Holdet 2023 SA/q - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Martin Garval
Hold 2023 SA/q (1q SA, 2q SA, 3q SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klima og samfund
Titel 2 Identitet og identitetsdannelse
Titel 3 Hvad kendetegner USA - kulturelt og politisk?
Titel 4 Politik 1 - Hvordan fungerer det politiske system?
Titel 5 Ungarn - EU og højrepopulisme
Titel 6 Det amerikanske præsidentvalg 2024
Titel 7 SRO-forløb: Social ulighed i Storbritannien
Titel 8 Social ulighed i Danmark
Titel 9 Dansk udenrigspolitik i en ny verdensorden
Titel 10 Køn og ligestilling
Titel 11 International politik i 2020'erne
Titel 12 Politik 2 - Kommunalvalget 2025
Titel 13 15.Arbejdsmarked, konkurrenceevne og globalisering
Titel 14 Repetition og eksamenstræning
Titel 15 Hjælpemidler til eksamen
Titel 16 Hjælpemidler til brug ved eksamen og årsprøve

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klima og samfund

Forløbsbeskrivelse: Klima og samfund

I dette forløb arbejdes med klima fra en sociologisk, politisk og økonomisk vinkel. Valg relaterer sig til forbrugsvalg, interesseorganisationerne og deres kamp ifht. at få det politiske system i tale, og de valg de foretager i den henseende.
Forløbet starter med en introduktion til den antropocæne tidsalder samt årsager til klimaforandringerne. I forløbets sociologiske del undersøges   forskellige årsager til at individet handler eller undlader at handle klimavenligt.

I den politiske del fokuseres først der på klimabevægelser samt argumenter for og imod civil ulydighed som middel til at påvirke klimadagsordenen. Dernæst arbejdes der med begreberne institutionsbunden og situationsbunden politisk deltagelse i forhold til at få indflydelse på klimadagsordenen. I forlængelse heraf hvordan en konkurrencedemokrat og deltagelsesdemokrat vil forholde sig hertil.  

I den økonomiske del undersøges hvordan klimaafgifter påvirker det økonomiske kredsløb.




Materiale:

https://grundbogisamfundsfagc.systime.dk/index.php?id=173 + 174 + 175, 161, 162  (i kompendiet modul 6 side 26-33)  https://denstoredanske.lex.dk/civil_ulydighed (første afsnit om civil ulydighed)
https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=148 (Tekstboks 2.18: Forskere kritiserer politikere og opfordrer til civil ulydighed)
https://grundbogisamfundsfagc.systime.dk/index.php?id=22-29, 74-79
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 3. udg. s. 190-192
Morten Hasselbach & Michael Helt Knudsen: Klima og bæredygtighed - i et samfundsfagligt perspektiv. Forlaget Columbus (2020): s. 22-29 + 50-56 + 74-79.

Artikler:
Lotte Bilberg, “Forskere opfordrer til civil ulydighed for at redde kloden fra klimakastrofe” (uddrag) i Morten Hasselbach & Michael Helt Knudsen: Klima og bæredygtighed - i et samfundsfagligt perspektiv. Forlaget Columbus (2020)  

Statistik
Tabeller om politisk deltagelse fra:
https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=706
https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=707

Film:
https://www.youtube.com/watch?v=I6-958ZwlQU
https://www.tv2lorry.dk/kobenhavn/enhedslisten-man-ma-godt-bryde-loven
https://nyheder.tv2.dk/krimi/2015-10-30-medie-lisbeth-zornig-er-sigtet-for-menneskesmugling#
https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000005013/antropocaen---den-menneskeskabte-tidsalder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Hvad kendetegner USA - kulturelt og politisk?

Formål

Forløbet fokuserer på forskellige aspekter ved USA: USA som nation, det politiske system, velfærdsstaten, integration og raceopdeling, den politiske kultur under Trump.

Kapitel 9: https://samfundsfagb.systime.dk/?id=205

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser  
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Kernestof
- Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Grundbogsmateriale
Brøndum, Peter og Annegrethe Rasmussen: USA'S udfordringer. Forlaget Systime (2020)(3. udg.): s. .

Artikler og andet materiale
"Obama: 'Splittelse i USA skaber farligt politisk klima'". Berlingske 05.11.2022.
Sanders, Bernie: Kampen mod social ulighed er USA’s vigtigste politiske projektInformation. Information, 07.04.2021
Trads, David: Det er ikke længere bare slemt i USA. Det er faktisk værre. Politiken, 25.04.2020.
Markus Bernsen: Amerikas indre kolonier. Weekendavisen, 22. september 2023.

Horisont: Henry vokser op i USAs farligste postnummer (DR.dk, 27.04.21)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Politik 1 - Hvordan fungerer det politiske system?

Formål
Forløbet havde fokus på de tre klassiske ideologier og deres senere forgreninger i bl.a. socialdemokratisme, socialliberalisme og neoliberalisme. Derefter så vi på hvordan de politiske partiers politik afspejler deres ideologiske overbevisning og hvordan partierne placerer sig i forhold til værdi- og fordelingspolitikken på den nye højre-venstre skala. Derudover arbejdede vi at forklare partiernes valg af standpunkt vha. forskellige partiadfærdsmodeller bl.a. Molins model og Kaare Strøms model.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå (- Opnå faglig viden om danske samfundsforhold)
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser  
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Formidle indholdet i enkle modeller og tabeller

Kernestof
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Grundbogsmateriale
Luk samfundet op!, (3. udg.): s.

Artikler og andet materiale
Rune Lykkeberg: Hvis partierne opfører sig om principløse sælgere, bliver vælgere til forbrugere. Information, 18. januar 2024.
Frauke Giebner: Skoleelever er tilsyneladende vilde med Liberal Alliance. Det siger noget om deres forældre. Politiken, 2. februar 2024.
Esben Bøgh Sørensen: Debatindlæg: "Idéhistoriker: Venstrepopulismen er begyndt at ruste." Politiken, 22. november 2022.

TV: Deadline: Kan SF få socialisme med Lars Løkke? (DR2, 12.03.2024):
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ungarn - EU og højrepopulisme

I forløbet har eleverne undersøgt to fremtrædende politiske strømninger i begyndelsen af det 21. årh; populisme og identitetspolitik – for at afklare, hvordan disse strømninger udfolder sig, og på hvilken måde de hænger sammen.
Eleverne har til at starte med arbejdet med to forskellige former for populisme; højre- og venstrepopulismen, som den præsenteres af hhv. Jan-Werner Müller og Chantal Mouffe, samt hvorledes disse udfolder sig empirisk - gennem cases om USA, Ungarn og Spanien.
Herefter har eleverne beskæftiget sig med forskellige typer generelle vælgeradfærdsteori (sociologiske, socialpsykologiske og rationelle), der efterfølgende har ledt videre til specifikke teorier om årsagerne til højrepopulismens fremgang; Dani Rodriks økonomiske globaliseringstese og Inglehart/Norris’ kulturelle backlash-tese.

Formål

Faglige mål


Kernestof

Grundbogsmateriale

Supplerende materiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det amerikanske præsidentvalg 2024

Amerikansk valg og vælgeradfærd
I forløbet om det amerikanske valg beskæftigede vi os med de forskellige udfordringer for det amerikanske demokrati.

Vi har bl.a. arbejdet med:
- det politiske system og valgsystemet i USA
- De to partier Demokraterne og Republikanerne
- det politiske klima og tillid til de folkevalgte politikere  
- sammenhængskraft og polarisering, herunder Capitol-angrebet
- valgets emner: Immigration, abort, race, økonomi mv.
- medier og politisk kommunikation
- teorier om vælgeradfærd (kernevælgere, marginalvælgere, svingvælgere og issuevoters)
(rational choice-stemmeadfærd, Pocketbook voting og Michiganmodellen)
- teorier om partiadfærd (Downs rational choice-model)
- demokratiteori

Faglige mål i fokus:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser
- politiske beslutningsprocesser

Materialer:
- Brøndum, Peter og Annegrethe Felter Rasmussen (2024): USA's UdfordringerForlaget Columbus (2024): s. 46-57, s. 78-91, s.102-104 &124-133.

Supplerende materiale:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/explainer-saadan-fungerer-usas-valgmandssystem
https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-10-02-walz-og-vance-har-noeglen-til-sejr-og-den-gemmer-sig-i-midtvesten-siger-ekspert
https://avisendanmark.dk/udland/fakta-vaelgerne-skal-registrere-sig-for-at-stemme-i-usa
https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/analyse-guess-whos-back-derfor-vandt-donald-trump
https://www.theguardian.com/us-news/ng-interactive/2024/nov/06/donald-trump-wins-election-11-issues-threat
https://www.altinget.dk/artikel/trump-slog-harris-her-er-10-valgloefter-han-har-givet-til-usa-og-verden
Eric Levitz: Can Kamala Harris overcome her Campaign’s biggest challenge. Vox, 19. august 2024.
https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-11-06-her-er-fire-vigtige-faktorer-der-banede-vejen-for-trumps-valgsucces
Richard Luscombe: “How Trump won over Latino and Hispanic voters in historic numbers”. The Guardian,  9. november 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 SRO-forløb: Social ulighed i Storbritannien

SRO i fagene engelsk og samfundsfag om ulighed og fattigdom i Storbritannien
Formål
Forløbet fungerede som optakt til klassens SRO i fagene engelsk og samfundsfag og social ulighed, fattigdom og (manglende) sammenhængskraft i et britiske klassesamfund.

Vi indledte forløbet med en introduktion til de samfundsvidenskabelige metoder samt styrker og svagheder ved hhv. kvalitative og kvantitative metoder. I den forbindelse har vi bl.a. set nærmere på Brexit for at forstå nogle af baggrundene for Storbritanniens udtrædelse af EU samt hvorledes fattigdom og ulighed dokumenteres vha. statistisk materialer og reportager.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser  
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

- behandle problemstillinger i samspil med andre fag  
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf  

Materiale
Ole Helmersen: Brexit Britain. Forlaget Columbus (2020): s. 1-18 + relevante tekstdele ift. partipræsentationer s. 157-172

Supplerende materiale
Mathias Sindberg: En social katastrofe er undervejs i Storbritannien: »Man må bare holde ud«. Information, 28. december 2022.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Social ulighed i Danmark

Formål
I dette forløb har vi arbejdet med social ulighed i Danmark. Det centrale fokus i forløbet har været at undersøge konsekvenserne af, at den "gamle ulighed" er blevet afløst af den "nye ulighed" - både for den enkelte borger mht. levekår og livschancer og for samfundet som helhed. Indledningsvist stiftede vi bekendtskab med teorier og begreber (Bourdieu, Morten Ejrnæs og Jørgen Elm Larsen, Lars Denciks ressourcebeholdere), der kan forklare ulighed. Ved hjælp af disse begreber undersøgte hvordan uligheden kommer til udtryk socialt (sundhed, uddannelse og bosætningsmønstre) og økonomisk, samt hvilken betydning den stigende sociale ulighed har for sammenhængskraften i samfundet, tilliden mellem sociale klasser og for samfundsøkonomien.  Undervejs har vi haft fokus på spørgsmålet om hvorvidt fattigdom, arbejdsløshed og manglende ressourcer er selvforskyldt og om ulighed er en "dårlig" ting. Dette mundede ud i en ideologisk diskussion om ulighed.  

Kernestof  
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå  
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre  
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Faglige mål

Sociologi  
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark  
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur   

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd  

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Materiale
Peter Brøndum og Jakob Glenstrup Jensby: Ulighedens mange ansigter -   perspektiver på social ulighed. (2. udg). Forlaget Columbus (2015): s. 49-53, 66-72, 82-85, 99-105, 161-167  

Supplerende materiale
Danmarks Statistik - Relativ fattigdom og indkomstulighed aftog i 2022
Susan Knorreborg: Tømrermester: "Vi ender med at skulle tage os af helt almindelig opdragelse, men vi er altså en arbejdsplads."Politiken, 8. januar 2024.
Nyt regeringsudspil skal sikre mangfoldige byer: ”Hovedstaden skal være for alle danskere” Altinget, 12. oktober 2021.
Mia Dalskov Pihl, Gustav Dahl & Anton Lykketoft: Børn på fri- og privatskoler kommer i høj grad fra de mest ressourcestærke hjem. AE-rådet, 25. oktober 2022.
Børne- og Undervisningsministeriet: "Nyhed: 43.000 unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse." Fra: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2023/aug/230817-43-000-unge-er-hverken-i-uddannelse-eller-beskaeftigelse AE-rådet:Studerende fra den rigeste femtedel bruger mest SU. 20. december 2023. Region Sjælland. Projektbeskrivelse af projekt "Sund uddannelse". Fra: https://www.regionsjaelland.dk/fagfolk/forebyggelse/broen-til-bedre-sundhed/sund-uddannelse  Statistisk materiale Danskernes sundhed. Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil. Fra: https://www.danskernessundhed.dk/ https://www.klassesamfund.dk/klassesamfund/hvem-er-klasserne  https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=46843 https://cepos.dk/abcepos-artikler/0127-udvikling-i-antallet-af-relativt-fattige-2000-2021/ Bosætningsmønstre https://www.altinget.dk/social/artikel/live-regeringen-fremlaegger-boligudspil Skolemønstre. https://www.ae.dk/analyse/2022-02-folkeskoler-blander-elever-bedre-end-de-private  

TV-udsendelser
Blok på bistand (3), DR1, 2014
Realitytjek S1:E5: Alex Vanopslagh møder kontanthjælpsmodtager. DRTV, 12. marts 2020.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dansk udenrigspolitik i en ny verdensorden

I forløbet fokuserede vi på Danmarks position i den nye verdensorden, som den udspiller sig i 2020'erne. Forløbet omhandlede den ændrede verdensorden og de nye rammebetingelser for dansk udenrigspolitik.

Vi fokuserede på Danmarks rolle og muligheder som småstat, og i relation hertil undersøgte vi det skifte i prioriteringerne i Danmarks udenrigspolitiske mål og midler, der har fundet sted siden Ruslands invasion i Ukraine. I den forbindelse brugte vi adaptionsmodellen til at forklare forandringerne i dansk udenrigspolitik og forskellene mellem partiernes vægtning af de forskellige udenrigspolitiske områder (bistandspolitik overfor hård sikkerhedspolitik).

Endelig havde vi fokus på regeringens såkaldte "pragmatiske idealisme", sådan som den bl.a. viste sig i regeringens Afrika-strategi fra 2023, og den kritik af de prioriteringer, der blev rejst i kølvandet på præsentationen.

Vi tog udgangspunkt i følgende spørgsmål:
Hvilke målsætninger prioriteres i dansk udenrigspolitik?
Hvordan træffer Danmark udenrigspolitiske beslutninger?
Hvad bestemmer udviklingen i den danske udenrigspolitik?
Hvilke muligheder har Danmark i den nye verdensorden?

Kernebegreber:
udenrigspolitiske mål og midler
pragmatisk idealisme
adaptionsmodellen
arenaer for dansk udenrigspolitik: EU, NATO, FN, Nordisk Råd

Faglige mål
”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle sam-fundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- "anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”
- ”forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed”

Kernestof
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Materiale
Jesper Hjarsbæk Rasmussen og Jakob Sinding Skött: IP-bogen. Forlaget Columbus (2023): s. 88-97, s. 101-104, s. 140-150, s. 231-234 & s. 272-278.
Regeringen: Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, 2023 (s. 1-8). Fra: https://um.dk/udenrigspolitik/aktuelle-emner/udenrigs-og-sikkerhedspolitisk-strategi-2023
Regeringen: Afrikas århundrede. Strategi for et styrket dansk engagement med de afrikanske lande. 2023 (s. 1-3).
Regeringen: Faktaark: Strategi for styrket dansk engagement med de afrikanske lande.
Begge publikationer kan hentes på Udenrigsministeriets hjemmeside: https://um.dk/udenrigspolitik/aktuelle-emner/afrikas-aarhundrede

Supplerende materiale

”mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik”  
Udenrigspolitiske mål indeholder sikkerhedspolitiske, udenrigsøkonomiske og idepolitiske/værdipolitiske mål. Muligheder indbefatter Danmarks muligheder som småstat inden for forskellige internationale organisationer som fx EU, NATO og FN og brug af begreber som fx determinanter og interesser. Forskellige muligheder for tilpasningspolitik og aktivisme diskuteres, og den udenrigspolitiske beslutningsproces ses som et resultat af både interne og eksterne forhold. Desuden kan Rigsfællesskabets udenrigspolitik fx i forhold til Arktis inddrages.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Køn og ligestilling

Forløb om køn og ligestilling i Danmark. Forløbet tager udgangspunkt i problematikker omkring køn i forskellige områder af samfundet, herunder uddannelse, arbejdsmarked og forskelle mellem drenge og piger. Herefter er forløbet todelt, således at første halvdel fokuserer på arbejdsmarkedet, ligeløn og topposter i erhvervslivet, mens anden halvdel i højere grad fokuserer på køn i et sociologisk perspektiv i forhold til opdragelse og kønsopfattelser.

Gennem arbejdet med forskellige kønsteorier (Bourdieu: maskulin dominans og symbolsk vold, patriarkatsteori, Simone de Beauvoir og Judith Butler)er det formålet med forløbet at give eleverne en dybere forståelse af synet på køn og ligestilling i samfundet.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser  
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Kernestof
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf  

Materiale
Storr-Hansen, Anna, Kia Ditlevsen og Tine Studstrup: Køn og ligestilling - i samfundsfagligt perspektiv. Forlaget Columbus (2017): s. 7-12, s. 13-19, s. 25-30, s. 51-59, og s. 61-70, s. 138-151.
Joachim Ohrt Fehler: Pierre Bourdieu - Den maskuline dominans. Fra: www.teorier.dk

Supplerende materiale
Milla Mølgaard: "De er ikke kvinder - de er ikke mænd." Politiken, 25. januar
2015.
https://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/trivsel/art5562443/De-er-ikke-kvinder-de-er-ikke-m%C3%A6nd
Astrid Elkjær Sørensen og Dorthe Boe Danbjørg: 'Forskere: Det er pinligt, at Danmark trækker bundplacering i ligestilling, mens alle vores nordiske naboer topper. Politiken, 18. juli 2017.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/interaktiv-grafik-saa-stor-er-loenforskellen-inden-dit-arbejdsomraade. dr.dk, 24. juli 2017.
René Just Poulsen og Søren Moon Vestergaard.  23-årige Emma gik fra hævnporno-offer til feministisk frontkæmper. DR Nyheder 8. marts 2015
Minister: Køn afgør iværksætteres adgang til kapital. Politiken, 30. oktober 2023.

DR2: "Uden køn" DR. 19. august 2013.
DR3: Hård udenpå (1). DR3, 25. oktober 2017.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 International politik i 2020'erne

Formål
Krigen i Ukraine og den begyndende stormagtsrivalisering mellem USA og Kina sætter den overordnede ramme for forløbet, hvor vi forsøger at opnå forståelse for betydningen af den ændrede verdensorden.

Vi beskæftiger os med realisme, neorealisme, liberalisme og konstruktivisme for at give en forståelsesramme ift. at forstå forskellige aktørers handlinger i det internationale system.

Tematisk havde vi fokus på:
- konflikten i Ukraine
- stormagtsrivaliseringen mellem USA og Kina
- den liberale amerikanske verdensorden

Forløbet lå i forlængelse af forløbet IP 1 - Dansk udenrigspolitik i 2020'erne, der omhandlede Danmarks rolle og muligheder som småstat i en verdensorden under forandring.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Materiale
Jesper Harsbæk Rasmussen og Jakob Sinding Skøtt: IP-bogen. (2. udg.) Forlaget Columbus (2023): s. 12-13, s. 17-23, s. 32, s. 37-42, s. 52-57, s. 59, s. 71-78 & s. 79-85, 174-188.

Supplerende materiale
Jesper Vind: Tomt på øverste etage. Weekendavisen, 14. juli 2017.
Flemming Rose: Thukydids fælde. Weekendavisen, 25. april 2018.
Lars Erslev Andersen: Får verden USA’s eller Kinas verdensorden? Ræson, nr. 51, 2022.
Jeffrey Sachs - Vestens dæmonisering af Rusland og Kina bygger på en falsk fortælling om verdensordenen. Information, 29.08.22.
Joseph Stiglitz - USA vil tabe sin nye kolde krig mod Kina, hvis ikke man får styr på indenrigspolitikken. Information, 16. juli 2022.
Stephen Walt: Derfor ændrer Ukraine-krigen ikke alt. Kristeligt Dagblad. 25. april 2022.
Caroline Christensen: Putin: Vesten involverer sig direkte i krigen, hvis Ukraine får våbenønske opfyldt. DR.DK, 13.09.24.
Brita Kvist Hansen: Ukrainsk analytiker om nordkoreanske soldater: De 12.000 er kun begyndelsen. DR Nyheder, 27. oktober 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Politik 2 - Kommunalvalget 2025

Som optakt til Kommunalvalget 2025 fokuserer vi i dette forløb på følgende områder:
- den politiske kompetencefordeling ml. stat, regioner og kommuner. Herunder særligt hvilke opgaver kommunerne tager sig af.
- forskellige demokratiopfattelser - herunder forskellen på konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati og deliberativt demokrati. I forlængelse heraf fokuserede vi på forskellige politiske deltagelsesformer og i den forlængelse heraf havde vi fokus på mulige årsager til den lave valgprocent til kommunalvalg.

Desuden er teoretisk fokus på
- hvordan en kommune styres og ledes - politisk og administrativt
- Molins model til at se på hvad der formede partiernes politik
- vælgernes adfærd ved kommunalpolitik - rational-choice modellen, nærheds- og retningsmodellen samt bl.a. begreberne borgmestereffekten og issue-voting.

Kernestof

Faglige mål
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer

Grundbogsmateriale
Brandt Sørensen, Anders og Anders Broholm: Byrådet - magt og politik i baghaven (2. udg.). Forlaget Columbus: s. 18-27 & s. 41-46.

Supplerende materiale
De artikler, der fremgår af oversigten herunder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 15.Arbejdsmarked, konkurrenceevne og globalisering

Forløbet er todelt: Den første del indeholder en gennemgang af grundbegreberne (kernestof; need to know) i forbindelse med arbejdsmarkedet

Derefter tog forløbet form som projektorienteret forløb, hvor udfordringerne for det danske arbejdsmarked behandles af eleverne i gruppearbejde. Her skulle eleverne selv skal supplere bogen med materiale de selv søger og i arbejdet gør sig overvejelser med metode. Denne sidste del af forløbet var således mere orienteret mod de faglige mål samt på at se arbejdsmarkedet i forhold til fagets øvrige discipliner.

Fokuspunkter
- Arbejdsmarkedet (herunder neoklassisk arbejdsmarkedsteori, institutionel arbejdsmarkedsteori, grundbegreber, årsagerne til arbejdsløshed, organisering, arbejdsmarkedspolitik, flexicurity-modellen

- Dansk konkurrrenceevne med fokus på lønkonkurrenceevne og strukturel konkurrenceevne

- I kombination med ovenstående arbejdes der med hvordan makropolitik og strukturpolitik (herunder arbejdsmarkedspolitik) påvirker inflation/arbejdsløshed (Phillipskurven)

Kernestof:
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• kvalitativ og kvantitativ metode samt systematisk behandling af forskellige typer data
• statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Materiale:
Henriksen, Per: Arbejde og arbejdsmarked. Forlaget Columbus (2022), s. .
Kureer, Henrik: ØkonomiNu. En grundbog til samfundsøkonomi (3. udg.) Forlaget Systime (2018): s. 189-198 og s. 230-242.

Artikler/supplerende materiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 15 Hjælpemidler til eksamen

Som udgangspunkt må internettet ikke bruges til andet end adgang til Lectio, ordbogen.com og netprøver.dk.

I Lectio må man tilgå prøveholdets dokumenter inkl. afleverede opgaver. Det betyder, at dokumenter fra Google Drev skal downloades på forhånd. Du må dog gerne skrive din besvarelse i et Google Docs, som kun du har adgang til, men det er ikke tilladt at dele mapper eller skrive i dokumenter, som andre har adgang til.

Alt andet materiale skal som udgangspunkt være downloadet.

Digitale hjælpemidler som ikke kan downloades:

Følgende elektroniske hjælpemidler må bruges til eksamen

Skriftlighed i samfundsfag med Marie Berg Carlsen
https://sites.google.com/view/samfundsfag-marie-berg-carlsen/skriftlighed?authuser=0&pli=1

Excel i Samfundsfag + undersider: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside?authuser=0

Delvis adgang til bogpakken fra Columbus - adgang via MitSystime
https://konto.systime.dk/index.php?id=662. Følgende bøger må anvendes i fuld længde:

- IP-Bogen: https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=325
- Basal IP: https://basalip.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=195
- Brexit Britain: https://brexitbritain.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139
- International Politiks Kernestof: https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140
- Knæk Koden: https://knaekkoden.systime.dk/?id=129
- Køn og Ligestilling: https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=188
- Metode bogen: https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=314
- Politikens Kernestof: https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145
- Sådan skriver du i samfundsfag: https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139
- Ulighedens mange ansigter: https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
- USA's udfordringer: https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=250
- Velfærdsstaten under pres: https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=177
- Ærkedansker Perkerdansker: https://xn--rkedanskerperkerdansker-78b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
- Basal Økonomi: https://xn--basalkonomi-kgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
- Fri eller fortabt? https://friellerfortabt.ibog.forlagetcolumbus.dk/
- Sociologiens kernestof: https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/


Det er forbudt at anvende online/offline oversættelsesprogrammer, der kan oversætte hele sætninger eller udtryk. Det er ligeledes forbudt at anvende programmer baseret på AI/kunstig intelligens (fx ChatGPT).
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Hjælpemidler til brug ved eksamen og årsprøve

Som udgangspunkt må internettet ikke bruges til andet end adgang til Lectio, ordbogen.com og netprøver.dk.

I Lectio må man tilgå prøveholdets dokumenter inkl. afleverede opgaver. Det betyder, at dokumenter fra Google Drev skal downloades på forhånd. Du må dog gerne skrive din besvarelse i et Google Docs, som kun du har adgang til, men det er ikke tilladt at dele mapper eller skrive i dokumenter, som andre har adgang til.

Alt andet materiale skal som udgangspunkt være downloadet.

Digitale hjælpemidler som ikke kan downloades:

Følgende elektroniske hjælpemidler må bruges til eksamen

Skriftlighed i samfundsfag med Marie Berg Carlsen
https://sites.google.com/view/samfundsfag-marie-berg-carlsen/skriftlighed?authuser=0&pli=1

Excel i Samfundsfag + undersider: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside?authuser=0

Det er forbudt at anvende online/offline oversættelsesprogrammer, der kan oversætte hele sætninger eller udtryk. Det er ligeledes forbudt at anvende programmer baseret på AI/kunstig intelligens (fx ChatGPT).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer