Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
X - Borupgaard Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Rasmus Mikkelsen, Aage Fredsgaard
|
|
Hold
|
2023 HI/i (1i HI, 2i HI, 3i HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Antikkens Grækenland og demokrati
I dette forløb har vi set på det antikke Grækenland og dets historie med fokus på Athen og demokrati. Vi har beskæftiget os om Athen som en polis kontra Sparta, deres forskellige styreformer og menneskesyn.
I forløbets anden halvdel har vi sammenlignet det antikke Athenske demokrati med nutidens og diskuteret hvem, der egner sig til at styre en stat. I forhold til demokratiet har vi talt om direkte og indirekte demokrati i antikken og frem til idag, samt dets konsekvenser. Her har sammenligningen mellem antikkens og nutidens populistiske valg/beslutninger været i fokus.
Antikken - Grækenland - Kompendiet bestående af
Thiedecke, Europa i støbeskeen, 2005, s. 7-19
Poul Birk Nielsen, Torv og tempel, 2004, s. 69-72
Poul Birk Nielsen, Torv og tempel, 2004, s. 73-74
Det Deliske Søforbund https://da.wikipedia.org/wiki/Det_Deliske_S%C3%B8forbund
Hvorfor har vi ikke direkte demokrati som i oldtidens Athen? https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-har-vi-ikke-direkte-demokrati-som-i-oldtidens-athen
Dokumentar
"Hvordan grækerne ændrede verden" https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=Gr%C3%A6kenland%20demokrati&orderby=title&SearchID=169867bd-a723-4478-af24-048da0a6d691&index=1
The Persians & Greeks: Crash Course World History #5 https://www.youtube.com/watch?v=Q-mkVSasZIM
Kilder
Folkeafstemninger: Direkte demokrati eller en utrolig dårlig idé? https://www.information.dk/udland/2016/07/folkeafstemninger-direkte-demokrati-utrolig-daarlig-ide
Perikles' tale om demokrati ÷431 til ÷430 i Poul Birk Nielsen, Torv og tempel, 2004, s. 73-74
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Industrialisering i Danmark
Industrialiseringen
I dette forløb har eleverne arbejdet med demokratiets indførsel i Danmark og den demokratiseringsproces, der herefter fulgte. Der var et overordnet fokus på 1800-tallets samfundsmæssige udfordringer med fattigdom og under-Danmark. Vi har her arbejdet med arbejdernes kamp for politisk magt, samt bedre arbejdsmæssige forhold. Vi har også arbejdet med kvindernes kamp for valgret.
Læst/set
Kampen for politisk ligestilling i Danmark -1849-1915 s. 56-70 i Kampe for ligestilling : køn og seksualitet i historisk perspektiv af Denise Lindegaard Nielsen og Sarah Garsdal Ørsted
Social- og fattigforsorg i Danmark, 1500-1933 https://web.archive.org/web/20250319152323/https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/social-og-fattigforsorg-i-danmark-fra-1500-1933/
Fattighjælp og tab af rettigheder 1849-1933 - fra Grundlov til Socialreform https://web.archive.org/web/20250501231602/https://danmarkshistorien.lex.dk/Fattighj%C3%A6lp_og_tab_af_rettigheder_1849-1933_-_fra_Grundlov_til_Socialreform
Arbejderbevægelsen, 1872-1940 https://web.archive.org/web/20240911232448/https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/arbejderbevaegelsen-1872-1940
Slaget-paa-faelleden-den-5-maj-1872
https://web.archive.org/web/20250218234612/https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/slaget-paa-faelleden-den-5-maj-1872/
Det danske demokrati, efter 1849 https://web.archive.org/web/20250215161853/https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/det-danske-demokrati-fra-1849-og-frem
Kvindesagsorganisationerne og valgretsspørgsmålet 1871-1915
https://web.archive.org/web/20241127195207/https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindesagsorganisationerne-og-valgretsspoergsmaalet-1871-1915/
Kampen for kvinders valgret, 1871-1915
https://web.archive.org/web/20241005065554/https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kampen-for-kvinders-valgret-1871-1915
Regulering af børnearbejdet i København, 1873-1919
https://web.archive.org/web/20250122081113/https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/regulering-af-boernearbejdet-i-koebenhavn-1873-1919/
Dokumentarer:
https://www.dr.dk/drtv/se/ludere-lommetyve-og-lirekassemaend_-der-skal-ydes-foer-der-kan-nydes-1849_1880_71472
https://www.dr.dk/drtv/se/ludere-lommetyve-og-lirekassemaend_-rababerdrenge-mod-panserbasser-1880_1900_71477
https://www.dr.dk/drtv/se/ludere-lommetyve-og-lirekassemaend_-danmarks-slavinder-1900_1930_71475
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572
Historien om de fattige: 1870-1920 https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-de-fattige_-1870_1920_235530
Kilder
Christian Christensen om fattigdom i 1880'erne https://danmarkshistorien.lex.dk/Christian_Christensen_om_fattigdom_i_1880'erne (kopier hele link tekst ind).
Fredrik Bajer i Folketinget, 4. februar 1888
https://web.archive.org/web/20241211130101/https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fredrik-bajer-i-folketinget-4-februar-1888
Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 10. februar 1888
https://web.archive.org/web/20241005072638/https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888/
Politiken: "Valgdagen i Kjøbenhavn", 15. december 1916
https://web.archive.org/web/20240808141005/https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/politiken-valgdagen-i-kjoebenhavn-15-december-1916
Metode:
https://historiskmetode.weebly.com/redegoslashrende-niveau.html
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
De store opdagelser
Formålet med forløbet er at eleverne opnår indsigt i og overblik over globale konsekvenser, som de store opdagelser fik fra slutningen af 1400-tallet. Eleverne skal kunne redegøre for europæernes menneskesyn, samt hvilke motivationer der drev dem. Eleverne skal kunne forklare hvilke konsekvenser kulturmødet/kultursammenstødet mellem europæerne og de indfødte.
Læst/set
Vores Verdenshistorie 2 s. 28-35 og 36-52 ekslusiv kilder Peter Frederiksen, Columbus
"HI - opdagelserne - 3 - europæernes menneskeopfattelse"
"Opdagelsesrejserne"
Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, 2000, s. 162-169
Kort Ulrik Grubb m.fl., Overblik, 2005, s. 84
Kiilsgaard Madsen, Opdagelserne, 1995, s. 35-36
Kiilsgaard Madsen, Opdagelserne, 1995, s. 41-55
i "Kompendiet - kulturmøder - kolonisering - anvendt i 4 timers projekt"
Dokumentar: Racismens historie https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=321309162050
Christopher Columbus - The Discovery Of America And What Happened After https://youtu.be/-E9T6UWaDRA?si=ObSxn0dKZUxIc8tL
Kilder:
Uddrag af Nicole de Conti rejsebeskrivelser. I pdf “Opdagelserne og menneskets menneskesyn”, kilde 16.
Brev til det spanske hof af Columbus. I pdf “Opdagelserne og menneskets menneskesyn”, kilde 18.
Billede af hvordan Conti så de indfødte. I pdf “Opdagelserne og menneskets menneskesyn”, kilde 17.
Montecuzomas opfattelse af de fremmede. I pdf “Kompendiet - kulturmøder - kolonisering - anvendt i 4 timers projekt”, kilde 44.
Drabet på Motecuzoma. I pdf “Kompendiet - kulturmøder - kolonisering - anvendt i 4 timers projekt”, kilde 46.
Skrifter af Sepúlveda mod Las Casa. I pdf “Kompendiet - kulturmøder - kolonisering - anvendt i 4 timers projekt”, kilde 24.
FN’s menneskerettighedserklæring. I pdf “Kompendiet - kulturmøder - kolonisering - anvendt i 4 timers projekt”, kilde 28.
Processen i Valladolid af Bartolomeus de la Vega. Handlede om indianernes rettigheder i Amerika. I pdf “Kompendiet - kulturmøder - kolonisering - anvendt i 4 timers projekt”, kilde 25.
Las Casas angriber Sepúlveda i et indlæg. I pdf “Kompendiet - kulturmøder - kolonisering - anvendt i 4 timers projekt”, kilde 27.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Det 3. rige og holocaust
Der har i forløbet været lagt vægt på forhold i mellemkrigstiden som bidrog til at skabe et politisk klima der muliggjorde en nazistisk magtovertagelse (fx hyperinflation, børskrak, dolkestødslegende, versaillestraktat, politisk polarisering m.fl), samt et fokus på den nazistiske ideologi (Fx førerprincip, organismeteori, racisme m.fl.) og udviklingen af samme fra 1920 til 1945, hvor særligt jødeforfølgelser og slutteligt holocaust står centralt. Eleverne forventes at kunne redegøre for centrale punkter i denne udviklking, forklare om vælgeropbakningen og efterfølgende om nazificeringen af det tyske samfund og forholde sig kritisk til de virkemidler som nazisterne brugte undervejs i processen. Holocaust og det retslige efterspil er behandlet indgående og senere har vi også kigget på tre teoretiske bud på baggrunden for folkedrab (https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud).
Læst/set
Det 3. rige af Peter Frederiksen, s. 21-28, 29-36, 37-43, 43-53, 55-64, 75-79, 109-111 og 119-122
Kilder
Partiprogrammet 'de 25 punkter' (24. feb. 1920) s. 133-35 i Det 3. rige af Peter Frederiksen
Thalburg i Det 3. rige af Peter Frederiksen, s 142-44.
Uddrag fra Mein Kampf. i "Det Tredie Rige" 137-140
Forordning om Jødeproblemet
En tysk skolepiges syn på jøderne
Rigsborgerloven
Lov til beskyttelse af det tyske blod og ær
Hvad skal jøden med et klaver
At følge føreren
i Det 3. rige af Peter Frederiksen, s 182-187.
Franz Suchomel om Jødeudryddelsen
Oplevelser i Treblinka
Begge i Det 3. rige af Peter Frederiksen, s 216-219.
Under repetition læste vi også
Bilag 1: Otto Kumm, “Kommunist eller nazist?”, interview fra 1990’erne
Bilag 2: Karikaturtegninger fra www.folkedrab.dk
- A) “Geld”
- B) “Der Ewige Jude” (Filmplakat fra propgagandafilmen “Den Evige Jøde”)
Bilag 3: Albert Bastian, “At følge Føreren”, interview fra 1990’erne
Bilag 4: Heinrich Himmler, Posen-talen (1943)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Kold krig
I forløbet har der været fokus på forholdet mellem øst- og vestblokken, baggrunden herfor før 2. verdenskrig, atlanterhavscharteret, de første konflikter efter krigen, blokdelingen og etableringen af jerntæppet, systemernes modsætning politisk, økonomisk og militært, og deres sikkerhedspolitiske interesser, doktrinernes betydning for konfliktudviklingen og etableringen af MAD og et særligt fokus på Cuba-krisen. Dertil har der været gruppefremlæggelser om betydningen af Berlin, Koreakrig, Vietnamkrig, Cubakrisen og våbenkapløbet. Undervejs har vi også kigget på betydningen af Nato og FN, og særligt sikkerhedsrådets funktion og handlemuligheder.
Senere havde vi et modul med perspektivering til problematikken om Grønland og Natos status med udgangspunkt i en kildeanalyse af et Trump Tweet https://docs.google.com/document/d/1QX63p642NtmXbIKoImIiWKyilk35cK_ech1wi1SO6yY/edit?tab=t.0 og en sikkerhedspolitiskanalyse af Simon Kruse https://www.berlingske.dk/internationalt/hastighed-og-vold-her-er-den-noedvendige-nyhed-efter-tolv-maaneder-med-trump-det-forsvinder-ikke-med-ham? diskuteret sikkerhedspolitiske dilemmaer i det nuværende politiske klima
Læst/set
'Den kolde krig' af Kai Otto v. Barner s. 17-23, 31, 49, 63, 77-83, 93, 107, 119, 133, 136-139 og 149
Våbenkapløb og terrorbalance s. 174-180 i Verden efter 1914 af Carl-Johan Bryld, Sys. 3.udg
'thirteen days' film instrueret af Roger Donaldson
Kilder
Jerntæppetalen video og på skrift
Stalins Sovjetunionens ret
Begge fra Ryg Olsen & Søndberg: Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering. Systime 2009
George Kennan om Sovjetunionens politik, 22. februar 1946
Trump Tweet
https://www.berlingske.dk/internationalt/hastighed-og-vold-her-er-den-noedvendige-nyhed-efter-tolv-maaneder-med-trump-det-forsvinder-ikke-med-ham?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Powerpoint kold krig
-
Churchills Jerntæppetale og Stalins Sovjetunionens ret
-
Sir Winston Churchill – Sinews of Peace (Iron Curtain) Speech
-
Kold krig og oprustning, Carl-Johan Bryld og Kai Otto Barner.pdf
-
Skærmbillede 2025-09-23 kl. 09.00.25.png
-
Barner, K.: DEN KOLDE KRIG (SYSTIME), Systime; sider: 17, 31, 49, 63, 77, 93, 107, 119, 133, 149
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Israel/Palæstina konflikten
I forløbet er det forsøgt at etablere en grundforståelse af den territorialekonflikten som eksisterer i dag mellem Israel og Palæstina. I forløbet har der været fokus på baggrunden for zionisme, de politiske alliancer og aftaler der leder til etableringen af staten Israel, de efterfølgende delingsplaner, flygtningeproblematikken, krigene i 67 og 73, oslo fredsprocessen og stormagternes involvering, samt FN rolle undervejs. Dertil et fokus på terrorisme definitioner og en perspektivering til kampen på sociale medier i dag.
Læst
Bryld, C.: VERDEN EFTER 1914, Systime: side 311-320, 338
Den israelsk-palæstinensiske konflikt https://da.wikipedia.org/wiki/Den_israelsk-pal%C3%A6stinensiske_konflikt
AI udgave om konflikten
AI komparativ analyse af wiki og af selvvalgt AI udgave
FN's delingsplan for Palæstina https://da.wikipedia.org/wiki/FN%27s_delingsplan_for_Pal%C3%A6stina
Kilder
FN flertalsindstilling 1947 Kilde 7 i 'Retten til Palæstina' s. 34-35
Foto: Grædemuren og klippemoskeen i Jerusalem
Baselprogrammet, 1897
Balfour-erklæringen 2. november 1917
Peel kommission delingsforslag 1937
Israels uafhængighedserklæring, 14. maj 1948
Hamas’ charter, artikel 32, 1988
Foto: Bevæbnede israelske bosættere, 2021
'radikalisering og ultraortodokse jøder' s. 128-9 i Israel Palæstina af Fafner m.fl.
Syyid Qutb, 1960'erne Bryld, C.: VERDEN EFTER 1914, s. 338
Under repetetion læste/genlæste vi også
Baselprogrammet, 1897”, i: Henrik Wive Mortensen: Israel - en stat i Mellemøsten. Forlaget Systime (2011): s. 16. (0,5 ns)
Balfour-erklæringen, 1917. Fra: Johan Bender: Palæstinaproblemet - krig, krise, fredsproces. Gyldendal (1999): s. 148 (0,5 ns).
Den arabiske Ligas Erklæring, 15. maj 1948. i: Henrik Wive Mortensen: Israel - en stat i Mellemøsten. Forlaget Systime (2011): s. 59-60. (1,5 ns).
Den Israelske regerings syn på det palæstinensiske flygtningeproblem, 1955. Fra: Svend Holm-Nielsen: Retten til Palæstina. Kildehæfte til fundamental historie. Gads Forlag (1975): s. 41-42. (0,5 ns).
“Kort over jødiske bosættelser i Israel og på Vestbredden, 2020.” Fra: Michael S. Lund:
Trumps fredsplan for Israel og Palæstina er død ved fødslen. Uddrag dr.dk, 28.01.20. https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-trumps-fredsplan-israel-og-palaestina-er-doed-ved-foedslen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Pest
Forløbet handler om pestens betydning i Europa overordnet, men i højere grad med fokus på Danmark, fra første til sidste pestudbrug. Eleverne har arbejdet med både fremstillingstekster og historiske kilder for at undersøge pestens årsager, konsekvenser og samtidens forståelse af sygdommen.
Forløbet starter med Den Sorte Død i midten af 1300-tallet, hvor omkring en tredjedel af Europas befolkning døde. Samtidige mennesker opfattede ofte pesten som Guds straf, mens andre mente, at jøder havde forgiftet brønde. Manglende medicinsk viden gjorde sygdommen vanskelig at bekæmpe, og store dele af Europa blev præget af massegrave og social uro.
I Danmark viser kilder som sjælemesser, krøniker og breve, at pesten førte til stor dødelighed, ødegårde og tilbagegang i byerne. Samtidig ændrede samfundet sig økonomisk, fordi mangel på arbejdskraft gav bønder bedre muligheder for at kræve bedre vilkår.
Eleverne har også arbejdet med kilder fra senere pestudbrud, især præsten Hans Mesters dagbog fra 1711, som beskriver København som øde, præget af død, frygt og smittefare. Kilden giver et indblik i menneskers oplevelse af epidemien og samtidens forsøg på karantæne og smittebekæmpelse.
Derudover har eleverne undersøgt forskellige forklaringer på pestens årsager gennem pestbøger fra 1500-tallet. Her blandes religiøse forklaringer om Guds straf med mere naturvidenskabelige forklaringer om dårlig luft, klima og smitte. Kilderne viser overgangen mellem middelalderens religiøse verdensbillede og en begyndende naturvidenskabelig tænkning.
Endelig har eleverne arbejdet med nyere historikeres fortolkninger af perioden, blandt andet Brian P. McGuires kritik af forestillingen middelalderen som en ren “mørk middelalder”. Han argumenterer for, at perioden både var præget af kriser og en givtig kulturel udvikling.
læst
Pest i middelalderen – https://danmarkshistorien.lex.dk/Pest_i_middelalderen
Pestens historie - Verden og Europa s. 27-42 i Pest over Danmark af Kahl & Mikkelsen.
Kap.3.pdf s. 43-59 i Pest over Danmark af Kahl & Mikkelsen.
Nyt syn på pesten i Brian P. McGuire: Den levende Middelalder, Gyldendal 2005
Kilder
Præsten og Pesten (1711) Et dagbogsuddrag af præsten Hans Mesters dagbog
Pestbøger:
Christiern Morsing: En liden bog om pest
(Uddrag) her fra "Pest over Europa" ved A.-E. Brade, Medicinsk historisk Museums Skrifter, 1999, s. 14-16.
Schmid: Pestbog Udgivet 1553 i Skåne, 1557 i København i en udvidet udgave.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Repetition
De sidste moduler har været brugt på at genopfriske emner, gennemgå historiske landvindinger i et langt linje perspektiv og sammenholde det med historiske nybrud, hvor vi har været omkring nogle af de politiske ideers historie, menneskets værdi, religioners kulturelle indflydelse, overgange fra samler til landbrugssamfund, organiseringen af byer, industrialisering, menneskelig innovation, teknologiske kvantespring og betydningen af dem.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1037/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80967945741",
"T": "/lectio/1037/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80967945741",
"H": "/lectio/1037/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80967945741"
}