud og efterspørgsel afgør, hvad der bliver produceret; nemlig hvad der kan betale sig for private virksomheder at producere og sælge for profit på markedet (passer til den residuale velfærdsmodel)
blandingsøkonomi: stat og marked er ca. 50/50 fordelt i nationaløkonomien som i Danmark

De økonomiske mål for en god nationaløkonomi:
Økonomisk vækst (højt BNP)
lav arbejdsløshed
lav inflation
ligevægt på betalingsbalancen mellem eksport og import i forhold til andre lande
balance på statsbudgettet
bæredygtig økonomi - så muligheden for samme eller højere produktion fortsat eksisterer på længere sigt

Vi lærte også om:
det økonomiske kredsløb med
- husholdningerne
- den offentlige sektor
- virksomhederne
- pengeinstittuterne (banker o.l.)
+ udlandet import/eksport

Økonomiske politiske redskaber:
finanspolitik bruges til at styre aktiviteten i det økonomiske kredsløb:
- ekspansiv (el. lempelig) finanspolitik, når der er brug for at sætte mere gang i hjulene
- kontraktiv (el. stram) finanspolitik, når der er fare for overophedning af økonomien med inflation og mangel på arbejdskraft
- finanspolitik reguleres med at hæve el. sænke skatter og offentlige udgifter

Pengepolitik = regulere renten
Nationalbanken kan hæve eller sænke renterne, så bankerne også kræver højere eller lavere renter for at låne penge ud - hvis det er billigere at låne penge, vil flere gøre det, og dermed kommer der mere gang i det økonomiske kredsløb

Strukturpolitik:
stramningsstrategien
opkvalificeringsstrategien

Læst kernestof:
Luk samfundet op!, 4. udgave, 2021
Kap. 8, Økonomiske ressourcer, forbrug og behov
kap. 9: velfærdsstat elller konkurrencestat

Supplerende stof:

Videoerne fra Luk samfundet op!s hjemmeside om partiernes syn på velfærd og reformbehov
+ Videoerne om fordele og ulemper ved den danske velfærdsmodel - forskellige personers ideologiske udsagn

Kortere uddrag af video om "Poverty in the USA," 20.1.2022 https://www.youtube.com/watch?v=f78ZVLVdO0A&t=39s
DR dokumentarvideo: "Barndom på bistand", uddrag af første afsnit 2016.

Youtubevideo: "What makes Denmark so happy?", 20.10.2009

I hvor høj grad opfylder Danmarks aktuelle økonomiske situation målene for god nationaløkonomi - undersøgt ved Danmarks Statistik:
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/noegletal-for-nationalregnskabet-bnp

"Regeringen: Dansk økonomi holdes oppe af udlandet", Jyllands-Posten 24.3.2023
"Nye tal: dansk økonomi i højeste vækst i 3 år", Euroinvestor 20.2.2025
Nationalbankens pengepolitik forklaret: https://www.nationalbanken.dk/da/vores-arbejde/stabile-priser-pengepolitik-og-dansk-oekonomi/officielle-rentesatser

https://www.euroinvestor.dk/nyheder/nye-tal-dansk-oekonomi-i-hoejeste-vaekst-i-tre-aar
"Kommission foreslår at sløjfe høje karakterkrav og SU til kandidatuddannelser", DR.dk, 6.4.2022
"Slip markedskræfterne løs", Dansk Erhverv, 31.8.2021
"Fejlslagen statslig akademisk planstyring", Politiken 20.2.2025
"Planøkonomi eller markedsøkonomi?", Marxist.dk, 3.9.2014
"Kinesisk megaby skal huse 110 mio. indbyggere", Jyllands-Posten 30.11.2016
"Rekordmange sendes på privathospital", 20.1.2023: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-01-20-rekordmange-sendes-paa-privathospitaler-paa-det-offentliges-regning
"Hjælpepakker for milliarder: Få overblik over alle initiativerne," 20.4.2020
"Regeringen vil skære 1000 årsværk væk i staten," DR 28.5.2024
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/regeringen-vil-skaere-1000-aarsvaerk-vaek-i-staten
"Her er de fem vigtigste punkter i udspillet til en ny civilsamfundsstrategi," Altinget 31.8.2021
"KL Nøgletalsnyt - Februar 2023: https://www.kl.dk/analyser/nyt-om-dansk-oekonomi/2024/noegletalsnyt-februar-2024
"Overblik: hvad er omprioriteringsbidraget?," DR 20.3.2016

Artikel til belysning af det økonomiske mål om bæredygtig økonomi: sagen om jordskred af forurenet jord hos Nordic Waste ved Randers:
https://www.youtube.com/watch?v=aohv0WO86u8&ab_channel=TV2%C3%98stjylland

Globalis.dk Tabel over BNP pr. indbygger diverse lande
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Sociologisk forløb om identitetsdannelse i det senmoderne samfund i forhold til det traditionelle og det moderne


Materiale: Luk samfundet op! 4. udg., Columbus 2021
kap. 2: s. 43-44 + 47-52 om forskellige kulturelle identiteter i et flerkulturelt samfund
kap. 3 hele kapitlet s. 61-78
kap. 4: s. 84-89 Livsstilsanalysen med Pierre Bourdieus teori og begreber
Til forløbet overføres desuden fra grundforløbet disse teorier og begreber fra kapitel 2 i Luk samfundet op! kapitel 2 s. 30-39:
Primær-, sekundær- og dobbeltsocialisering
sommerfuglemodellen for dobbeltsocialisering + multisocialiseringsmodellen
teorien om identitetens fire niveauer:
jeg-identitet, personlig identitet, social identitet og kollektiv identitet


Det traditionelle samfund
socialkarakter: myren (metafor) - Dominique Bouchets begreb
landbrugssamfund

Det moderne samfund
Socialkarakter: sneglen
industrisamfund

Frederik Tönnies' begreber om forskellen i menneskelige relationer mellem individer i de to samfundsformer:
det traditionelle: Gemeinschaft (fællesskab): nær relation mellem individer med dybt kendskab til hinanden i et tæt landsbysamfund
det moderne: Gesellschaft (ca. selskab) anonym og kølig, forretningsmæssig relation

Det senmoderne samfund
socialkarakter: kamæleonen

Giddens teoretiske begreber om kendetræk/forudsætninger for relationer og for individets valg:
Adskillelse af tid og rum
øget refleksivitet
udlejring af sociale relationer (sekundær socialisation)
ekspertsystemer
ansigtsløse tillidsrelationer
fra ontologisk sikkerhed i tidligere samfundsformer til ontologisk usikkerhed
eksistentiel angst som reaktion på ontologisk usikkerhed

Thomas Ziehes begreber om reaktioner på det senmoderne samfund:
kulturel frisættelse
individuel formbarhed af identiteten
reaktionsmønstre:
subjektivisering
ontologisering
potensering

Ulrich Beck:
Risikosamfundet
valgbiografi
institutionaliseret individualisering

I kapitel 2 har vi fokuseret specifikt på betingelserne for mennesker med kulturelle rødder fra flere forskellige kulturer
fokus på normer og værdier, der kan være modstridende mellem individer fra forskellige kulturer og INDENI det enkelte individ, som skal navigere sin identitet mellem flere kulturer

flerkulturelle identitetsformer: Hylland Eriksens begreber
Den rene identitet
bindestregsidentitet
kreolsk identitet

Axel Honneths teori om gensidig anerkendelse som nødvendigt behov for det enkelte individs trivsel:
kærlighedsanerkendelse
retlig anerkendelse
solidarisk anerkendelse

Integrationsformer ved møde mellem forskellige kulturer med forskellige normer og værdier:
assimilation
segregation
pluralistisk integration

I kapitel 4 har vi læst om livsstilsanalysen:
Minerva-analysemodellen
Minerva-testen gennemført på nettet
Bourdieusbegreber om identitetsdannelse og forudsætninger for social arv i mere eller mindre social deterministisk retning:
kapitalformer:
kulturel kapital
økonomiske kapital
social kapital
samlet som symbolsk kapital
Habitus
felter i samfundslivet, hvor habitus kommer til udtryk på forskellig vis som et menneskes livsstil
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#3

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer