Holdet 2023 HI/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jihad Ezat
Hold 2023 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikkens Grækenland - styreformer og borgerskab
Titel 2 Levevilkår og udvikling under renæssancen
Titel 3 Danmark som en del af oplysningstiden
Titel 4 1. Verdenskrig - Soldatoplevelser og propaganda
Titel 5 Nazitysklands tilblivelse i mellemkrigstiden
Titel 6 Holocaust og andre folkedrab
Titel 7 Var Den Kolde Krig - kold?
Titel 8 Den industrielle revolution og 1800-tallet
Titel 9 Koloniseringen af Meso-Amerika
Titel 10 Israel /Palæstina?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikkens Grækenland - styreformer og borgerskab

I dette forløb har vi set på det antikke Grækenland og dets historie med fokus på Athen og demokrati. Vi har beskæftiget os om Athen som en polis kontra Sparta, deres forskellige styreformer og menneskesyn.
I forløbets anden halvdel har vi sammenlignet det antikke Athenske demokrati med nutidens og diskuteret hvem, der egner sig til at styre en stat. I forhold til demokratiet har vi talt om direkte og indirekte demokrati i antikken og frem til idag, samt dets konsekvenser. Her har sammenligningen mellem antikkens og nutidens populistiske valg/beslutninger været i fokus. Derudover havde forløbet folus på forskellige borgerrettigheder,

Litteratur:
(Kompendium)
- Thiedecke, Europa i støbeskeen, 2005, s. 7-9
- Thiedecke, Europa i støbeskeen, 2005, s. 10-19
- Poul Birk Nielsen, Torv og tempel, 2004, s. 69-72
- Poul Birk Nielsen, Torv og tempel, 2004, s. 75-78
- David Held, Models of Democracy, 1992, s. 34
https://www.youtube.com/watch?v=Q-mkVSasZIM

Kilde:
-  Demokratiet som skræmmebillede
Perikles gravtale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Levevilkår og udvikling under renæssancen

Forløbet indgår som et emne indenfor tidsrummet 500-1500 med vægten lagt på de sidste år af perioden

Forløbet havde til formål at skabe en forståelse for hvordan verdens - og menneske og samfundssyn ændrede sig i over en længere periode . Vi tog udgangspunkt i middelalderens centrale dogmer, og dernæst hvilke vigtige synspunkter der hereskede op til og under renæssancen. Dernæst arbejdede vi med hvordan reformationen spillede en vigtig rolle i kritik af kirken. Slutteligt pegede forløbet frem mod næste forløb (DHO), oplysingstiden og de tendenser der påvirkede den danske kongefamilie.
Her var de centrale pointer for forløbet:
- Samundsforhold i Italien
- Magtforhold,
- sociale forhold
- livsvilkår
-  kunstens betydning for forståelsen af menneskesyn
- Reformationen
- Feudalssamfund

Nøglepersoner:
Copernicus
- Tycho Brahe
- Galilei
- Kepler
- Aristoteles

Litteratur:.
- Læs s. 125-129 i Verden før 1914
- Læs s. 129-132 i vores grundbog: Den naturvidenskabelige revolution

Kilder:
- Giovanni Pico della Mirandola: Tale
-  Erasmus af Rotterdam, af Dårskabens pris, 1509
- Luther
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark som en del af oplysningstiden

DHO-forløb med fokus på 1700-tallet.
Fagligt fokus:
Dette forløb blev udført med henblik på DHO-opgaven.  Formålet med forløbet var at eleverne skulle sætte sig ind udviklingen fra middelalderens feudale samfundsstrukturer i hhv. frankrig og Danmark som førte til nye oplysningstanker og prægede det danske kongehus og senere skabte grobund Danmarks nationsdannelse, Kongeloven og grundloven. Eleverne analyserede filmen ´Den kongelige affære (2012)´ og skulle analysere hvilke oplysningstanker der blev fremhævet i filmen.

Kerneindhold:
- Kendskab til det danske kongehus under enevælde
--- Herunder: Den franske enevælde (s.183)
-Kongen over for adelens rolle
- Borgerskabet og gejstligheden

- Idéstrømninger i 1700-tallet:
-- Stænderforsamlinger
- Kendskab til de overordnede oplysningstanker m. fokus på Voltaire, John Locke og Strueense.
- Den utilregnelige konge
- Reformpolitikken Struensee
- Guldbergs konservative regering
- Nantes-Ediktet
- Den franske revolution – 1789 - 1799
- Solkongen: Ludvig d. 14
- Huguenotterne

Litteratur:
Bog: Verden før 1914 - LÆST I UNDERVISNINGEN
Sider:  
- 181-185
- 194-198
- 199-201
- 211-213
- 237

Kilder:
Kongeloven 1665
Film: Den kongelige affære (2012)
Selvvalgte kilder fra danmarkshistorien om Kong Christian VII's væsentlige politiske beslutninger
Selvvalgte kilder af smædevers af dronning Caroline Mathilde
Selvvalgte kilder fra danmarkshistorien: Struensees politiske position blev påvirket af oplysningstidens udvikling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 1. Verdenskrig - Soldatoplevelser og propaganda

Forløb med fokus på kriges start, nationalisme og soldaternes oplevelser af krigen.

Tekster:
KÜHLE, EBBE: Hvorfra, hvorhen, hvorfor – en verdenshistorie, Gyldendal 1998, si. 178-188

Film:
Vi så de første 35 minutter af: Intet Nyt fra Vestfronten (Edward Berger, 2022)

Kilder:
Soldateroplevelser
3 kilder


Begreber:
Historisk empati
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Nazitysklands tilblivelse i mellemkrigstiden

Forløbets formål er at skabe kendskab til den nazistiske ideologi og Tysklands historie fra ca. 1920 til 1945. Der vil indledningsvis være fokus på Tyskland som nationalstat og de konsekvenser Versailles-traktaten fik for Tyskland i mellemkrigstiden. Der stilles skarpt på Weimarrepublikkens udfordringer og svagheder, verdenskrisen efter 1929, og den centrale udvikling af den nazistiske ideologi og kampen mod kommunisterne. Efterfølgende vil nazismens udvikling frem til magtoverdragelsen i 1933 bearbejdes, med fokus på den nationale selvfølelse og de primære årsager til at nazisterne kom til magten. Desuden vil NSDAPs ideologi blive bearbejdet minutiøst. Disse fokuspunkter har til formål at give eleverne en dybdegående forståelse af de politiske, økonomiske, sociale og ideologiske faktorer, der førte til Nazitysklands tilblivelse i mellemkrigstiden
Følgende punkter vil blive gennemgået:
- jødeforfølgelserne
- Tysklands nederlag, afnazificeringen og Nürnbergprocesserne

Metodisk har der i forløbet været fokus på brug af billeder som kilder, særligt fotografier og politiske plakater. Forløbet skal udvikle elevernes historiske bevidsthed, kritiske tænkning og evne til at analysere historiske kilder.

Litteratur:
Peter Frederiksen
2. udg. 5. Oplag

Tekster gennemarbejdet:
Primært: 1, 2, 3, 4 ,5, 6, 7, 8, 9 10
Overfladisk: 11,13, 151-7, 14, 15

Tekster:
FREDERIKSEN, PETER: Det Tredje Rige – Fællesskab og forbrydelse – 2. udgave, Systime 2009 (1998), si. 20-53, 133-135, 142-144,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Holocaust og andre folkedrab

Vi har tidligere haft fokus på Tyskland som nationalstat og de konsekvenser Versailles-traktaten fik for Tyskland i mellemkrigstiden. Efterfølgende har vi fokuseret på nazismens udvikling frem til magtoverdragelsen i 1933. Her havde vi fokus på den nationale selvfølelse og herunder hvordan det kunne lade sig gøre, at nazisterne kom til magten. . Eleverne forventes at kunne redegøre for centrale punkter i denne udviklking, forklare om vælgeropbakningen og efterfølgende om nazificeringen af det tyske samfund og forholde sig kritisk til de virkemidler som nazisterne brugte undervejs i processen. Metodisk har der i forløbet været fokus på brug af dokumentar samt beretninger som kilder.  Forløbet skal udvikle elevernes historiske bevidsthed, kritiske tænkning og evne til at analysere historiske kilder. Slutteligt har eleverne i grupper udvalgt et folkedrab som de har arbejdet med. Her havde projektet til hensigt at sammenligne øvrige folkedrab med holocaust, og de krav FN og menneskerettighedsorganisationer opstillede for at kunne kalde et forløb for folkedrab.


Følgende punkter er gennemgået:
- FN's folkedrabskonvention
- jødeforfølgelserne
- Tysklands nederlag, afnazificeringen og Nürnbergprocesserne
- eutanasiprogrammet
- jødeforfølgelserne
- udryddelseskrigen på østfronten og holocaust
- perspektivering: andre folkedrab
- den nazistiske arv og erindringskultur i Vesttyskland og det samlede Tyskland efter 1990.

Litteratur:
Peter Frederiksen
2. udg. 5. Oplag Kapitel 9 + Kapitel: 13
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
Dokumentar:
https://www.youtube.com/watch?v=kOIHRQlQqwU
“Antisemitisme i Europa og Tyskland” https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-4

Kilder:
Kilde: Lov om sterilisation
Kilde: Beretning om massakren ved Babij Jar af Kurt Werner, medlem af Særkommando 4a
Shoah (Claude Lanzmann, 1985) - i uddrag
Kilde: FN's folkedrabskonvention
Moltke Zaidl (Tekst 54)
Itzak Dugin (Tekst 54)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Var Den Kolde Krig - kold?

Dette forløb beskæftiger sig med udløsningen på den kolde krig, projekt om Cubakrisen samt diskussionen om afslutningen på den kolde krig ift. den nuværende politiske verdenssituation. Forløbet begyndte med et overblik over den internationale verdenssituation efter 2. verdenskrigs afslutning. Her udpensles de centrale politiske, militære, ideologiske gnidninger helt frem mod starten af 1990erne og med blik på tiden efter. Vi læser oversigtsstof og supplerer med relevante kilde-nedslag.

I begyndelsen på den kolde krig vil der bl.a. være fokus på inddæmning, dominoteori, Truman-doktrinen og Marshall-hjælpen. Dernæst vil der tegnes et overblik over de mest markante spænding- og afspænding perioder under den kolde krig.
Her har vi også fokuseret på to forskellige typer historieskrivning i denne sammenhæng(traditionalister og revisionister). Eleverne vil desuden arbejdet selvstændigt med Cubakrisen, som vil blive rundet af med et formidlingsprojekt omkring cuba krisens konsekvenser samt de kontrafaktiske muligheder for situationen.

Litteratur:
Læst:
Carl- Johan Bryld: verden efter 1914, Systime, 2006 side 126-136 og side 148-178 og 183-194 og 196-207 og 274-286

Kilder:
Tekst 5  : Churchill´s tale i Fulton, USA, 1946 side 21-22
Tekst    3:   Præsident Trumans tale til den amerikanske kongres 12. marts 1947 side 17-21
Kilde 1.1: "To verdener, to veje" i Pravda (1949)
Thttps://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/ich-bin-ein-berliner-talen
Putin, Vladimir,  2022 : https://www.information.dk/udland/2022/02/centrale-uddrag-putins-krigserklaering-ukraine
Tekst 12: Stalin i tale s. 154
Præsident Trumans tale i Kongressen 12. marts 1947


Set:
Historien bag Den Kolde Krig, DR2, 2019
Britain declares war on Germany - Chamberlains speech on BBC
https://www.youtube.com/watch?v=X2FM3_h33Tg - Om Churchills Fultontale 1946
https://www.youtube.com/watch?v=Kf621PhpikI Gasolin Jutlandia
https://www.youtube.com/watch?v=P1CyPjQQTAM  - DDR nationalsang
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/ich-bin-ein-berliner-talen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den industrielle revolution og 1800-tallet

Den industrielle revolution og 1800-tallet - i byen og på landet

Forløbet har fokuseret på baggrunden for industrialiseringen i Europa (med særlig fokus på Storbritannien) og dennes betydning for byernes udvikling, levevilkår for folk i byerne samt for nye ideologier og tankegods (økonomisk liberalisme, marxisme og socialisme).

Vi har arbejdet med 1800-tallets Danmark med vilkårene for de fattigste - landarbejdere,, såvel som byarbejderne, kvinde- og børnearbejde, 1800-tallets fagforeningskampe (Slaget på Fælleden, Stor-lockouten og Septemberforliget 1899 samt "den danske model").

Vi har været på arbejdermuseet og deltaget i et forløb om arbejderkamp og slutteligt har vi perspektiveret forløbet til vilkårene for fattige tekstilarbejdere i den 3. verden.

Kernestof:
Grubb m.fl. (2005) "Overblik - verdenshistorie i korte træk", Gyldendal uddannelse, s. 124-133
Ryg Olsen m.fl (2022), Grundbog til Danmarkshistorien. s. 182-188
Kühle (1989) "Danmark - historie - samfund". Gyldendalske Boghandel, 1994. 2. udgave, s. 118-127
Kristeligt Dagblad 24.09.15 "Noor, Soma, Surendra og godt en milliard andre lever på kanten af fattigdom" (uddrag)

Kilder:
- Tocqueville, "Birmingham og Manchester" (1835)
- Louis Pio, Maalet er fuldt (1872)
- Christian Christensens om fattigdom i 1887, hentet på https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-christensen-om-fattigdom-i-1887,
- Tabel: Årsregnskaber for 3 Hobro-arbejdere 1879 - beløb i kroner, fra Kühle (1989)
- Tabel: "De københavnske fagforeningers medlemstal i 1870'erne" , fra Hyldtoft m.fl (1981), "Det industrielle Danmark 1840-1914" s.
- Tabel: Fabrikker med børn eller unge i Danmark i 1873, fra Hyldtoft m.fl, (1981)
- Københavnske syersker ca. 1890, interviewundersøgelse af Poul Sveistrup: Syersker, 1894. fra Hyldtoft m.fl (1981)
- Birger Hansted, "Kamp eller samarbejde med arbejderne", foredrag 1892, fra Hyldtoft m.fl (1981)

Dokumentar:
DRTV 2015, "Ludere, lommetyve og lirekassemænd: Rababerdrenge mod panserbasser, 1880-1900", Sæson 1, episode 2 og 3
DRTV 2017, Historien om Danmark, episode 8. Minut 35:25-59:00
TV2 2025, "Bestseller på vrangen - vold, krænkelser og lav løn", episode 2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Koloniseringen af Meso-Amerika

Formålet med dette forløb er at undersøge aztekerriget og det præcolumbianske Mesoamerika, udviklingen fra jæger-samler samfund til civilisation og den spanske erobring af området. Forløbet har som teoretisk ramme eurocentrismen til at undersøge og problematisere traditionel historieskrivning, som vil kunne bruges i andre forløb. Arbejdet med forløbet lægger også op til en perspektivering til vor tid, hvor denne slags “kulturmøde” og opdagelse af en ny, fremmed verden kan synes fjern.

Kernestof
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Metode og teori
Kildeanalyse
Etno- og eurocentrisme
Aktør- og struktur

Anvendt materiale
Fremstillinger:
Jesper Nielsen, Opdaget? Mødet mellem indianere og europæere i 1500-tallets Mexico, Columbus, 2018 - hele bogen
Fokus 2: s. 9-22

Kilder
Kilder 7: Columbus om mødes med de vilde 1492
Kilde 8: Sahagúns store værk om aztekerne (1578-1579), s. 92-94
Kilde 12: Las Casas: indianernes beskytter (1542 og 1552)
Kilde 21: Vægmaleri fra klosteret i Cuauntinchan (ca. 1570), s. 113
Kilde 25: Mindesmærke

Film: Apocolypto (2006)
https://www.youtube.com/watch?v=qdeIUOToGfA&ab_channel=ElijahDixon
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Israel /Palæstina?

I forløbet vil vi indledningsvis klarlægge den overordnede udvikling i regionen fra slutningen af 1800-tallet og frem til idag. Herefter vil vi foretage centrale historiske nedslagspunkter som har haft afgørende betydning for konflikten, herunder Seksdageskrigen, palæstinensiske opstande og fejlslagne fredsprocesser. I anden halvdel af forløbet vil vi arbejde mere tematisk i forhold til hvad der besværliggør en løsning på konflikten. Temaerne her vil bl.a. være bosættelserne, den israelske sikkerhedsmur og palæstinensiske selvmordsangreb.
Målet med forløbet er at give eleverne indsigt i konflikten samt bevidsthed om hvorfor den har været så svær at løse.

Fremstillinger:
Hele kompendium

Udsendelse:
DR2: Israel på vejen, 2008 (de første 12.10 min.)

Dokumentar:
No Other Land, instr. Basel Adra og Yuval Abraham, 2024
Indefra med Anders Agger – Israel (Sæson 1 Episode 5)


Kilder:

- Amos Oz: ”En fortælling om kærlighed og mørke”, uddrag
- "Israels ulovlige bosættelser er tyveri af jord" i Kristeligt Dagblad, 9. sep. 2014 af Avner Gidron
- Den 4. Genevekonvention: Convention (IV) relative to the Protection of Civilian Persons in Time of War. Geneva, 12 August 1949
- Osloaftalen
- FNs menneskerettighedserklæring
. https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/muren-der-overskred-den-gr%C3%B8nne-linje
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer