Holdet 2023 DA/r - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Woo Jin Ko
Hold 2023 DA/r (1r DA, 2r DA, 3r DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 At analysere noveller og digte
Titel 2 Sagaen (DHO)
Titel 3 Retorik
Titel 4 Holberg og oplysningstiden
Titel 5 SDU Mediacamp 2024 (nyhedsformidling)
Titel 6 Kortfilm
Titel 7 Stefan Zweig og Amokløberen
Titel 8 Romantikken og romantismen
Titel 9 Det moderne gennembrud
Titel 10 Skriftlighed
Titel 11 Gys
Titel 12 Det 20ende århundrede
Titel 13 2000-tallet og nyeste tid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 At analysere noveller og digte

Dette, det første forløb i den nye stamklasse, ligger i forlængelse af arbejdet med genreforståelse i grundforløbet, men har mere fokus på tekstanalyse. Vi har fx kigget på person- og miljøkarakteristik, fortællertyper og struktur. Desuden billedsprog og form i forbindelse med digtanalyse.

Enkelte moduler i dette forløb blev undervist online på grund af corona-relaterede restriktioner.

Kernetekster:
Luboslav Hacek (1996) af Peter Adolphsen
Stavgang (2007) af Helle Helle
Et kys (1964) af Klaus Rifbjerg
Marine (1875) af J.P. Jacobsen
Angst (1838) af Emil Aarestrup
En gammel Disney-Serie (1976) af Dan Turèll
Spejl/Snehvide (2012) af Mette Moestrup

Perspektiveringstekster:
Et brodermord (1919) af Franz Kafka
Giv mig (1889) af Herman Bang
Else elsker pelse (1967) af Halfdan Rasmussen
Maj måneds katte (1967) af Halfdan Rasmussen
Sonet IV (1808) af Schack von Staffeldt
Sonet (1600-tallet) af Jens Sehested
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sagaen (DHO)

Dette forløb har fungeret som et samarbejde mellem fagene dansk og historie i forbindelse med DHO.

I dette forløb, som har været vores første litteraturhistoriske forløb, har vi arbejdet med vikingetiden og med sagaen som genre. Vi har læst en hel saga og løbende arbejdet med forskellige elementer indenfor genren, fx sagastil, fremstillingsform, fortælleform, litoter og faste fraser.

Kernestof:
Gunlaug Ormstunges Saga (1300-tallet - oversættelse fra 1960erne) - værklæsning

Teori:
Oldtid (2007) af Knud Michelsen og Berit Riis Langdahl fra Litteraturens Perioder
Sagastil fra hjemmesiden Sagatid (https://www.sagatid.dk/sagastil)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Retorik

I dette forløb har vi arbejdet med analyse af holdningsbaserede faktatekster ved at undersøge argumentation, appelformer og det retoriske pentagram.

Teoritekster:

Perspektiveringstekster:
Jeg vil ikke løbe mig til min karakter (2020, Politiken) af Mille Enghave
Regeringen burde have indført 365 vegetardage om året (2020, Politiken) af Jonas Thomson
Vi kan ikke bruge mere tid på at undgå døden – nu må vi åbne landet og lade folk leve livet (2021, Information) af Mads Klindt
Hvad er vigtigst: At ungdommen kan fyre den af en måned tidligere, eller at jeg ikke dør? (2021, Information) af Erik Jørgensen
Det er ikke en ukrænkelig rettighed at møde for sent til undervisning (2018, Information) af Merete Riisager
Vi stresser i forvejen over fravær (2018, Politiken) af Sophie Buch Hoyer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Holberg og oplysningstiden

I dette forløb har vi arbejdet med oplysningstiden som periode, hvor vi blandt andet har snakket om oplysningstidens tanker (særligt Immanuel Kant) og perspektiveret til nogle af de vigtige historiske begivenheder i perioden (fx den franske revolution og den amerikanske uafhængighedserklæring). Dertil har vi læst Jeppe paa Bjerget og i den forbindelse snakket om drama som litterær genre og om komedien.

Teoritekst:
Hvad er oplysning? (uddrag, 1784) af Immanuel Kant
1700-tallet (fra Litteraturens perioder, 2011) af Knud Michelsen og Berit Riis Langdahl

Kernetekst:
Jeppe paa Bjerget (1722) af Ludvig Holberg - Værklæsning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Kortfilm

I dette forløb har vi arbejdet med filmanalyse og særligt med analyse af korte fiktionsfilm. For at kunne det, har vi arbejdet med analyse af filmiske virkemidler med begreber fra vores anvendte teorikapitel.

Teoritekst:
Den fortællende fiktionsfilm (fra Litteraturens film, 2005) af Henrik Poulsen

Kernestof:
Placebo (2013) af Johanna Stentorp
Knæler (2019) af Roberta Hilarius Reichhardt
Skallamann (2011) af Maria Bock - NORSK
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Stefan Zweig og Amokløberen

Et litterært forløb i samarbejde med tysk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Romantikken og romantismen

I dette forløb har vi arbejdet med romantikken og romantismen. I forbindelse med romantikken har vi snakket om følgende strømninger: universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik og biedermeier. Vi har brugt begreber som organismetanke, guldalder, idéernes og fænomenernes verden, dualisme, nationalisme og poetisk realisme. I forbindelse med romantismen har vi brugt følgende begreber: splittelse, det interessante, det psykologiske, drifter, skyggesider.

Teoritekst:
Indledning til filosofiske forelæsninger (uddrag, 1803) af Heinrich Steffens
Relevante kopisider fra Litteraturens veje (2001) og Litteraturens perioder (2005)

Kernetekster:
Guldhornene (1805) af Adam Oehlenschläger
Indvielsen (1804) af Schack von Staffeldt
Danmarks Trøst (1820) af N.F.S. Grundtvig
Den lille Karen (1830) af Thomasine Gyllembourg
De røde Skoe (1845) af H.C. Andersen
Paa Snees (1838) af Emil Aarestrup
Præsten i Vejlbye (1828) af Steen Steensen Blicher - Værklæsning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det moderne gennembrud

I dette forløb har vi arbejdet med det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode.
Vi startede med at læse Henrik Ibsens Et Dukkehjem med henblik på at belyse Noras udvikling igennem stykket. Hertil har vi arbejdet med Paul Grices teori om samarbejdsprincippet.
Herefter har vi læst forskellige tekster fra perioden med særligt fokus på at belyse forskelle på naturalisme og impressionisme.

Teoritekster:
1870-1890 i Litteraturens perioder (2005)
Hovedstrømninger i det 19ende Aarhundredes Litteratur (uddrag - 1871) af Georg Brandes
Impressionisme. En lille Replik (1890) af Herman Bang

Kernestof:
Et Dukkehjem (1879) af Henrik Ibsen (værklæsning)
Ørneflugt (1893) af Henrik Pontoppidan
Den Starkara (1889) af August Strindberg (svensk)
Thérèse Raquin (uddrag - 1868) af Émile Zola
Franz Pander (1885) af Herman Bang
Fru Marie Grubbe (1876) af J.P. Jacobsen

Perspektiveringstekster:
Frøkenen (1886) af Herman Bang
Engelske Socialister (1871) af Holger Drachmann
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Skriftlighed

Vi har arbejdet løbende gennem tre år med de skriftlige genrer i dansk.

Disse sider må gerne benyttes til skriftlig prøve/eksamen.

Ind i dansk - https://indidansk.dk/
Ordnet - https://ordnet.dk
Sproget - https://sproget.dk/
Danskgram - https://app.minlaering.dk/bog/3
God stil - https://app.minlaering.dk/bog/45
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Gys

I dette forløb har vi arbejdet med teorier om uhygge og ubehag og vi har læst eksempler på uhyggelig litteratur. Teorierne har vi arbejdet med gennem matrixarbejde og der er tale om Freuds teori om det uhjemlige, Kristovas teori om det abjekte, og Webers teori om affortryllelse.

Kernetekster:
Elverskud (folkevise)
Nattevandrerinden (1813) af B.S. Ingemann
Abehånden (1902) af W. W. Jacobs
Dracula (uddrag) (1897) af Bram Stoker

Medieværker:
Bram Stoker's Dracula (1992) af Francis Ford Coppola

Perspektiveringstekster:
Eventyret om en, der drog ud for at lære frygt at kende (folkeeventyr)
Dr. Jekyll og Mr. Hyde (1886) af
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Det 20ende århundrede

Dette forløb er splittet op i fire dele. Først en introduktion til realisme og modernisme. Så en dybere undersøgelse af realisme efterfuldt af en dybere undersøgelse af modernisme. Og endelig har vi læst et eksempel på det absurde teater og arbejdet med eksistentialisme.

Desuden har I læst en roman - en klassiker. Efter at have læst jeres selvvalgte roman har I skullet lave et mundtligt oplæg.
I har kunnet vælge én roman blandt disse:
Den unge Werthers lidelser (1774) af Johann Wolfgang von Goethe (Tyskland)
Northanger Abbey (1817) af Jane Austen (England)
Mørkets hjerte (1899) af Joseph Conrad (Polen)
Bonjour Tristesse (1954) af Françoise Sagan (Frankrig)
Giovannis værelse (1956) af James Baldwin (USA)
Stormfulde højder (1847) af Emily Brontë (England)


Realisme vs. modernisme
Teoritekster er taget fra Erik Svendsen og Steffen Aurings bog Realismer - modernismer.

Kernestof:
Interferens - Johannes V. Jensen
Lønningsdag (en idyl) - Martin Andersen Nexø

Perspektiveringstekster:
Naar Rugen skal ind - Jeppe Aakjær
Byen - Sigbjørn Obstfelder (norsk)


Realismer
I dette forløb har vi arbejdet mere specifikt med forskellige typer af realisme, men også med at kigge på, hvor svært det kan være nogle gange, at skelne mellem realisme og modernisme.
Teoritekster til dette forløb er taget fra Erik Svendsen og Steffen Aurings bog Realismer - modernismer.

Kernetekster:
Naboer (1976) - Raymond Carver (verdenslitteratur i oversættelse)
Ringen - Karen Blixen
Blot en drengestreg (1953) - Villy Sørensen

Perspektiveringstekst:
En stol for lidt (1996) - Helle Helle


Modernismer
I dette forløb har vi arbejdet mere specifikt med forskellige typer af modernismer.
Teoritekster til dette forløb er taget fra Erik Svendsen og Steffen Aurings bog Realismer - modernismer.

Teoritekst:
Forsvarstale for BLOD (1923) - Rudolf Broby-Johansen

Kernetekster:
Det blomstrende slagsmål (1920) - Tom Kristensen
BORDELPIGE DRÆBER UFØDT (1922) - Rudolf Broby-Johansen
Fisken (1946) - Elizabeth Bishop (verdenslitteratur i oversættelse)
Lappedykkeren (1959) - Thorkild Bjørnvig
Nultime (1960) - Klaus Rifbjerg
Melodien der blev væk (uddrag - 1937) af Kjeld Abell


Det absurde drama og eksistentialisme
I dette forløb har vi først arbejdet med det absurde drama ved at læse Den skaldede sangerinde. Hertil har vi genopfrisket vores viden om samarbejdsprincippet og om facework. Vi har dernæst arbejdet med Albert Camus' eksistentialisme set i forbindelse med det absurde drama og Peter Seeberg. Herefter har vi kigget på en anden form for eksistentialisme ved at læse et uddrag af Jean-Paul Sartre.

Teoritekst:
Sisyfos-myten (Uddrag, 1942) af Albert Camus
Eksistentialisme er humanisme (uddrag, 1946) af Jean-Paul Sartre

Kernetekst:
Den skaldede sangerinde (1950) af Eugene Ionesco (værklæsning)
Spionen (1962) af Peter Seeberg
Agerhønen (1947) af Martin A. Hansen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 2000-tallet og nyeste tid

I dette forløb har vi arbejdet med litteratur fra den nyeste tid og autofiktion.

Vi har lært om autofiktion gennem læreroplæg og læst og arbejdet med to eksempler.

Kernestof
kvarteret (2022) af Haidar Ansari
tissekonen (2022) af Haidar Ansari
Kongens Have, d. 13. marts 2006. (2008) af Christel Wiinblad

Perspektiveringstekst
Den 11. time - episode med Christel Wiinblad (2007)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer