Holdet 2023 HI/s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Rasmus Mikkelsen
Hold 2023 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks tilblivelse
Titel 2 Dansk middelalder og religiøseforestillinger
Titel 3 Nationalstaten etableres og revolutioneres
Titel 4 Israel-Palæstina konflikt
Titel 5 Terrorisme
Titel 6 Romerriget
Titel 7 Viva Espania (Studietur) - Ikke eksamensemne
Titel 8 Kold krig
Titel 9 Folkedrab
Titel 10 Imperialisme
Titel 11 Ungdomsoprør
Titel 12 Lange linjer og repetition.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks tilblivelse

I forløbet om vikingetiden har der været fokus på etableringen af en centralmagt i "Danmark" og de kendetegn som var gældende i den proces. Fx skatteindkrævning, møntslåning, store koordinerede togter, etablering af handelsruter, befæstninger. Dertil et fokus på legitimeringen af magt, med særligt fokus på Harald Blåtand og analyse af betydning af den store Jellingsten, og i forbindelse hermed en kritisk forholden sig til kristningen af Danmark. Dertil et fokus på vikingernes kulturelle adfærd og praksis. Fx krigersamfund vs landbrug, ligestilling, internationale forbindelse og synet på vikinger udefra.

Eleverne er introduceret til den kildekritiske analysemodel, som har været anvendt på forskelligt kilde materiale, og læst fremstillingsstof i grundbog og på danmarkshistorien.dk (nu lex), samt set film om emnet.


Læst/set materiale

Fremstillinger
Kapitel 2 i Grundbog til Danmarkshistorien af Peter Frederiksen s. 26-37
Film https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-vikingetiden_584084

https://danmarkshistorien.lex.dk/Vikingetiden,_ca._800-1050 (kopier hele linket)
https://danmarkshistorien.lex.dk/Vikingetiden,_ca._800-1050#-Kongemagten (kopier hele linket)

https://baggrund.com/2016/04/24/fortidsbrug-nationalstatens-tjeneste-da-vikingetiden-blev-opfundet/

Kilder
Widukind om Haralds overgang til kristendommen
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen
En arabisk købmand i Hedeby
Vikingerne ved Volga
Alle fire i 'Grundbog til Danmarkshistorien' af Peter Frederiksen

Den store jellingesten https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/monumenterne-i-jelling/jellingstenen/

Historia Regum om overfaldet på Lindisfarne, 793
Sværd fra Hedeby
J.J.A. Worsaae, “De Danskes kultur i vikingetiden”, 1873
Plakat: For Danmark! Mod bolchevismen! 1940’erne
Uddrag af ”Farvel til Vikingetiden”. Kronik i Weekendavisen af historikeren Anders Lundt
Hansen, 2018
Ligger i denne casesamling: https://docs.google.com/document/d/1sTapOa2kzpzOgtueM4Miz8GZalvYUMVDggTluJgmTgk/edit?tab=t.0

Dertil selvvalgt materialle ved gruppe/pararbejde.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk middelalder og religiøseforestillinger

I dette forløb har klassen arbejdet med udviklingen af det danske samfund i middelalderen. Med særligt fokus på overgangen fra vikingetid til middelalder og på, hvordan kristendommen ændrede politik, kultur og hverdagsliv i Danmark, samt den forestillingsverden der blev etableret og reformeret, samt kampen herom.

Herunder var vi omkring hvordan Danmark blev en del af det kristne Europa, udviklingen af kongemagten og aristokratiet, samfundets opdeling i forskellige sociale grupper, deres indbyrdes forhold og udviklingen af et feudalt samfund, kirkens betydning for menneskers liv og tankegang, samt forholdet mellem kongemagt, kirke og befolkning.

Forløbet inddrager både politiske, sociale og kulturelle perspektiver og arbejder med historiske kilder som lovtekster, krøniker og beskrivelser af middelalderens samfund.


Vi har set/læst
Frederiksen, P. (ansv.): GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN, Systime; sider: 51-59, 65-66, 73-79, 93-95
https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-tidlig-middelalder_584076
https://danmarkshistorien.lex.dk/Introduktion_til_h%C3%B8jmiddelalderen,_1050-1340 (kopier hele linket)

Genskabte links:
https://web.archive.org/web/20240303093839/https://danmarkshistorien.dk/perioder/hoejmiddelalderen-1050-1340/samfundet-og-dets-grupper
https://web.archive.org/web/20240303093837/https://danmarkshistorien.dk/perioder/hoejmiddelalderen-1050-1340/en-kristen-og-dansk-kultur
https://web.archive.org/web/20240426201536/https://danmarkshistorien.dk/perioder/hoejmiddelalderen-1050-1340/kongerigets-politiske-udvikling
https://web.archive.org/web/20240303093839/https://danmarkshistorien.dk/perioder/hoejmiddelalderen-1050-1340/samfundet-og-dets-grupper
https://web.archive.org/web/20240426201536/https://danmarkshistorien.dk/perioder/hoejmiddelalderen-1050-1340/vaekst-paa-land-og-i-by
De første to-tre afsnit i links er pensum. Materialet er samlet i en oversigt her https://docs.google.com/document/d/1mb8174jAtirMYiZajzZEw6TxncuiG5NSqo-5zb7RNiY/edit?tab=t.0

Kilder (udover selvvalgt til projekt)
Jyske lov https://danmarkshistorien.lex.dk/Jyske_Lovs_fortale,_marts_1241 (kopier hele linket)
Afladsbrev til borgerne i Odense,1466 i GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN, s. 65-66
Niels Jensens testamente, 1489 i GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN, s. 65-66
Faust i Odense, 1634 i GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN, Systime; sider: 93-95
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Nationalstaten etableres og revolutioneres

Forløbet har handlet om Danmarks udvikling fra enevældig helstat til moderne nationalstat. Eleverne har arbejdet med de store politiske, sociale og økonomiske forandringer, som prægede Danmark i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Et centralt tema har været overgangen fra enevælde til demokrati. Eleverne har beskæftiget sig med indførelsen af Grundloven i 1849 og udviklingen af folkestyret. Derudover har de arbejdet med forfatningskampen mellem Højre og Venstre og udviklingen af massepolitik og partidannelse.

Forløbet har også fokuseret på national identitet og nationalismens betydning. Eleverne har arbejdet med, hvordan Danmark efter krigen i 1864 udviklede sig fra flersproget helstat til nationalstat. Herunder er der arbejdet med betydningen af nederlaget i 1864 for dansk selvforståelse og synet på historie.

Derudover har eleverne undersøgt modernisering og industrialisering i perioden. Der er arbejdet med urbanisering, internationalisering og fremvæksten af nye sociale klasser, især arbejderklassen. I den forbindelse har eleverne arbejdet med fagbevægelsen og arbejdernes kamp for bedre vilkår.

Eleverne har stiftet bekendskab med liberalisme, konservatisme, socialisme og nationalisme samt deres betydning for partidannelse og politisk udvikling i Danmark.


Materialet har bestået af både grundbogstekster, film, PowerPoints og historiske kilder, herunder politiske tekster, læserbreve, satiretegninger og materiale om Carl Ploug og bladet *Blæksprutten*. Gennem arbejdet med kilderne har eleverne trænet kildekritik og analyse af forskellige historiske perspektiver. Eleverne har også skrevet den tværfaglige opgave DHO under dette tema.

Samlet har forløbet givet eleverne indsigt i, hvordan Danmark i løbet af 1800-tallet udviklede sig politisk, økonomisk og kulturelt fra et enevældigt landbrugssamfund til et mere demokratisk og moderne industrisamfund.


Læst/set
Frederiksen, P. (ansv.): GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN,  s. 157-163, 170-173
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_584077

https://web.archive.org/web/20250125020801/https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914
https://web.archive.org/web/20250222032823/https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/det-danske-rige
https://web.archive.org/web/20241012103757/https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/national-konflikt-krig-og-neutralitetspolitik/
https://web.archive.org/web/20241111142927/https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/revolution-grundlov-forfatningskamp-og-massepolitik/ (til og med 'de rådgivende stænderforsamlinger')
https://web.archive.org/web/20241008180450/https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/modernisering-internationalisering-og-urbanisering (To første afsnit)
https://web.archive.org/web/20250215172648/https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/individualisering-og-national-identifikation (to første afsnit)
film Introduktion til perioden 'fra enevældig helstat til nationalstat', 1814-1914 https://www.youtube.com/watch?v=PB5riwIeUf0
og 'Forfatningskamp og massepolitik' https://www.youtube.com/watch?v=kdthMPBVMVY

Kilder
Carl Ploug om kvindelig stemmeret, 1888
“Kvindemødet i 1895” satiretegning i Blæksprutten, 1895
Nielsine Nielsens ansøgning om studentereksamen, 1874
Fuld tekst link her: https://docs.google.com/document/d/1nX5UP70Nrgl2PTqHZsj4S_zNOZi47qy-/edit

Læserbrev om Gårdmandsopdragelse (1891), https://drive.google.com/file/d/16t-1ryg8SPzvTECxWKnPssQ4zmw7iutC/view?usp=sharing  

Rubens Dampvæveri GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN,  s. 170-173

Program for Den Internationale Arbejderforening for Danmark 1872
Gimleprogrammet, 1876
SOCIALISTEN nr. 1, 1871. Programartiklen.
Louis Pio: "Maalet er fuldt!" 1872
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Israel-Palæstina konflikt

Forløbet har omhandlet den israelsk-palæstinensiske konflikt fra slutningen af 1800-tallet til i dag med fokus på konfliktens historiske rødder, internationale dimensioner og betydning for moderne international politik.

Eleverne har arbejdet med nationalismens betydning gennem zionismens fremvækst og Baselprogrammet fra 1897, hvor målet om et jødisk nationalhjem i Palæstina blev formuleret. Derudover har eleverne undersøgt stormagternes rolle under og efter 1. verdenskrig, herunder Sykes-Picot-aftalen fra 1916 og Balfour-erklæringen fra 1917, som lagde grundlaget for senere konflikter mellem jøder og arabere i området.

Forløbet har behandlet oprettelsen af staten Israel i 1948 og de efterfølgende krige mellem Israel og de arabiske nabolande og nogle af de konsekvenser der er opstået i kølvandet herpå. Fx det palæstinensiske flygtningeproblem og bosættelser i de besatte områder

Derudover har eleverne arbejdet med den kolde krigs betydning for konflikten. Her har fokus været på stormagtsinteresser, supermagtskonflikt og Mellemøstens strategiske betydning.

Forløbet har også behandlet nyere udviklinger efter angrebet på Israel 7. oktober 2023 og sat fokus på dansk terrorlovgivning og retsforfølgelse af udsagn på sociale medier.

Gennem arbejdet med kilderne har eleverne analyseret forskellige perspektiver på konflikten og arbejdet med kildekritik, historiebrug og politiske fortolkninger.

Læst

https://da.wikipedia.org/wiki/Den_israelsk-pal%C3%A6stinensiske_konflikt
AI udgave om konflikten
AI komparativ analyse af wiki og af selvvalgt AI udgave
https://lex.dk/terrorisme

Kilder
Help Him Build Palestine, 1930 (Plakat)

Israels uafhængighedserklæring, 1948

Kort og statistik over bosættelser

Danmark bør handle på Israels apartheid mod palæstinenserne

Sykes-Picot aftalen, 1916, 0,5 ns.
Hentet fra: Henrik Wive Mortensen: Israel - en stat i Mellemøsten, Systime 2011, s. 29-30.

Erklæring fra Sovjetunionen ved udbruddet af 1973-krigen, 0,7 ns. Hentet fra: Johan Bender: Palæstinaproblemet 1955-1974, Gyldendal 1974, s. 106-107.

George Bush' tale i den amerikanske kongres, 29. januar 2002 (uddrag), 0,7 ns. Hentet fra: Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914, Systime 2010, s. 333.

Barack Obama om Israel-Palæstina i Cairo-talen (uddrag), 2009, 1,7 ns.
Hentet fra: Henrik Wive Mortensen: Israel - en stat i Mellemøsten, Systime 2017 (2. udg.), s. 184-186.

Herbert Pundik: Liberale lande bør blande sig i Israels valgkamp (uddrag), 2018, 1,4 ns. Hentet fra Politiken 16/12 2018

Styrerformer Polyb, VI, 4; VI, 11, 11-12 og VI, 57,1-9, samt Sallust: Epistula II, 5, 1—6 i Christiansen: Den romerske republiks sidste hundrede år. Gjellerup 1972

Baselprogrammet, 1897”, i: Henrik Wive Mortensen: Israel - en stat i Mellemøsten. Forlaget Systime (2011): s. 16. (0,5 ns)

Balfour-erklæringen, 1917. Fra: Johan Bender: Palæstinaproblemet - krig, krise, fredsproces. Gyldendal (1999): s. 148 (0,5 ns).

Den arabiske Ligas Erklæring, 15. maj 1948. i: Henrik Wive Mortensen: Israel - en stat i Mellemøsten. Forlaget Systime (2011): s. 59-60. (1,5 ns).

Den Israelske regerings syn på det palæstinensiske flygtningeproblem, 1955. Fra: Svend Holm-Nielsen: Retten til Palæstina. Kildehæfte til fundamental historie. Gads Forlag (1975): s. 41-42. (0,5 ns).

“Kort over jødiske bosættelser i Israel og på Vestbredden, 2020.” Fra: Michael S. Lund: Trumps fredsplan for Israel og Palæstina er død ved fødslen. dr.dk, 28.01.20. https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-trumps-fredsplan-israel-og-palaestina-er-doed-ved-foedslen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Terrorisme



Forløbet har handlet om terrorisme som historisk, politisk og ideologisk fænomen med fokus på udviklingen af moderne nationalistisk terrorisme fra 1800-tallet til religiøs begrundet terror i dag. Eleverne har arbejdet med forskellige definitioner af terrorisme, terrorgruppers motiver og samfundsreaktioner på terror.

Et centralt tema har været, hvordan terrorisme kan forstås forskelligt afhængigt af historisk og politisk perspektiv. Eleverne har arbejdet med begreber som statsterror, religiøs terrorisme, nationalistisk terrorisme og politisk ideologisk terrorisme. Derudover har de undersøgt, hvordan terrorisme både kan være et politisk redskab og en kommunikationsstrategi.

Forløbet har også behandlet terrorens historiske udvikling, herunder anarkistisk terror i 1800-tallet, venstre- og højreekstrem terror i 1900-tallet samt moderne islamistisk terrorisme. I den forbindelse har eleverne arbejdet med al-Qaidas fatwa og analyseret jihadistisk ideologi, religiøs legitimering af vold og forestillinger om Israel og Vesten som fjende. I den forbindelse har vi også kigget på konsekvenser af krigen mod terror, sikkerhedspolitik og forholdet mellem frihedsrettigheder, overvågning og lovgivning der skal bekæmpe terror, samt kigget på forskellen på lovlige og ulovlige ytringer i forbindelse med terroraktioner.

Gennem arbejdet med tekster og kilder har eleverne analyseret forskellige forklaringer på terrorisme og arbejdet med kildekritik og historiebrug, samt fordybet sig i selvvalgte terrorgrupper gennem projektarbejde, udarbejdelse af problemstillinger og inddragelse af kildemateriale og baggrundslitteratur.

Læst
Hansen, B. (ansv.): TERRORISME PÅ TVÆRS (3 udg.), Frydenlund: kap 1-6 og 8-9
Fatwa fra Al-Qaida 1998 https://www.his2rie.dk/kildetekster/terrorisme-paa-tvaers-2-udgave/tekst-2/
Suppleret med selvvalgte kilder til projekt og fremlæggelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romerriget

Forløbet har handlet om Romerrigets udvikling fra republik til kejserrige samt rigets betydning for europæisk historie og politisk tænkning.

Eleverne har arbejdet med den romerske republiks styreform, magtfordeling og politiske institutioner samt diskuteret fordele og ulemper ved forskellige styreformer som demokrati og enevælde. Derudover har forløbet behandlet Julius Cæsars magtovertagelse og overgangen fra republik til kejserdømme.

Et centralt tema har været slaveriets betydning for det romerske samfund, slavernes rolle og ideen om menneskerettigheder.

Derudover har eleverne arbejdet med Romerrigets udvidelse, administration og senere opsplitning i et øst- og vestromersk rige samt årsager til rigets splittelse.


Læst/set
Carlsen, J.: ROMERRIGETS HISTORIE, Systime; sider: 7-26, 116-120, 131-133
Rome S1E01 Første 15 min
https://lex.dk/Romerrigets_historie

Kilder
Polyp om Statsforfatning i Carlsen, J.: ROMERRIGETS HISTORIE s.25-6.
Plinius, Mordet på en senator og
Seneca om Slaveri
Begge i Carlsen, J.: ROMERRIGETS HISTORIE s. 131-33.
Selvvalgte kilder til projektarbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Viva Espania (Studietur) - Ikke eksamensemne

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kold krig

I forløbet har der været fokus på forholdet mellem øst- og vestblokken, baggrunden herfor før 2. verdenskrig, atlanterhavscharteret, de første konflikter efter krigen, blokdelingen og etableringen af jerntæppet, systemernes modsætning politisk, økonomisk og militært, og deres sikkerhedspolitiske interesser, doktrinernes betydning for konfliktudviklingen og etableringen af MAD og et særligt fokus på Cubakrisen. Dertil har der været gruppefremlæggelser om betydningen af Berlin, Koreakrig, Vietnamkrig, Cubakrise og våbenkapløbet med. Undervejs har vi også kigget på betydningen af Nato og FN, og særligt sikkerhedsrådets funktion og handlemuligheder.

Senere havde vi et modul med perspektivering til problematikken om Grønland og Natos status med udgangspunkt i en kildeanalyse af et Trump Tweet https://docs.google.com/document/d/1QX63p642NtmXbIKoImIiWKyilk35cK_ech1wi1SO6yY/edit?tab=t.0 og en sikkerhedspolitiskanalyse af Simon Kruse https://www.berlingske.dk/internationalt/hastighed-og-vold-her-er-den-noedvendige-nyhed-efter-tolv-maaneder-med-trump-det-forsvinder-ikke-med-ham? diskuteret sikkerhedspolitiske dilemmaer i det nuværende politiske klima.


Læst/set
'Den kolde krig' af Kai Otto v. Barner s. 17-23; 31-37; 77-83; 136-139
Våbenkapløb og terrorbalance s. 174-180 i Verden efter 1914 af Carl-Johan Bryld, Sys. 3.udg
'thirteen days' instrueret af Roger Donaldson

Kilder
Jerntæppetalen video og på skrift
George Kennan om Sovjetunionens politik, 22. februar 1946
Trump Tweet
https://www.berlingske.dk/internationalt/hastighed-og-vold-her-er-den-noedvendige-nyhed-efter-tolv-maaneder-med-trump-det-forsvinder-ikke-med-ham?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Folkedrab

Med udgangspunkt i folkedrabet i Rwanda, og perspektivering til holocaust, har vi undersøgt den historiske baggrund for folkedrabet i Rwanda. Der er lagt vægt på at forstå de forskellige aktørers motiver, involvering og handlemuligheder, samt inddraget tre teoretiske forklaringsmodeller (Harff, Stanton og Staub) for en dybere forståelse.

Vi har været omkring den koloniale arv, Tyskland, Belgiens og  FN involvering, befolkningsgruppernes historiske modsætning, faserne fra selvstændighed til borgerkrig og startskud på folkedrab, samt Frankrigs involvering og USA/FN handlemuligheder og manglende intervention, samt kastet et blik på retslige efterspil og forskellige forsoningsmodeler.

Læst/set
Hotel Rwanda instrueret af Terry George
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/attentat-hadekampagne-massakrer
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/ofre-gerningsmaend-tilskuere-beskyttere-redningsmaend/gerningsmaend-fra-folkedrabet-rwanda/hvem-var-bagmaendene
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/myter-fjendebilleder-propaganda/mediernes-rolle-rwanda
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/ofre-gerningsmaend-tilskuere-beskyttere-redningsmaend/tilskuere-beskyttere-redningsmaend/romeo-dallaire-alle-valg-har
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/krav-om-magtdeling-1980-1994
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/borgerkrig-1990-1994
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/habyarimanas-styre-1973-1994
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/statskup-hadefulde-kampagner
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/revolution-vender-op-ned-paa-rwanda
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/oproershaeren-rwandas-patriotiske-front
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/kolonitiden-1884-1962-hvide-kommer-til-rwanda
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/hutuer-tutsier
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/ofre-gerningsmaend-tilskuere-beskyttere-redningsmaend/ofre
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/gerningsmaend-under-holocaust/mennesker-eller-monstre
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/efterspil-projekt-ny-nation/juridiske-efterspil-rwanda
Kilder
USA vidste at folkedrab i Rwanda var i vente i Information | 24.08.2001

FN -chefen fralægger sig ansvar for folkedrab i Aktuelt 6. Maj 1998

Frankrig var uskyldig i Rwanda i Aktuelt | 06.05.1998
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Imperialisme

Vi har med udgangspunkt i imperialisme fokuseret kolonialiseringen og afkoloniseringen af Afrika, haft fokus på Europæisk kolonisering (særligt britisk) fra udfordringerne i Indien, Rhodes rolle i syd, over Berlin-konferencen, stormagtspolitik, de bagvedliggende begrundelser og forklaringer, som 'den hvide mands byrde', kulturelle årsager som etnocentrisme/racisme, religiøse forestillinger og eventyrlyst, samt økonomiske og teknologiske årsager. Afslutningsvis inddragelse af forestillede fællesskaber og dets konsekvens for opfattelsen af national identitet.

I forløbet har der været arbejdet med selvvalgte nationers afkoloniseringsprocesser.

Læst/set
Congo Erobrerne afsnit 2 instrueret af Thygesen og Stjerneklar
Det britiske imperium' af Folkersen s. 45-50, 61-71
Thomas Pakenham: Erobring og traktater (om Rudd-koncessionen), her efter Bo Lütken: Det engelske Imperium. Munksgaard 1997, nr. 21, s. 102-07)


Kilder
15 grafisk fremstillinger
'Den hvide mands byrde' s. 73-75  i Det britiske imperium' af Folkersen

24. Rejsedagbog fra Matabeleland
19. Cecil Rhodes' koncession i Syd-Rhodesia 1888
Lobengulas klage til dronning Victoria 23. april 1889
Dronning Victorias svar til Lobengula 15. november 1889
Alle fire i Thomas Pakenham: Erobring og traktater (om Rudd-koncessionen), her efter Bo Lütken: Det engelske Imperium. Munksgaard 1997, nr. 21, s. 102-07)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Ungdomsoprør

I forløbet har der været en undersøgelse af hvordan samfundets generelle rammer ændrer sig i efterkrigstiden økonomisk og politisk, men særligt hvordan ungdomskultur, studenteroprør og tanker om kønsroller påvirker unges udfoldelsesmuligheder køns-, familie- og uddannelsespolitisk, samt hvad der driver udviklingen.

Læst/set
Ungdomsoprøret https://lex.dk/ungdomsopr%C3%B8ret (kopier hele linket)

Kulturelle og sociale opbrud under Efterkrigstiden, 1945-1973 https://cas.au.dk/danmarkshistorien/lektioner/lektion-8-efterkrigstiden-1945-1973/5-kulturelle-og-sociale-opbrud

Kilder
https://danmarkshistorien.lex.dk/%E2%80%9CEn_kvindes_dag%E2%80%9D_Tegneserie_fra_Kvinde_kend_din_krop,_1975 (kopier hele linket)

https://danmarkshistorien.lex.dk/Kvinders_stilling_i_familielivet_1965-1974

https://danmarkshistorien.lex.dk/Kvinders_stilling_i_erhvervslivet_1965-1974

https://danmarkshistorien.lex.dk/Kvinders_uddannelsesforhold_1965-1974
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Lange linjer og repetition.

De sidste moduler har været brugt på at genopfriske emner, gennemgå historiske landvindinger i et langt linje perspektiv og sammenholde det med historiske nybrud, hvor vi har været omkring nogle af de politiske ideers historie, menneskets værdi, religioners kulturelle indflydelse, overgange fra samler til landbrugssamfund, organiseringen af byer, industrialisering, menneskelig innovation, teknologiske kvantespring og betydningen af dem. Samt gennemarbejde tidligere eksamenssæt og arbejde med historiske problemstillinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer